Kronik

Giv de arbejdsløse penge uden at stille krav

Skift kontrol, sanktioner og aktiveringskrav ud med kontante sikkerhedsnet uden krav om modydelser. Så skal de arbejdsløse og udsatte nok selv skabe sig et livsgrundlag
I 2008 uddelte organisationen GiveDirectly 1000 dollars til hver eneste voksne i en kenyansk landsby. Donationen satte gang i en bølge af  foretagsomhed, hvor indbyggerne istandsatte deres huse og opstartede små virksomheder.

Søren Bidstrup

Debat
23. januar 2014

Carsten Koch-udvalget har netop givet sine bud på, hvordan man får flere danskere hurtigt i arbejde. Det fortsætter sangen om aktivering, ret og pligt, kontrol og sanktioner. Men alt tyder på, at man bør gå den stik modsatte vej. Ifølge OECD viser forsøgsprojekter fra hele verden nemlig entydigt, at man kan fremme menneskers arbejdslyst ved at give dem et sikkerhedsnet i form af kontanter – uden at stille modkrav.

For snart fem år siden begyndte et socialt eksperiment i London. 15 hjemløse fik af kommunen tilbudt hver 3.000 pund uden betingelser. De kunne bruge pengene til lige, hvad de ville. Hver deltager havde sine egne ideer om, hvad der var bedst for ham. Ingen spildte penge på alkohol, stoffer eller spil. Tværtimod. Året efter havde 11 af dem tag over hovedet og var under uddannelse, i behandling for misbrug osv.

Og prisen? 50.000 pund om året inklusive løn til socialarbejderen – ca. en syvendedel af, hvad de hjemløse hidtil havde kostet i form af politi, retsvæsen, sundhedstjenester osv. Det fik The Economist til at konkludere: »Den mest effektive anvendelse af penge på hjemløse er at give dem kontanter.«

Det var stik imod de forestillinger om ret og pligt, der ellers hersker i Europa.

Hængekøjen trækker ikke

I en helt anden ende af verden fik Bernard Omandi og hans landsby i det vestlige Kenya i 2008 besøg af to repræsentanter fra organisationen GiveDirectly. Alle voksne i landsbyen fik uden betingelser tilbudt et beløb på to gange 500 dollar, svarende til næsten et helt års løn. Det blev en ny start for mange. Folk gik i gang med at udskifte deres dårlige græstage, starte små virksomheder osv. Bernard havde indtil da levet af løse job til en løn på ca. 2 dollar om dagen. Nu købte han en indisk motorcykel, som han brugte til taxikørsel, hvilket indbragte ham en indtægt på 6-9 dollar om dagen.

»Det er ikke mig, men den fattige, der selv bestemmer,« siger Michael Faye, der er grundlægger af GiveDirectly, organisationen bag det lille mirakel i Kenya. Succesen fik Google til at donere 2,5 millioner dollar til en fortsættelse af forsøget.

I Uganda foregik samme år et lignende forsøg. Regeringen gav 400 dollar til 12.000 unge mellem 16 og 35 år. Uden betingelser. Resultatet var forbløffende. Fire år efter havde de unges investering i uddannelse og iværksætteri resulteret i 50 procent højere indtjening, og deres jobchancer var forøget med 60 procent.

Studier over hele verden viser samme resultat. Penge uden betingelser hjælper. Penge uden betingelser resulterer i højere økonomisk vækst, lavere kriminalitet, mindre ulighed, bedre ernæring, lavere børnedødelighed osv. I Namibia, Malawi, Brasilien, Indien, Mexico og Sydafrika har der været gennemført lignende programmer. Mere end 110 millioner familier har nydt godt af dem, OECD har vurderet indsatsen og konkluderer, at der er bemærkelsesværdige langsigtede fordele for indkomst, sundhed og skatteindtægter og ingen negative effekter på arbejdsudbud. Modtagerne arbejder ikke mindre, og programmerne sparer penge.

Virker også i Vesten

Også i den rige del af verden er der høstet overbevisende resultater med denne type programmer. I marts 1973 ringede det på døren hos familien Henderson i byen Dauphin i Canada. Udenfor stod to nydelige mænd, og fra det øjeblik forsvandt familiens økonomiske problemer. De skulle blot tilmelde sig et nyt forsøg med ubetinget basisindkomst (UBI), og de følgende fire år modtog de hvert år 18.000 dollar (omregnet til nutidspriser). Forsøget omfattede alle familier i Dauphin, der faldt under fattigdomsgrænsen. 1.000 familier nød godt af programmet. Da de fire år var gået, stod Canada imidlertid midt i en økonomisk krise. Regeringen lukkede projektet, og hele datamaterialet fra forsøget blev pakket ned i kasser og glemt.

