Klumme

Forslag til en virkelighedskommission

Med netværket ’Omstilling Nu’ som formandskab
14. januar 2014

Nu har vi haft vækst- og trængsels- og produktivitets- og alt-mellem-himmel-og-jord-kommissioner, hvornår får vi en, der beskæftiger sig med virkeligheden? Med den virkelighed, store dele af naturvidenskaben nu med stigende styrke peger på?

Med en formulering, som formanden for den tidligere VK(O) regerings klimakommission, professor Katherine Richardson, anvendte i en artikel her i bladet den 12. marts sidste år.

»Efterhånden er der rigtig, rigtig mange, der peger på, at vi har et problem med ressourceudtømning og grænser. Forskningsprojektet med ’planetary boundaries’ handler også om dette: Hvilken plads til vækst har vi, hvad er råderummet? I bund og grund tror jeg, vi siger det samme som Grænser for vækst (fra 1972, red.), i dag blot med større viden om hvordan det planetære system fungerer.«

Men hvad er da svaret, hver gang tidens toneangivende koryfæer i åndsliv og politik og i det allermest toneangivende af alt, økonomi, bliver konfronteret med denne kendsgerning? Og spurgt, hvornår vi så opgiver forestillingen om, at grænseløs økonomisk vækst i materielt forbrug af naturgoderne (ressourcerne) er en forudsætning for moderne samfunds såkaldte ’sammenhængskraft’? Fordi rigtig, rigtig mange naturvidenskabsfolk som Richardson nu peger på, at vi har et problem med ressourceudtømning og grænser? Da lyder svaret: Vi kan ikke sige hvornår, for vi véd ikke hvordan.

Selv yderst grønne koryfæer i politik, medieverden, erhvervsliv, fagbevægelse, store dele af humaniora viger tilbage for den store omstilling til den virkelighed, naturvidenskaben nu peger på som den gældende. Vi skal selvfølgelig have nogle flere vindmøller, solfangere og – celler, elbiler, isoleringer og så videre og så videre, men helst noget, vi også kan tjene penge på. Så vi kan øge den økonomiske vækst ved at udbedre skaderne ved den økonomiske vækst, så vi yderligere kan tjene penge på at udbedre skaderne ved at tjene penge, så vi kan – fortsætte med den øgede vækst i materielt naturforbrug.

Billedet er det samme

Skønt hovedparten af naturvidenskaben i dag er enig i, at den grundlæggende virkelighed for det moderne menneske i den rige del af verden er, at det nu skal til at sætte grænser for vækst (i materiel forstand).

Denne viden leveres f.eks. af folk som systemanalytikeren, professor Harald Sverdrup, Lunds Universitet, og hans forskerkolleger Kristin Vala Ragnarsdottir og Deniz Koca, gjorde artiklen fra 12. marts sidste år opmærksom på:

»Sammen har de videreudviklet og raffineret den model, som Grænser for vækst brugte – kaldet World 3 – til en World 5 model med mange flere detaljer indbygget.

’Vi får helt det samme kvalitative billede ved vore modelkørsler, som Grænser for vækst gjorde. Nogle kurver kan toppe nogle år før eller senere, men det store billede er det samme,’ siger Harald Sverdrup. ’For flere råstoffer har vi allerede passeret toppunktet for global produktion.’ Ved en business-as-usual adfærd vil toppunktet for global zinkproduktion blive passeret og produktionen begynde at falde omkring 2025, viser modellen. For sølv i 2032, platin i 2035, jern 2040, krom 2050 etc. ’Vi er i forstadierne til et sammenbrudsscenarie. Det er nu, vi får advarslerne, og hvis vi ikke tager os af dem, bliver det meget ubehageligt,’ påpeger Sverdrup, hvis model også viser, hvordan stigende grader af genanvendelse og lukkede produktionskredsløb kan forlænge tidsfristerne markant og bidrage til at skabe bæredygtighed. ’Det betyder, at der er mangt og meget i politik, som må ændres. At planlægge ud fra forestillingen om evig vækst er en katastrofal politik i den situation, vi nu befinder os i. Desværre er der meget stærke fortrængningsmekanismer på spil,’ mener Harald Sverdrup.«

I har formandskabet

Da opmuntres man såre af en af EU-klimakommissær Connie Hedegaards seneste handlinger:

