Klumme

Hurra for app-generationen

Aldrig har forældre været mere bekymrede for, at ungerne skal fortabe sig i cyberspace. Der vrides hænder og laves iPad-forbud i et væk. Men de skulle hellere bruge energien på at støtte podernes lyst til at udforske teknologien
Foto: Thomas Vilhelm

Foto: Thomas Vilhelm

13. januar 2014

Der er noget menneskeligt over at skyde skylden for ungernes uheldige opførsel over på noget, der er uden for ens egen kontrol. Og pt. er der intet, amerikanske middelklasseforældre elsker mere end at lægge ansvaret for deres børns problematiske sider over på de smås devices. Hvis ikke det var, fordi den onde smartphone/tablet/computer fyldte så meget, ville lille Riley lave flere lektier, dyrke mere sport eller være mere aktiv i lokalsamfundet. Men nutidens amerikanske forstadsunge vil hellere være på Facebook, indspille YouTube-videoer, dele billeder på Snapchat, Instagram eller Reddit eller chatte på YouNow eller Skype end bage småkager til spejderbevægelsen henne i kirken. Og er hele denne to do-liste måske ikke teknologidreven? spørger den hændervridende forældregeneration.

Paradoksalt nok er ønsket om at begrænse børnenes adgang til ny teknologi også intenst i hjertet af Silicon Valley. Overtegnede har gennem flere besøg og ophold i Palo Alto overværet børnefamilier, der er 100 procent teknologifrie, uanset at såvel far og mor selv arbejder i hippe start-ups eller lever af at designe apps, spil eller programmer. Næh, deres børns hjerner skal ikke forvandles til mos af en iPad.

På trods af mit spæde forsøg på en ripost – jeg havde lige set en video, der demonstrerede, hvordan 2- og 3-årige kunne øge deres viden om både musik, tal og bogstaver gennem en pædagogisk udviklet app netop til baby-iPads – rokkede forældrene sig ikke.

Argumentet fra den unge forældregeneration er som regel akkompagneret af tunge datasæt: Amerikanske børn er mindre empatiske end før, de er mere socialt isolerede, mindre fantasifulde og bange for at tage chancer. Det er ikke pædofile, netporno eller identitetstyveri, forældrene frygter. De er angste for, at skærmene skal kolonisere deres børns indre, åndelige kapital.

Men det er en fejlslutning. Det er vore egne menneskelige svagheder og idiosynkrasier, der er afspejlet i teknologiudviklingen, ikke omvendt. Mennesket har f.eks. altid været uhyre optaget af, hvordan andre ser på sig. Det er mennesket som det ultimativt sociale dyr, Facebook har udnyttet så genialt. Vi kan simpelthen godt lide at følge med i andres liv, at dele vort eget og skaffe os ny viden og dialog.

De unge forældre gør derfor klogt i at investere tid i at finde de sjoveste og mest stimulerende måder, deres børn kan anvende teknologien på. Og her er vi i Paradis. Teknologien tilbyder enhver gennemsnitsfamilie nye horisonter, uanset om barnet interesserer sig for biler, sport, sprog, arkitektur eller matematik. Mulighederne for at udforske nye universer og udtrykke sig selv er endeløse.

Lad mig blot give et eksempel fra det virkelige liv: Da min nu 11-årige dreng var 7-8 år gammel, var han fascineret af Egypten – pyramider, mumier og hieroglyffer med mere. Og før han drog med sin far samt en kammerat og dennes far til Egypten i 2009, brugte han måneder på nettet, så videoer, løste quizzer og fandt eventyr fra Egypten. Uden hjælp fra overtegnede, men med god brug af National Geographic.

Senere blev han som 9-årig grebet af Minecraft. Sidste år byggede han en kopi af Versailles, en rumstation og en skole. Han har brugt flere timer af sit liv, end jeg kan tælle på at spille med andre drenge og bygge ting, og har i dag en enorm viden om stenarter, byggeteknikker og klassisk historie. Til sidst konstruerede han sin egen server.

Lige nu har han kastet sig over kaktus. Ja, kaktus. Det er nyt, så Facebook-siden for hans kaktus-community er fortsat under konstruktion. En ven dyrker akvariefisk på samme vis.

Og til februar, når han fylder 12 år, rejser hele familien til en stor kaktusfarm i Californien, som han har fundet. Det flinke barn bruger også 1-2 timer på sine lektier hver dag online. Dem laver han med en ven på Skype, og bortset fra, at man lige skal vænne sig til, at man har et virtuelt andet barn i stuen hver eftermiddag, er der kun fordele ved metoden.

Så stop klynkeriet: Skærmen er din ven. Teknologien åbner så mange muligheder – også for voksne naturligvis. Inden for kommunikation, handel, politik, medicin, miljø, fortsæt selv listen. Kom og leg med.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington D.C.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trille Hassager
  • uffe hellum
Trille Hassager og uffe hellum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Petersen

Jeg er helt enig. Frygten er nok, at børnene på kort tid overgår forældrene i viden. De fleste ad dem er nemlig ikke selv i stand til at udføre det samme i cyperspace som børnene.

Martin Madsen

Der vrides hænder og laves iPad-forbud i et væk.
Det kan jeg godt forstå -der er også mange andre produkter der er meget bedre :-)

Lasse Glavind

Suk... middelklasse-Annegrethe beviser igen-igen, at de rige har mange sorger, og at Morlille er en sten. Det går godt hos familien Rasmussen i Washington - de har begavede, succesfulde børn (i hvert fald et) - eo ipso: "Gør som os - no worries, stop klynkeriet, køb en masse iPads til ungerne, go app-crazy og besøg så en kaktusfarm i Californien, så er du one route to freedom og megasucces!"

"Hvis alle bare var som jeg, så gik det nok til sidst.
Men ingen men'sker er som jeg, og det er meget trist."

Mau Lindow Tarbensen, Lennart Kampmann, Adem Fajkovic, Brian Pietersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Problemet er at der apps til babyer, sågar så jeg en fischer price docking station som kan monteres direkte på gåvognen eller aktivitetsstativet.
Og tablets er, når alt kommer til alt, todimensionelle. De har hverken lugt, smag eller form, og glimrer ved sin underholdningsværdi, blinkende farver mm, hvor barnet mere eller mindre passivt kan sidde og blive fodret af. Ikke just det babyer eller toddlers har brug for.
Ok, snakker vi om større børn som har en vis abstraktionsfornemmelse, ser jeg intet ivejen for hverken tv/computerspil eller apps, men man ser altså granvoksne mennesker som ikke kan administrere deres teknologi(mis)brug, og sidder med næsen begravet i telefonen eller tablet hver gang de har et ledigt øjeblik, så det er vigtigt at huske at disse nye teknologier kan være stærkt vanedannende.
Ellers understreger den næsten ubegrænsede adgang til information kun behovet for en seriøs kildekritik og selvstændig tænkning, hvilket ikke er noget man kan forlange børn skal kunne uden at blive guidet af en intelligent voksen

"Mennesket har f.eks. altid været uhyre optaget af, hvordan andre ser på sig"

Hvad f..... er det for en konstruktion? Det er da vist godt, at dine børn kan lære dansk grammatik andre steder.

Og pas så på det lille ord: altid.

Det handler om anvendelse - fint at tjekke pyramider på nettet, mindre fedt når børnene udvikler afhængighedssymptomer, når de ikke får deres tek-fix sammensat af spil og videoer. Det er ved gud træls og temmelig sørgeligt at glo på den afhængighed. Så man kan ikke bare lade 3 årige sidde med deres tablets fra de kommer hjem til de går i seng fordi det er så skide smart. De bliver skruptossede af indholdet på skærmen. Det ser forældre hurtigt og følgelig indfører de som i silicon valley tek frihed.

Annegrethe Rasmussen

@ Tino Rozzo - av, av, av. Beklager ... suk.  Havde simpelt hen ikke selv lagt mærke til den sætning, der jo er helt ude i skoven. Og det havde den ellers skarpe debatredaktør heller ikke.

Annegrethe

Set ud fra min optik, er der flere diskuser og analysere artiklen udfra.
Der er en økonomisk, socio analytisk, lærings og dannelses, kulturel, innovativ, 70'ere tilgang og sikkert flere.
Hvis vi ikke diskutere det ud fra samme diskurse, vil vi næppe blive enig, men sikkert en smule klogere...

Brugen af/legen med IPad's/tablets, må ikke sidestilles med lege/aktiviteter, der er af mere grovmotoriske kaliber, (fx. Klatre i træer, fange, tumlen, strukturet/voksenstyret "slåskampe" (red.slåskultur), hockey, fodbold, mooncars osv.
Sat lidt på spidsen, ville der ikke være så meget fokus på børns leg, hvis det handlede om leg med fX. LEGO, perleplader, barbierdukker og biler m.m. Her bliver det set som værende en kompetence hvis, børn kan side stille i fordybelse/koncentration.
IPad's/tablets er ikke kun til spil og underholdning, men er en ekstra dimension i at skabe læring - dannelse og erfaring. Der er hele det at være sammen og hjælpe hinanden (social kompetence), en ved hvordan en bane skal klares, det viderebringes igennem dialog (sprog udvikling - sprogforståelse = sproglig kompetence), app's som Book Creator - IMovie - Action Movie, er app's hvor børn både kan lave små film, skrive små historier, skabe fortællinger (kreativitet = personlig kompetence).
Fællesskabet/samspillet med en voksen og eller andre børn, når man laver en film, er med til udvikle og styrke de kompetencer, der er fundamentet, både for børns udvikling og skoleparathed.

Er IPad's/tablets så vejen frem mod en generation af børn og unge der kan måle sig med andre landes børn og unge, i div. Pisa-undersøgelser?

Både og ja og nej, for vi skal bruge alle de parameter vi har, for at vores børn og unge får de bedste værktøjer, til at kunne udvikle.

Vi skal se på det hele barn og ikke kun et, der gør sig godt i en Pisa-undersøgelse/måling