Læserbrev

Til kamp mod GMO-ris

Debat
31. januar 2014

Molekylærbiolog Henry I. Miller påstod den 14. januar, at gensplejsede afgrøder er afgørende i bekæmpelsen af sult.

Og det er ikke første gang, vi hører påstanden om, at genteknologer vil skabe »højtydende sorter«, »klimatolerante sorter« mv.

Lykkeligvis er der også forskere, som har forstand på hele planter. Sven-Erik Jacobsen, Marten Sørensen, Søren Marcus Pedersen og Jacob Weiner – alle fra KU LIFE, Københavns Universitet – er eksempler herpå.

Deres forskning viser, at afgrøder, som i sig selv giver højt udbytte, ikke er særlig interessante for fødesikring. Det er artsrigdom på markerne derimod. Det er i høj grad GMO-fortaleres snæversyn og deres accept af grundlæggende syge strukturer, som skaber sult og fejlernæring.

Miller harcelerer således over, at aktivister på Filippinerne har ødelagt forsøgsmarker med Golden Rice, en ris, der er genmodificeret til at tilføre A-vitamin til menneskeheden.

Årligt dør hundredtusinder af mangel på vitaminet. Men hvorfor mangler der A-vitamin? Flere af de traditionelle rissorter, som Vestens ’grønne revolution’ fortrængte i 1950’erne og frem, havde A-vitamin i skallen.

Men man fik bildt folk ind, at god ris er poleret ris, og pakkeløsningens pesticider fjernede de A-vitaminrige urter i mange asiaters daglige kost.

Samme monotankegang ønsker nu at symptombehandle med ’gylden ris’-vitaminet, hvis næringseffekt er ringe, hvis ikke man samtidig spiser andre næringsstoffer og fedt.

Som fortaler for Golden Rice accepterer man desuden den fattigdom, der gør, at folk kun har råd til at spise ris.

Alternative dyrkningsmetoder

Sydamerikanske grupper fortæller NOAH, at selv i det før så afgrøderige Argentina er der sult blandt lokale, fordi de tvinges fra jorden, som inddrages til GMO-soja til Europas biobrændstoffer og fødevareindustri.

Vi bør gå den vej, de nævnte KU-forskere viser: artsrigdom på markerne og genudbredelse af tilbageværende, traditionelle afgrøder, som tit er næringsrige og har stor tolerance over for salt, frost og tørke.

I øvrigt anfører Miller, at også avlere, der ikke dyrker GMO-afgrøder, manipulerer, blandt andet ved at bestråle planter for at fremelske nye egengskaber hos dem.

Det er et interessant argument, idet KU-lektor Marten Sørensen, der samarbejder med planteforædlere kloden over, har oplyst til os, at han de seneste 25 år ikke er stødt på disse metoder.

Inge Ambus og Magnus Falko, NOAH

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Christensen

Sydamerikanske grupper fortæller NOAH, at selv i det før så afgrøderige Argentina er der sult blandt lokale, fordi de tvinges fra jorden, som inddrages til GMO-soja til Europas biobrændstoffer og fødevareindustri.

Dette er jo ikke uventet og i sin tid forsøgte vi at modvirke denne udvikling bl.a. ved at få indført atomkraft i Danmark. Vi har desuden med udviklingen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og GMO haft held til yderligere at bremse denne forventede og dybt ulykkelige udvikling,

Det er positivt at NOAH og andre organisationer stiller spørgsmål ved om den traditionelle teknologiske udvikling herunder GMO er det rette svar på disse dybt tragiske, omend fuldt ud forventede ødelæggende konsekvenser af folks krav om stadig mere velfærd og velstand.

Michael Kongstad Nielsen

GMO er en trussel mod mennesker såvel som mod den øvrige natur. Sprøjtegifte, kunstgødning og atomkraft ligeså.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen
Michael, det er noget vi alle ved. Den økologiske udfordring ligger i at afveje omfanget af disse trusler mod omfanget af de andre trusler som er forbundet med vort samfunds interaktioner med naturen. Det er positivt at mange udtrykker tvivl over om kunstgødning, sprøjtemidler og GMO nu også er vejen frem mod et økologisk mindre uansvarligt landbrug således som vi hidtil har antaget. Det er jo ikke fordi man er modstandere af økologi. IFOAM og Økologisk Råd mener formentlig i ramme alvor at de kan bidrage med viden om økologi og natur som vort samfund vil kunne anvende til at udvikle sig i en økologisk mere ansvarlig retning.

Michael Kongstad Nielsen

Allan Christensen - hvorfor skulle landbrug være uansvarligt?

Allan Christensen

Michael, der kan ikke vokse vilde planter der hvor afgrøden vokser. Derfor forsvinder de vilde planter og med dem de vilde dyr som mister deres føde og levested.

Michael Kongstad Nielsen

Allan Christensen, det er klart, at agerbruget fortrænger vilde planter i et vist omfang. Men agerlandet fylder ikke det hele. Og masser af andre planter og dyr kan være der, ikke mindst dem, som favoriseres af agerbruget. Ved siden af alt det, kan det vilde trives, hvis det får plads. Hvis vådområder og enge, overdrev og moser, heder, skove og urskove får lov at være i rimelig fred, så kan det vilde liv trives ved siden af agerbruget.

Michael Kongstad Nielsen

Ps.; I Danmark er ca. 60 % af arealet under plov, hvilket er helt uhørt og usædvanligt meget. De fleste steder i verden er agerbruget meget mindre omfattende rent arealmæssigt. Sådan burde det også være i Danmark.

Allan Christensen

Michael, jeg er fuldstændig enig med dig i at det vilde kan trives hvis det får plads. Problemet er netop at få plads til vådområder, enge, overdrev, moser, heder, skove og urskove. Det er det det hele går ud på, netop at bevare naturområder. Det er ikke nemt at øge udbyttet uden at øge det dyrkede areal på bekostning af de vilde dyr og planters levesteder. Derfor er det positivt at det med kunstgødning og sprøjtemidler er lykkedes at bevare en lang række naturområder som ellers skulle have været opdyrket. Det er også glædeligt at kunstgødningen og sprøjtemidlerne slet ikke har haft alle de uventede negative konsekvenser vi frygtede. Og det er glædeligt at det er lykkedes at begrænse væksten så meget at vi med traditionel teknologiudvikling indtil videre har kunnet holde det totale økologiske ragnarok på afstand. Det er vel næppe mange andre end de allerstørste teknologioptimister og så måske lige ingeniører der for 50 år siden havde troet dette muligt.