Nu er det gravet frem af glemslen, og de foreløbige resultater viser, at projektet var en succes. Politikernes frygt for, at folk ville holde op med at arbejde, hvis de fik en garanteret minimumsindkomst, blev gjort til skamme. Det samme gjorde frygten for, at folk ville få en masse børn for at kunne få mere udbetalt i UBI. Faktisk steg ægteskabsalderen, og fødselsraten gik ned. Dertil kom, at udgifter til sundhedsvæsen faldt hele 8,5 procent.

Omregnet til amerikanske forhold svarer det til en årlig besparelse på 200 milliarder dollar, og også i USA har der været stor interesse for UBI. Da præsident Lyndon B. Johnson i 1964 erklærede krig mod fattigdommen, var UBI et af instrumenterne. Det blev testet på 10.000 familier i Pennsylvania, Indiana, North Carolina, Seattle og Denver. Forestillingen om, at folk ville blive dovne holdt ikke stik. Folk tog tilværelsen i egne hænder, skaffede sig bedre uddannelse, startede selvstændig virksomhed osv. Da forslaget om UBI den 17. april 1970 kom til afstemning i Repræsentanternes Hus, var der derfor et overvældende flertal for forslaget, men det blev afvist af Senatet, da det umiddelbart efter vedtagelsen i Repræsentanternes Hus kom frem, at skilsmisseraten var steget som følge af UBI. Det viste sig senere at være forkert, men da var forslaget faldet, og det kom ikke op igen.

Ud af fattigdomsfælden

I Danmark og i vore nabolande er det ikke ligefrem ubetinget basisindkomst, men aktivering, ret og pligt, kontrol og sanktioner, der bliver diskuteret. Vi har etableret et kæmpemæssigt apparat med det ene formål at sikre, at folk ikke får en ydelse uden betingelser. Den smukke hensigt er at guide ledige tilbage på arbejdsmarkedet, men det virker stik imod hensigten. Folk bliver klienter, mister grebet om deres tilværelse og bliver tilskuere til i stedet for aktører i deres eget liv.

Ikke alene er pengene brugt på kontrol spildt. Indsatsen gør også ondt værre. Der er akut brug for at tænke nyt. BIEN Danmark (Basic Income Earth Network) har udarbejdet et forslag til basisindkomst, der består i en skatterabat svarende til niveauet for understøttelse/kontanthjælp. Med dette forslag forsvinder fattigdomsfælden, paradoksproblemer og socialt bedrageri. Arbejde vil kunne betale sig for dem i den lave ende af lønskalaen, og det vil åbne arbejdsmarkedet for grupper, der i dag ikke har en chance. Og det kan gøres uden at hæve skattetrykket og uden fordelingsproblemer.

Lige som i Canada og USA kunne vi i Danmark begynde med at teste ideen. I december 2013 afholdt Magistrenes A-kasse et seminar om fremtidens arbejdsmarked. Her præsenterede BIEN Danmark et forslag til et pilotprojekt, der var rettet imod en række a-kasser, der har særlige problemer med den nuværende lovgivning. Det drejer sig om musikere, skuespillere, løst ansatte magistre, freelancere osv.

Formålet med projekterne er at teste effekten på arbejdslyst og initiativ, hvis rådighedsreglerne lempes, så det bliver den ledige selv, der skal træffe beslutninger vedrørende jobsøgning samt deltagelse i kurser, jobtræning, virksomhedspraktik og nyttejob (dog stadig med pligt til at tage anvist arbejde). Desuden skal muligheden for at have sæson- eller deltidsarbejde gøres bedre ved at sætte kravet om frigørelsesattest på standby.

Og endelig skal iværksætter-ydelsen genindføres. Dermed vil det blive muligt at få et økonomisk sikkerhedsnet med mulighed for at tjene penge, uden at indkomsten bliver modregnet.

