Læserbrev

Forfejlet kritik af Napolitano

9. januar 2014

Informations Mads Frese giver Italiens 88-årige præsident, Giorgio Napolitano, tørt på i artiklen »Overhørt i Rom« den 3. januar. Frese gengiver alle de historier om Napolitano, som især Beppe Grillos protestbevægelse, Femstjernebevægelsen, har bombarderet de sociale medier med. Her lyder historierne, at Napolitanos ord er blevet lov, at han har tiltusket sig magt og betragter sig selv som uundværlig. Ydermere lyder det, at han indgår i den lille klike af republikkens urørlige, at han flere gange har reddet Berlusconi og at han isolerede februarvalgets store vinder, Femstjernebevægelsen.

Jeg ser helt anderledes på Giorgio Napolitanos indsats siden februarvalget.

Lad os lige erindre situationen i marts og april: Italien stod uden regering og med et parlament, der ikke kunne enes om noget som helst. Hverken om regeringsdannelse eller valg af ny præsident. Den nye protestbevægelse, Femstjernebevægelsen, som var stormet ind i parlamentet med 25 procent af stemmerne, havde mange rigtige synspunkter i forhold til et nærmest dysfunktionelt politisk system, men bevægelsen bidrog på ingen måde til at finde løsninger. Tværtimod. Den optrådte sekterisk, puritansk og umodent.

Selvforskyldt isolation

Demokraternes daværende leder, Pierluigi Bersani, kæmpede for en regering med Femstjernebevægelsens støtte. Han tryglede bevægelsen, men de ville ikke gå med til at støtte hans regering. De blev ikke isoleret. De isolerede sig selv som en samling surmulende teenagere.

Havde Italien befundet sig i en situation med styr på økonomien, kunne man have taget det roligere, men sådan var forholdene ikke. Rentespændet til Tyskland var stadig højt og kunne hurtigt udløse en ny statsbankerot. Italien havde brug for en regering, der kunne overbevise omverdenen – og især finansmarkederne – om, at der var en form for styr på tingene. Og her kunne protestbevægelsen ikke bruges til noget som helst. Der var ganske enkelt ikke andre muligheder end den store koalition mellem demokraterne og Berlusconis parti.

Napolitano så helt rigtigt. Og Napolitano reddede ikke Berlusconi, som Grillo havde spået. Tværtimod afviste Napolitano al snak om benådning.

Bernhard Hagen, Aarhus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu