Læserbrev

Huslejeregulering skaber balance

Debat
30. januar 2014

Regeringens ministre påpeger, at storbyerne vil segregeres og at byen vil få en beboersammensætning med få lavindkomster, hvis huslejereguleringen afskaffes.

Det hurtige modsvar er selvfølgelig, at reguleringen dermed kun er nødvendig i de større byer i Danmark.

Og hvis lavindkomsterne kompenseres fuldt ud med en forbedret individuel boligstøtte, som mange økonomer anbefaler, er der ingen væsentlig segregering. Fjernes huslejereguleringen, vil det medføre:

• Bunden går ud af statskassen. Statens og kommunernes øgede udgifter til individuel boligstøtte vil ikke opvejes af øgede skatteindtægter, som følge af højere lejeindtægt til udlejerne.

• Samspilsproblemet forværres. Øget vægt på individuel boligstøtte vil oftere betyde, at en indkomstfremgang ved et øget arbejdsudbud vil tabes pga. nedgangen i individuel boligstøtte.

• Fordelingsmæssigt tilbageskridt. Når huslejen stiger 61,8 procent i gennemsnit, fordobles den i København.

Lejernes boligudgift vil jævnfør forskerne i Dream-gruppen stige fra 25 til 32 procent af bruttoindkomsten.Det betyder, at lejeboligudgift for lavindkomsterne og den ikkekreditværdige del af mellemindkomstgruppen, vil ligge over boligejerens boligomkostninger.

Boligejernes omkostninger styres af Folketinget via kreditlovgivningen og subsidier, som skattestop og en gunstig lav ejendomsværdibeskatning.

Huslejereguleringen sikrer en bedre balance mellem ejere og lejere.

Skævvridning af markedet

Dropper man huslejeregulering vil man på kort sigt opleve et stop på boligbyggeriet og et moderat fald i ejerboligpriserne jævnført Lejelovskommissionen, fordi den såkaldte indkomsteffekt (prisen stiger, derfor falder forbruget) af at sætte huslejerne op, er stærkere end substitutionseffekten (køb af ejerbolig i stedet for lejebolig).

• Herudover vil man opleve at: Beboersammensætningen i den almene udlejningssektor skævvrides yderligere, fordi de laveste indkomster vil koncentreres her.

• Beskyttelsen mod opsigelse forringes. Udlejer kan varsle en markedsleje, der tvinger lejeren til at flytte.

Der er med andre ord mange gode argumenter for ikke at afskaffe huslejeregulering.

Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Bo Johansen

Der er også gode argumenter for at "lov om midlertidig regulering af boligforholdene" (boligreguleringsloven) bør være en alment gældende lov overalt i landet. Og ikke som nu, hvor den enkelte kommune kan bestemme om den skal være gældende eller ej. Huslejenævn, som oprettes i kommuner hvor loven er gældende, tager, ud over lejens størrelse, bl.a. også stilling til sager om istandsættelse ved fraflytning og til lejers/udlejers pligt til vedligeholdelse. Der er ingen grund til at lejere i kommuner uden huslejenævn skal være henvist til dyre boligretssager for at få afgjort disse spørgsmål.