De mange projekter over hele verden har vist, at mennesker selv kan, hvis de blot får et rimeligt økonomisk sikkerhedsnet. Hvornår indser vi, at tvang og kontrol virker kontraproduktivt?

Ebbe Lauridsen er medlem af bestyrelsen i BIEN Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Jeg har et års efteruddannelse i uddannelses-og erhvervsvejledning

Sjovt nok er det man lærer på denne diplomuddannelse at sætte individet i centrum; I fællesskab at støbe et fundament individet kan arbejde videre ud fra for derefter selv at tage den beslutning der passer individet bedst; At det er individet der er eksperten i eget liv og at vejlederens rolle er åbne op for flere muligheder og i det hele taget at oplyse om muligheder.
Bevares; Nogle har brug for en "Coach" der ind i mellem sparker lidt til individet, når individet går lidt i stå.

Alt dette står i stærk kontrast til det der foregår via kontrol og tvungen aktivering, samt pålæg til at deltage i kursur uden at individet tillægger dette nogen relevans.

Hvis denne kontrol og ordrepålæggelse ikke bliver ændret, så skulle man måske overveje at ændre vejlederuddannelse (Som sagsbehandlere på jobcentre i dag skal tage). Hvorfor dog uddanne folk til noget de ikke skal bruge ?

Jacob Lorensen, Niels-Simon Larsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lad mig udtage en enkelt del til glæde for den studerende.
Scenariet kan være :
- Statens Uddannelsesstøtte er afskaffet og erstattet af Basisindkomst.
- Der er gennemført en skattereform, hvor B.beløbet er skattefri bundgrænse (i stedet for andre nugældende fradrag).
- Du kan supplere med skattefrit deltidsarbejde med en indtjening op til dette bundfradrag (hvis du synes eller hvis det er nødvendigt).
- Du bestemmer selv terminerne i dit studie, dog underlagt institutionens regler.
- Du kan stifte familie og få børn uden økonomiske problemer af den grund.
- Du kan bo hjemme eller ude som du har lyst (og dine forældre skal ikke bøvle med dig, medmindre de ikke har noget imod det :-)

Lignende scenarier kan fortælles til andre befolkningsgrupper.
Det grusomme scenarie er :
Alle jer klientbehandlere skal ud og finde andet, fornuftigt arbejde, fri for at skulle se på sagsakter og se den tyranniserede klient i øjnene.
Måske ikke så ring` endda.

Rasmus Kongshøj, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Boye: hvad ved du om, hvad man med mennesker i denne sammenhæng?

Carsten: I en del tilfælde indenfor det felt vi snakker om er lidt coaching ikke "stærkt" nok, det er derfor jeg siger at der skal nogle erfarne folk på banen, der har noget erfaring og evt. en reel uddannelse.

Alle: hvad med alle dem der gerne vil gå på pension før tid, så kommer der jo nok nye arbejdspladser, men jeg tror ikke der er råd til det?

Jens H. C. Andersen

...hvad man kan... sorry

Jens H. C. Andersen

Erfarne folk der har noget erfaring, lol, sorry det er weekend.

Carsten Hansen

Jens H.C.A.

Og hvor mange taler vi så om Jens ?
Er det, efter din opfattelse, få eller mange der har brug for et spark ?.

Det er dog fandens vigtigt at vide, hvis man vil indrette det så reglerne er ens for alle !

Martin B. Vestergaard

Sjovt at ingen har nævnt den ordning der nu har kørt i Århus nogle år. Her har man givet mikrolån til kontanthjælpsmodtagere. Det har været en stor succes både økonomisk for kommunen og for den ledige har det ikke mindst været en personlig succes. Det blev omtalt på P4. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/01/21/130550.htm

”Giv en mand en fisk og han har mad i dag.
Lær ham at fiske og han har mad for livet.”

Desværre, kan jeg på dem der er ramt af aktiverings systemet, er der for meget af det første fulgt af forbud mod det andet.

Britta Hansen, Jens H. C. Andersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Bob Jensen, det er klart at der er forskel på før og nu, men en del af de jobs, som vi kunne have i gamle dage eksisterer endnu. Jeg gik med aviser og arbejdede i sommerferien for at tjene lidt. En nylig undersøgelse viste også at de unge, som havde den form for tidlig erhvervserfaring klarede sig bedre når de skulle søge arbejde, hvilket de også gjorde i højere grad end andre. Vi slås som sagt med en voksende gruppe, hvis sociale arv består i at det er nemmere at hente pengene hos kommunen. Det er hvad de kender fra deres forældre.

I forhold til UBI tror jeg slet ikke der er noget problem for de fleste mennesker. Vi synes det er sjovt at arbejde og gøre nytte for vores samfund. Men så vidt jeg kan se vil der være et problem med denne samme gruppe, som fra 18 års alderen vil modtage almindelig basisindkomst og måske bare fortsætter med det. I dag skal de dog søge om hjælpen.

Alan Strandbygaard

Netop, Lise Lotte Rahbek:

"Man kunne jo gå hen og blive helt optimistisk.."

Det er de hamrende ligeglade med. Der er kun et eneste mål med deres politik:

Større skel i samfundet, og mere magt til virksomhederne. Husk på at det er ren EU-politik dette her.

Alan Strandbygaard

Min kæreste sagde henkastet, da jeg fortalte hende om denne artikel:

"Hæ, ja, vi bor i et land, hvor man bruger milliarder på at tage modet fra folk:"

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Jens H. C. Andersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alan Stranbygaard

Jeg kom til at tænke på, at hvis man forsøgte at opdrage dyr, (aber, hunde, hamstre, heste..) på samme måde, altså med at hvis de bare blev sultne nok,
så skulle de nok lære at følge ordrer,
så ville det være det reneste skære dyreplageri og dyrevelfærdsorganisationerne ville gribe ind.

Men når det er mennesker - gerne unge mennesker, men også de ældre -
så må man gerne sulte dem, smide dem på gaden uden mulighed for at skaffe sig selv mad og varme, og man må gere straffe dem for at være arbejdsløse og ikke formå at deltage i konkurrencen om de jobs, der kan konkurreres om.
Jeg begriber det ikke.
Alle hundeejere ved da, at hvis man tæver og sulter hunden tilstrækkelig mange gange, så kan det godt være den lystrer, men det bliver aldrig en 'god' hund.
Hvordan kan det så være i orden at 'opdrætte' mennesker på de vilkår?

Gert Selmer Jensen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard og Max Trifunovich anbefalede denne kommentar
Max Trifunovich

Jeg tror at det koster 1.700 kr. for et alle zoners kort. Det er nok det dyreste i verden og gøre at det bedre kan betale sig at tage bilen. Dette gør at vi nu bliver nødt til at bygge dyre Metrolinjer og planlægger trængselsringe, som igen går ud over statsbudgetet (os).

Vores daginstitutioner for ét barn koster ca. 3.700 kr. om måneden. Hvis du har flere, ja...

Så bare for at tage et arbejde skal man mindst hive ca. 5.400 kr ud af lommen.

Dette er udgifter som man måtte forvente blev betalt over den i forvejen høje skat. Jeg spørger mig selv hvad vi efterhånden får for den dyre skattebillet. Bortset fra Ørsunds og Fehmarnbroer....

Kan I huske da HTS tog et rabatkort og gav til Løkke i en tv-debat?

Dette er ting der direkte går ud over vores konkurrenceevne. Så I stedet for at arbejde på at sænke skatten, så kunne Staten jo prøve lidt at kigge lidt på afgifterne (transport, energipriser og daginstitutioner) som alle fordyrer vores tjenester og produktion.

Lars Kristensen

@Martin B. Vestergaard 25. januar, 2014 - 18:35

Meget interessant slogan:

”Giv en mand en fisk og han har mad i dag.
Lær ham at fiske og han har mad for livet.”

Jeg kan omforme det til

"Giv et menneske 5 kg. grøntsager og det har mad for en dag.
Giv det 1 td. land jord og det har mad for livet."

Desværre skal alt gøres op i penge og det er det der er det store problem, for penge er intet værd, kun det mennesker kan få op af jorden, da det der kommer op af jorden holder et menneske i live, det gør penge ikke, for penge kan ikke spises.

Lars Kristensen

@Leo Nielsen, 24. januar, 2014 - 14:10

ikke-selvforsørgende er ikke blot dem du nærner, som i denne debat opfattes som dem der får overførselsindkomst.

Jeg medregner faktisk milliardærer og alle andre til samme gruppe af ikke-selvforsørgende, for de får godt nok heller ikke deres penge ud af den blå luft, men derimod af andre og sjovt nok også af dem der er på overførselsindkomst.

Der er så godt som ingen i Danmark der er selvforsørgende, for skulle man være det, skulle man kunne bruge et stykke jord, som man ikke betalte grundskyld af og heller ikke betalte leje eller ejebetaling for.

Jorden er og skal ikke være et salgsobjekt eller på anden vis være et objekt der havde med penge at gøre.

Desværre er vort samfund ikke indrettet til at vi alle fik brugsmulighed til jord, dersom vi gerne ville dyrke vor egen føde og dermed være selvforsørgende.

Vort samfund er indrettet efter penge og arbejdsmarkedets for godt befindende og ikke om vi mennesker har det godt, både fysisk og psykisk.

Selvfølgelig skal mennesker gives en sikkerhed for føde, bolig, varme og klæder, men det vil de fleste være givet, dersom vi kunne indrette vort samfund på den måde, at folk kunne dyrke jord uden pengebetaling.

Det kan nemlig betale sig at dyrke sin føde i et fællesskab og i fællesskabet ligger der også den sociale sikring og sikkerhed, som gør at de der ikke magter at dyrke jorden også kan få føden m.v., for de kan og vil gerne noget andet for fællesskabet.

Hvis man i vort nuværende samfund ville gøre en indsats for at nedbringe nedværdigelsen i at være på overførselsindkomst, så kunne man tilbyde folk at de fik nedsat deres skat ved at de udførte et samfundsnyttigt arbejde.

Det vil kunne få mange på overførselsindkomst ud i beskæftigelse og på den måde nærmere det arbejdsmarked man så gerne vil have folk ud i.

Lars Kristensen

@Ellen Nielsen, 24. januar, 2014 - 12:01

Børn og unge er ikke født som et fuldt udvokset menneske og skal derfor forsørges og med tiden oplæres i at forsørge sig selv.

At forsørge sig selv, betyder at man selv frembringer det man forsørges med og får det ikke fra andre.

Ingen i dagens Danmark er selvforsørgende, med mindre de dyrker deres egen føde.

Den uddannelse vi giver børn og unge, er et oplæring i at være et umælende arbejdsredskab, der gør hvad arbejdsgiveren siger og får almisseløn for det.

Kun ganske få børn og unge i Danmark lærer at være selvforsørgende og dermed at tage ansvar for deres eget liv, men de får tilgængæld heller ikke nogen rimelig mulighed for at kunne blive selvforsørgende når de bliver voksne, for så skal de ud på arbejdsmarkedet og være arbejdsredskaber.

---------------------

Et familie med 10 børn der sulter, skal fordele mad der kan mætte 1 voksen og 5 børn. Hvem skal først have noget at spise?

Selvfølgelig er det den voksne og derefter de ældste børn. Den voksne skal først have mad, fordi får den voksne ikke mad, kan den voksne ikke forarbejde, vejlede og fordele maden til de børn der få mad.

Dør den voksne kommer børnene op at skændes om maden og børnene dør tilligemed og da er der ikke længere en familie til at føre familien videre gennem livet.

Familien kan sammenlignes med menneskeheden.

Nu er problemet blot det, at der er mad nok til alle, men den bliver misforbrugt af forældrene og de store børn, hvorved de små dør af sult.

Forældrene er de meget veludviklede lande, så som Danamrk m.fl., de store børn er så de lande der klarer at producere varer til Danmark m.fl. og de små børn er de lande, hvor Danmark m.fl. tager af landenes resurser og lever højt og velnærede på det, mens at landenes egen befolkning lider nød og sult m.m.

-----------------------

Da vi i vores del af verden ikke lærer at forsørge os selv, da forventer vi at andre gør det og dermed får vi en befolkning der bare kræver og kræver, uden at den er med til at få tingene til at fungere.

Når et menneske får mulighed for at forsørge sig selv, vil det efter at have forsørget sig selv, gerne forsørge eller hjælpe andre til at forsørge sig selv, for at hjælpe en til at forsørge sig selv er ikke det samme som at fratage vedkommende ansvaret for at forsørge sig selv, tværtimod.

Men sådan som vi har fået indrettet vort samfund, så er vi tvunget til at forsørge andre gennem skatten, i stedet for at vi hjælper af lyst og medmenneskelighed.

Vi mister følelsen og glæden ved at hjælpe hinanden og den følelse er den der giver os mennesker evnen til at opretholde livet.

Den følelse og glæde kommer vi kun ud for, når der sker en ulykke eller mennesker kommer i nød, men hvorfor må vi ikke opleve følelsen og glæden hele tiden, når vi forsørger os selv og hjælper andre til at forsørge sig selv.

Hvorofr skal vi bare gå rundt som umælende arbejdsredskaber for erhvervslivet og en enkelt gang imellem opleve, hvad det vil sige at være et menneske.

Lars - Jeg forstå din indstilling og filosofi - og din definition af begrebet, selvforsørgende.
Men sådan er verden ikke konstrueret, og ift emnet her er definitionen en anden.
Min kommentar i går 14.10 er en aktuel socialpolitisk betragtning, og en beskrivelse af, hvor forskellige vi er.
Den var møntet på den almindelige tendens til at generalisere over de "ledige", som langt fra er ledige alle sammen. Sådan også i basisindkomstsamfundet, hvor tolerancen bliver større og lønarbejdet ikke mere er værdimåleren.
Fordi vi har retten og friheden.

Lars igen - Du skrev det jeg reagerede på, at basisindkomsten var den forkerte måde osv
(jeg kan desværre ikke scrolle teksten) .
Jeg mener, det er lige modsat. Flere får mulighed for at forsørge sig selv (på din måde), når de får friheden dertil.
At de er helt ude af trit med den herskende idè om vækst, er en anden sag.

Jacob Lorensen

A really good pair of leather boots, the sort that would last years and years, cost fifty dollars. This was beyond his pocket and the most he could hope for was an affordable pair of boots costing ten dollars, which might with luck last a year or so before he would need to resort to makeshift cardboard insoles so as to prolong the moment of shelling out another ten dollars.
Therefore over a period of ten years, he might have paid out a hundred dollars on boots, twice as much as the man who could afford fifty dollars up front ten years before. And he would still have wet feet.
Without any special rancour, Vimes stretched this theory to explain why Sybil Ramkin lived twice as comfortably as he did by spending about half as much every month.

http://wiki.lspace.org/mediawiki/index.php/Sam_Vimes_Theory_of_Economic_...

Niels P Sønderskov

Hvis andre kontanthjælpsmodtagere tænker som Max, er det ikke så sært at vi har et problem: 'Jeg kan ikke cykle til arbejde, men har brug for et periodekort til alle zoner. Pyha, det koster lige 1.700 kr.' eller 'Øv, nu har jeg lige skaffet mig to vuggestuebørn og skal betale en bondegård for at få dem passet. Det duer vist ikke med arbejde.' Det er nok bedre at de andre betaler.

Lars Kristensen

@Leo Nygaard, du skrev:

Lars - Jeg forstå din indstilling og filosofi - og din definition af begrebet, selvforsørgende.
Men sådan er verden ikke konstrueret, og ift emnet her er definitionen en anden.
Min kommentar i går 14.10 er en aktuel socialpolitisk betragtning, og en beskrivelse af, hvor forskellige vi er.
Den var møntet på den almindelige tendens til at generalisere over de "ledige", som langt fra er ledige alle sammen. Sådan også i basisindkomstsamfundet, hvor tolerancen bliver større og lønarbejdet ikke mere er værdimåleren.
Fordi vi har retten og friheden.

Hvordan du end vender og drejer verden, så vil en selvforsørgelse alene kunne ske ved at vi mennesker dyrker vor egen føde, jager den eller fanger den.

Den verden du lever i er konstrueret af mennesker, nemlig den økonomiske og den kan og skal vi mennesker ikke have tillid til, hvordan den end konstrueres.

Et økonomisk system sikrer ikke menneskers liv, da et økonomisk system er afhængigt af, at det menneskekonstruerede samfundssystem fungerer fuldstændigt og totalt. Den sikkerhed kan ingen stille, lige så lidt som at en samfund, hvor alle får brugsmulighed til jord kan sikre menneskers liv.

Vort menneskeliv er ganske enkelt afhængigt af, at vi kan klare os selv først og fremmest og derefter kan hjælpe andre. Ingen kan redde andre, dersom de ikke har evner til at redde sig selv, ikke dermed sagt at de gør det, når de redder andre. Men ingen kan redde andre, dersom de ikke ved, hvordan de kan redde sig selv.

Det er selvfølgelig et fint system med basisindkomst i et økonomisk samfundssystem, men det redder ikke mennesker i en økonomisk krise eller når der opstår kriser der skader økonomien. Bliver økonomien ramt i sin grundvold - pengenes værdi - så vil selv en basisindkomst ikke kunne redde menneskers økonomi, for når samfundet som helhed har økonomiske problemer, så vil basisindkomstgrupper også økonomiske problemer.

Når det økonomiske samfund bryder sammen, vil et samfund med ligeværdig adgang til jord klare det langt bedre, fordi alle netop har muligheden til at opretholde sit liv ved dyrkning af egen føde. Det kan et økonomisk samfundsstyret fællesskab ikke sikre, når det bryder sammen.

Når et økonomisk styret samfund bryder sammen, bryder fødekilderne også sammen og derfor er der ikke længere liveværdig mulighed til at sikre sit eget og sin families liv.

Immervæk er livet som levende menneske vigtigere, end at være et tandhjul i et konstrueret menneskeskabt økonomisk samfundssystem.

Derfor er min verden ikke konstrueret, det er derimod din økonomiske verden. Min verden er ude i virkeligheden, der hvor føden til vore alles liv kommer op ad jorden, mens din økonomiske verden er i en fiktiv verden, hvor pengenes økonomiske system råder. En sådant fiktiv verden kan jeg ikke have tillid til - aldrig nogen sinde, men jeg kan godt leve i den, selv om jeg helst gerne ville være uden denne konstruerede verden.

Torben Nielsen

Et knus til din kæreste, Alan Strandbygaard.

Lars - "Min" verden, som du kalder den, eksisterer og den forholder jeg mig til, når bl.a basisindkomsten overvejes. Glæder mig at du er med på den.
Din verden eksisterer som en mikroskopisk andel i den store sammenhæng. Dels som det lille antal mennesker, der lever, som du prøver på. Dels som den del, du faktisk selv sørger for.
Derfor - svar på, hvor du er forbundet til det omgivende samfund, både ind og ud af din husholdning ?
Vi er alle specialiserede, leverer til vores nabo, som leverer til os. Noget byttes uden penge, men meget, meget lidt.
Pengene, som en varer i sig selv, som "en fiktiv verden", er heller ikke min kop te.

Når samfundet bryder sammen, siger du. Ja, ja - så er vi vist uden for debatten.
Når super vulkanen eksploderer er vi intet.

Mads Kjærgård

Det handler jo ikke så meget om de arbejdsløse, men om, at de i arbejde skal være bange for at blive det! Derfor er det som det er!

Karsten Aaen

Her er historien beskrevet i Washington Post:

http://www.washingtonpost.com/opinions/free-money-might-be-the-best-way-...

"That spring, a local charity decided to make the street veterans — sometimes called rough sleepers — the beneficiaries of an innovative social experiment. No more food stamps, food-kitchen dinners or sporadic shelter stays. The 13 would get a drastic bailout, financed by taxpayers. Each would receive 3,000 pounds (about $4,500), in cash, with no strings attached. The men were free to decide what to spend it on."

Her er en artikel fra The Economist

http://www.economist.com/node/17420321

"Broadway tried a brave and novel approach: giving each homeless person hundreds of pounds to be spent as they wished. According to a new report on the project by the Joseph Rowntree Foundation, a think-tank, it worked—a success that might offer broader lessons for public-service reform and efficiency. The charity targeted the longest-term rough sleepers in the City, who had been on the streets for between four and 45 years (no mean achievement when average life expectancy for the long-term homeless is 42). Instead of the usual offers of hostel places, they were simply asked what they needed to change their lives."

Og her en artikel fra en hollandsk korrespondent som beskriver eksperimentet:

https://decorrespondent.nl/541/Why-we-should-give-free-money-to-everyone...

"That spring, a local charity takes a radical decision. The street veterans are to become the beneficiaries of an innovative social experiment. No more food stamps, food kitchen dinners or sporadic shelter stays for them. The men will get a drastic bailout, financed by taxpayers. They'll each receive 3,000 pounds, cash, with no strings attached. The men are free to decide what to spend it on; counseling services are completely optional. No requirements, no hard questions. The only question they have to answer is: What do you think is good for you?"

Som man kan se er det aldeles ikke propganda eller andet, men velresearchet historie......og beviser er der nok af....

Sider