Klumme

Hellere være skråsikker end i tvivl

Det må være fantastisk at være en af den slags økonomer, hvis modeller kan forudsige alt. Ganske vist opfører virkeligheden sig ikke helt som i modellerne, men virkeligheden er heller ikke til at regne med
10. januar 2014

Jeg følger altid finansnyhederne med spænding. Derinde i finansnyhederne er logikken fantastisk. Aktiemarkedet diskriminerer ikke. Her er det lige meget, om man finder på en ny behandling for polio eller opfinder et nyt finansielt produkt i et excelark. Det er lige meget værd, hvis bare der er efterspørgsel efter det.

Derinde i finansnyhederne er aktiemarkedet ofte sitrende nervøst. Så spændende er det. Alt kan ske. Alt kan gøre markedet nervøst. Kurserne kan hoppe og falde ved løse rygter om det mindste blink. Men erhvervs- og finansfolkene og den type økonomer, der udtaler sig her, er altid klippefaste i troen, når de toner frem på skærmen eller i spalterne. Faktisk tror de slet ikke – de ved. Der er ikke skyggen af tvivl.

En af de økonomer, der er allermindst i tvivl, er en der hedder Mads fra det cheffyldte Cepos. Det er sikkert også derfor, han er landets mest citerede økonom. Det er bedre at være skråsikker end i tvivl, og der er jo trods alt tale om modeller. Den slags modeller, der f.eks. ved, at offentlig nulvækst vil skabe 14.000 arbejdspladser frem mod 2020, hvis blot man bruger en tredjedel af pengene på at lette selskabsskatten. Det ved man bare. Det har Finansministeriets modeller lige regnet ud, fordi Liberal Alliance var så flinke at spørge. De har sikkert været edderspændte på svaret. Det vil øge produktiviteten helt vildt.

En tidligere overvismand ved navn Torben har også regnet det hele igennem. Han finder, at spådommene er »valide«, og jeg vil da også tro, de er udregnet efter alle de gængse regnemetoder. Det var også gængse regnemetoder, der på gængs vis forudså, at blot 2.000-4.000 ville miste dagpengene, mens virkeligheden viste sig at vise, at det drejede sig om mere end 30.000 alene på ét år, men virkeligheden er heller ikke til at regne med. Det er vist nok også gængse regnemetoder, der gør, at den slags økonomers vækstprognoser har ramt plet hele 3 procent af gangene de seneste fire årtier.

Der er derfor al mulig grund til at lytte til den slags. Og man skal ikke lytte særligt meget efter, før man ved, at der skal strammes op. Ellers kan vi ikke klare os i konkurrencen, og det går i forvejen ikke godt med vores konkurrenceevne, det ved enhver, der ser finansnyhederne.

Nu er der ganske vist ikke enighed om nogen entydig definition af konkurrenceevnen, men det skal overhovedet ikke forhindre nogen i at sige, at det står skidt til med den. Det må rent logisk være udtryk for omverdenens gavmilde tossegodhed, at Danmark stadig kan afsætte varer. Næh, det er godt, vi har Produktivitetskommissionen, så der kan komme styr på det. Desværre er markedsgørelsen ikke trængt ind i alle afkroge af staten endnu, og det gør det bøvlet at få det hele til at passe ind i de gængse økonomiske modeller. Det er da også derfor, økonomer som dem i kommissionen vil have flere kvantitative måltal ind i det offentlige. Så kan man f.eks. skrive i resultatkontrakterne, at politiet skal udskrive så og så mange flere trafikbøder, eller at universitetsansatte skal skrive så og så mange artikler. Så kan man bedre sammenligne og effektevaluere, og så slipper man også i fremtiden for folk som Peter Higgs. Det er ham englænderen med partiklen. Ifølge Higgs selv kunne han ikke blive ansat på et universitet i dag, hvor man måler kvantiteten af artikler. Det er en ren tilståelsessag. Manden er pisse uproduktiv. Det burde man egentlig fortælle dem nede i CERN. Der er brug for artikel- acceleratorer, ikke partikelacceleratorer.

