Klumme

Kommunal kompensation

Mens regeringen kritiseres for at føre blå politik, tager kommunale byrødder initiativer, der mindsker konsekvenserne af stramningerne. SF-politik føres i marken – ikke på Borgen
1. februar 2014

Torsdag formiddag omkring kl. 9.15 indtraf kulminationen på SF’s nedsmeltning: Annette Vilhelmsen trak SF ud af regeringen og trak sig fra formandsposten.

Forud var gået mange måneders diskussion af, hvad SF-politik er for en størrelse. Hver gang SF var en del af et forlig – kontanthjælp, skatteaftalen eller DONG-salget – brød baglandet i brand, og den offentlige debat om, hvad der var SF-politik, gik med statsgaranti i gang. Vrede partimedlemmer satte sig til tastaturet og skrev harmdirrende læserbreve, og lokalformændene stod i kø for at deltage i mediernes klassiske rundspørger om baglandets tilfredshed med den politiske aftale. Imens lavede de en ny portion popcorn hos de borgerlige.

Men politik er mange ting – og det er langt mere end det, der foregår på Christiansborg.

Forleden var der debut på et helt nyt tilbud til borgerne i Kolding Kommune: Socialforvaltningen tilbød gratis rådgivning til de borgere, der fra den 1. januar er blevet berørt af den nye kontanthjælpsreform, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om sidste år. Hos kommunens socialforvaltning stod en økonomisk konsulent, en jobkonsulent og en beskæftigelseskonsulent klar til at yde hjælp og vejledning til borgerne, der kunne komme direkte ind fra gaden.

»Vi ved, at det vil påvirke en række borgeres økonomi, så derfor har jobcentret og socialforvaltningen besluttet at oprette det her ekstraordinære tilbud til borgerne,« fortalte arbejdsmarkedschef Lasse Kamp i en pressemeddelelse.

Kommunen tilbyder altså borgerne en ny service, fordi et flertal i Folketinget har bragt dem i en udsat position.

Og den nye kontanthjælpsreform er ikke det eneste område, hvor kommunerne forsøger at afbøde konsekvenserne af folketingsflertallenes politik:

I denne uge indgik Horsens Kommune og den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening en lokal arbejdstidsaftale.

»Vi synes, at det er væsentligt, at vi sammen med Horsens Kommune signalerer, at samarbejde og dialog om tingene er afgørende for, at man kan lykkes ordentligt. Både i forhold til folkeskolereform, arbejdsmiljø og lærernes arbejdstid,« sagde Claus Andersen, kredsformand i Horsens Lærerkreds til folkeskolen.dk.

Horsens Kommune er blot den seneste i en lang række kommuner, som mod Kommunernes Landsforenings og beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) opfordring har indgået en lokal arbejdstidsaftale med den lokale lærerforening. Det var nemlig ikke meningen efter konflikten mellem lærerne og KL/regeringen sidste år.

Og det er ikke kun store, socialdemokratiske kommuner som København og Aarhus, der har indgået lokale læreraftaler. Også borgerlige højborge så som Lyngby-Taarbæk Kommune har fundet det gavnligt at lave en lokal aftale med lærerne.

På eksempelvis klimaområdet er mange kommuner også langt mere ambitiøse, end regering lægger op til. København vil være CO2-neutral i 2025. Aarhus vil være det i 2030. Så kan man altid diskutere, om det giver mening at tale om total CO2-neutralitet, men de har trods alt ambitionerne. Og de er større end regeringens.

Så hvem skal egentlig definere, hvad der er et partis politik?

Svaret er, at med det grundlovsbestemte kommunale selvstyre er der rig mulighed for, at lokale byrødder kan lappe, forbedre eller for den sags skyld forværre konsekvenserne af de politiske beslutninger, et flertal på Christiansborg beslutter. Lokale SF’ere har allerede været med til at stemme for initiativer i byrådssalene, der dæmper ‘indgrebene’ fra Christiansborg. Der er ingen tvivl om, at regeringstoppen helst havde set, at kommunerne ikke indgik lokale læreraftaler – eller at kommunerne ikke så sig nødsaget til at oprette ekstra servicefunktioner for at afbøde konsekvenserne af flertallets reformer – men charmen ved det danske system med kommunalt selvstyre er, at det kan christiansborgpolitikerne ikke forhindre.

Er det så en falliterklæring for demokratiet, at forskellige politiske niveauer forsøger at kompensere for hinandens politik? Det kan man helt sikkert finde sortseere, der mener, men jeg vil mene, at det viser, at demokratiet blomstrer. Christiansborg kan udstikke en lang række love og fastlægge store dele af rammerne for kommunerne, men er det for barske sager, tager lokalt valgte sagen i egen hånd.

Casper Dall er leder af Informations Christiansborg-redaktion

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorthe Jacobsen
  • HC Grau Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ivan Gullev
Dorthe Jacobsen , HC Grau Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det ville ulige være ganske interessant at få politikerne på Christiansborg til at berette frit fra leveren om, hvorfor de fører så ualmindelig en utiltalende, uappetitlig og uanstændig politik overfor de borgere, hvis tarv de skulle værne.