Læserbrev

Det kan ikke betale sig at gå på arbejde

7. januar 2014

For 46.000 danske borgere kan det næsten ikke betale sig at arbejde. For 46.000 danskere er gevinsten ved hver dag at stå op og gå på arbejde uendelig lille, og giver et sølle ekstra beløb på cirka 1.000 kroner, sammenlignet med et liv på overførselsindkomst. Det viser nye tal fra Finansministeriet.

Det er foruroligende, at der er så lidt gevinst ved at arbejde.

Derudover fremgår det, at det for 17.700 danskere er en direkte underskudsforretning at gå på arbejde.

I beregningerne er der allerede taget højde for transportudgifter, boligstøtte og fripladser i børneinstitutioner. Selv med de kalkulationer kan det ikke betale sig at stå op hver dag for at tjene sine egne penge.

Som følge af verdens højeste skattetryk bliver over 17.000 danskere holdt for nar af systemet.

De kan knokle røven ud af bukserne, betale halvdelen i skat og se frem til at have færre penge til rådighed, end hvis de besluttede sig for at leve af sociale ydelser. Heldigvis har de fleste danskere deres moral intakt, og som konsekvens heraf går de på arbejde, selv om det fører til økonomisk underskud.

Regeringen bør grundigt overveje, hvorvidt det nuværende skattetryk og de mange kontanthjælpsydelser kan siges at fungere.

En regering i sneglefart

Det kan ikke være rimeligt, at det for 17.700 danskerne skal være en udgift at stå op hver morgen og knokle sig gennem en arbejdsdag. Ifølge regeringen betyder skattereformen fra 2012, at de 17.700 danskere, som mister penge på at arbejde, bliver reduceret til 14.000 i 2022.

Det er en ringe trøst, som ingen kan være tilfredse med. Regeringen arbejder i et tempo, der mest af alt minder om farten på en invalid snegl størknet i sit eget slim.

Med den hastighed er det svært at forestille sig en dag, hvor det for alles vedkommende vil kunne betale sig at tjene sine egne penge.

Regeringen udnytter hver eneste dag hårdtarbejdende lønmodtagere. Hvor længe kan de blive ved med at se sig selv i øjnene?

Mathias Wingaa, formand for Venstres Ungdom i Viborg og medlem af Venstres Ungdoms Landsstyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

VU er romsmestre til at skore tilskud fra statskassen, fifle med bilag, æde og drikke på statens /kommunens/amtets/regionens regning. Og samtidig i ophøjet hellighed snakke om verdens højeste skattetryk. En dobbeltmoral på hvilken man kan komme helt til tops og alligevel ikke stå til ansvar fra rigets talerstol.

Karsten Aaen, John Christensen, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

'Det kan ikke betale sig at gå på arbejde'

Har du så sagt dit op Mathias? Eller er du fortsat en af hverdagens helte?

John Christensen, Dorthe Jacobsen , Peter Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg vil se regnskabet
og jeg vil se de mennesker, denne ungdomsliberale brushoved taler om.
Der er absolut ingen erfaringsbaseret årsag til at stole på Venstre, når det drejer sig om regnestykker.

Og så vil jeg gerne læse brushovedets forklaring på,
at det økonomiske incitament tydeligvis ikke er den eneste tilskyndelse til at gå på arbejde, selvom det tydeligvis er lavindkomstområdet der tales om.
Plejer Venstre da ikke at være fortaler for, at småfolk bare skal have mindre rådighedsbeløb, så skal de nok 'tage sig sammen'?

John Christensen, Dorthe Jacobsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Hvem har sluppet den papegøje ind ?

Man bliver helt træt af det her automatretorik der gjaldes udover det ganske land og lyder mest som en fredagsbøn i nød.

Anders Kristensen, Rasmus Kongshøj og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Er det ikke muligt at linke til den rapport i det mindste? Eller bliver den tilbageholdt for at give spindoktorer og ungdomsformænd friskt fra det indledende modul på CEPOS universitets frimarkedsskrivekurser et tiltrængt forspring i medierne?

