Der er en udbredt følelse i store dele af befolkningen af, at Danmark og dansk kultur er ved at forsvinde. Det er skam ganske rigtigt: Danmark er ikke, hvad Danmark har været, og bliver det heller aldrig igen.
For mange mennesker er det indvandringen, der er problemet, især den muslimske. Men faktisk har vi udelukkende os selv at takke for, at dansk kultur i visse sammenhænge er under afvikling.
Indvandringen ændrer ganske rigtigt på vores land, men det er en udfordring, som vi deler med hele verden i disse år. Det er altså temmelig ironisk, at vi ser det som et dansk problem og ikke en fælles international udfordring – og mulighed.
Men hvorfor er Danmark blevet et migrantland på lige fod med andre?
Under højkonjunkturen 1958-1973 løb Europa ind i mangel på arbejdskraft. Både velstand og velfærd steg nærmest eksplosivt, og ingen havde lyst til at bremse udviklingen. I første omgang havde man hentet ny arbejdskraft til industri og serviceerhverv fra landbruget og blandt de hjemmegående kvinder. Men i slutningen af 1960’erne var der ikke flere duelige arbejdere at hente der.
Danskerne havde altså valget mellem at forblive et homogent land eller at bremse forbruget og sakke bagud i forhold til resten af Europa. Vi valgte at fortsætte forbrugsfesten.
Da jeg var barn i 1970’erne, var både grønthandlerne, taxichaufførerne og rengøringsdamerne etniske danskere. I vores lokale indkøbscenter var der en masse mørklødede, unge mænd, som hang ud dagen lang. Når de kunne sidde der i deres gabardinebukser og ligne John Travolta hele dagen, var det, fordi de arbejde om natten sammen med alle de ufaglærte danskere, som havde samme dårlige natarbejde.
Efterhånden blev velfærdsstaten så udbygget, at danskerne ikke rigtig kunne se sig selv på Grønttorvet klokken 5 om morgenen, bag rattet i en taxi, med en gulvmoppe i hånden eller på fabrikken midt om natten. I hvert fald ikke til en løn, som kan konkurrere med 2-3 milliarder sultne asiater.
Arven fra ’68
I stedet for at skyde på indvandringen og globaliseringen bør vi kigge til 68’erne. De har fået skyld for meget, og det har de sørme også ofte fortjent! I Danmark var en af deres indsatser, at de afskaffede morgensang i skolerne og gjorde meget af historieundervisningen til noget halløj. Den sorte skole var absolut ikke værd at bevare i sin helhed, men den var – i alle betydninger af ordet – kulturbevarende. 68’erne anså den hovedsageligt for at være noget klassefjendsk fims, som fremmedgjorde arbejdernes børn.
Det kunne man have gjort noget ved på mange måder, men ganske uden hjælp fra hverken mullaher eller mujahediner valgte man at frarøve min og de efterfølgende generationer en daglig omgang kulturarv i skolen. I stedet skulle alle spille blokfløjte og bongotromme. Det kunne der også have været fine kvaliteter i, men der var sjældent noget kvalitetskrav eller åndelig substans. »Mariehønen Evigglad« har ikke en tekst, man kan hente meget fra senere i livet, og hvor mange danskere under 50 år har i dag »Målt med hjertet er det stort, dér er Danmarks saga gjort« på rygraden?
Efter hippierne havde slagtet morgensangen, historieundervisningen og kvalitetssansen i 1970’erne, kom de borgerlige til i 1980’erne og gav musik og kreativitet sparekniven. Kultur og historie i skolen blev derefter til en ideologisk strid mellem Bertel Haarder (V) på den ene fløj og flertallet af skolefolk på den anden. Mens begge sider udstedte fatwaer mod hinanden – ironisk nok med tung kulturel baggrund; hverken Grundtvig eller Marx er just letbenede – blev vi andre holdt på kulturel sultekost og måtte selv vise lærerne, hvordan man betjente videomaskinen.
Uden fælles referenceramme
Hvis folk brugte lige så meget tid på at praktisere dansk og anden europæisk kultur, synge sange, arrangere koncerter, gå i teatret og læse romaner, som de bruger på at jamre over, at andre holder fast i og praktiserer deres kultur, så ville dansk kultur ikke forsvinde.
Tværtimod ville vi få et langt rigere vokabularium og en videre referenceramme for diskussionen af den udvikling, som er i gang. Vi ville kort sagt få en langt mere interessant og konstruktiv debat, ja, måske kunne vi ligefrem løfte den til en berigende samtale. Hvor mange af dagens danskere kan trække en linje mellem Hans Kirks Fiskerne, Ibsens Et dukkehjem, samt Nathansens Inden for murene til det ungdomsoprør, som finder sted i mange nydanske familier?
Uden de referencerammer kan vi ikke se, at historien gentager sig, blot under nye forhold. Vi kan ikke identificere os med de unge fra førmoderne kulturer, som forsøger både at bevare deres kulturelle rødder og at blive en aktiv del af den postmoderne kultur. Ingen ved, hvor Nora gik hen, da hun gik, men Yahya Hassan gik til Forfatterskolen, Gyldendal og Politiken. Hvor havde vi ikke været i dag, hvis Nora havde haft samme mulighed?
I stedet for den danske kultur labber vi amerikansk kultur i os. Det er der ikke noget at sige til, for med over 300 millioner mennesker og en dynamisk kultur, som konstant tiltrækker de bedste hoveder fra hele verden, skaber amerikanerne mest, sjovest og mest salgbar kultur. Og når de skaber virkelig kunstnerisk nytænkning og sublim kvalitet, har de værktøjerne – både de kunstneriske, kommercielle og mediemæssige – til at løfte deres produktioner og få dem ud i verden.
Fuld, nøgen og flæskespisende
På grund af det beskrevne kulturtab er vi blevet usikre og frygtsomme. De dybe rødder har vi ikke længere fælles, og ’dansk kultur’ bliver konsekvent reduceret til at være det, som den i hvert fald ikke er! Sat på spidsen består det danske nu i at rende fuld rundt nøgen og spise gris.
Frygten og usikkerheden gør, at vi bliver os selv nok, og det berøver os muligheden for at udvikle det, som er dansk. I stedet for at styrke dansk kultur skubber vi de ressourcestærke ud af landet. I en globaliseret verden er det ganske enkelt ikke sjovt at bo i et land, der lukker sig om sig selv, når man har krudt i røven. Hvis alle de spændende iranere, kinesere, amerikanere, spaniere, hollændere, israelere, russere og brasilianere m.fl. ønsker at være i New York, London, Paris eller Beijing, så vil de mest opfindsomme og driftige danskere naturligvis også helst være der. I stedet for at blive i Danmark og innovere på baggrund af det, som er dansk, er det lettere at se muligheder andre steder.
Samtidig bliver det også vanskeligere at tiltrække de mennesker, som kunne se på vores kultur med friske øjne og hjælpe os med at forny os selv.
Så enten er landet åbent og værdsætter indvandring, eller også flytter de mest initiativrige. Det er ikke ment som en trussel, det er blot et erkendelse af, at nye ideer opstår, når folk tænker forskelligt. Med et Danmark kun for danskere bliver vi alle dummere.
Endelig er der vores politisk-økonomiske valg. Den egentlige afvikling af Danmark sker i form af privatiseringer, som sælger vores institutionelle arvesølv fra for en slik. I mangel af kulturelt overskud er penge gået hen og blevet den eneste politiske målestok. I stedet for at have en dannet samtale om, hvordan det gode samfund ser ud, og hvordan det holder ind i næste generation, vil vi have mere af samme slags velfærd og forbrug her og nu.
Så ja, dele af Danmark er under afvikling, men det er vi selv ude om. Det er os selv, der er for åndsfattige og uambitiøse på Danmarks og danskhedens vegne.
Lene Andersen er forfatter, foredragsholder og økonom
... et 0'er remix
Nemlig, Jesper Knallhatt!
Så kom vi så langt - og hvad gør vi nu?
Danskheden gav vi vel køb på engang i starten af halvfemserne - Maastricht. At den anden halvdel stadig er utilfreds med EU, kan vel ikke overraske, der er gjort meget lidt for at forankre projektet i befolkningerne - hvis det er værd at nævne. Det i sig selv vil erodere 'danskheden' over tid, og det er vel det der sniger sig ind.
Bare se den politiske dagsordenen, der er reduceret til klipfisk.
At få skovlen under den forhadte morgensang og denne bizarre morgenbøn – was one small step for school children, but one great leap for mankind …
Man skal nok vare sig for at give alle mulige andre skylden for kulturtabet, og at man nøjedes med at betjene videomaskinen, men ellers fint nok Lene Andersen, på med vanten og giv den én på kulturånden og ambitionen. Man skal også huske, at måner har den farve, måner skal have.