Måske det ville have hjulpet på Higgs’ produktivitet, hvis han var begyndt et år tidligere i skole? De gængse regnemetoder kunne tyde på det. Hvis man herhjemme fremrykker skolestarten et år, så får eleverne et år mere til at øve sig på de konkurrenceevneforbedrende Pisa-tests. Det viser spritnye beregninger fra Kraka. Det er nogle af de bedste beregninger, jeg kan huske Kraka har lavet, siden de i sommer analyserede sig frem til, at ferie koster samfundet milliarder. Én feriedag mindre om året vil øge arbejdsudbuddet med 10.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 2 milliarder kroner. »Kortere ferie vil betyde øget arbejdstid – og øget arbejdstid vil føre til en højere produktion«, sagde en af Krakas chefer og tilføjede: »Ligegyldigt hvordan man end vender og drejer det.«

Gad vide, hvad sådan en analyse vil sige, hvis vi afskaffede to feriedage? Måske tog en nat eller to med? Jeg ved det ikke. Men jeg er heller ikke cheføkonom.

 

Lau Aaen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Emil Holland
  • uffe hellum
  • Benno Hansen
  • Carsten Mortensen
  • Carsten Søndergaard
  • Lene Timmermann
  • Torben K L Jensen
  • Jens Høybye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
  • Viggo Helth
  • Claus Kristoffersen
  • Mona Jensen
  • Steen Sohn
Emil Holland, uffe hellum, Benno Hansen, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Lene Timmermann, Torben K L Jensen, Jens Høybye, Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler, Viggo Helth, Claus Kristoffersen, Mona Jensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er slet ingen lovmæssighed på de her områder! Nogen må stoppe Mads fra Cepos, næste gang han siger "økonomisk videnskab". Videnskab kan ikke bruges til at forudsige noget som helst, men konsekvenserne af lovgivning kan man afklare, hvis man vil. Det sker i alt for ringe omfang efterhånden, selvom vi vist er mange, der egentlig gik ud fra, at ingen lov blev vedtaget uden alvorlige og langvarige konsekvensberegninger. Altså: at man ønsker en bestemt udvikling, formulerer regler, der skal fremme det, og gennemanalyserer, om formålet vil blive opnået. IKKE generelle betragtninger uden reel validitet, men som undergraver de faktiske forhold.

Lise Lotte Rahbek

Mads fra Cepos har lige igen igen igen været i min radio,
og sagt de samme ting,
på den samme måde,
som han har sagt så mange gange før.

Ikke fordi det bliver mere rigtigt af at blive gentaget, og ikke fordi hans politiske udtalelser ikke er blevet problematiseret mange gange.
Men de forbaskede journalister bliver ved og ved og ved,
med at give Mads fra Cepos mulighed for at sige det samme igen og igen og igen.

uffe hellum, Carsten Søndergaard, Lene Timmermann, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"The fundamental cause of the trouble is that in the modern world the stupid are cocksure while the intelligent are full of doubt."- Bertand Russell

Carsten Søndergaard, Lene Timmermann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Økonomiske modeller er ligesom alle andre matematiske modeller fremragende til at forudsige variationer, når man justerer parametre indenfor samme ramme.

Hvis man derimod skifter politik, og favoriserer andre befolkningsgrupper, så giver modellen absolut ingen mening, da modellen jo netop er beregnet til at vise justeringer i samme politik.

Når politiske parthavere som spindoktorer og tænketanke "forudsiger" resultatet af et politisk skift, så er det ikke engang fri fantasi; det er løgnagtigt.

En model kan naturligvis heller ikke sige noget meningsfyldt om ydre parametre, hvis de ændres til en anden ramme, fx. fra en vækstramme til en krigsramme eller til en ressourceknap ramme.

Der er ikke nødvendigvis fejl eller unøjagtigheder i modellen, men der er en idiotisk tendens til at slå søm i med en boremaskine.

Den dygtige Cepos-Mads kan sagtens være skråsikker om forudsigelser af justeringer af en borgerlig politik uden voldsomme ændringer af landets ydre forhold. I alle andre tilfælde kan han med fordel skrive sine udgydelser på lokumspapir...