Kommentar

Fra førtidspension til fattigdom

I en tid, hvor private pensionsordninger fylder stadig mere, må tidligere førtidspensionister klare sig på en skrabet folkepension. I modsætning til normalbefolkningen har de færreste af dem supplerende pension. Politikerne viser ingen forståelse
6. januar 2014

Når mennesker, der har været på førtidspension det meste af deres liv, bliver folkepensionister, rammes de af fattigdom. De har hverken supplerende pension fra arbejdsmarkedet, forsikringer eller invalidepension. 91 procent af de tidligt pensionerede har under 20.000 kroner årligt i supplerende pension – blandt normalbefolkningen er det kun 19 procent, der er så dårligt stillet. Faktisk har langt de fleste danskere supplerende pensioner på mere end 100.000 kroner årligt, og cirka en sjettedel af alle folkepensionister har over 1 million kroner i likvide midler.

Den manglende supplerende pension betyder, at de tidligere førtidspensionister skal leve af en folkepension på netto 8.300 kroner om måneden. De skal dække husleje, lys, vand, varme, telefon, internet, tv, forsikring, mad og tøj; samt transport – en ikke ubetydelig udgift for dem, der er afhængig af invalidebil.

Samtidig mister de, der har svære fysiske handicap, dækningen af de udgifter, man har som konsekvens af funktionsnedsættelsen. F.eks. udgifterne til invalidebil.

Gennem de seneste to år har jeg forgæves forsøgt at gøre Folketingets politikere opmærksomme på problemet. I foråret 2012 bad jeg om foretræde for Folketingets Socialudvalg. Der konstaterede jeg, at vore folkevalgtes kendskab til vores socialmodel var yderst mangelfuld.

Svært at råbe politikere op

Efter mødet i Socialudvalget skrev jeg til daværende socialminister Karen Hækkerup (S). Fire måneder senere fik jeg et svar, der gik på, at »andre jo også går ned i indtægt, når de bliver folkepensionister«, og at »fattige folkepensionister kan få nogle særlige tillæg«. Desuden påpegede ministeren, at en løsning ville koste cirka 3 milliarder kroner.

Jeg svarede, at det er væsentligt mere overkommeligt at gå ned fra f.eks. 35.000 til 25.000 kroner om måneden, end fra 14.500 til 11.700 kroner brutto. Endvidere pegede jeg på, at de »særlige tillæg« består af et helbredstillæg, som alle folkepensionister med begrænset økonomi kan få i form af små tilskud til helbredsbetingede udgifter. Der er ikke tale om en hjælp til den særligt udsatte gruppe af tidligere førtidspensionister. Endvidere oplyste jeg, at der findes mange løsningsmuligheder, som er langt billigere end 3 milliarder kroner. Jeg fik aldrig svar.

Nogle måneder senere spurgte jeg socialministeren, om hun mente, at det var acceptabelt, at mennesker med livslangt handicap står tilbage med et rådighedsbeløb på 730 kroner om måneden, når de faste udgifter er betalt. Fem måneder senere fik jeg et svar fra en studentermedhjælp, der gentog ministerens tidligere svar.

Jeg skrev endnu en gang til socialministeren, da hun jo aldrig havde forholdt sig til det egentlige problem.

Jeg fik aldrig svar.

Derefter skrev jeg til alle medlemmer af Folketingets Socialudvalg. Kun få svarede. Dansk Folkeparti svarede, at man kendte til problemet og ville rette op på det, når partiet fik magt. Enhedslisten gav udtryk for sympati. Socialdemokraterne svarede med nogle generelle udsagn om partiets indstilling til de svage.

Jeg har nu henvendt mig til socialminister Annette Vilhelmsen (SF). Hun har tidligere, inden hun blev formand for SF, og inden hun blev minister, givet udtryk for forståelse og sympati for sagen. Jeg venter på svar.

Farvel til kerneværdierne

Tilbage står, at cirka tre fjerdedele af mine henvendelser aldrig er blevet besvaret. Når jeg har fået svar, har der enten været tale om generelle betragtninger eller kommentarer, der viser, at afsenderen ikke begriber problematikken.

Der er sikkert mange og forskellige grunde til, at mine henvendelser ikke bliver besvaret: Dårlig mailmoral, eller at de pågældende politikere har svært ved at give et svar, de vil være bekendt at stå ved. Måske tror de, at problemet er ubetydeligt, privat eller ikke-eksisterende.

I disse krisetider tudes vi ørerne fulde med, at en god økonomi er forudsætningen for, at man kan opretholde et velfærdssamfund. Det er svært at betvivle. Men velfærdssamfundet trues i endnu højere grad, hvis politikernes demokratiske og menneskelige kerneværdier ikke indeholder nogle klare ubrydelige idealer. Hvis idealerne er ikkeeksisterende, vil vi i sidste ende stå tilbage med et teknokrati, hvor der ikke er noget tungtvejende rationale for at tage hensyn til de ’uproduktive’ marginaliserede grupper.

Men i så fald er der jo heller ikke noget tungtvejende rationale for at opretholde et dyrt – og i forhold til fagkundskaben – mindre fagligt kompetent Christiansborg. Uden ideologi mister folkestyret sin demokratiske legitimitet. Og uden forståelse, ansvar, viden og demokratisk respekt over for vores samfunds svageste mister begrebet velfærdssamfund sin betydning.

Birte Brejner er folkepensionist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Svendsen
  • Per Pendikel
  • Carsten Mortensen
  • Jens Overgaard Bjerre
  • Rasmus Kongshøj
  • Bente Simonsen
  • Jens Høybye
  • lars abildgaard
  • Tove Lodal
  • Inger Sundsvald
  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Johannes Lund
  • Torben K L Jensen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Søren Rehhoff
Carsten Svendsen, Per Pendikel, Carsten Mortensen, Jens Overgaard Bjerre, Rasmus Kongshøj, Bente Simonsen, Jens Høybye, lars abildgaard, Tove Lodal, Inger Sundsvald, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Johannes Lund, Torben K L Jensen, Niels-Holger Nielsen og Søren Rehhoff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Førtidspensionen er dette samfunds officielle markør af mindsteomkostningsniveauet ved at leve i det ... ikke diverse midlertidige ordninger.
Folkepensionen er heller ikke en midlertidig ordning.
Den har vel naturligvis samme størrelse ?
Nå ikke ?

Jamen så er det vist på tide at få harmoniseret noget, og sætte et eller andet modregningsregnestykke ind som kan afbalancere helheden og endda beskæftige nogle pe ,,,

ah nej, det kan en nemid-app vel ?
jae i sparehumør kan den, og det er et offentligt system altid,
så i des fleres interesse er det da så at få kigget på sagen.

Jacob Egeskov

S for sellout..!! Der er ingen reelle socialdemokratiske værdier tilbage, i den politik der drives fra borgen i denne omgang. Der er blot pop og selviske selfi made cand. absolut ingentings tilbage...
Ingen pondus...
Det er så skide elendigt, at venstre stadig kan holde en floskel som L.L. cool Rasmussen som spidskandidat...

Ja, nu sidder jeg sgu og får en god idé... Jeg indrømmer at det har krævet en Corydon turnados efterfulgt af helstegt danish crown Hjort, med masser af god, altså svinedyr, rødvin til...
Nu får vi først og fremmest bygget en masse lejekasserner, til alle dem der nu går fra hus og hjem, når deres afdragsfrie lån, banker på døren.
Det vil i første omgang skabe arbejdspladser og sVÆKST, til de der optog de smarte lån til sidst og dermed trække lidt i deres sociale deroute og i statistikkerne selvfølgelig...

Så afskaffer vi folkepensionen og indfører frivillig, efter kinesisk forbillede, likvidering ved nakkeskud. Det ku blive den ny 65 ordning!

Mon ikke det er det mest humane at gøre for de stakler, der ud over, at bære hele vores samtid på skulderne, må slå sig til tåls med, at den eneste adspredelse de har, er at blive pisset ned af ryggen... Men det er de jo selv uden om ikke, de kunne jo ha lagt lidt til side, til en regnvejrs dag...
Ved ovenstående foranstaltning, får vi frigivet en masse, ellers bunden likvid. Men festen slutter ikke der venner, tænk på alle de milliarder vi derved kan spare på sygehusvæsenet...

Jeg har endnu ikke en løsning på hvad vi så stiller op med alle sosu'erne, men vi kan vel lave nogle rigtig spændende u-landsprojekter med dem...

Voila mine kære medmennesker, finanskrisen er dermed ovre! Altså på den korte bane, for de lange findes vel ikke rigtig mere.