Hvor er det dog synd for Lene Andersen. at hippierne efterlod hende med så seriøse mangler i den kulturelle skoling, at hun tror børnehaveremsen om Mariehønen Evigglad er til samme årgang som kvalmepatriotismen i Venner, ser på Danmarks kort - med budskabet om at Gud må skjænke os et Danmarks Kort, hvor alt Dansk igjen er vort!
Men endnu mere synd føltes det for os andre, der før udfrielsen blev parkeret i forhallen til påtvungen salmesang. I dag klager jeg dog ikke - det var ikke en daglig omgang muggen kulturarv, men god næring til et varigt oprør. Som flammer lidt op igen, når man præsenteres for denne selvfede tekst fra Lene Andersen, der åbenbart tror hendes eget stærkt forsinkede ungdomsoprør giver mening for andre end hende selv...
Angående sang - der er intet i vejen med at synge, det gjorde man på folkehøjskolerne, det gjorde man i forsamlingshusene, det gjorde man i foreningslivet, man gør det såmænd stadig til landskampe. fællessang er skønt, musik skal der til.
Dansk kulturarv.....hmmmmmm
Tak til Lene Andersen for opsangen, og alligevel er jeg på linje med flere afd debattørerne her over.
Tror ikke på den med morgenssangen og salmeversene i skolerne - så enkelt er det desværre ikke.
Kender Kronikøren fra debatforeningen "hvad har vi gang i?"
Lad dig ikke slå ud - Lene Andersen, du er vigtig for den levende debat.
Du har mange pointer, men også en åndelig side.
Jeg læste med stor energi din bog "Frihed og demokrati, hvor svært kan det være" - som jeg gerne anbefaler andre på dette debatforum, at læse.
Opdagede Lene Andersen, den dag hun fik "demokrati-stafetten" til Grundlovsarrangementet i Vartov i 2007, og har fulgt hende med stor interesse siden.
Læs eventuelt kronikken engang til og se om ikke der andet end morgensangen der kan pirre dine sanser, og tænkning.
God dag der ude.
Husk - det er ikke et enten eller, men snarere baade og!
Mest pikeret blev jeg af, at Lene Andersen (sikkert helt bevidt!) lige skulle snige det vel nok mest hypede Buzzword i tiden - ind i kronikken.
Jeg er dessideret træt af at høre ordet "AMBITIØS".
Bekæmp buzzwords - spil bullshitbingo hvis du ikke kender dem alle.
Bullshitbingo handler om at du laver dig en bingospilleplade med diverse buzzwords i stedet for tal, og når du til et møde og har pladen fuld, så råber du "BULLSHIT".
Så kan de lærde fa´me lære at undgå deres f.....g DJØF-lingo. Kan ikke have det!
Per Helge Sørensen gør sig for tiden i, at udvide vores horisont for at forstå netop Bullshit-bingo lingo´en som vi om vi vil det eller - ikke kan slippe for i forvaltningen, foruden mange private virksomheder også.
Læs evt. mere her: http://politiken.dk/kultur/scene/teateranmeldelser/ECE2114166/svedig-djo...
Så er det sagt, og roen kan brede sig igen! :-)
Tror desværre at mange af de bedste hoveder
I første række flytter efter "ussel mammut" - desværre.
I anden række foretrækker de at være et sted hvor de kan holde tjenestefolk, uden at støde nogen. Og hvor det er til at betale!
I tredie række....hmmmm fordi alternativet sikkert er arbejdsløshed.
Jeg mistænker, at Lene Andersen ikke selv har haft lønarbejde med gulvmoppen eller dyrket grøntsager med øje for grønttorvet,
når hun tror det handler om, at folk ikke 'rigtig kan se sig selv' i de opgaver.
Mon Lene Andersen uden at vide det, her har lindet på gardinet til et kig på en gigantisk kulturkløft, hvor de som arbejder med italesættelse,
har megen lidt forstand på det, som de skal italesætte?
Fedt med noget 90'er retroretorik fra det lyserøde segment hos de byradikale, man bliver helt nostalgisk. Men måske man lige skulle nævne, at der hverken i USA, UK, Frankrig eller Kina er fri indvandring, så man kan altså godt have dynamiske og attraktive samfund med en selektiv indvandringspolitik, det er sgu nok en forudsætning, når det kommer til stykket. Og så skulle man i gamle Danmark nok holde op med at sammenligne os med og hjælpeløst forsøge at efterligne nævnte lande, vi skal finde en rytme, der passer til vores gemyt, og ikke være så bange for vi ikke ligner New York, London, Paris eller Beijing...
"Danskerne havde altså valget mellem at forblive et homogent land eller at bremse forbruget og sakke bagud i forhold til resten af Europa. Vi valgte at fortsætte forbrugsfesten."
Et teoretisk valg, måske. Men i virkeligheden gjorde vi jo bare som alle de andre, bla. fordi vi fik at vide at det ville få alvorlige konsekvenser hvis vi ikke gjorde (meldte os ind i EF - som siden kom til at hedde EU). Første var det jo bare et sådan lidt landbrugsorienteret handelsfællesskab, med ret begrænsede forpligtelser og nu er det så bare blevet til EU. Lidt det samme med indvandringen, som først bare var sådan lidt gæstearbejdere, der blev kaldt til for at fylde de tomme arbejdspladser ud og nu vi multietnisk. Det hele er bare noget der sker og man kan jo ikke holde folkeafstemninger hele tiden om alt mellem himmel og jord. I øvrigt er folkeafstemninger også ligegyldige, for hvis resultatet af dem ikke passer til tidsånden eller den kollektive bevidsthed som den opleves af velfungerende, så får vi bare en ny folkeafstemning, indtil pengene passer og vi retter ind ligesom alle de andre. Alle vil nemlig helst være lige som flertallet, det gæler både børn og voksne. Bevidst henden om normalitet giver tryghed eller i det mindste en fornemmelse af tryghed og uden tryghed går det ikke. Det er også derfor det gør så ondt at se en hel befolkningsgruppe, nemlig de arbejdsløse, miste deres tryghed. Problemet er bare at den nok ikke kommer igen (om den nogensinde gør) ved hjælp af morgensang eller Danmarkshistorie. Når det er sagt så er det udmærket og dejligt kortfattet resume over nyere tids Danmarkshistorie Lene Andersen leverer.
"Den sorte skole var absolut ikke værd at bevare i sin helhed, men den var – i alle betydninger af ordet – kulturbevarende. 68’erne anså den hovedsageligt for at være noget klassefjendsk fims, som fremmedgjorde arbejdernes børn."
Så se er kun fimsen, der skiller forfatteren fra 68´erne.
Gaaaab - det sædvanlige nationale selvhad revisited ! Et lille politisk korrekt pip fra en sikkert velmenende forfatter, men det er sgu for nemt at gøre vores hang til svinekød og skepsis mod masseindvandring til de determinerende faktorer for vores kulturelle habitus !
Beskrivelsen af udviklingen er rigtig nok, men glæden ved indvandring er det faktisk ikke - den er faktisk bare totalt irrelevant.
Forfaldet i institutionerne kan sagtens spores: man ville ikke give de mange det samme, man havde givet de få, selvom samfundet havde haft råd, hvis man ikke hellere ville have sikret de danske husstande 1, 2 og 3 biler.
Morgensang og morgenbøn er et umådeligt forfald, og det er faktisk også skyld i en del af den modløshed, man møder hos de voksne mennesker, der simpelthen ikke har skullet lære noget udenad nogensinde i deres liv - og derfor slet ikke evner det (ofte dog heldigvis tror, at de ikke evner det).
Peter Hansen:
"Morgensang og morgenbøn er et umådeligt forfald, og det er faktisk også skyld i en del af den modløshed, man møder hos de voksne mennesker, der simpelthen ikke har skullet lære noget udenad nogensinde i deres liv - og derfor slet ikke evner det (ofte dog heldigvis tror, at de ikke evner det)."
Ja; og alligevel: vi skulle lære tekster, uden relevans for vor hverdag iøvrigt, udenad, tekster med bizarre meninger ( Christ stod op af døde ..., ... Du, som er i himlen ... ). Og hertil: børn mister respekten for autoritære og kontrollerende lærere. Dermed stiger også risikoen for at poderne bliver både uhøflige og kriminelle.
Har meget imod udenadslære, det duer slet ikke, men musik og sang er fint.
Kulturtabet i dagens Danmark skyldes egen ligegyldighed, statsligt, institutionelt og personligt. Samt en modetrend til fordel for engelsk-amerikansk kultur, der fuldstændig overtrumfer dansk, nordisk, europæisk kultur. På alle niveauer. Tv-serier, reklamer og annoncer, højere læreanstalters sprogbrug, virksomheders koncernsprog. Prøv at se f. eks. Århus Universitets navngivning af deres studieretninger, se udbuddet af studier på fremmedsprog. Hvis man ikke kæmper for at opretholde dansk domæne, taber man sin kultur. Og det er så dumt, så det gør ondt.
En fin analyse af store dele af befolkningens kulturelle stade. Tak til Lene Andersen.
Midt i det lange og forsinkede indslag i 00'ernes borgerlige kulturkamp, finder man ét eneste fornuftigt afsnit:
"Hvis folk brugte lige så meget tid på at praktisere dansk og anden europæisk kultur, synge sange, arrangere koncerter, gå i teatret og læse romaner, som de bruger på at jamre over, at andre holder fast i og praktiserer deres kultur, så ville dansk kultur ikke forsvinde."
Ligegyldigheden og apatien er langt større trusler mod det gode og bevaringsværdige i dansk kultur, end forrige årtusinds helt berettigede opgør med den sorte skole og den vamle nationalromantik.
Et ok-forsøg på at beskrive det kulturtab, vi har lidt især siden anden verdenskrig, men tabet indtrådte længe før. Problemet, Lene Andersen tager op, er reelt nok. Savner imidlertid et bud på en forklaring på, at udviklingen er forløbet som den er, for vi skal længere tilbage end til '68.
Man kommer ikke uden om at skulle se på arbejderbevægelsens rolle i 1900-tallet. Den var i årtier, med socialdemokratiet og dets forgreninger i spidsen, den strømning, der fik størst indflydelse på det danske samfunds udvikling i forrige århundede. Og det var denne bevægelse, der skulle/burde have erstattet den tidligere borgerlige kulturbærende klasse. Men hvad fik flertallet af befolkningen, arbejdere og andre lønmodtagere, i stedet?
Ja, partierne til venstre for midten, herunder soc.dem., fører jo stadig politik som om det ikke er gået op for dem, at vi her 68 år efter krigen, ikke længere befinder os i en situation, hvor mangelen på stort set alt kan retfærdiggøre vores tåbelige anstrengelser for, at det er mængden af det, der produceres, der er afgørende for befolkningens livskvalitet. Partierne burde for længst have sadlet om og i stedet satstet på kvaliteten og arten af det, der produceres og sælges.
I praksis er resultatet blevet, at størstedelen af befolkningen i dag er klemt i en helvedesmaskine, holdt i gang af multinationale selskaber, banker, kreditforeninger samt hele fordummelsesindustrien, bestående af medier, marketing og underholdningsindustrien, fordi disse foretagender kun tænker på øget vækst og salg.
Vi lever i en sekulariseret tidsalder, er der nogle, der siger. Men spørgsmålet er, om ikke politikernes dyrkelse af BNP i dag har erstattet tidligere tiders religionsdyrkelse. Politikere, økonomer og marketingsfolk ville ganske givet gå i panik, hvis man forestillede sig den desværre nok usandsynlige situation, at befolkningen indledte en forbrugsstrejke.
'Danskhed' ---
er en muslimsk opfindelse. Man er så kulturbevidste og man kommer ikke så langt med 'sværdets religion' hvis ikke fjendebilledet (a.k.a. de andre) er nogenlunde defineret.
Men den stod,omed udefineret, ret svagt efter 'morgensangsmassakren'. Det var nogenlunde nemt at definere det som 'rende nøgen rundt og spise gris' eller hvad det var. Det mest forbløffende derefter har jo været en massive opbakning fra danskere til denne 'danskhed'. Halvdelen af befolkningen synes det er bare helt rigtigt set - og skammer sig udtrykkeligt og i blomstrende vendinger over sig selv, og den anden .... synes det er bare helt dolph-cool, og er stolte af det.
Men det er non-system-solidarisk svindel det hele. Subversive pop :-)
Danmark er med de gamle partiers "bengnavende" politikere´s medvirken, fra venstre til højre, er disse "gribbe" ved at formere sig i en grad, som ikke hører hjemme i Danmark.
Med korruption og manipulation er deres "egenkærlig" steget til en grad, som af folket ikke længere kan eller vil accepteres.
Tiden er kommet til et folkeligt oprør og opgør med disse "bengnavere" på samfundsbekostningen.
Nu er tiden inde, til opgøret, hvis samfundet forpasser nuet´s stund, midster hele samfundet sin egen troværdighed. vel nok kun på grund af , velbegavede, "højtråbende" , intetsigende snakkesaligheder , som i hemmelighed tilrettelægger deres egen "dagsorden".
NB: Det er på tide, at de gamle partier S,V,R,SF, bliver sendt på lodsepladsen,her kan de så sammen med de konservative nyde nederlaget´s stund.
Lad os hurtigst muligt få et "nyvalg". Her står allerede to partier klar: DF og EL. begge har virkelig noget at byde på. Hvis de i fællesskab tør åbne døren for hinanden, står alle muligheder åbne for det danske fællesskab. Begge med en fællesskabsfølelse som let tør overskride grændser i fællesskab. og send så bare "bengnaverne" S,V,R,SF på afskudsrampen.
NB: Jeg ønsker virkelig, at få vendt "kortene" på ny, vel nok også, den eneste mulighed for ikke at blive "røvrendt" af nuværende "politikeres" egoistiske korrupte manipulationer. Netop nu skrives det . Fordi DONG salget på ingen måde passer sammen med DSB´s elektrisiferings program, ej heller ikke med EL bilens fremtidsmuligheder. Den grønne energi bør skabes af samfundet og virke for samfundet og ikke bare overlades til privatismens særinteresser.
Så bare, til sidst: Alle har lov til af have en mening, indtil de så tager en ny, kan dette også let accepteres. Problemet for det nuværende "regime", er bare, at det så åbentlys ikke aner på hvilket ben det skal stå på, og derfor så søger på bedste diktatorisk vis at gennemtvinge sine egne "bengnaverier", uden hensyn til "stemmeafgiveren", noget som V,K regimet nok har lært dem, noget, som et veloplyst "demokratisk" folk ikke længere vil eller kan acceptere.
Når jeg nu skriver dette, håber jeg virkelig, at baglandene i alle samfundet´s demokratisk tænkende stemmer , kan følge mig, og inden "diktaturlignende" tilstande oprettes af de gamle partier´s parti toppe, " bengnaverne" ,også tør følge med i nytænknings modeller.
Den store Jellingesten kaldes for "Danmarks dåbsattest". Men faktisk dokumenterer den kun indtog af en "fremmede" religion i Danmark, takket være udenlandske præster, som blev styret fra Rom.
Sådan har det været siden da (og faktisk også før): Dansk kultur er, som de andre europæiske landes kulturer, et puslespil af "fremmede" indflydelser. For dem, der har svært med at tro det, anbefales et besøg i Nationalmuseet!
Af de fire forskellige generaler, som har ledt Danmarks hær i den 2. slesvigske krig mod tyskerne, havde tre tyske navne og ganske rigtig også "indvandrerbagrund". Den fjerde var de Meza, hvis familien stammede fra Spanien.
Lene Andersens billede af Danmark er en illusion - måske fordi hun har set for mange Morten Korch film?
Lise Lotte R.,
enig. Men hun har alligevel en god pointe med:
Den egentlige afvikling af Danmark sker i form af privatiseringer, som sælger vores institutionelle arvesølv fra for en slik. I mangel af kulturelt overskud er penge gået hen og blevet den eneste politiske målestok.
Truslen kommer fra, udover de velkendte fænomener som Disneyficering og McDonaldisering, matematiske modeller som DREAM, og de er endnu mere alvorlige, da de påvirker alle aspekter af vores samfund ved at forsimple alt, levende som dødsbo, til bits af regneark data.
Spørgsmålet er: hvad vil vi gøre ved det?
Filo B.
Se - det er jo det stor springende men til gengæld altid interessante emne.
Hvad kan vi gøre, for noget må vi jo gøre, medmindre vi bare tier og samtykker. Og det er der en chance for at kommentarfolket herinde netop ikke vil.
Modstrømmen til tal, målinger, regneark, hurtige gevinster og økonomitænkning må ligge et sted i det, som ikke KAN måles og vejes.
Eller også skal modstrømmen bruge de salv samme måle- og vejebegreber, men på en fuldstændig anden måde?
Det er ikke så længe siden jeg stødte på udtrykket: "og hvor sjovt var det så på en skala fra 1-10?" og blev helt paf over hvordan den bemærkning udstillede problemet.