Giv de arbejdsløse penge uden at stille krav

Skift kontrol, sanktioner og aktiveringskrav ud med kontante sikkerhedsnet uden krav om modydelser. Så skal de arbejdsløse og udsatte nok selv skabe sig et livsgrundlag
I 2008 uddelte organisationen GiveDirectly 1000 dollars til hver eneste voksne i en kenyansk landsby. Donationen satte gang i en bølge af  foretagsomhed, hvor indbyggerne istandsatte deres huse og opstartede små virksomheder.

I 2008 uddelte organisationen GiveDirectly 1000 dollars til hver eneste voksne i en kenyansk landsby. Donationen satte gang i en bølge af foretagsomhed, hvor indbyggerne istandsatte deres huse og opstartede små virksomheder.

Søren Bidstrup
23. januar 2014
Delt 11 gange

Carsten Koch-udvalget har netop givet sine bud på, hvordan man får flere danskere hurtigt i arbejde. Det fortsætter sangen om aktivering, ret og pligt, kontrol og sanktioner. Men alt tyder på, at man bør gå den stik modsatte vej. Ifølge OECD viser forsøgsprojekter fra hele verden nemlig entydigt, at man kan fremme menneskers arbejdslyst ved at give dem et sikkerhedsnet i form af kontanter – uden at stille modkrav.

For snart fem år siden begyndte et socialt eksperiment i London. 15 hjemløse fik af kommunen tilbudt hver 3.000 pund uden betingelser. De kunne bruge pengene til lige, hvad de ville. Hver deltager havde sine egne ideer om, hvad der var bedst for ham. Ingen spildte penge på alkohol, stoffer eller spil. Tværtimod. Året efter havde 11 af dem tag over hovedet og var under uddannelse, i behandling for misbrug osv.

Og prisen? 50.000 pund om året inklusive løn til socialarbejderen – ca. en syvendedel af, hvad de hjemløse hidtil havde kostet i form af politi, retsvæsen, sundhedstjenester osv. Det fik The Economist til at konkludere: »Den mest effektive anvendelse af penge på hjemløse er at give dem kontanter.«

Det var stik imod de forestillinger om ret og pligt, der ellers hersker i Europa.

Hængekøjen trækker ikke

I en helt anden ende af verden fik Bernard Omandi og hans landsby i det vestlige Kenya i 2008 besøg af to repræsentanter fra organisationen GiveDirectly. Alle voksne i landsbyen fik uden betingelser tilbudt et beløb på to gange 500 dollar, svarende til næsten et helt års løn. Det blev en ny start for mange. Folk gik i gang med at udskifte deres dårlige græstage, starte små virksomheder osv. Bernard havde indtil da levet af løse job til en løn på ca. 2 dollar om dagen. Nu købte han en indisk motorcykel, som han brugte til taxikørsel, hvilket indbragte ham en indtægt på 6-9 dollar om dagen.

»Det er ikke mig, men den fattige, der selv bestemmer,« siger Michael Faye, der er grundlægger af GiveDirectly, organisationen bag det lille mirakel i Kenya. Succesen fik Google til at donere 2,5 millioner dollar til en fortsættelse af forsøget.

I Uganda foregik samme år et lignende forsøg. Regeringen gav 400 dollar til 12.000 unge mellem 16 og 35 år. Uden betingelser. Resultatet var forbløffende. Fire år efter havde de unges investering i uddannelse og iværksætteri resulteret i 50 procent højere indtjening, og deres jobchancer var forøget med 60 procent.

Studier over hele verden viser samme resultat. Penge uden betingelser hjælper. Penge uden betingelser resulterer i højere økonomisk vækst, lavere kriminalitet, mindre ulighed, bedre ernæring, lavere børnedødelighed osv. I Namibia, Malawi, Brasilien, Indien, Mexico og Sydafrika har der været gennemført lignende programmer. Mere end 110 millioner familier har nydt godt af dem, OECD har vurderet indsatsen og konkluderer, at der er bemærkelsesværdige langsigtede fordele for indkomst, sundhed og skatteindtægter og ingen negative effekter på arbejdsudbud. Modtagerne arbejder ikke mindre, og programmerne sparer penge.

Virker også i Vesten

Også i den rige del af verden er der høstet overbevisende resultater med denne type programmer. I marts 1973 ringede det på døren hos familien Henderson i byen Dauphin i Canada. Udenfor stod to nydelige mænd, og fra det øjeblik forsvandt familiens økonomiske problemer. De skulle blot tilmelde sig et nyt forsøg med ubetinget basisindkomst (UBI), og de følgende fire år modtog de hvert år 18.000 dollar (omregnet til nutidspriser). Forsøget omfattede alle familier i Dauphin, der faldt under fattigdomsgrænsen. 1.000 familier nød godt af programmet. Da de fire år var gået, stod Canada imidlertid midt i en økonomisk krise. Regeringen lukkede projektet, og hele datamaterialet fra forsøget blev pakket ned i kasser og glemt.

Nu er det gravet frem af glemslen, og de foreløbige resultater viser, at projektet var en succes. Politikernes frygt for, at folk ville holde op med at arbejde, hvis de fik en garanteret minimumsindkomst, blev gjort til skamme. Det samme gjorde frygten for, at folk ville få en masse børn for at kunne få mere udbetalt i UBI. Faktisk steg ægteskabsalderen, og fødselsraten gik ned. Dertil kom, at udgifter til sundhedsvæsen faldt hele 8,5 procent.

Omregnet til amerikanske forhold svarer det til en årlig besparelse på 200 milliarder dollar, og også i USA har der været stor interesse for UBI. Da præsident Lyndon B. Johnson i 1964 erklærede krig mod fattigdommen, var UBI et af instrumenterne. Det blev testet på 10.000 familier i Pennsylvania, Indiana, North Carolina, Seattle og Denver. Forestillingen om, at folk ville blive dovne holdt ikke stik. Folk tog tilværelsen i egne hænder, skaffede sig bedre uddannelse, startede selvstændig virksomhed osv. Da forslaget om UBI den 17. april 1970 kom til afstemning i Repræsentanternes Hus, var der derfor et overvældende flertal for forslaget, men det blev afvist af Senatet, da det umiddelbart efter vedtagelsen i Repræsentanternes Hus kom frem, at skilsmisseraten var steget som følge af UBI. Det viste sig senere at være forkert, men da var forslaget faldet, og det kom ikke op igen.

Ud af fattigdomsfælden

I Danmark og i vore nabolande er det ikke ligefrem ubetinget basisindkomst, men aktivering, ret og pligt, kontrol og sanktioner, der bliver diskuteret. Vi har etableret et kæmpemæssigt apparat med det ene formål at sikre, at folk ikke får en ydelse uden betingelser. Den smukke hensigt er at guide ledige tilbage på arbejdsmarkedet, men det virker stik imod hensigten. Folk bliver klienter, mister grebet om deres tilværelse og bliver tilskuere til i stedet for aktører i deres eget liv.

Ikke alene er pengene brugt på kontrol spildt. Indsatsen gør også ondt værre. Der er akut brug for at tænke nyt. BIEN Danmark (Basic Income Earth Network) har udarbejdet et forslag til basisindkomst, der består i en skatterabat svarende til niveauet for understøttelse/kontanthjælp. Med dette forslag forsvinder fattigdomsfælden, paradoksproblemer og socialt bedrageri. Arbejde vil kunne betale sig for dem i den lave ende af lønskalaen, og det vil åbne arbejdsmarkedet for grupper, der i dag ikke har en chance. Og det kan gøres uden at hæve skattetrykket og uden fordelingsproblemer.

Lige som i Canada og USA kunne vi i Danmark begynde med at teste ideen. I december 2013 afholdt Magistrenes A-kasse et seminar om fremtidens arbejdsmarked. Her præsenterede BIEN Danmark et forslag til et pilotprojekt, der var rettet imod en række a-kasser, der har særlige problemer med den nuværende lovgivning. Det drejer sig om musikere, skuespillere, løst ansatte magistre, freelancere osv.

Formålet med projekterne er at teste effekten på arbejdslyst og initiativ, hvis rådighedsreglerne lempes, så det bliver den ledige selv, der skal træffe beslutninger vedrørende jobsøgning samt deltagelse i kurser, jobtræning, virksomhedspraktik og nyttejob (dog stadig med pligt til at tage anvist arbejde). Desuden skal muligheden for at have sæson- eller deltidsarbejde gøres bedre ved at sætte kravet om frigørelsesattest på standby.

Og endelig skal iværksætter-ydelsen genindføres. Dermed vil det blive muligt at få et økonomisk sikkerhedsnet med mulighed for at tjene penge, uden at indkomsten bliver modregnet.

De mange projekter over hele verden har vist, at mennesker selv kan, hvis de blot får et rimeligt økonomisk sikkerhedsnet. Hvornår indser vi, at tvang og kontrol virker kontraproduktivt?

Ebbe Lauridsen er medlem af bestyrelsen i BIEN Danmark

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Brugerbillede for Marianne Bjerg

Hvordan kan det overhovedet undre nogen?

Filosoffen Foucault udtalte engang, at han hellere ville have en på siden af hovedet med det samme end konstant mødes med samfundsmæssig mistænkeliggørelse blot for en sikkerheds skyld.

Gulerod virker nu engang bedre end pisk - tillid er opbyggende mens mistillid er nedbrydende.
Frygt virker ressourcemæssigt drænede mens tryghed skaber overskud.
Mistænkeliggørelse skaber apati mens tiltro genererer virkelyst.
Magt skaber afmagt - kontrol skaber demotivation og håbløshed.
Frihed og selvforvaltning virker sundhedsfremmende og motiverende.

Hvordan kan en undersøgelse der viser netop dette, være så stor en overraskelse?
Reelt er der intet nyt under solen i artiklen, fraset fra den store undren over resultatet af undersøgelserne ......

Men ....
Hvor er tilliden til mennesket blevet af i vores globale verden?
Tilliden til mennesket som et autonomt og selvstændigt tænkende, følende samt handlende individ?
Tilliden til det bedste i mennesket og ikke som udgangspunkt det værste?
Tillid til at mennesket dybest set ønsker det bedste for sig selv og andre?

Måske er det ved at være på tide, vi begynder at se på hvad mennesket er for en størrelse og ikke blot anser det for at være en ensartet maskine der reagerer deterministisk på en økonomisk model.

Måske er det ved at være på tide, vi sætter mennesket i centrum og ikke den økonomiske model for modellens egen skyld?

Måske er det ved at være på tide, vi lytter og anerkender på den enorme evidensbaserede erfaringsmasse der eksistere i stedet for blindt at stole på empirisk videnskab og økonomiske kalkuler der forudsiger menneskelig adfærd?

Måske er det ved at være på tide, vi stoler på hinanden, udviser empati, nærhed, medmenneskelighed, hjælpsomhed og forståelse for hinanden - det ville være billigere for alle i sidste ende?

Giv mennesket en chance med realistiske mulighedsbetingelser for at handle, så skal de nok gribe chancen og udnytte den optimalt.

Naivt?
Tja måske ... men hellere naiv og dum end klog og kynisk.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Hierarkisering og styring af mennesker fører til begrænsninger, frisættelse fører til kreativitet og udfoldelse. Velfærdsstaten er jo netop tænkt som en gensidig forsikring til frisættelse af den enkelte med evner, dispositioner og tilbøjeligheder.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Brugerbillede for Carsten Hansen

Nye toner i en tid hvor egoismen og misundelsen har overtaget.

Ethvert indspark der går imod tankesættet om at arbejdsløse over én kam er dovne og foretrækker sofaen, skal være velkomment.
Specielt i et land som Danmark, hvor hovedparten af de arbejdsledige står til at miste alt hvis deres økonomiske grundlag rives væk under dem.
Hus. pensionsopsparing og andre anskaffelser foretaget gennem et langt arbejdsliv, skal realiseres inden man kan få hjælp.
Mon f.eks. de 470 fyrede fra Danish Crown i Faaborg jubler over udsigten til ovenstående ?
Mon de mange lærere og pædagoger der er blevet sparet væk ved lukninger af skoler og institutioner jubler over ovenstående, og foretrækker et par år i sofaen ?
Osv.

Tror nogen i ramme alvor at det er folks egen skyld hvis man står uden arbejde ?
Tror nogen i ramme alvor at arbejdsledige er en ens slags mennesker ?

Brugerbillede for Carsten Hansen

Tjah.

Mennesker er ikke ens.

Og jeg er da ganske sikker på at der nok skal findes en lille %del der ikke gider at arbejde.
Folk der har det ganske fint med leve af kontanthjælp. Folk der ikke har noget at realisere inden hjælp gives.

Men hvor mange mon det er ?. Og hvorfor har de det sådan ?
Men i stedet for at indrette et kontrolsystem ud fra disse få mennesker, så burde man måske indkredse disse individer og lave et værdigt system for alle andre arbejdsledige.

Skulle det komme så vidt, at vi her til lands igen begynder at behandle folk uden arbejde med respekt og accept, så er vi nået langt. Forhåbentlig lytter den nuværende regering til Koch-udvalgets anbefalinger og det kunne ønskes at regeringen læser opstående artikel.
Skifter regeringsmagten efter næste valg og vi får "Incitement-Frederiksen" tilbage i stolen som chef-ideolog, så lades alt håb ude.

Brugerbillede for Massimo Fiorentino

Og ja, der skal nok være en lille andel, der vil fede den på den konto, men alle undersøgelser hidtil har vist at det er en meget lille del, så lille, at det overhovedet ikke batter i det store regnskab som kun enten vil gå lige over eller skabe besparelser. Intet indtil videre har påpeget, at det kan blive dyrere med UBI... Men før man får stukket den spade i jorden herhjemme, vil man ikke få vished.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Ja. Men Danmark har længe haft politikere, som suverænt vil beslutte,
hvilket liv borgerne ønsker.
De har snuden og pegefingrene langt langt inde i borgernes privatliv og isisterer på, at det er bedre for borgerne at konkurrere med hinanden og med udlandet og EU og kloden og med alt og alle end at leve i fred og mangfoldighed.

Derfor tror jeg desværre ikke på at borger/basisindkomst kan indføres på fredelig vis.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Jeg er heller ikke sikker på, jeg går ind for en generel basisindkomst. Jeg går snarere ind for det, vi havde - hvor folk i kraft af et medlemskab i en fagforening kunne blive medlem af en a-kasse og opretholde dette medlemskab også ved arbejdsløshed imod med mellemrum at blive tilbudt fagrelevante, tidsbestemte ansættelser på overenskomstmæssige vilkår.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Og hvem er overrasket over det resultat andre end Feltmachal Claus Hjort Frederiksen A. D.?

- Det er jo grundstammen af velfærdssamfundet.

I Kamerika bruges masse milliarder af dollars på politi, fængselsvæsen, advokater, forsikringer etc.. I Danmark bruges milliarder af kroner på velfærd, lønsom velfærd vel at mærke.

- En nødvendig omkostning i begge samfund for at sikre civilisationen. Men jeg foretrækker den økonomisk billigste model af de to, nem den danske.

Brugerbillede for Frederik Schøning

Det første, der slog mig da jeg læste dette, er Hawthorne-effekten: det påviste fænomen, at folk, der bli'r iagttaget ifm. et eksperiment, opfører sig anderledes, end hvis de ikke er klar over, de bli'r opbserveret. http://en.wikipedia.org/wiki/Hawthorne_effect

Jeg har forsøgt at back-tracke kilderne til denne virale nyhed for at se, hvad betingelserne var. De fleste spor ender hos Rutger Bregman (http://bit.ly/1hTEaWV), som fik tippet fra The Economist (http://econ.st/1jpJ2q5). Rutger linker selv til det mest kildenære ift. undersøgelsen, jeg har kunnet finde: http://www.jrf.org.uk/publications/support-rough-sleepers-london. En rapport over selve undersøgelsen, lavet i 2010.

Som det fremgår af undersøgelsen, var der bl.a. følgende betingelser for projektet for deltagerne:

- deltagerne blev bedt om at tænke over, hvad de gerne ville ha'
- deltagelsen var betinget af, at deltagerne sammen med en koordinator skulle lægge et personligt budget for de mål, de var blevet bedt om at sætte for sig selv
- de økonomiske rammer for hver enkelt deltager var 3000 pund - deltagerne blev ikke oplyst om denne ramme, og de fik ikke pengene udleveret i kontanter. Pengene var således indirekte og retorisk øremærket til at opfylde deltagernes ønske om "forbedring" af deltagerens liv, qua sprogbrugen i selve betigelserne for deltagelse

Derudover vil jeg fremhæve flg. i kildeteksten:
"the co-ordinator spending a lot more time with people than is typically possible on an outreach shift;"

Der er altså - udover rammebeløbet - også en betragtelig udgift forbundet med selve de personalemæssige ressourcer. Det antydes, at denne udgift ville være urealistisk høj ift. typiske "outreach" projekter. Deltagerne - idet de ikke kendte rammerne for projektet - brugte i gennemsnit £794 af de allokerede £3000.

Alt dette for at belyse, at dette er en fjer, der er blevet til alt for mange høns pga. sjuskede kildechecks. Jeg selv er en softwareudvikler, der brugte 10 min på at google lidt på det. Dette er en ikke-nyhed. Jeg har læst et tilsvarende eksperiment, hvor nogen, jeg tror sågar, det var Oprah (kildecheck mig!), sørgede for, en hjemløs fandt 100.000$ i en container, og de filmede således vedkommende, uanenende. Den hjemløse brændte hele (!) beløbet af på kort tid, og er hjemløs i dag.

Det korte af det lange er: jeg er sikker på, det ville være en fantastisk idé at sætte sig ned med en lang række hjemløse, vinde deres tillid, spørge dem om deres knuste drømme, hvad de godt kunne tænke sig, hvis de fik lov at budgettere med nogle penge, de ikke havde. Men det er ikke så enkelt som bare at stikke dem 30.000 kroner. Det kræver personale, indsigt, pædagogik, opfølgning. Og så er der pludselig tale om et helt andet budget.

Brugerbillede for Kristian Løwenstein

You fools! Disse mennesker har jo tydeligvis selv valgt at være fattige og nu vil i så oveni købet belønne dem for det valg. Det belønningstrick virker jo kun motiverende for dem der har valgt at være de allerrigeste i samfundet. Det ved alle jo.

Og hvorfor er CEPOS ikke blevet hørt i denne sag! I ved jo godt at de skal ind over alt der har med økonomi, mennesker, penge, skatter, uddannelser, incitamenter og moral at gøre. Det var jo aftalen ellers går friheden fløjten i dette land.

Udover det er det en pragtfuld ide!

Brugerbillede for Michael  Bruus

Frederik Schøning

Du anfægter artikels nyhedsværdi.

Men overser, at den beskæftiger sig med to helt grundlægende værdier i et menneskes liv, nemlig: Tillid, i stedet for mistillid og Interesse/Anderkendelse i stedt for ligegyldig.
Det system vi kender i dagens Danmark, udviser mistilid og en uhyggelig grad af ligegyldighed, hvilket er dræbende for menneskelig trivsel og vækst.

Så ikke alene er artiklen vigtig den er også samfundsrelevant.

Brugerbillede for Lars B. Jensen

Frederik Schøning

Ebbe Lauridsen skriver : "Og prisen? 50.000 pund om året inklusive løn til socialarbejderen – ca. en syvendedel af, hvad de hjemløse hidtil havde kostet i form af politi, retsvæsen, sundhedstjenester osv."

Så din påstand om at personaleudgifter ikke er medregnet i artiklen er ikke korrekt.

Og så bruge Oprah som kilde ??? Du er vel klar over at resultatet er fastlagt på forhånd, når den slags programmer laver "undersøgelser". Så er det bare at caste den rigtige type hjemløs til rollen. Går det mod forventning ikke rigtigt første gang, prøver man bare igen.

Brugerbillede for Frederik Schøning

@Michael Bruus:

Jeg ville ene og alene tilbagevise, at eksperimentet med de hjemløse skulle tjene som argument for, at det at give folk i elendighed nogle penge betingelsesløst på den lange bane ændrer noget. Det mener jeg ikke, det gør.

Men derudover er jeg fuldstændig enig med dig i, at der tilbydes masser af vigtig indsigt i eksperimentet. Jeg vil bare gerne skifte fokus hen på netop dét, du selv fremhæver: tilliden, anerkendelsen, troen på det gode i folk. Jeg tror, udfaldet af eksperimentet i langt højere grad skyldtes det, at deltagerne følte sig imødekommet, forstået, rekspekteret og taget alvorligt - end pengene. Det var blot dét, der var min pointe. Og de resultater kan man bruge som grundlag for en velfærdsmodel. Jeg har ikke nok kendskab til den danske model til en konkret diskussion, men jeg er sikker på, du har ret, når du siger, at den involverer mistillid og måske også en grad af ydmygelse.

Min kommentar var blot en iagttagelse udløst af det journalistiske blikfang, og så gik der nørderi i det ;)

Brugerbillede for Karen von Sydow

Man skal heller ikke være blind for, at debatten om indførelse af basisindkomst sender chokbølger gennem hele bureaukratiet og administrationen - ja hele stat- og regeringsapparatet faktisk, da det fuldstændig vil ændre den offentlige forvaltning samt fjerne et utal af kontor- og djøf-stillinger. Derfor er der stærke kræfter, der vil gøre alt for at modarbejde dette.

Basisindkomst vil med andre ord revolutionere, og grundlæggende ændre det samfund, vi kender i dag. Jeg håber, jeg kommer til at opleve basisindkomst; hvis ikke, så ihvertfald mine børn.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Prøv denne vinkel :
Alle danskere, der ikke tjener penge selv, ved selvstændig virksomhed, lønarbejde eller anden indtægt, får et beløb at leve for ALLIGEVEL !!
Men alle skal igennem samfundsmaskineriet først. Samtidig pøser samfundet penge ud til borgere, der udmærket kan klare sig selv.
Eller denne :
Borgere kontrolleres for enlighed. Der er nemlig en økonomisk fordel at hente.
Der har aldrig været flere enlige i Danmark før i historien.

Beklager, kære politikere - I må jo mangle mod, logik, indsigt, retfærdighedssans og lide af foragt for personlig frihed.

Brugerbillede for Dennis Laursen

Spørgsmålet er, om et lignende eksperiment vil give et lignende resultat i Danmark? Vil folk også i Danmark bruge pengene fornuftigt? Eller vil det bare blive brugt på mere ligegyldig overforbrug - en ny smartphone, fladskærm eller andet?
Dem der råber højst om at skulle straffe dem på overførelsesindkomst, er folk på højrefløjen. Og når man laver undersøgelser om hvilke partier, folk på overførelsesindkomst stemmer på - ja, så er det sjovt nok op til 70 %, der stemmer på partier til højre for midten. En undersøgelse fra et par år siden på Politiken.dk havde netop dette udfald.
Bemærkelsesværdigt... Men nu er hykleri jo også Danmarks nationalsport; fra top (politikere) til bund.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Nu skal man ikke tro, at Basisindkomsten er en guldgrube for den enkelte.
Sandsynligvis vil niveauet ligge som kontanthjælp. Men det er svært at sammenligne, fordi B. er individuel.
Enlige bliver derfor de fattigste, på eksistensminimum, og måske forsvinder andre detail tilskud, der vel at mærke ikke har med handikap,sundhed og sygdomsbehandling at gøre. Da B. også gives til børn, måske forbundet til den voksnes, får far og mor en frihed til at vælge at passe barnet selv eller bruge institutioner.
Det betyder det meget positive, at samliv mellem alle, børn og gamle, er en økonomisk fordel gennem fælles husholdning.
En undersøgelse viser, at ensomhed mht sundhed er på linje med alkoholisme.
Der er strømninger i samfundet om dette allerede.

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Ja, Carsten Hansen og til Liberal Alliance.
Problemet er vel også, at dem SOM ER i arbejde, vil føle, at der går noget fra dem så. Hvis alle var i arbejde, eller alle var arbejdsløse, sikke en historie så. Man skal her i DK helst føle, at man er noget mere vigtigt end naboen. Og beviset, hvor åndsforladt det end er, er størrelsen af lønnen og ens bankindestående osv. Regeringen har lavet et skel mellem de som er i arbejde og de som ikke er. Pissedumt set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Men hele spørgsmålet er ideologisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Min forudsigelse er, at de mennesker, der i dag kæmper en meningsløs kamp imod et system, der er ødelæggende og nedgørende, ville kunne ånde befriet op og endelig ARBEJDE for at komme videre. Videre i livet, videre i jobskabelse, i meningsfulde erhverv og beskæftigelser. Det gælder i øvrigt også alle de stakkels mennesker, der bliver kastet rundt mellem sygemelding og jobcenter og ikke kan blive rask med den evige trussel om eksistensnød i nakken.

Efter min mening er der meget få mennesker, der gerne vil nøjes med 8.000 kr om måneden (kontanthjælp på 10.500 minus skat). For at have et nogenlunde godt og uanstrængt liv skal der efter min vurdering måske næsten det dobbelte til. Så selv for folk, der ikke kun tænker i materialistiske baner er incitamentet til at finde sig en beskæftigelse, der giver noget afkast i form af rede penge altså ret stort. Befrielsen ligger i, at grundeksistensen er sikret og angsten, presset og ydmygelsen forsvinder.

Hvilken befrielse!

Jeg kan kun forestille mig, at iværksætteri og mega-mange andre initiativer vil eksplodere med omgående virkning! Til gavn for den enkelte og til gavn for landets økonomi.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Man kan sikkert sagtens frisætte en masse kreativitet ved at indføre borgerløn, men den afstedkommer ikke mange af de værdier den herskende klasse er vandt til at efterspørge og derfor væges den fra, uagtet at det altid er underholdende at diskutere borgerløn. Man taler jo også gerne om mad, selv om man ikke bliver mæt af at tale. Pointen er at de fleste af os er vanedyr og det er politikere også og i kombination med det allerede anførte argument bliver det altså med dette seneste udspil fra Carsten Kock i det store og hele business as usual. Nogle vil måske synes det er for konservativt, for ikke at sige talentløst, at en såkaldt rød blok blot fortsætter med at føre blå politik også på beskæftigelsesområdet. Men der er hverken tale om ond vilje eller mangel på sympati med de ledige. Der er såmænd blot en naturens egen konservativisme på spil, som altid har været der og som af taktiske grunde sælges under betegnelsen: snusfornuft. For ligesom med snusfornuft er konservativisme ikke kun et alderdomssymptom eller en politisk blindgyde, det er ikke mindre end en orden der gennemsyrere hele universet og den rammer selv den sejeste venstrefløjspolitiker - før eller siden. Sådan er det og bare spørg en Pernille Rosenkrantz Theil eller Johanne Scmidt-Nielsen, for at tage nogle af de kendte og feterede om ikke andet så forhenværende rødgardister, om ikke de også har måttet lægge deres ungdoms vildfarelser bag sig, ikke så meget fordi de er blevet ældre, men fordi virkeligheden bag om de politiske paroler viste sig at kræve meget mere end velmenende tanker og ord - og kreativitet? Ikke engang handling er nok i denne den ny tids virkelighed, det skal være målrettet handling og målet er stadig det samme som det altid har været: sorte tal på bundlinjen. Det kommer der altså ikke med borgerløn. At det så sikkert kunne bliver alle tiders fest med en gratis omgang til pøblen, det er noget andet. Men timingen er dårlig. Vi kunne ellers være gået lidt ud den vej, da vi for nogle år siden var så rige, at vi kunne købe hele verden. Men chancen forpasset. Tilbage er der kun at indkalde reserven og se at få arbejdet igennem se vi kan få skabt de resultater der skal bringe os sikkert gennem krisen, helst et hoved foran den enorme skare af flok fra fremmede lande og konkurrenter, som er dukket op siden verden gik af lave - eller blev globaliseret, som det hedder. Samme er vi stærke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"Det korte af det lange er: jeg er sikker på, det ville være en fantastisk idé at sætte sig ned med en lang række hjemløse, vinde deres tillid, spørge dem om deres knuste drømme, hvad de godt kunne tænke sig, hvis de fik lov at budgettere med nogle penge, de ikke havde. Men det er ikke så enkelt som bare at stikke dem 30.000 kroner. Det kræver personale, indsigt, pædagogik, opfølgning. Og så er der pludselig tale om et helt andet budget."

Det er ikke anbefalelsesværdigt at se verden gennem alt for blå øjne, enig - men med til diskursen om basisindkomst hører jo også et ændret paradigme - en ændret samlivsform, som ikke forudsætter en egennyttig, spidsborgerlig livsform som idealet, hvormed kompetencer udi budgetstyring, bankforretninger, private investeringer og karrierepleje bliver knap så væsentlige at erhverve sig. Basisindkomst betegner i højere grad fællesskabstænkning og frisættelse af mennesker i en omsorgsfuld og gensidigt ansvarlig samfundsmæssiggørelse - hvor empatiske evner, cirkulær tænkning og uegennyttighed både fremprovokeres og fordres. Og dermed vil en lang række af bl.a. de sociale samfundsproblemer som måtte kunne fordre pædagogisk opgaveløsning blive såvel forebygget som løst/nivelleret i civilsamfundet - om man vil arbejde med en sådan, lettere konstrueret distinktion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Jeg ville hellere skrive: Giv de arbejdsløse, men også kontanthjælpsmodtagere meningsfyldt "arbejde" til en normal , samfunds lov garanteret minimumsløn, som samfundet finder acceptabel for overlevelses muligheden, hvis nogle private, som offentlige virksomheder ikke på velbegrundede konkurancevilkår er istand til at yde denne løn betaling, bør samfundet i en begrændset perriode yde "løntilskud", indtil ballansen genoprettes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Jeg ville hellere skrive: Giv de arbejdsløse, men også kontanthjælpsmodtagere meningsfyldt "arbejde" til en normal , samfunds lov garanteret minimumsløn, som samfundet finder acceptabel for overlevelses muligheden, hvis nogle private, som offentlige virksomheder ikke på velbegrundede konkurancevilkår er istand til at yde denne løn betaling, bør samfundet i en begrændset perriode yde "løntilskud", indtil ballansen genoprettes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Jeg har anbefalet artiklen fordi jeg grundlæggende går ind for UBI, men der er problemer.

Først og fremmest kunne det have været rart med dokumentation i form af referencer så en Frederik Schøning ikke skulle være henvist til at google sig frem til, at en af anekdoterne faktisk handler om en helt anden type projekt. Det burde være let for et bestyrelsesmedlem, og jeg ved at andre fra BIEN arbejder mere videnskabeligt.

Det er også betænkeligt, at det mest utopisk urealistiske drømmerparti i landet har opgivet idéen for ti år siden.

Endelig har jeg selv gentænkt modellen i forhold til den aktuelle kontanthjælpsreform og de problemer den forsøger at afhjælpe: At unge mennesker efter 18 års forsørgelse og forkælelse har svært ved at finde sig til rette med selv at tage ansvar. Antallet af unge på kontanthjælp har været stærkt voksende, og det forekommer mig nødvendigt, at de mødes med en klar økonomisk nødvendighed, hvor de enten finder noget arbejde eller kommer i gang med en uddannelse. UBI vil så vidt jeg kan se forværrre dette problem.

Brugerbillede for Frederik Schøning

Lars B. Jensen:
Ebbe Lauridsen skriver : "Og prisen? 50.000 pund om året inklusive løn til socialarbejderen – ca. en syvendedel af, hvad de hjemløse hidtil havde kostet i form af politi, retsvæsen, sundhedstjenester osv."

Så din påstand om at personaleudgifter ikke er medregnet i artiklen er ikke korrekt.

Det har du ret i. Mine primære anker var egentlig også blot på det journalistiske blikfang, eks "Giv de arbejdsløse penge uden at stille krav", "[...] kontante sikkerhedsnet uden krav om modydelser. Så skal de arbejdsløse og udsatte nok selv skabe sig et livsgrundlag" osv. Undersøgelsen stillede jo i virkeligheden en del krav, ligesom alene henvendelsen sandsynligvis har virket som en god lejlighed til lige at "oppe sig lidt", jfr. Hawthorne-effekten. Jeg vil ikke skygge for de reelle brugbare pointer, der ligger i såvel artiklen som undersøgelsen - disse er mange. Blot mener jeg, undersøgelsen blev brugt lige løst nok som underbygning for den gennemgående idé, Informations artikel præsenterer: idéen at "Penge uden betingelser hjælper."

Og så bruge Oprah som kilde ??? Du er vel klar over at resultatet er fastlagt på forhånd, når den slags programmer laver "undersøgelser". Så er det bare at caste den rigtige type hjemløs til rollen. Går det mod forventning ikke rigtigt første gang, prøver man bare igen.

Det med Oprah var en ironisk kommentar mht. dårlig argumentation via løst kildegrundlag...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

@ Niels P. Sønderskov:

Hvorfor mon der er "flere og flere" unge på kontanthjælp? - Det er da ret relevant at finde ud af, før man griber til så drastiske midler som Mette "Hjorth" Frederiksens kontanthjælpsforringelser. Man skal ikke regne med at kunne løse et problem, før man har fundet dets årsager, og helt personligt tror jeg ikke arbejdsløshedsproblemet kommer af at de arbejdsløse er for rige.

I øvrigt skal vi jo så heller ikke glemme at så godt som alle unge gør en ihærdig indsats for at uddanne sig og finde arbejde. Tro det eller lad være, nær ved 100% af dem ønsker sig mere end hvad man kan få i kontanthjælp, og vil gerne arbejde, hvis de får muligheden.

Man kunne også lige frem tænke sig at en afskaffelse af frygten for jobcenter og politikere ville betyde at arbejdsløse unge fik bedre overskud til at få styr på deres liv?

Sider