Lad racistiske klovne klovne for åbent tæppe

Det franske statsråd har netop sagt god for et forbud mod den onde klovn Dieudonnés antisemitiske show. Men hvorfor forbyde racister, antisemitter og nazister at udstille deres ækle selv?
16. januar 2014

Den bulgarske litteraturforsker Germinal Civikov udgav i 2009 bogen Der Kronzeuge (Kronvidnet), der bestræber sig på at bevise, at sagen mod Drazen Erdemovic, der var den første anklagede i forbindelse med Srebrenica-massakren, var en fabrikation fra vestlig side. Selv om bogen er velargumenteret, er der også tale om folkemordsbenægtelse.

Bogen er udgivet i Østrig, der som bekendt har love, som forbyder benægtelse af Holocaust. Derfor må det umiddelbart undre, at en historisk diskussion om fakta og fabrikation i forbindelse med konflikten på Balkan ikke også møder legalistiske forhindringer. Staten har med andre ord allerede sat en dagsorden for, hvad der må diskuteres, og hvilke påstande og hypoteser, der må fremlægges.

Seks kilo guld for muslimerne

I Serbien talte jeg ved en lejlighed med formanden for Komiteen til Forsvar for Radovan Karadzic, som også påstod, at Drazen Erdemovic var betalt af Vesten. Den franske efterretningstjeneste, DSG, skulle have foræret ham og hans svende seks kilo guld for at henrette muslimer med henblik på, at man kunne skyde skylden på serberne. Og forresten var der slet ikke dræbt så mange, som man påstår.

Der er ingen serbiske myndigheder, som har taget initiativ til at rejse sigtelse mod formanden for komiteen for hans barokke historieudlægning. I stedet diskuterer man Srebrenica-massakren og andre historiske begivenheder under konflikten i begyndelsen af 1990’erne. Alt andet ville også nærmest føre til borgerkrig i et land, hvor der mildest talt ikke er konsensus om, hvad der skete, og hvem der er skyld i hvad.

Statscensur

Disse to alternative historiske udlægninger af, hvad der er hændt i nyere europæiske historie, eksemplificerer meget vel, hvilke principielle spørgsmål, der bliver dramatiseret, når den franske stat griber ind over for klovnen Dieudonné og forbyder hans show Le Mur. Det siges at være båret af antisemitisme, der ikke harmonerer med et ideal om ’samhørighed’. Staten blander sig i den offentlige diskussion; sætter dagsorden og censurerer synspunkter, som man udelukker som gyldige og tilgængelige for diskussion.

At folkemordsbenægtelse er et yderst virulent fænomen, er alle enige om. Men at gribe lovgivningsmæssigt ind over for det fører øjeblikkeligt til relativisme og får paradoksale konsekvenser i forhold til den oprindelige intention.

Man er aldrig – og vil aldrig være – i stand til at sætte en principiel standard for sine forbud, og man kommer uafvidende til at kåre ondsindede og sinistre skikkelser ved at gøre dem vigtige, når de får hele statens magt imod sig.

Benægtelse ad libitum

I Frankrig er der som i Østrig og Tyskland også love mod Holocaust-benægtelse. I den sidste del af præsident Nicolas Sarkozys regeringsperiode drøftede man også initiativer til at forbyde benægtelse af folkemordet på armenerne. Men vil man først til at forbyde benægtelse af historiske forbrydelser, er der nok at tage fat på siden det tyrkiske folkemord på armenerne (1915-1917): Den stalinistiske venstrefløj benægtede den organiserede hungerkatastrofe i Ukraine fra 1932-1933, maoisterne i 1970’erne benægtede Maos forbrydelser, den prominente amerikanske intellektuelle Noam Chomsky benægtede Khmer Rouge-regimets folkedrab i perioden 1975-1979.

Skal der eksistere love mod benægtelse af Holocaust, må vi principielt også have forbud mod benægtelse af andre folkemord.

Imidlertid kan enhver se, at vedtagelsen af sådanne love – hvis antal synes at være uendeligt – må og skal føre til fatale kriser i historieskrivningen og i den almindelige demokratiske offentlighed. Eller også vil det føre til en statslig kanon, hvor alle sandheder én gang for alle er fastlagt.