Foreningen EarthCoin har tildelt sin årlige klimapris til danskeren for hendes vedholdende arbejde for en bæredygtig klimaudvikling. Men de 15.000 kr., som følger med medaljen, har Connie Hedegaard ønsket overdraget til projektet ’Omstilling Nu’. Der ikke lider af nogen fortrængningsmekanismer. Læs blot, hvad et af dets mest energiske medlemmer, Emil Urhammer, skrev her i bladet 21. december sidste år: »Væksten bor i vores hjerner – Kampen for klimaet og en bæredygtig økonomi handler ikke kun om at omstille økonomien, men også om at omstille indgroede opfattelser af den.«

Går man ind på projektets hjemmeside – www.omstilling.nu – læses ikke blot: »Dagbladet Information var den 23. februar 2013 værter for et seminar for unge klimainteresserede, hvor de fik fri mulighed for at komme med egne kreative, nytænkende, pragmatiske og radikale ideer. Efter seminaret har de unge fortsat samarbejdet og dannet netværket Omstilling Nu, som i dag står på egne ben.«

Men også med hvor mange ’ben’ af kvalificeret naturvidenskabelig, teknologisk, teknisk, politisk, social, filosofisk, helt dagligdags praktisk og da også økonomisk art Omstilling Nu traver af sted på.

Kære grønne koryfæer: Nedsæt dog den virkelighedskommission nu. I har jo allerede formandskabet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ola Jørgensen
  • Søren Sommer
  • randi christiansen
  • Rasmus Kongshøj
  • Henrik N
  • Maja Yhde
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
Ola Jørgensen, Søren Sommer, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Henrik N, Maja Yhde, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Der står meget om den grønne fremtid i avisen i dag. Vindeventyret begyndte med nogle smedemestre, der gik fra tanke til handling. Hvad skal der ske nu? Jeg tror, at det nye kommer til at ske inden for ’livsførelse’ dvs. en anden måde at organisere os på. Sidste sommer hørte jeg for første gang om Matrixlandbrug eller matrix som en måde at organisere en hel egn på. Hvis det ikke bliver en kapitalistisk slavekoloni, kunne det godt blive en mønstermåde at overvinde de moderne problemer på. Man skal i helikopterperspektiv se på, hvad der vil være en god måde at leve på i et nærmere bestemt område. Sådan forestiller jeg mig omstilling. nu

John Fredsted

Måske en tv-transmitteret offentlig høring frem for en kommission ville være at foretrække. Og gerne i bedste sendetid, så Hr. og Fru Danmark kunne få virkeligheden galt i halsen, frem for at blive sukret ind i den nuværende sendeflades linde strøm af ligegyldige banaliteter.

randi christiansen, Ejvind Larsen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

John Fredsted, det har jeg flere gange advokeret for. For tyve til femogtyve år siden (det kan godt være, at det er overdrevet) kan jeg huske forskellige store spørgsmål, som man ryddede P1s sendeflade en dag (alt for lidt) for at diskutere, en slags uofficielle høringer. Når den slags ikke længere lader sig gøre, er jeg bange for, at det skyldes public services skræk for den velinformerede hob. Alle disse tilsyneladende nederlag burde vi måske i stedet betragte som sejre: De tør ikke diskutere med os!

Det er en ironisk, men meget forståelig, situation, at internettet lammer de bovlamme public service kanaler. Tænk sig hvor langt vi kunne nå i en afklaring af disse livsvigtige spørgsmål, hvis public communications (den offentlige kommunikation) gik begge veje!!!!!

Den dag det går op for de fleste, at de har fundet sig i alt for meget, vil jeg gerne være til stede.

randi christiansen, Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Niels-Holger: Måske misforstår jeg dig, men jeg går nu og forestiller mig, at når tv-sendefladerne er, som de er, så skyldes det, at tv-kanalerne er bange for at skræmme seerne væk, altså over til konkurrenterne. Hvis det er rigtigt, så må det sendte rent faktisk være det, som et flertal, eller i hvert fald rigtig mange, af seerne ønsker. Hvoraf følger, at der snarere end en velinformeret hob er tale om en hob, der ikke ønsker at være synderligt dybt informeret, i hvert fald ikke om emner, der udfordrer deres livsstil.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Nej, Jonh, jeg mener at man viger tilbage fra at informere hoben, så dens kritik bliver mindre diffus og mere målrettet. Det er åbenbart ikke, hvad man forstår ved public service.

Michael Sørensen

Tror det er lidt af begge dele. Hr og fru dk gider ikke forholde sig til andet end tv de ikke skal tage stilling til, så de kan nøjes med at tage stilling til slikskålen eller chipsene på sofa bordet. Medierne er ud over at være bange for at miste seere også sovset ind i troen på at dk og verden er på rette spor så længe rigmændene stadig kan tjene penge på børserne.