Klumme

Når leder og kronik støder sammen

Og om ikke sød musik så dog sand dialog opstår – i gårsdagens avis
21. januar 2014

Måske er det kun et tilfælde, at gårsdagens kronik så udtrykkeligt svarer på gårsdagens lederspørgsmål. Men selv om det bare er så, gælder det om at gribe dagen, mens tid er.

Lederen slutter: »Yasuni-visionen (i Ecuador, el.) handler om tilbageholdenhed, om bevaring og skånsomhed, om at brænde mindre fossilt brændstof af, om at skrue ned. Mens GGGI (noget med Lars Løkke Rasmussen, el.) er baseret på det forførende, uunderbyggede løfte om, at verden kan reddes gennem et tryllemiddel ved navn grøn vækst, der fortsætter profiteskaleringen, lader os alle producere, forbruge og æde endnu mere, men blot tryller væksten grøn undervejs. Forskellen består i ikke-handling mod handling.« Men resultatet blev, at Yasuni-initiativet slog fejl. »Hvilket rejser spørgsmålet, om det virkelig er sandt, at kun handling skal belønnes? Om det overhovedet kan kaldes handling at være så hypnotiseret af at udvikle, omdanne, udgrave, indvinde og producere, at vi har mistet evnen til at bevare, om så det gælder livet?«

Kronikken svarer: »Det moderne kategoriske imperativ og menneskesyn lyder: Får du ikke det maksimale ud af dit liv, berøver du fællesskabet værdier. Du skal arbejde 45-50 år på fuld tid i det job, som dine evner rækker til, og som du hurtigst muligt må lære at komme til at bestride. Det underliggende credo er: Det underperformende menneske ødelægger samfundets sammenhængskraft og er en utilgivelig snylter. Det er i statens og præstationssamfundets tjeneste, hvis alle egeninteresserne lægges sammen til en fælles konkurrencekraft«.

Fagre nye verden

Altså: Er det moderne (og post-moderne for ikke at tale om postposthosthost-moderne) menneske så hypnotiseret af at udvikle, omdanne, udgrave, indvinde og producere, at det hellere vil miste dets helt elementære naturgrundlag og livet end opgive sin grænseløse økonomiske vækst i naturforbrug og sine ubegrænsede investeringer i naturbeherskelse? Ja, for »samtiden har fået en til selvophidselse grænsende smag for og udbredt vilje til ’tidlig indsats’, som kronikken konstaterer.

»Allerede i vuggestuer og børnehaver må dygtige pædagoger lære at spotte, hvem der bliver fremtidens problembørn. Det er dyrt at overse en kommende taber, der falder under radaren. Ved hjælp af lege-, sprog- og hjernescanninger kan det både testes, om børnene præsterer det alderssvarende og det bedste, de individuelt kan formå. Der må sættes forpligtende standarder for udvikling af de motoriske, kognitive, sociale og sproglige egenskaber, men også imple- menteres differentieringer, så de kloge børn ikke kommer til at kede sig unødigt. Talentpolitikken begynder allerede i blealderen«.

Debattørerne på supplerer på information.dk: Kronikøren »glemte mulighederne for at begynde at måle allerede in vitro«. (...) »Hans (i øvrigt klare) artikel mangler fuldstændigt at inddrage de medicinske landvindinger i udviklingen af de kognitive kompetencer. Staten bør stimulere til videnskabelige, målrettede forsøg med anvendelse af allerede eksisterende ’medicinske specialiteter’ og til at den forskningsbaserede internationale medicinalindustri allokerer kapital til udvikling af nye molekyler, der i organiseret samvirke med den af kronikøren skitserede pædagogiske indsats kan forøge hjernekapaciteten markant«.

Fagre nye verden – som i øvrigt allerede begyndte at blive gammel, da det moderne fremskridtsprojekt – senest i slutningen af det 18. århundrede – i højreorienterede, centrumorienterede og venstreorienterede udgaver for alvor tog fart. Nu for tiden herhjemme ansporet og anført af en såkaldt rød-grøn regering, der skal have vuggestuer omdannet til lektiecafeer og de universitetsstuderende ud på det private, understreget: Private, arbejdsmarked, før de knap er påført studenterhuerne. Alt sammen for at tilfredsstille det umættelige, hypnotiske behov for at udvikle, omdanne, udgrave, indvinde og producere.

Det er jo livets mening. Det eneste, det har nu om stunder, hvad enten regeringen er sort, blå, rød eller grøn.

En grum joke?

»Den artikel må da være en stor grum joke!« udbryder en af Informations netdebattører fortvivlet forhåbningsfuldt i tråden efter kronikken.

»Lotte er Gud«, lyder den første apoteose i tråden efter lederen.

Og kender man blot sporadisk kronikøren, Steen Nepper Larsen, lektor ved Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), kan ingen nok være i tvivl om det ’jokede’, men slet ikke om det grumme ved hans – tilfældige, og dog så sigende – svar på lederen.

Og er Informations lederskribent, Lotte Folke Kaarsholm, måske ikke – helt – Gud, kan lederen jo godt være guddommelig.

Herefter er kun at takke for tråden efter seneste Frie Ord på hjemmesiden. Da en tv-transmitteret offentlig høring om den virkelighed, som også gårsdagens leder og kronik så dramatisk fremstiller, blev foreslået. Og om den slags ikke længere lader sig gøre på grund af public services skræk for den velinformerede hob? Eller om tv-kanalerne tværtimod er bange for at skræmme seerne væk med netop – virkeligheden?

Gode spørgsmål, som nok kan give anledning til både ledere og kronikker. Plus netdebat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bill Atkins
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Erik Nissen
  • odd bjertnes
  • Niels-Simon Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Fredsted
  • Steen Sohn
  • Niels-Holger Nielsen
  • Heinrich R. Jørgensen
Bill Atkins, Michael Kongstad Nielsen, Erik Nissen, odd bjertnes, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted, Steen Sohn, Niels-Holger Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Hver uge ser jeg frem til tirsdagen; eller rettere: Ejvinds sobre tanker og velvalgte ord.

Steffen Gliese, Kirsten Bende Lund, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Ejvind, du skal ikke finde dig i at blive viftet af på den måde, som Martin Lidegaard gør i dagens avis. Jeg ser allerede frem til dit svar i næste uges frie ord.

Erik Nissen, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Kirsten Bende Lund

Lige så velgørende gårsdagens "sammenstød" var, er dagens "Frie ord" fra Eivind Larsen, når jeg efter at have læst Martin Lidegaards "Den forbandede vækst?" bare behøver at blade om på næste side. Proportionerne genetableret!

Niels-Holger Nielsen, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvilken ære, Ejvind, at blive angrebet/vejledt offentligt. Og så af selveste Klimaministeren og ikke bare af de sorte modstandere.

Lad os for en ordens skyld lige erindre om, at Martin ikke er klimaets minister, men ’regeringens’ minister for klimaet. Ida er heller ikke miljøets minister, men ’regeringens’ minister for miljøet. Der er en vis forskel der.

De gør alt, hvad de kan, ja. Det er bare ikke nok. Måske er det nok for regeringen og flertallet, men ikke for klimaet og miljøet. Derfor skal der presses på nedefra, dels ved at sige det direkte og dels ved at begynde at leve på en anden måde, hvor man kan komme af sted med det.

Vi skal skabe matrixområder over hele landet og danne en mindre materialistisk leveform. BNP skal måles i retfærd og sand velfærd og ikke i selvødelæggende velstand. Det skal måles i fordeling af arbejde og løn, deltagelse i nyttige funktioner samt personlig udvikling (det ved de fleste efterhånden godt, hvad er). På dette udviklingstrin skal det også måles i visioner for fremtiden hos borgerne, altså om de ser en mening med deres tilværelse. Det kan man let måle ved at se folk i øjnene – er der begejstring eller er blikket tomt.
Bhutan kan inspirere os en hel del.

Jeg regner bestemt også med at høre fra dig.

Børge Rahbech Jensen

"der fortsætter profiteskaleringen, lader os alle producere, forbruge og æde endnu mere,"
er selvimodsigende. Profiteskalering lader netop ikke os alle producere, forbruge og æde endnu mere. Det medfører, at vi skal betale mere for samme produktion og forbrug, eller sænke forbruget, hvis indkomsterne vokser mindre end leverandørernes profit. Netop derfor opfatter jeg det som klynk over forventet tab af social status, når debattører beklager sig over andres forbrug. Det har jeg særlig svært ved at tage seriøst, når de, der klynker, har valgt at bo i en af landets to største byer med deraf følgende høje boligudgifter. De penge, der bruges på bolig, kan ikke bruges til noget andet.

John Fredsted

Har lige læst artiklen Den forbandede vækst? af Martin Lidegaard. Den i mine øjne centrale passage

"Derfor kan vi i min optik bedst hente den nødvendige handlekraft i en håbefuld vision om en fælles bevægelse mod et endnu bedre liv. Og det vil nogen kalde, nå ja, grøn vækst."

fik mig i artiklens tråd til at kommentere følgende (kopieret derfra):

"Nej, og atter nej. 'Grøn vækst' er grundlæggende en selvmodsigelse. Før eller siden vil naturlovsmæssige grænser altså bare nås, punktum, og hvad skal vi så gøre der? Men endnu værre end det at blive ved med at bekende sig til den illusion, er den her fremsatte idé om, at vi skal - eller måske rettere, bliver nødt til - at stræbe efter "et endnu bedre liv". Det er ren børnehave: Én af de afgørende forskelle på et barn og et reelt voksent menneske er i mine øjne, at sidstnævnte er villig til at lide afsavn og påtage sig en byrde i en større sags tjeneste. Men, bevares, jeg vil bestemt ikke afvise, at det rent politisk måske er den eneste måde at håndtere sine (infantile, i så fald) vælgere på."

Niels-Simon Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er ellers bolde i luften nu.
I weekendudgaven stor artikel om de sidste ukontaktede folk i Ecuador og olieselskaberne (rettere sagt alle os andre). Vi skal lade dem være i fred, men det gør vi selvfølgelig ikke. Det skrev Lotte så om i går.

Så er der vores egne endnu ikke udnyttede børn, som Steen ironisk skrev om, og de skal selvfølgelig udnyttes.

Ak, hvis børn ikke får lov at udvikle sig, som deres eget indre ur fortæller dem, men i stedet bliver drevet frem if. normer om effektivitet, så har vi ikke forstået noget af hundrede års pædagogisk udvikling. Ressourcerne i barnet skal man lade ligge, indtil de selv folder dem ud. Helt små børn har jo en fantastisk mod på livet og vil gerne alt muligt, så der er ikke noget problem.
Men det er der så alligevel: Samfundets behov. Ja, og derfor har vi pædagoger og lærere, der på skånsom måde lader barn og samfund møde hinanden. En af de første alvorlige prøver er, når barnet står ude i trafikken.

Det er mange problemer at trække ind i en tråd, men der er også meget at tage stilling til. Der er en utrolig fremdrift om at komme først ud over afgrunden. Enhver progressiv må nærmest blive reaktionær i dag. Og så er der det med vækst, grøn vækst. Det er bare en grøn flugt ud over afgrunden. Hurra, hurra.

Hvorfor tillader vi boringer i forbindelse med fracking, der skamferer landskabet? Skal det ikke stå til vore efterkommere? Vi kan da bare lade olien ligge. Kan en jordejer ikke sige, ingen boring her, tak? Eller synger alle: ”Det er hammer, hammer fedt, de borer lige om lidt”?

Man kan ikke stoppe udviklingen. Hvad med afviklingen, den må da kunne stoppes.

Michael Kongstad Nielsen

Kronikkens og regeringsåndens synspunkt er ren ideologi, og dermed ikke virkelighedsnært, men et ønske, en drøm, en vilje, der for nogle tager sig ud som et mareridt. En vanvittig drøm om det evigt arbejdende og udviklende menneske, der desværre bringer tanken frem om: "Arbeit macht frei".

Heinrich R. Jørgensen

Grøn vækst er yderst virkelig. Om et par måneder, max. tre, vil den nordlige halvkugle opleve grøn vækst overalt, hvor jordskorpen ikke er dækket til med cement og asfalt, eller er blevet sovset ind i giftig kemi.

Hvis det er regeringens plan, så kudos til regeringen. En yderst traditionel, oikonomisk plan, ganske vist, men en plan med megen empiri bag. Hvorfor tænkte ingen på det før?

Heinrich R. Jørgensen

Tjoh, det var måske bedre. Jeg gav også gerne vores formyndere 'thumbs up', hvis de begyndte at forholde sig til fakta og bestræbte sig at handle redeligt og ansvarligt. Indtil da må de undvære...

Niels-Simon Larsen

Alt andet lige er det jo en enestående lejlighed for Ejvind til at sende en hårdt skruet 'bordtennisbold' ned i det ene hjørne på modstandernes banehalvdel.