At der er betænkeligheder i Frankrig over for det initiativ, der er kommet fra indenrigsminister Manuel Valls om forbud mod Dieudonnés show, viser bl.a. en udtalelse fra den tidligere socialistiske kulturminister Jack Lang. Han udtalte til fransk radio (RFI), at forbuddet indebærer risiko for ytringsfriheden, selv når der er tale om indgriben over for en racistisk og sinister person.

Dieudonné er standup-komiker, han er ikke nogen tænketank. Det anstødelige kan lige så vel være hans dårlige smag. Han er som bekendt skaberen af den såkaldte quenelle, en speciel hilsen, der flirter med en nazistisk heilen. Han er tillige bl.a. citeret for følgende udtalelser med reference til en jødisk radiovært: »Du ved, ham der, når vinden vender, så er jeg ikke sikker på, at han får tid til at pakke sin kuffert«. »Du ved, når jeg hører ham tale, Patrick Cohen, så siger jeg til mig selv, du ved, gaskamrene ... ærgerligt.«

Nyttig viden

I det mindste får den onde klovn lov til at vise sin ækelhed med en sådan udtalelse. Og hvorfor forbyde selvfremstilling? Hvorfor forholde os selv en viden om ham, som vi ellers kunne have haft?

I forbindelse med den kuriøse juletræsskandale i Kokkedal for godt et år siden gik jeg ind på en facebookside for et af de angiveligt islamistiske medlemmer af bestyrelsen for boligforeningen. Her havde han postet en plakat af ’Føreren’ sammen med et citat oversat til tyrkisk. Det lød: »En dag vil I forbande mig for, at jeg ikke udryddede alle jøderne«.

Ok, tænker man så, måske ville offentligheden bedre have været i stand til at forstå, hvad der gik for sig i kampen om symbolerne, hvis man var mere informeret om frontkæmpernes baggrund?

Det gælder, uanset hvilke banaliteter man skændes om, juletræer som vittigheder. Og det gælder såvel i Paris, i Nantes, i Bordeaux som i Kokkedal.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Harald Christiansen

Nogen gange kan det være lidt svært at forstå om de her højredrejede debattører er ignoranter eller simple løgnere.
For god ordens skyld skal det lige nævnes at det normale er at påstå at Chomsky hyldede, ikke benægtede folkemordet i Vietnam, den detalje huskede Jens-Martin forkert.
Samtidigt skal man også beskylde Chomsky for nazistiske synspunkter, og ikke at han af pricipielle årsager, støttede Robert Faurisson's ret til at benægte Holocaust, enda på skrift. Det en af, hvis ikke den, største sag om ytringsfrihed på kontinentet. Men efter som det ikke relaterer til muslimbashing, er det ikke værd at omtale.

Har manden fået penge for det her, eller er det reklame for en ny bog?

Gaaaaaab!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

HC Grau

Vi kan ikke forstå muslimernes oprørthed over Muhammedtegningerne, men når det drejer sig antisemitisme så føler den vestlige verden sig ramt, - hvad er forskellen?

Det er begrænset hvor mange der i vesten udsteder fatwa'er mod Dieudonné, brænder ambassader af, kommer klynkende og forlanger møder med statsministre og andet i samme dur....

Enten råber man op over begge dele eller ingen af dem.

Ingen forbyder folk at råbe og og kritisere andres udtalelser. Det er ikke det samme som at legimitere de idiotiske reaktioner, der ramte Rushdie og KEW.

Og iøvrigt mener jeg også at Dieudonné burde have lov til at fremfør sin idioti, uagtet at det er smagløst og svinsk.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg tror vi må vænne os til at vi her i Danmark har en tradition for at kunne sige alt om alle...fordi vi netop har en traditon, også juridisk og legalt!m for at handlinger, ikke holdninger straffes! [Dødstrusler er dog kriminelle og dermed ulovlige...]

I andre lande har man en anden tradition for hvad der kan siges om mennesker f.eks.
Og det behøver ikke en gang være legalt eller juridisk ulovligt at sige det. Om lidt skal jeg fortælle om en episode af tv-serien Modern Family, hvor alt der blev sagt var juridisk OK, men socialt uacceptabelt!

Først vil jeg dog lige fortælle, at i Tyskland f.eks. har man en lov, som forbyder ekstremistiske organisationer at organisere sig og at offentliggøre noget som helst!
Den lov blev bl.a. i 1955 eller 1956 brugt til at forbyde KPD, det tyske kommunistparti, da man anså dels 1) at det var farligt for staten og 2) det var en ekstremist organisation og 3) man mente at KPD ville vælte den tyske regering - evt. med vold.
Så derfor kan man i Tyskland, via Forfatningsdomstolen, i Karlsruhe, får forbudt partier og organisationer, som man synes har holdninger og meninger, som man ikke bryder sig om. Eller som benægter visse historiske fakta, heriblandt Holocaust. Og de konklusioner man nåede frem til 1945-1947...

Og det har det jeg lidt underligt med......er det ikke sådan forskningen virker; historikerne går i arkiverne, f.eks. i Rusland eller Kina eller i USA eller i Indien eller i England/UK. Her er der bl.a. kommet dette frem: http://www.channel4.com/news/did-thatcher-government-help-plan-attack-on...

Hvordan skal vi ellers lære noget nyt...?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

@ Thomas Krogh.

Du er godt klar over, at en Fatwa i den islamiske verden er det samme som et Hyrdebrev fra Paven, ikke sandt. En Fatwa, som den Ayatolloh Khomeini udstedte i 1988 eller 1989 mod Salman Rushdie (vist uden at have læst bogen) De sataniske Vers har nøjagtig samme gyldighed i den muslimske verden som et paveligt hyrdebrev; et paveligt hyrdebrev var præcist det som forhindrede og forhindrer katolikker i at bruge prævention. Desuden er Khomeineis fatwa mod Rushdie sandsynligvis ikke lovlig ift. den praksis som er indenfor islam.

Og må jeg så ikke minde dig om at i 1979 ja der udstedte Norge en fatwa, øh, forbød, filmen Life of Brian; den engelske kirke rasede over den, og den katolske kirke brød sig bestemt heller ikke om den. Den katolske kirke har gang på gang udtalt sig negativt om f.eks. Harry Potter - ja, I USA har kirker ligefrem arrangeret bogbrændinger af de her bøger om Harry Potter. Og af visse computerspil også!

Og i visse områder i USA, og vist også i England/UK er filmen "Life of Brian" vist stadigvæk forbudt. Eller hvad med Katamaranen af bent heller som blev forbudt i Thisted, i hvert fald ville Thisted Bibliotek ikke have den på biblioteket! Eller Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm, som han ville lave i 1970erne? Kristeligt Folkeparti fik det forhindret; thi den var jo blasfemisk!

Og har du glemt de dødstrusler :( der kom mod Uffe Elbæk...eller hyr...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Karsten

Du er godt klar over, at en Fatwa i den islamiske verden er det samme som et Hyrdebrev fra Paven, ikke sandt. En Fatwa, som den Ayatolloh Khomeini udstedte i 1988 eller 1989 mod Salman Rushdie (vist uden at have læst bogen) De sataniske Vers har nøjagtig samme gyldighed i den muslimske verden som et paveligt hyrdebrev; et paveligt hyrdebrev var præcist det som forhindrede og forhindrer katolikker i at bruge prævention. Desuden er Khomeineis fatwa mod Rushdie sandsynligvis ikke lovlig ift. den praksis som er indenfor islam.

Om den er lovlig eller ej, afhænger utvivlsomt af den fortolkning der er indenfor hver enkelt retning af Islam (jeg er enig i at der er muslimer der har taget afstand fra den af religiøst-juridiske grunde). Problemet med den konkrete Fatwa (mod Khomeini), var at den blev taget seriøst af ganske mange. Herunder store dele af det officielle Iran. Med nogle modbydelige konsekvenser.

Og må jeg så ikke minde dig om at i 1979 ja der udstedte Norge en fatwa, øh, forbød, filmen Life of Brian; den engelske kirke rasede over den, og den katolske kirke brød sig bestemt heller ikke om den. Den katolske kirke har gang på gang udtalt sig negativt om f.eks. Harry Potter - ja, I USA har kirker ligefrem arrangeret bogbrændinger af de her bøger om Harry Potter. Og af visse computerspil også!

Der har været masser af reaktioner mod bl.a. disse ting, men det har jo ikke været i nærheden af samme problemstilling som Fatwa'en mod Rushdie (eller reaktionerne mod KEW). http://en.wikipedia.org/wiki/The_Satanic_Verses_controversy#1988

Monty-Python medlemmerne eller Rowling har jo ikke måtte gå under jorden som følge af trusler. Ej heller Jens-Jørgen Thorsen eller Bent Haller.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

"For god ordens skyld skal det lige nævnes at det normale er at påstå at Chomsky hyldede, ikke benægtede folkemordet i Vietnam, den detalje huskede Jens-Martin forkert."

Harald Christiansen, du mener vel Cambodia?

Chomsky og Hermans benægtelse af folkemordet i Cambodia var i slutningen af halvfjerdserne, mens det stadig var pågående meget lidt solid information var tilgængelig.

De stillede sig tvivlsom over for historier baseret på bl. a. flygtninge, og forelsog de var voldsomt overdrevne. I takt med at mere og bedre dokumentaiton kom frem ændrede Chomsky sin vurdering til at kalde det "The great act of genocide in the modern period", selvom han stadig fastholder, at fortaellingen blev manipuleret i den amerikanske presse (CIA, etc.) for propaganda.

Det kan overhovedet ikke sammenlignes med det, man forstår ved Holocaust demial, hvilket netop viser, hvordan det "denialist" trademark, der blev skabt af Holocaust-industrien, kan misbruges til at sværte enhver person eller gruppe i opposition til konsensus, som en "denialist".

Vi har således bland de mest kendte "evolution denialism", "AIDS denialism", "climate denialism", alle termer, som forringer debatten og bliver brugt til at udstille forskellige synspunkter som moralsk forkastelige og fokusere på pseudovidenskabelige og/eller lommepsykologiske betragtninger over dissidenters mentale helbred i stedet for at konfrontere deres skepsis med argumenter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Jeg anerkender enhvers ret, til at sige hvad som helst om hvem som helst, under strafansvar for trusler og injurier.

Men derfra og så til at skulle på barrikaderne for enhver tosses offentlige udsagn, når- og hvor som helst på kloden, for at skulle opretholde en eller obskur form for moralsk ekvilibrium i andres øjne, vil jeg nok betakke mig.

Omtalte komiker findes der i øvrigt adskillige tekstede (for de ikke franskkyndige) indslag med på Youtube. For mig forekommer hans komik aggressiv, fladpandet og dybt politiseret. Men ok: smag og behag.

Mine personlige favoritter er de stand-up´ere der fornærmer med et glimt i øjet, og får "offeret" til at grine ved samme lejlighed, fx. Don Rickles og Rodney Dangerfield. De to slap af sted med meget, uden at skulle kigge sig over skulderen efter forestillingen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hasse Poulsen

Det er ved at blive interessant i Frankrig.
Jens-Martin Eriksen har fundet CITATET, Det eneste citat, som alle medier og politikere bruger som bevis på at dieudonné er helt ude i negationisternes hamp.
Javel.
Det der er interessant er at den af Dieudonné nævnte journalist Patrick Cohen går ind for at en række mennesker sortlistes af statsmedierne fordi "deres hjerner er syge" og at han kritiserer journalister der har en anden opfattelse af ytringsfrihed (nemlig den at alle meninger skal kunne komme frem uanset om journalisten er enig med dem eller ej) som fremmere af "hatespeech".
Her i dag har en populær radiovært ved France 2, Féderic Taddei, netop fået frataget sin sendetid fordi han har stået fast på at det ikke er en journalists rolle at beskytte lytternes moral, men at enhver mening udsagn, der ikke bryder med loven bør kunne præsenteres. Fréderic Taddei har haft et skarpt opgør med Cohen bla om Dieudonné.

Det interessante er dels at hele det officielle politiske felt har kastet sig over Dieudonné og har lavet initiativer specifikt rettet imod ham - så bliver hans tanker jo ulovlige...

og selve ideen om syge hjerner. Den får mig til at tænke på diktatur og totalitære stater. Og når jounalister bliver forflyttet fordi de forsvarer ytringsfriheden både som princip og i praksis, så begynder begynder vi for alvor at skulle marchere i takt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

Sjovt nok en hel række af artikler i Information om fænomenet Dieudonné og quenellen, hvor manden og den brede folkelige opbakning bag hans aktioner og hans humor udelukkende beskrives fra den fordømmende side, og enkelte citater trækkes frem.

Der findes mange andre og mere nuancerede opfattelser af Dieudonné og andre opfattelser af legitimiteten; altså den moralske, af hans samfundskritik, hvor jødiske interesseorganisationer har følt sig ramt eller har ønsket at skabe interesse for sig selv i offerrollen atter en gang.

Blot det faktum at disse jødiske interesseorganisationer som Licra og Crif står bag de nuværende snærende censurlove i Frankrig, og altid er parate til at forfølge politiske og ideologiske modstandere med deres specielt designede paragraffer gør at man må føle sympati for Dieudonné.

Nu har jeg ikke læst alle artikler om Dieudonné i de danske aviser, men i det jeg har læst er der ikke blevet det mindste informeret omkring hvor mange af de franske toppolitikere som står bag forfølgelsen af og forbuddet mod Dieudonné selv er Jøder/Zionister eller har erklæret og vist sig selv som sygelige filosemitter, som justitsminister Philippe Valls som er gift med en jødisk kvinde, og har erklæret sin evige hengivenhed overfor det jødiske folk på TV. Hollande, Sarkozy, Valls, og en perlerække af andre franske koryfæer er alle sammen syltet ind og del af et jødisk/zionistisk parnas der inkluderer jødiske bankfolk og en Dominique Strauss Kahn. Fanatiske Zionister som Henri-Bernard Lévi, en såkaldt "nouvelle" filosof, fik lov til at spille en speciel rolle i forbindelse med krigsførelse mod Israels fjender. Ja jeg kunne blive ved med at nævne eksempler på den særlige indflydelse jødiske grupperinger har i Frankrig.

Dieudonné påpeger disse og andre forhold, såsom den jødiske lobbys store rolle ved Frankrigs aggressive krigeriske opførsel i Mellemøsten, og idioterne gør alt for at budskabet kommer til at spredes til flest muligt mennesker verden over.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lisbeth Clausen

HC Grau Nielsen: Så du mener altså vi skal brænde dukker af Dieudonné ,udlove dusør for et mord på ham, tvinge ham under jorden og boykotte franske produkter? - ellers er din sammenligning irrelevant..
Peter Andersen: Du illustrerer på perfekt vis hvordan du ikke kan adskille jøder og Israel, minder meget om DF retorik...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sus johnsen

Dieudonne bliver moppet af alle tv kanaler hvor tv-værterne hujer og ligger ord i munden på gæsterne så forargelsen kan blive så stor som muligt. Han har gentagne gange benægtet at være imod jøder eller Israels eksistens. Quenellen blev første gang udråbt som en 'omvendt' nazihilsen af en fransk organisation for unge jøder, ligesom det er dem som udråbte ham som antisemit.
Siden referere alle aviser og tv-udsendelser i Frankrig til ham som antisemit og quenellen som en antisemitisk hilsen.
Når hans stærkeste og mest indædte modstander er premierministeren Manuel Valls, den måske kommende president(som i øvrigt støttede palestinenserne og plantede et træ for sagen før han kom til tops, hvor han nu 'er bundet til Israel for evigt gennem sit ægteskab med en jødisk kvinde', som han selv tordner(Ja han taler meget voldsomt)) , vil jeg have en lang line i forhold til humoristen Dieudonne.
Den forfølgelse (også den ulovlige ) som han bliver udsat for af et helt statsapparat er skræmmende.

anbefalede denne kommentar