John Christensen, Grethe Preisler, Lise Lotte Rahbek, Anders Kristensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

I stedet for den direkte person skat, burde vi at se på købekraften udregnet fra arbejdsgivers direkte udgift til en ansat; løn og sociale ydelser, ikke pension det er opsparing. I mange andre lande betaler arbejdsgiver betydelig mere i socialbidrag for en ansættelse end de få kroner arbejdsgiver betaler i Danmark.

John Christensen

Bad seeds....må man sige!

Matthias Wingaa få dig et arbejde, og gør din pligt - og lad så være med at tale vores danske velfærdssystem ned.

Du er selv et produkt af velfærdssamfundet, og bør derfor også tænke dig noget mere om.
Du er ikke din egen lykkes smed.

Ideen med vores offentlige forsørgelsesydelser var netop - og bør også fortsat være - at man kan svare sine regninger, også selv om man er syg eller er blevet ledig i en periode (kortere eller længere varighed).

Dit menneskesyn stinker - du vil få en del modstand (håber jeg da).

Fattigdom ønsker vi ikke mere af, og du kan derfor glemme din enøjede og ulighedskabende retorik.

God dag derude, i det nye år!

"Derudover fremgår det, at det for 17.700 danskere er en direkte underskudsforretning at gå på arbejde."
Ud over at tallene er udokumenterede - og vi jo fra bl.a. Carina-sagen ved at der kan være en tendens til at overførselsindkomstmodtageres månedlige indkomst suppleres med f.eks. børnecheck etc., mens almindelige lønmodtageres ikke gør, når der sammenlignes - så er det jo interessant at 17.000 er et betydeligt antal med stor betydning, når det handler om at 'det ikke an betale sig at arbejde', mens 34.000 er et relativt lille tal med ringe betydning, år det handler om folk som mister dagpengeret. Men sådan kan man jo dreje teaterkikkerten frit, når man sidder trygt i sin loge.

Karsten Aaen, John Christensen, Claus Jensen, Lise Lotte Rahbek, Dorthe Jacobsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Der er et par gupper af danskere, for hvem det ikke kan betale sig at gå på arbejde.

Der er dels de danskere, der er ramt af gensidig forsørgerpligt. Den løn de tjener, bliver modregnet i partnerens sociale ydelse, så han i værste fald ikke får mere end en kontanthjælp ud af at arbejde.

Derudover er der de tusinder af "arbejdsløse" danskere, der hver morgen står op og går på arbejde i et løntilskud, fattigjob eller en lignende aktiveringsfidus. De forventes her at arbejde som alle andre, men de får ikke andet ud af arbejdet end hvad man kan få i erstatning for arbejdsløshed i form af dagpenge, kontanthjælp eller lignende. Der kan det heller ikke betale sig at arbejde.

Derudover er en ting som transportudgifter steget voldsomt de senere par år. Busbilletter er steget med 70 % siden 2000. Politikerne har intet gjort for at afhjælpe de voldsomme prisstigninger, og regeringspartiernes løfter om billigere kollektiv transport forduftede som dug for solen i Det Sorte Tårn på Amager. De høje priser på transport gør at danske working poor bruger en stor del af deres indtægt på bare at komme på arbejde.

De borgerliges automatforslag om at sætte erstatningen for arbejdsløshed ned, vil ikke hjælpe det fjerneste. I Danmark har vi ingen mindsteløn, så de frie markedskræfter (som man vel nok har hørt om i VU), vil altid presse de laveste lønninger ned på et niveau lige over overførselsindkomsterne. At gøre de arbejdsløse fattigere vil blot skabe mere fattigdom, og de af fattigdom følgende problemer.

I stedet bør der indføres en lovbestemt mindsteløn, som man har det i de fleste civiliserede lande. En mindsteløn vil betyde at det altid vil kunne betale sig at arbejde, og vil én gang for alle kunne afslutte hele denne diskussion.

Karsten Aaen, Claus Jensen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Strengt taget kunne det jo også være fordi arbejdsgiverne betaler for lidt. Det er jo ikke nødvendigvis skattens skyld. Hvis vi har stærke fagforeninger og et solidarisk arbejdsmarked, ville alle jo kunne få en anstændig løn. Det er kun et spørgsmål om fordeling. Lønnen er jo kun et udtryk for et politisk valg.

John Christensen

Fik lige lyst til at give anbefalinger til trådens udmærkede indlæg.

Rasmus Kongshøjs indlæg her over..........virkelig et godt indlæg, men jeg har som fagforenings-fortaler det svært med at fastsætte løn ved lov.
Vil klart foretrække kollektive løn- og arbejdstidsaftaler indgået via overenskomster, og vel at mærke med konfliktret bevaret (det er ikke givet!). Det er noget vi stadig må slås for!! (undergraves aktuelt af bl.a EU, og ændrede styrkeforhold mellem lømodtagere og arbejdsgivere mv.)

Til skribenten Mathias Wingaa.........sikke en gang nonsens du vover dig ud i her.

Kan se at du i 2013 er valgt til formand i VU-Viborg - dengang 17 år gammel, og derfor dårligt nok er tør bag ørene - men shame on you.

Du taler mod bedre vidende.
Godt set, at du her blot agere papegøje - for at gøre indhug i Liberal Alliances vælgergruppe, som konstant ævler om det samme shit.

Kom igen - men skriv noget som du selv kan stå inde for, f.eks. om at gå på gymnasium i Viborg, eller luft din EU-kritiske holdninger ifht. presse og ytringsfrihed.
Så kan du komme en tur over Jens Rohdes Knæ og få en endefuld!

Hvordan vi får flere i job - aner du intet relevant om.

At du som liberalist helst så skat og stat rundbarberet, det kan du bare skrive! - men lad være med at gøre samfundets svageste til problemet i forhold til at tage et arbejde. For det er de ikke.

Du gør et slagnummer ud af, at det skal kunne "betale sig" at arbejde for alle, og henviser så i øvrigt til den skæve asociale skattereform fra 2012 som:

"Ifølge regeringen betyder skattereformen fra 2012, at de 17.700 danskere, som mister penge på at arbejde, bliver reduceret til 14.000 i 2022" (citat slut).

Så er det jo nok ikke den vej vi skal gå, for at få folk fra kontanthjælp og over i selvforsørgelse.

Hvad er dit bud på hvornår det kan betale sig at arbejde - for alle?

Du aner intet om det, og det er også godt det samme.

Eftertanke:
Midt i 00-erne hvor konjukturerne var allermest gunstige, var der ca. 45.000 ledige dagpengemodtagere, imod 450.000 dengang i 90-erne hvor konjukturerne var værst. Hvilket beviser at når der er arbejde så tager de ledige arbejdet!
(Hvis nogen - om nogen overhovedet skal have æren for succes i beskæftigelsespolitikken dengang - Så lad da æren tilfalde daværende arbejdsminister Jytte Andersen i Nyrup-regeringen).

Der vil dog altid være en gruppe af personer som ikke kan honorere kravene, af forskellige årsager, nogle endog hele livet - men det hjælper ikke at gøre dem fattigere!

Tag f.eks. B&O - de må betale en højere løn end mange af deres konkurrenter i Asien og andre steder, hvorfor? - Ikke fordi medarbejderne er vantiig meget bedre end andre steder, næe.
Fordi leveomkostningerne i dette lille land er fucked up, især pga af spekulation i boligsektoren, foruden udbygningen af en stor og effektiv offentlig sektor.
Alligevel lever B&O og brandet videre, og hvis der er vanskeligheder - så spørg din far om det er de fattiges skyld. Det er det ikke.

Prøv at kig op fra regneark mv. og find ud hvad der sker i virkelighedens verden, tak.

God nat der ude

Rasmus Kongshøj

@John Christensen:

Tak for de rosende ord.

Blot for at gøre en ting klart, så er en lovbestemt mindsteløn ikke nødvendigvis i modstrid med fagforeninger. Tværtimod skal mindstelønnen jo fastlægges på den ene eller den anden måde, og hvad ville være mere naturligt, end at lade mindstelønnen indgå i overenskomstforhandlingerne?

Der er mange gode ting i den danske model, men desværre også en del dårlige. I sit udgangspunkt er modellen værd at bevare, men der er huller i modellen, og et af hullerne er mindstelønnen. Nu har vi haft hovedaftalen siden 1899, og fagbevægelsen har stadig ikke formået at få alle arbejdere dækket ind under en overenskomst og en mindsteløn. Hvis vi skal have de sidste med, og dermed undgå at arbejdsgiverne bruger dem som løntrykkere, er det nødvendigt at lovgive.