NB! Det står ethvert parti frit for at bruge ovennævnte eksempel, ved f.eks. valg, finanslovsforhandlinger eller lign. sammenkomster.

Godnat og sov godt

Rasmus Kongshøj og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar

Dette problem, som i forvejen er stort, er kun forværret af, at førtidspension delvist er afskaffet, og hvor stadig flere må tilbringe et helt liv på endnu lavere ydelser og med endnu ringere mulighed for at spare op til pension.

Lars F. Jensen

Hvorfor anvender du ikke de rigtigt tal for førtidspensionen og folkepensionen ?
Hvorfor fortæller du ikke, at en enlig uden andet end folkepension og ATP også får 16200 i ældrecheck?
Hvorfor fortæller du ikke, at en (ny) førtidspensionen svarer til at tjene en timeløn på 120 kr/time?
Hvorfor fortæller du ikke, at (ny) førtidspension også indeholder fuldt ATP bidrag ?
Hvorfor fortæller du ikke, at en livslang pensionist har haft 45-47 år til at spare bare lidt op til alderdommen?
Hvorfor fortælle du ikke, at lavtlønsgrupper dog både kan og faktisk sparer til pension?
Hvorfor fortæller du ikke, at rigtigt mange folkepensionisters bil hedder en rolator eller højst en el- scooter med 3 hjul ?

Jeg vil ikke på nogen måde påstå at det er attraktivt at være invalid og tvunget til livslangpension, men jeg synes altså ikke du er kritisk til dine egne tal og argumenter. Jeg synes ikke dit problem er større end mange andres - fx. folk der mister dagpengene og skal sælge alt af værdi, før de kan få bare en krone i bistand.

Lars :)

* Folkepension enlig + ATP + ældrecheck ~= 144.550 + (ca)18.000 + 16.200 ~= 178.750 kr/år. efter grundskat (~37.5%) udbetales ca 10.600 kr/md (og ikke 8.300 som i artiklen)

* En (ny) førtidspension er på brutto 212.000 kr eller ca 12.350 kr/md efter skat.

* En opsparing på en aldersopsparing på fx blot 350 kr/md i 45 år ved 2% realrente på en aldersopsparing vil give en skattefri pensionsformue på over 300.000 kr.

Birte Brejner

Lars F. Jensen!
Som det fremgår benytte jeg nettotal i mit budget. Ældrechecken og ATP er indregnet med nettotal på hhv. 400 k. mdl. og 770 kr. mdl.. Tallene er helt korrekte.

Førtidspension på gammel pension var som beskrevet 14.700 kr. brutto.

Da jeg ikke har fået ny pension - den er først indført i 2003 - så har denne pension ikke noget med min situation at gøre, derfor omtaler jeg den ikke i et indlæg, der handler om den situation som ældre der har været på livslang førtidspension kommer i, når de bliver folkepensionister.. Det varer ca. 30 år før de første, der livslangt har på ny pension bliver folkepensionister -- og så er det korrekt, at så har de en ATP opsparing - som kommunen i øvrigt har indbetalt til hovedparten til.

Opsparing er ikke en relevant mulighed, når man får hvad der svarer til 85% af dagpengene og har 2 børn, derfor omtaler jeg den ikke --

Jeg beskæftiger mig, som det forhåbentligt fremgår, med mennesker der har haft et livslangt handicap, og som er afhængig af deres invalidebil, også når de bliver 65. Jeg ved ikke hvorfor jeg skulle omtale ældre menneskers rollator eller el-scooter i den forbindelse???

NU vil jeg gerne spørge dig: Hvorfor mener du, at det at andre også har problemer, skal afholde mig fra at oplyse om et meget væsentligt problem? Mit ærinde er den vanskelige økonomiske situation som mennesker, der har levet med livslangt handicap komme i, når de bliver folkepensionister. Og jeg mener fortsat, at det er et betydeligt problem, at man kun har 540 kr. når ens faste udgifter er betalt, selv om man er meget påpasselig med sit forbrug, selv om man, som jeg, har spare op vis ATP fra det blev muligt i 1998, og selv om man har arbejdet hele livet på skånevilkår, og selv om man har sparet 100 kr. mdl. op - som man faktisk slet ikke kunne undvære - siden man var 30 år.

Pia Qu, Nanna Wulff M. og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar