Kronik

Giv de arbejdsløse penge uden at stille krav

Skift kontrol, sanktioner og aktiveringskrav ud med kontante sikkerhedsnet uden krav om modydelser. Så skal de arbejdsløse og udsatte nok selv skabe sig et livsgrundlag
I 2008 uddelte organisationen GiveDirectly 1000 dollars til hver eneste voksne i en kenyansk landsby. Donationen satte gang i en bølge af  foretagsomhed, hvor indbyggerne istandsatte deres huse og opstartede små virksomheder.

Søren Bidstrup

Debat
23. januar 2014

Carsten Koch-udvalget har netop givet sine bud på, hvordan man får flere danskere hurtigt i arbejde. Det fortsætter sangen om aktivering, ret og pligt, kontrol og sanktioner. Men alt tyder på, at man bør gå den stik modsatte vej. Ifølge OECD viser forsøgsprojekter fra hele verden nemlig entydigt, at man kan fremme menneskers arbejdslyst ved at give dem et sikkerhedsnet i form af kontanter – uden at stille modkrav.

For snart fem år siden begyndte et socialt eksperiment i London. 15 hjemløse fik af kommunen tilbudt hver 3.000 pund uden betingelser. De kunne bruge pengene til lige, hvad de ville. Hver deltager havde sine egne ideer om, hvad der var bedst for ham. Ingen spildte penge på alkohol, stoffer eller spil. Tværtimod. Året efter havde 11 af dem tag over hovedet og var under uddannelse, i behandling for misbrug osv.

Og prisen? 50.000 pund om året inklusive løn til socialarbejderen – ca. en syvendedel af, hvad de hjemløse hidtil havde kostet i form af politi, retsvæsen, sundhedstjenester osv. Det fik The Economist til at konkludere: »Den mest effektive anvendelse af penge på hjemløse er at give dem kontanter.«

Det var stik imod de forestillinger om ret og pligt, der ellers hersker i Europa.

Hængekøjen trækker ikke

I en helt anden ende af verden fik Bernard Omandi og hans landsby i det vestlige Kenya i 2008 besøg af to repræsentanter fra organisationen GiveDirectly. Alle voksne i landsbyen fik uden betingelser tilbudt et beløb på to gange 500 dollar, svarende til næsten et helt års løn. Det blev en ny start for mange. Folk gik i gang med at udskifte deres dårlige græstage, starte små virksomheder osv. Bernard havde indtil da levet af løse job til en løn på ca. 2 dollar om dagen. Nu købte han en indisk motorcykel, som han brugte til taxikørsel, hvilket indbragte ham en indtægt på 6-9 dollar om dagen.

»Det er ikke mig, men den fattige, der selv bestemmer,« siger Michael Faye, der er grundlægger af GiveDirectly, organisationen bag det lille mirakel i Kenya. Succesen fik Google til at donere 2,5 millioner dollar til en fortsættelse af forsøget.

I Uganda foregik samme år et lignende forsøg. Regeringen gav 400 dollar til 12.000 unge mellem 16 og 35 år. Uden betingelser. Resultatet var forbløffende. Fire år efter havde de unges investering i uddannelse og iværksætteri resulteret i 50 procent højere indtjening, og deres jobchancer var forøget med 60 procent.

Studier over hele verden viser samme resultat. Penge uden betingelser hjælper. Penge uden betingelser resulterer i højere økonomisk vækst, lavere kriminalitet, mindre ulighed, bedre ernæring, lavere børnedødelighed osv. I Namibia, Malawi, Brasilien, Indien, Mexico og Sydafrika har der været gennemført lignende programmer. Mere end 110 millioner familier har nydt godt af dem, OECD har vurderet indsatsen og konkluderer, at der er bemærkelsesværdige langsigtede fordele for indkomst, sundhed og skatteindtægter og ingen negative effekter på arbejdsudbud. Modtagerne arbejder ikke mindre, og programmerne sparer penge.

Virker også i Vesten

Også i den rige del af verden er der høstet overbevisende resultater med denne type programmer. I marts 1973 ringede det på døren hos familien Henderson i byen Dauphin i Canada. Udenfor stod to nydelige mænd, og fra det øjeblik forsvandt familiens økonomiske problemer. De skulle blot tilmelde sig et nyt forsøg med ubetinget basisindkomst (UBI), og de følgende fire år modtog de hvert år 18.000 dollar (omregnet til nutidspriser). Forsøget omfattede alle familier i Dauphin, der faldt under fattigdomsgrænsen. 1.000 familier nød godt af programmet. Da de fire år var gået, stod Canada imidlertid midt i en økonomisk krise. Regeringen lukkede projektet, og hele datamaterialet fra forsøget blev pakket ned i kasser og glemt.

Nu er det gravet frem af glemslen, og de foreløbige resultater viser, at projektet var en succes. Politikernes frygt for, at folk ville holde op med at arbejde, hvis de fik en garanteret minimumsindkomst, blev gjort til skamme. Det samme gjorde frygten for, at folk ville få en masse børn for at kunne få mere udbetalt i UBI. Faktisk steg ægteskabsalderen, og fødselsraten gik ned. Dertil kom, at udgifter til sundhedsvæsen faldt hele 8,5 procent.

Omregnet til amerikanske forhold svarer det til en årlig besparelse på 200 milliarder dollar, og også i USA har der været stor interesse for UBI. Da præsident Lyndon B. Johnson i 1964 erklærede krig mod fattigdommen, var UBI et af instrumenterne. Det blev testet på 10.000 familier i Pennsylvania, Indiana, North Carolina, Seattle og Denver. Forestillingen om, at folk ville blive dovne holdt ikke stik. Folk tog tilværelsen i egne hænder, skaffede sig bedre uddannelse, startede selvstændig virksomhed osv. Da forslaget om UBI den 17. april 1970 kom til afstemning i Repræsentanternes Hus, var der derfor et overvældende flertal for forslaget, men det blev afvist af Senatet, da det umiddelbart efter vedtagelsen i Repræsentanternes Hus kom frem, at skilsmisseraten var steget som følge af UBI. Det viste sig senere at være forkert, men da var forslaget faldet, og det kom ikke op igen.

Ud af fattigdomsfælden

I Danmark og i vore nabolande er det ikke ligefrem ubetinget basisindkomst, men aktivering, ret og pligt, kontrol og sanktioner, der bliver diskuteret. Vi har etableret et kæmpemæssigt apparat med det ene formål at sikre, at folk ikke får en ydelse uden betingelser. Den smukke hensigt er at guide ledige tilbage på arbejdsmarkedet, men det virker stik imod hensigten. Folk bliver klienter, mister grebet om deres tilværelse og bliver tilskuere til i stedet for aktører i deres eget liv.

Ikke alene er pengene brugt på kontrol spildt. Indsatsen gør også ondt værre. Der er akut brug for at tænke nyt. BIEN Danmark (Basic Income Earth Network) har udarbejdet et forslag til basisindkomst, der består i en skatterabat svarende til niveauet for understøttelse/kontanthjælp. Med dette forslag forsvinder fattigdomsfælden, paradoksproblemer og socialt bedrageri. Arbejde vil kunne betale sig for dem i den lave ende af lønskalaen, og det vil åbne arbejdsmarkedet for grupper, der i dag ikke har en chance. Og det kan gøres uden at hæve skattetrykket og uden fordelingsproblemer.

Lige som i Canada og USA kunne vi i Danmark begynde med at teste ideen. I december 2013 afholdt Magistrenes A-kasse et seminar om fremtidens arbejdsmarked. Her præsenterede BIEN Danmark et forslag til et pilotprojekt, der var rettet imod en række a-kasser, der har særlige problemer med den nuværende lovgivning. Det drejer sig om musikere, skuespillere, løst ansatte magistre, freelancere osv.

Formålet med projekterne er at teste effekten på arbejdslyst og initiativ, hvis rådighedsreglerne lempes, så det bliver den ledige selv, der skal træffe beslutninger vedrørende jobsøgning samt deltagelse i kurser, jobtræning, virksomhedspraktik og nyttejob (dog stadig med pligt til at tage anvist arbejde). Desuden skal muligheden for at have sæson- eller deltidsarbejde gøres bedre ved at sætte kravet om frigørelsesattest på standby.

Og endelig skal iværksætter-ydelsen genindføres. Dermed vil det blive muligt at få et økonomisk sikkerhedsnet med mulighed for at tjene penge, uden at indkomsten bliver modregnet.

De mange projekter over hele verden har vist, at mennesker selv kan, hvis de blot får et rimeligt økonomisk sikkerhedsnet. Hvornår indser vi, at tvang og kontrol virker kontraproduktivt?

Ebbe Lauridsen er medlem af bestyrelsen i BIEN Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Formålsløs vækst og menigløst forbrug er det blå standpunkt, som flertallet bevidstløst agiterer for, uden at tænke over at de bare viderefører en forældet norm. Maskinerne er opfundet, der er ikke brug for særlig meget arbejdskraft for at opfylde vores fysiske behov.
Derimod er der opstået et overflødighedshorn af overflødige job og liberale erhverv, finans, luksus og krig, der mest brillerer med forurening, forfængelighed og fortrængning af virkeligheden, tit til lønninger langt højere end arbejderes.
Dirigenterne for det kor, der er i gang med at afslutte civiliseret liv på jorden er bl.a.: http://stikimod.dk/2013/03/16/bilderberg-nar-en-myte-bliver-virkelighed/...

Sven Elming, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er også lavet en virkelighed i Utah, hvor de på 3år har nedbragt hjemløsheden med 85% ved at give de hjemløse et lille hus og en personlig vejleder. Dette har nedsat udgiften til hjemløse med 30%.
For mere resursestærke personer er det nok med en borgerløn. Den nuværende neo-liberale fremfører bevidstløst en norm, vækst og arbejde, der er dybt forældet. Der er et overflødighedshorn af skadeligt og/eller ligegyldigt arbejde.
Dette medfører forskellige forureninger, der truer civilisationens eksistens. Disse fakta bliver knægtet af den økonomiske elite og deres liberale lakajer.

Svend Erik Sokkelund, Kjeld Hansen, Ebbe Lauridsen, Mona Jensen, Elisabeth Andersen, Claus Jørgensen, Sven Elming, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Vi er udmærket klar over hvorfor der er kommet flere unge på kontanthjælp Kongshøj. En del finder det simpelthen mere behageligt at hæve hjælpen i stedet for at tage besvær med en uddannelse eller arbejde. De værste tilfælde kommer fra familier hvor moderen også altid har været på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst, så de aldrig har fundet ud af hvad det her arbejdsmarked går ud på. Når man så endda kunne få flere penge end SU, var det rent slaraffenland.

Det var meget positivt allerede nu i DR-magasinet Penge, at se unge i nyttejob, som hurtigt fandt ud af, at det var bedst at få gjort noget ved uddannelsen.

Det er nødvendigt at undgå vanetænkning og bruge fantasien.
Karakteristisk er, at der nu sker en sammenblanding af socialsikring, arbejdsmarked/jobcentre, uddannelse og sundhedssektor.
I basisindkomstsamfundet stopper denne sammenblanding.
Basisindkomsten kan betragtes som det sociale sikkerhedsnet, der udbetales fra dag 1, uden at det andre sektorer er indblandet.
Børnechecken afvikles, og erstattes af B. i sammenhæng med mor og/eller fars B.
Derved målrettes støtten til dem der har behovet, i modsætning til nu.
Bare èt eksempel på de talrige forandringer i velfærdssamfundet.

Lønmodtagere stopper af forskellige årsager, og det offentlige udfolder stor ihærdighed i at udrede disse årsager og placere den ledige i de forskellige bureaukratiske kasser.
Dagpengemodtagere kommer efter to år igen ind i nye udredninger.
Syge skal igennem tidskrævende udredninger inden evt. førtidspension.

Osv - som en beskrivelse af de nuværende forhold, som beskæftiger titusinder, ja hundredetusinde af borgere i en form for klassesamfund :
BEHANDLERNE OG DE BEHANDLEDE.
Behandlerne - incl regelmagerne på ordre fra politikerne og helt ud i yderste led i klientbehandlingen, efterkontrollen og retsafgørelser - kan bruge tiden til andet end at blande sig i vores privatliv.
Politikerne kan holde længere sommerferier, når de fritages for det evindelige lapperi på systemerne.

Carsten Hansen

Niels Sønderskov.

Er antallet af unge, der pga nyttejob er gået i gang med en uddannelse, større end antallet af unge der har måtte droppe uddannelsen pga manglende praktikplads ?.

Hvordan kan man drage den konklusion, at det er bedre at piske end at skaffe reelle muligheder ?.

Peter Hansen, Kjeld Hansen, Tilde Klindt, Elisabeth Andersen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg, Steffen Gliese og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

For mig at se, er problemet i vort samfund den, at vort samfund ikke giver mennesker muligheden til at realisere sig selv og ikke mindst - at forsørge sig selv.

Mange mener, at for at man kan realisere sig sig selv, og forsørge sig selv, at så skal man forsørge andre, d.v.s. have et arbejde - et job og derudfra få en løn, så man kan forsørge sig selv.

Det er jo netop det der er fejlen. Ingen kan forsørge andre førend man har forsørget sig selv. Desværre er vort samfund bygget modsat op. Her skal vi forsørge andre, før vi forsørger os selv.

Derfor er borgerløn/basisløn el.lign. en lidt forkert måde at gribe sagen an på, for på den måde forsørger man ikke sig selv. Vi mister følelsen og fornemmelsen for at opretholde vort eget liv, ved egen kraft og arbejde.

Derfor er det mest naturlige, at vi alle får brugsmulighed til jord. Denne mulighed skal ikke påtvinges mennesker, som mange fejlagtig tror, at det er det jeg mener med det.

Jeg mener ikke at vort samfund skal tvinge mennesker ud på et stykke jord og der skal lære at dyrke sin egen føde.

Jeg mener derimod, at vort samfund skal tilbyde mennesker den mulighed for livsførelse, hvor mennesket selv vælger at brødføde sig selv først, i stedet for at skulle brødføde andre først. Efter at menneskerne har brødfødet sig selv, kan de - såfremt de føler at have kræfter eller behov hertil - brødføde eller hjælpe andre mennesker, som gør andre ting end lige brødføder sig selv.

Den måde vort samfund fungerer på i dag, er at vi mennesker påtvinges en livsførelse vi muligvis slet ikke er interesseret i at ville udføre, men vi føler os forpligtiget/tvunget til at skulle føre et liv som vi ikke reelt vil.

ellen nielsen

Giv de arbejdsløse penge uden at stille krav
Jamen,
var det ikke dét, man gjorde i 1980- og 90erne i mange kommuner ved kontanthjælpsudbetalingen da?
Jeg vil gætte på,
at der er mange personer af begge køn, som fortryder, at de ikke i tide fik en uddannelse - uanset hvilke - og blev medlem af en fagforening og/eller en arbejdsløshedskasse - men fortsat nægter, at det egentlig var deres eget ansvar!
Nu er der så nogle '2. generation'er på vej med samme mønster!
Jeg er ikke tilhænger af tvang i fællesskabet, men valgmuligheder, som den enkelte SKAL vælge imellem!
Dét, som kan gøre mig rigtig rasende er, når nogle er på kontanthjælp - har fri - og laver en hel masse arbejde, ikke frivilligt og gratis, men på sort løn og evt. andre ulovligheder,
så nettoindtægten langt overstiger det, andre borgere har ved almindeligt arbejde!

Sønderskov, hvor er du dog indskrænket i dit verdenssyn.

Anders Kristensen, Peter Hansen, Tilde Klindt, Elisabeth Andersen, Torben Selch, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Her skal vi forsørge andre, før vi forsørger os selv.

@Lars Kristensen.
Glemmer du ikke helt,
at børn og unge bliver forsørget både af forældre og samfundet
med goder som bl.a. gratis undervisning, uddannnelse, SU og børnepenge og andre samfundsydelser,
som i andre lande kun er for 'over'klassen???
Og i DK har vi indført 18 års myndigheds-alder - man har ret til - derfor også pligt til at tage medansvar for eget liv, herefter!

Carsten Hansen

Jeg er ikke i tvivl om at nogle unge har brug for et kærligt spark; Men vil man piske, så må man finde ud af hvem der har brug for pisken.

Er det f.eks. den unge der allerede har været i gang, men som har måtte stoppe pga manglende praktik plads ?

Og hvad kan vi bruge "undersøgelser" om hvem der er uddannelsesparate eller ej til, når en kommune som f.eks Kerteminde kommer frem til 88% er parate mens f.eks Svendborg kommer frem til tallet 26 % ?.

Og med hensyn til folk med mange års arbejdsliv på bagen, skal man så piske folk og betragte dem som dovne ?. Hvem skal afgøre hvad der bringer dem nærmere arbejdsmarkedet ? Folk selv eller en eller anden tilfældig sagsbehandler med blikket rettet mod pengekassen ?

Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Lilli Wendt, Steffen Gliese og Jørn Boye anbefalede denne kommentar

A-Kasselovgivningen har udviklet sig til et lovkompleks på intet mindre end 22000 sider. For eet lille område. Forestil dig den hær af jurister det må kræve at skrive, udvide og administrere et så omfattende arbejde, som kun omfatter A-kasserne.

Arbejdsmarkedsindsatsen koster årligt det danske samfund et astromisk beløb på 12 milliarder kroner. Det involverer en beskæftigelse af mange tusinde mennesker til administration og kontrol (og det er kun arbejdsmarkedsindsatsen. Medregn selv de andre områder, som ville overflødiggøres af Ubetinget Basisindkomst).
Alle disse mennesker er bundet op i en periode, hvor politikerne (i øvrigt ude af trit med virkeligheden) med alle kræfter prøver at øge arbejdsudbuddet.

Der er så meget at vinde ved Ubetinget Basisindkomst, at det er svimlende.

Peter Hansen, Tilde Klindt, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Hvis nu erhvervslivet ville påtage sig det ansvar at oprette tilstrækkeligt med praktikpladser og eller staten ville oprette de nødvendige skolepraktikker, så ville der være over 10.000 færre unge uden uddannelse !.

@Carsten Hansen.
Har du noget bud på, hvorfor praktikpladser
er blevet så stor en mangelvare,
hvis vi sammenligner med tiden for 30-40 år siden?

Ellen Nielsen:
Har du nogle kilder på, at det du skriver skulle være noget problem?
Hvis du mener, at kontanthjælpsmodtagere i stor stil arbejder sort, så må du diske op med dokumentation for påstanden.

Og jeg gider ikke høre et enkelt eksempel fra Ekstrabladet. Med så mange hundredtusinder arbejdsløse kan man altid finde enkelte afvigere.

Peter Hansen, Tilde Klindt, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Jørn Boye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Ellen Nielsen

Nu glemmer du, at i 80erne, måtte man heller ikke arbejde ved siden af kontanthjælpen.
Hvis du ville starte egen virksomhed, skulle den give overskud fra dag 1, for din kontanthjælp blev modregnet krone for krone.
Du kunne kun gå og sløve hen.
Det der gør dig rasende, mon det ikke er gul misundelse ?
Hvor mange tror du, der har haft en højere levestandart p.gr.a. sort arbejde ved siden af kontanthjælpen ?
Det er nok meget få, de tæller slet ikke i det store regnskab, og jeg personlig kan ikke blive rigtigt oprørt, hvis nogle få er faldet for fristelsen, for kontanthjælp har altid kun været til at overleve på, ikke at leve af.
Så husk, jeg ser ret liberalt på disse sager, ikke fordi jeg var med i flokken, tværtimod da jeg læste var der ikke SU, jeg måtte have aftenarbejde for at leve, men når jeg ser på ungdommen idag, er de spærret inde bag regulativer, kontrollove og anden dårligdom der bare kan dræbe alt initativ.

Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Claus Jørgensen, Torben Selch, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ellen Nielsen # 12.15.

Ja; Jeg har et bud.

Mange virksomheder sparer udgiften og besværet væk. Nogle af dem ansætter så udenlandsk arbejdskraft i stedet.
Samtidigt hykler de videre om at Danmark vil mangle uddannet arbejdskraft om 10 år !

Hvad er dit bud ?

ellen nielsen

Hvad er dit bud ?

@ Carsten Hansen
Jeg har reelt ikke noget bud,
kun hørt, at små firmaer bl.a. ikke orker alt det papirarbejde,
som følger med.
og store (bl.a. metrobyggeriet i Kbh) ikke forlanger - i udbudet - at der skal indgå et vist antal praktikpladser!

Carsten Hansen

Ellen N.

Det ser ud til at der er enighed om at kommunale/statslige byggeprojekter og udbud bør være betinget af at virksomhederne tager lærlinge ind.

Det er et godt sted at starte.

Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, ellen nielsen og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Det der gør dig rasende, mon det ikke er gul misundelse ?
@Jørn Boye
Egentlig ikke,
jeg er også årgang: 6 ugers barsel, 0 kontanthjælp, 0 familieorlov og meget lidt SU
og glæder mig over, at disse sociale goder er indført senere
for også mine efterkommere.

Kontanthjælpen er indført som
en' akut, midlertidig social ydelse'
og er lige som bl.a. folkepensionen en social ydelse,
hvor indtægt udover modregnes.

Jeg taler - i mit indlæg - heller ikke om nabohjælp og/eller petitesser,
men om, når fællesskabet ydelser misbruges groft!
Desuden tror ikke på, at kommuner for sjov indfører så meget kontrol,
hvis det kun var et par enkelte borgere, som ikke ville følge aftalte 'spilleregler'!

Niels P Sønderskov

Praktikpladsjammeren er stærkt overdreven Carsten Hansen. Mange unge, som ikke selv har løftet en finger, bruger den manglende praktikmulighed i en eller flere virksomheder som en undskyldning for at give op. Langt de fleste har fået skolepraktik som en mulighed.

Og så må jeg vel hellere undskylde mit forfærdelige livssyn, som Dennis Berg så klart har gennemskuet. Jeg kan ikke gøre for det og må hellere trække mig fra enhver debat, så Berg kan få frit løb med sin søde holdning og alting kan ende lykkeligt. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg bilder mig ind, sådan at forsøge at punktere hans lyserøde sky.

God artikel, selvom det selvfølgelig er utopi. Mennesker kan selv, men det må de ikke.
Der er ikke nogen grund til, at en socialrådgiver med en månedsløn på 28000kroner sender et menneske i nyttejob, det er 28000kr ud af vinduet. Jobcenter er ikke hjælp til arbejdsløse, det er nærmere formaliteter på autopilot.

Lars Kristensen, Anders Kristensen, Peter Hansen, Kjeld Hansen, Elisabeth Andersen, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Rasmus Kongshøj, Carsten Svendsen, Ole Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En stor del af problemet i det offentlige system er jo, at det slet ikke er socialrådgivere, der bestrider stillingerne, men ofte HK'ere og andre uden den nødvendige faglige baggrund.

ellen nielsen

@ Dennis Berg

Jeg skrev:
Nu er der så NOGLE '2. generation'er på vej med samme mønster!
.......Dét, som kan gøre mig rigtig rasende er, når NOGLE er på kontanthjælp.....

Du skrev:
Med så mange HUNDREDTUSINDE arbejdsløse kan man altid finde ENKELTE afvigere

Dét er jeg enig med dig i,
hvis DU lod være med at overdrive så meget.
Så måske er det dig, der læser Ekstrabladet?

Carsten Hansen

Niels Sønderskov.

" Langt de fleste har fået skolepraktik som en mulighed."

Sidst jeg talte med et lærere på Syd-dansk erhvervsskole, da fortalte de mig at det ofte, ja altid, er en udfordring at udvælge de 2 unge til skolepraktik ,ud af de mange der ikke havde fået praktikplads.

Jeg tror ikke på din påstand !

Peter Hansen, Tilde Klindt, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

@ Dennis Berg
Desuden blander du kontanthjælpsmodtagere, som jeg taler om,
og arbejdsløse på arbejdsløsheds-dagpenge
sammen i én pærevælling, hvilket ikke fremmer dialogen mellem os to!

Der er en tendens til at betragte ikke-selvforsørgende (Lars K) som en homogen gruppe.
Der er et væld af forskellige mennesker og deres situation :
Deres fortid, deres forventninger, uddannelse, afbrudt uddannelse, sociale evner, arbejdsevner fysisk-psykisk, ivrigt søgende, dovne, grønsagsdyrkere, kunstnere, frivilligt arbejdende og mange andre personligheder.
Pointen - en af mange - ved Basisindkomstsamfundet er, at det skal samfundet ikke undersøge og rode videre i.
Borgeren skal selv opsøge : Lønarbejde, lægebehandling, motion, åndelig støtte, jord at dyrke, meningsfyldt lystbetonet aktivitet, osv.
Samfundet, fagforeninger, arbejdsgivere, folketinget - skal skabe muligheder : Deltidsarbejde, uddannelse, omskoling, efteruddannelse, bedre arbejdsmiljø, bedre ledelse, anti voksenmobning, og alt det borgerne efterspørger.
Og social sikring med Basisindkomst.

Lars Arredondo, Peter Hansen, Carsten Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hvis man med en løn på 30.000, går 10% ned i tid og 10% ned i løn, men får kontanthjælp uden betingelser for de 10%, svarende til hvad satsen nu er for tiden, vil skatten også falde, man vil få mere fritid og i den sidste ende er forskellen ikke ret stor, sådan rent økonomisk.
Men 10% nedgang i arbejdstid er meget for de fleste og modsvare ofte at man simpelthen kan holde fredagen fri, altså kravet må være en 4-dages uge.

Niels-Simon Larsen

Der er alt for lidt vision i dag. Meget af tiden går med at administrere et skodjob, skodsamvær og et skodliv. Basisindkomst ville fjerne mistænkeliggørelse. Mange mennesker vil have det godt med en basisindkomst, køkkenhave og containerfund. Man kan gå på biblioteket og læse aviserne og om onsdagen gratis på muséerne, købe en billig cykel og køre i skoven. Være miljøaktivist. Der er ikke fuldtidsjob til alle til en høj løn, og der er også andet til end at give sit liv til en forretningskæde.
Vi skal til at tænke anderledes.

Anders Kristensen, Kjeld Hansen, Bob Jensen, Steffen Gliese, Lars Arredondo og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Ole Hansen

"Hvis man med en løn på 30.000, går 10% ned i tid"

Det hedder den kommunale sektor.

Rasmus Kongshøj

En udvidet skolepligt, som fattigdomsydelserne til unge arbejdsløse jo reelt er, kan i og for sig være en god idé. Men for at det skal give mening, må der jo også være passende skoletilbud til alle. Sådan forholder det sig ikke i dag. Man bruger derimod erhvervsskolerne som skraldespand, for de unge, man ikke ved hvad man ellers skal stille op med. Resultatet er at erhvervsskolerne bliver fyldt op af elever, der både mangler motivation og evner for at kunne gennemføre uddannelserne. Det er dels spild af tid for alle involverede parter, dels tager det masser af undervisningsressourcer fra de elever, der har motivationen, det nedsætter erhvervsuddannelsernes omdømme og værst af alt giver det de unge nogle helt unødvendige nederlag.

Før man giver sig til at svinge pisken og bruge tvang, må man som minimum sikre sig at der findes passende uddannelsestilbud. Ellers giver hele øvelsen ingen mening. Derudover har mange af de unge kontanthjælpsmodtagere det svært nok i forvejen; at dunke dem i hovedet, forarme dem og beskylde dem for at være dovne, er kun med til at nedbryde dem, og ikke til at opbygge dem. De har ikke brug for at blive trådt på af systemet, de har brug for hjælp til at løse deres problemer, for at nogen lytter til deres egne ønsker og drømme og brug for at nogen for en gangs skyld tager dem alvorligt.

Så er der alle dem, der har taget uddannelse, som gerne vil arbejde, og som søger det arbejde, der er. Det er trods alt flertallet af de arbejdsløse. De borgerliges forringelser af dagpenge og kontanthjælp rammer jo også dem. Hvorfor skal de udsættes for kontrol, ydmygelser, fattigdom og politisk mobning? Hvad består deres forbrydelse i?

Lilli Wendt, Jørn Boye, Dennis Berg, Tilde Klindt, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Claus Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Til Ellen Nielsen, der skrev: 'Giv de arbejdsløse penge uden at stille krav. Jamen, var det ikke dét, man gjorde i 1980- og 90erne i mange kommuner ved kontanthjælpsudbetalingen da?'

Jeg vil tilslutte mig Jørn Boye ved at gøre opmærksom på, at det at være på kontanthjælp aldrig nogensinde vil kunne sammenlignes med at have Borgerløn/Basisløn.

Det at være 'i systemet' er ET stort forhindringsløb, og var det garanteret også den gang, selv om reglerne i 80erne og 90erne nok ikke var lige så skrappe som i dag og man trods alt fik lidt iværksætterydelse i en periode. Måske kunne man også virkelig 'nyde' at lave lidt ingenting i en periode, da det var klart, at man vil kunne få et job snart.

Hvis vi tager i dags forhold, så ved alle og enhver, at samtlige betingelser blev forringet i det øjeblik krisen truede. Du må arbejde, men ikke mere end 30 uger (tidligere 50 uger), og bare du har arbejdet 1 t i en uge går den uge 'fløjten' for den ledige. Fuldkommen latterligt og mange seriøse forsøg at få foden ind i en virksomhed bliver derved tilintetgjort. Det er et stort forhindringsløb - totalt demotiverende.

Således er der mange eksempler, og næsten alle ved, hvor sindssyge de er. Nok det værste, som disse mange eksempler har tilfælles, er desillusioneringen, det tabte mod hos mange og den nedbrydende effekt, kynismen har i hele det her spil.

Anders Kristensen, Dennis Berg, Bob Jensen, Steffen Gliese, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

I Danmark ser den demografiskeudvikling ud til at give en markant større andel af pensionister og tilsvarende færre i den arbejdsduelige alder.

- Gad vist hvilken betydning det offentliges kontrol af enlige mødre har på det punkt?

Basisløn til alle: Man kunne som en start fjerne personfradragt og udbetale skatten derfra til alle fra og med det 18. år med et dansk statsborgerskab i de seneste "?" år og som har bopæl i Danmark- Eller sådan noget lignende. Så er der da brød på bordet.

- Det ville i øvrigt slet ikke forbavse mig om en borgerløn ville være udgiftsneutral i forhold til det nuværende system. Det kunne den jo tilpasses.

- Man kunne f.eks. udnævne Lolland området som forsøgskommune for borgerløn i et vist antal år udmøntet på dags dato befolkningen for at udgå boligmangel i området eller synker i havet pga. den evt. øgede vægt ;o) ;o) ;o)

Dagbladet Information har ikke kun 20.000 læsere, som Dennis Agger mener at vide.

Information er en landsdækkende og meningsdannende avis, der har et dagligt oplag på over 100.000 og et samlet antal brugere på ikke mindre end over 375.000!

Selv omfatter jeg Information, som avisen der er skrevet specielt til mig, og jeg tror at Informations succes skyldes, at vi hver især får den følelse, når Information dumper ind af brevsprækken eller lander i mailboksen, uanset den enkeltes sociale bagrund og politiske overbevisning.

Nyeste gennemsnitlige nøgletal for Dagbladet Information ( Kilde : Inf. annoncesektion)

Daglig papiravis : 103.000 læsere.

Daglig netavis (Information.dk): 274.000 brugere eller 3.781.000 sidevisninger.

Niels P Sønderskov
Jeg vil tillade mig, at klippe et lille afsnit ud fra din egen hjemmeside - som fortællerlidt om hvad man kunne i 70'erne:

"Som ung mand i 70'erne studerede jeg og arbejdede som guitarlærer. Måske var det mere omvendt. Jeg var nødt til at tjene til livets ophold, da jeg brød med mine forældre som nittenårig. Jeg blev ikke er færdig med hverken Arkitektskolen eller læreruddannelsen. Jeg havde besluttet at jeg ikke ville underkaste mig nogen eksamen, så jeg endte med at arbejde i ungdomsklubber, først som assistent men ret hurtigt som leder. Den gang kunne man tage uddannelsen til klubpædagog uden nogen eksamen, hvilket jeg gjorde med tre fantastiske ophold på Ryslinge Højskole.

.. Og kan du så ikke lige fortælle mig hvordan man som ung i 2014, kan 'fjumre' sig gennem livet som du gjorde - og først meget senere, 20 år senere, valgte at tage dig sammen ???

Venlig hilsen
Torben Selch

Jens Kofoed, Enriquo Longo, Bob Jensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lars Arredondo

Prøv at læse følgende:

https://decorrespondent.nl/541/why-we-should-give-free-money-to-everyone...

Citat fra artiklen:

"One of the perks of the basic income is that it stimulates the ‘working poor’ – who are, under the current system, more secure receiving welfare payments - to look for jobs. The basic income can only improve their situation; the grant would be unconditional. Minimum wage could be abolished, improving employment opportunities at the lower ends of the labor market."

Således kan der skabes et socialt sikkerhedsnet, et større incitament til at arbejde, selv til en meget lav løn, og dermed, et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor flere får mulighed for at yde det de kan.

Ingen af politikerne på Christiansborg har indset dette. De har tidligere skabet et system med høje minimumslønninger, og tilsvarende sociale ydelser, som i nogle tilfælde er for høje, og kræver en masse kontrol og administration, i forsøget til at presse arbejdsløse til at tage jobs som ikke er der, på et arbejdsmarked som ikke vil have dem.

Bob Jensen, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jeg fatter ikke at formatet nu igen laves om, nu med så lille skrift og med et fastfrosset layout som det ikke er muligt at forstørre på en tablet, som man kan ved alle andre aviser.
At være nødt til at læse avis med lup er fandeme ikke sjovt.

Britta Hansen, Bob Jensen, Carsten Svendsen, Christian Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

ja forfriskende, men det går jo slet ikke i danmark, enhver der prøver atigangsætte noget vil enten blive straffet for sort arbejde, drukne i momsregnskaber eller noget tredje. Der skal meget meget fornyelse til.............

ellen nielsen

Jeg vil tilslutte mig Jørn Boye ved at gøre opmærksom på, at det at være på kontanthjælp aldrig nogensinde vil kunne sammenlignes med at have Borgerløn/Basisløn.

@ Britta Hansen
Egentlig har JEG slet ikke nævnt Borgerløn.
'Borgerløn' var noget, som ivrigt og seriøst blev debatteret i 1970'er med oplæg i bogen 'Oprør fra Midten' både privat,
men også i oplysningsforbund som LOF og AOF!
Jeg var en seriøs tilhænger, men der blev for meget utopia, når tingene skulle konkretiseres!
Debatten om borgerløn - af nogen kaldet basisløn - er også frit flagrende i dag,
da det, som ønskes er en basisløn + at beholde en masse af de sociale ydelser, som tildeles efter behov i dag!
Jeg har endnu ikke set ét eneste forslag på, hvilket beløb denne basisløn skulle være på,
hvem, der skulle være berettiget til den,
og hvor mange sociale samfunds-ydelser, den skulle være med eller uden!

Du har ret i, at der er mærkelige/urimelige 'forhindringløb' i 'systemerne', meget lig dem, som også findes uden for systemerne - i det virkelige liv,
dog mener jeg, at "desillusioneringen, det tabte mod hos mange og den nedbrydende effekt, kynismen har i hele det her spil"
bliver holdt i live ved daglig indoktrinering af ensidig fokus på manglerne og dårligdommene, mens goderne nedgøres og latterliggøres!

Rasmus Kongshøj

@ Ellen Nielsen:

Det er et godt spørgsmål, præcist hvilket beløb borgerlønnen skal være på. Et let og hurtigt svar vil være 10.500 pr. voksen, svarende til den nuværende kontanthjælp, og omkring halvdelen pr. barn.

Det vil nok blive i den størrelsesorden, man skal forestille sig en basisindkomst. Selv går jeg ind for at indkomsten hvert år skal beregnes ud fra nogle normalbudgetter, hvor man regner ud hvad det konkret koster at føre et almindeligt beskedent liv, hvis der skal være råd til tøj, bolig, mad, forsikringer og en enkelt fornøjelse hist og her. Basisindkomsten bør være forbundet til de reelle leveomkostninger.

Borgerlønnen vil skulle afskaffe en række ydelser, navnligt de, der giver borgeren et generelt underhold. Jeg tænker især på folkepension, kontanthjælp, SU og invalidepension. Dagpengene vil nok også skulle overgå til at være et spørgsmål mellem a-kasserne og medlemmerne, uden statslig indblanding.

Ydelser, der gives i for at kompensere for særlige behov, for eksempel i tilfælde af sygdom eller handicap, skal bibeholdes.

Alle danske statsborgere, der bor i Danmark, og alle udlændinge der har boet her fast i en længere periode, skal automatisk have ydelsen udbetalt.

Karsten Aaen, Lars Arredondo, Britta Hansen og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar

Niels P. Sønderskov
Jeg synes virkelig du har et par gode pointer. Men jeg tror forkæling og dovenskab hos de unge har større underliggende årsager.
Da du og jeg voksede op var der meget for børn at blive involveret i, meget arbejde vi kunne påtage os for landmænd, håndværkere, butiksejere. Og de fleste af os var fra helt små vænnet til det arbejde der foregik omkring os i et samfund, hvor der var masser af små selvstændigt erhvervsdrivende af en eller anden art. Så i 10-årsalderen var vi faktisk kvalificerede til at gøre nyttigt arbejde
Med den systematiske ødelæggelse af det nære samfund eller hvad man skal kalde det har vi så fået det her problem oven i købet. De unge holdes helt udenfor arbejdssfæren nu, og aner ikke hvad der foregår. Hertil kommer, at ihvorvel meget arbejde er et levebrød, er det vel indlysende for de unge, såvel som det er for mange af os voksne eller ældre, at en masse af det der tæller som arbejde, der bringer en indkomst er helt uden samfundsmæssig nytteværdi, og man kan ikke fortænke dem i at have gennemskuet det, så de efterfølgendeskal piskes til at arbejde, om det da nytter.
og så til slut en anekdote: Jeg selv var på trods af ovenstående ikke særlig kvalificeret til at træde ind i de voksnes rækker af forskellige psykologiske årsager, og der begyndte først at ske noget, da jeg kom på revalidering. Det gik nu heller ikke helt rigtigt, så jeg emigrerede til USA. Der begyndte jeg at arbejde selvstændigt, først gjorde jeg hus rent hos private, begyndte så at gøre forskellige små renoveringsarbejder på folks huse, blev efterhånden selvstændig bygmester (stadig alt i det små og ydmyge) - den igangsættende faktor her var, at jeg i begyndelsen kunne gemme mig for at betale skat af de småpenge jeg tjente, og siden også slap under radaren på forskellig vis, såsom at have et lille værksted i er beboelsesområde uden egentlig tilladelse, som man nok ikke kunne have undgået i danmark.

Nå men så naboens 6-årige børn de komme over en dag, hvor jeg bygger nogle køkkenskabe, og det har de set mig gøre fra tid til anden siden de var store nok til at komme over. Så spørger den ene "skal du aldrig på arbejde"?
Arbejde - det er noget helt abstrakt, sådan noget deres mor "tager på" - og de har ingen anelse om hvad det er.
Sådan starter det!

Simon Trøjgaard Jepsen, Karsten Aaen, Kjeld Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Og i forlængelse af min ovenstående kommentar vil jeg gerne sige om borgerløn og selvstændig igangsættelse, at borgerløn ikke ville behøve at være sårlig høj - HVIS det altså var muligt for folk at påtage sig småt "sort" arbejde uden at kriminalisere sig selv.
Hvis der blev givet borgerløn som dækkede husleje og regninger skulle folk såmænd sagtens finde ud af resten selv, HVIS det ikke var så forbandet mistænkeligt at påtage sig noget som helst arbejde i danmark, uden at skulle til at lave momsregnskaber og betale forsikringer og det ene og det andet, selv som lillebitte halvfattigfattig selvstændig. Jo jeg ved godt at der foregår meget sort arbejde i danmark, men hvis der var lagt nogle brede rammer for at det ikke lzngere var "sort", altså ulovligt, op til et vist indkomstniveau, ville det gøre meget for at igangsætte både folk og økonomi.
Hvis så folk kunne bygge sig et lille skur eller en terasse uden at hele samfundsmaskineriet skulle indblandes i dyre domme, vill der være masser af arbejde till alle disse små selvstændige. Det danske samfund er virkelig ved at køre i stå, og det er det amerikanske for så vidt osse - og det hele overlades til goldman sachs.

Ellen Nielsen - Lad dig ikke forvirre.
Og til alle andre :
Basisindkomst - det officielle betegnelse bedes brugt - Måden er som Borgerløns-Bevægelsen beskriver den, som udgangspunkt.
Enhver beløbsfastsættelse nu er spildt energi, så længe enkelthederne ikke er fastlagt.
Gør man det alligevel, så husk, at der ikke betales skat.
Om hvad der afskaffes : I yderste konsekvens ALT fra vugge til grav.
Ikke alt fra dag 1, og noget med stort besvær, f.eks boligsikring.
Der er rig mulighed for at sætte sig ind i sagen.
"Individuel og betingelsesløst" er ultimativt.

Støt BorgerlønBevægelsen - BIEN Danmark - Meld jer ind !

Steffen Jørgensen

Alle mennesker får gratis penge hver dag. Vi plukker dem fra pengetræet. På den måde frelser vi planeten fra klimaafgrunden.

Steffen Gliese

Steffen Jørgensen, det er en idiotisk bemærkning. Penge har ingen værdi, hvis der ikke er noget at bruge dem til i den materielle virkelighed. Derfor er det så sjovt, når folk taler om, at der ikke bliver råd til f.eks. at tage sig af de gamle i fremtiden. Det eneste problem, der kan opstå, er mangel på hænder, og det har vi ligesom parkeret med de faktiske demografiske fremskrivninger.
Vores problem er på ingen måde mangel på ting at erhverve for pengene, folk står ikke i kø efter brød, tværtimod kasseres store mængder fødevarer hver dag, fordi det ikke er blevet solgt, ligesom store mængder tøj hvert år kasseres, fordi de ikke længere er på mode, og fordi alt for store mængder tøj fremstilles for at kæmpe indbyrdes om at blive solgt, fordi den fejlagtige analyse, man bekender sig til, dyrker konkurrencen frem for komplementariteten.

Lars Kristensen, Jens Kofoed, Torsten Jacobsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen
24. januar, 2014 - 15:50

Tillader mig at skrive lidt videre på dit indlæg.

- Og hvorfor skal vi alle være tvunget ind i boliger, som koster en bondegård l termin eller husleje, man godt kunne tænke sig et liv med mindre og leve et godt, men nøjsom liv, hvor penge og materielle gåder ikke er det centrale omdrejningspunkt i livet.

Jens H. C. Andersen

" Formålet med projekterne er at teste effekten på arbejdslyst og initiativ, hvis rådighedsreglerne lempes, så det bliver den ledige selv, der skal træffe beslutninger vedrørende jobsøgning samt deltagelse i kurser, jobtræning, virksomhedspraktik og nyttejob "

Ja, til uddeleggering af ansvar, men ikke ubetinget. Der er altså nogen mennesker der har behov for at blive fisket op ad afgrunden eller bare brug for et kompetent skub, og her snakker jeg ikke fra sagbehandlere. Men måske psykologer eller erfarne pensioneret HR-folk, der gerne vil bruge lidt tid på at hjælpe unge mennesker igang.

Niels-Simon Larsen

Kjeld Hansen: Simpel living. Elskværdig enkelhed på dansk og titlen på en bog.

Jens H Andersen

Disse unge mennesker har der altid været, men rent samfundsøkonomisk tror jeg ikke, at det kan betale sig at bruge så mange ressourcer på at trække dem ud af sløvheden, som man aktuelt bruger.
Her skal regnes kontrolforanstaltninger, aktiveringskurser, aktiveringsprojekter og rådgivning,- hvis man nedlagde alle disse foranstaltninger, ville man se, at samfundet sparede penge, også selvom de personer der arbejder med disse ting, nu skulle have borger eller basisløn (de fik i det mindste ingen "gyldne" håndtryk.
Hvis en borger ikke er motiveret, er det næsten umuligt, at trække et modvilligt individ i retning af arbejdsmarkedet, "man kan trække en hest til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke", - så lad dog det modvillige individ være.

Britta Hansen

Hahaha... Leo! Nu skulle jeg lige til at undskylde 'sprogforvirringen' om begreberne 'borgerløn' og 'basisindkomst' og tog samtidig imod dit forslag om at kigge på BIEN. Det allerførste jeg ser på oversigten under basisinkomst.dk er flgd.: 'Det forsøger den danske tænketank CEVEA nu at importere til den danske politiske debat ved Ulighedens Topmøde .... BIEN Danmark ( Borgerlønsbevægelsen)'

Nå, jeg skal nu kigge på siden alligevel.

Sider