Læserbrev

Privatisering ender altid galt

Offentligt ejede virksomheder kan styres demokratisk ud fra samfundets interesser. Det er afgørende, hvis vi skal gå over til grøn energi, der gavner klimaet og økonomien på sigt, men ikke aktionærerne her og nu
29. januar 2014

I morgen vil regeringen med finansministeren i spidsen binde Danmark til at sælge ud af sit største og vigtigste energiselskab. Køberen er en af finanskrisen største banditter, spekulantfirmaet Goldman Sachs, og kun de nærmeste omkring Corydon kender aftalens detaljer. Alligevel agter et flertal af Folketingets partier, at stemme for salget. Det tyder på, at de enten lider af dårlig hukommelse eller stædigt nægter at lære af historiske fejltagelser.

For vi har alt andet end gode erfaringer med privatisering af infrastruktur og forsyning. Postvæsnet, elmarkedet og telekommunikationen er blevet både dyrere og dårligere, efter private aktionærer har taget over. Og det er i virkeligheden ikke så mærkeligt.

For private aktionærer går efter størst muligt afkast på kort sigt – ikke efter forbedringer for forbrugerne på lang sigt. Et konkret eksempel er de mange eldistributionselskaber, hvor der er stor forskel på dem, der er ejet af forbrugerne og dem, der drives med profit for øje. Et overskud i de forbrugerejede elselskaber betales enten tilbage til forbrugerne eller investeres i bedre infrastruktur som fibernet eller intelligente elmålere. De profitorienterede selskaber udbetaler udbyttet til aktionærerne, og kræver ekstra betaling, når der skal investeres i forbedringer i elnettet.

Offentligt ejede virksomheder kan styres demokratisk ud fra samfundets interesser. Det er afgørende, hvis vi skal gå over til grøn energi, der gavner klimaet og økonomien på sigt, men ikke aktionærerne her og nu.

Ikke enestående

Salget af DONG er et skrækscenarium, men slet ikke enestående. Aktuelt har regeringen planer om også at liberalisere affaldssektoren, med risiko for, at en tilfældig kommune eller borger kommer til at hænge på regningen for outdatede forbrændingsanlæg.

Den vilkårlighed er en af konsekvenserne, når samfundsmæssige hensyn overlades til markedets kaos. Det rejser en principiel diskussion om, hvad der skal være fælles og privat eje. Hvem skal tjene på ikke bare dansk energi, men dansk vandforsyning, affald og kollektiv transport?

Historien giver et ret klart svar på, hvad der betaler sig bedst for samfundet og borgerne. Tilbage er kun at håbe, at finansudvalget har det svar in mente og stemmer nej til DONG-salget i morgen.

 

Maria Reumert Gjerding, medlem af bestyrelsen i DONG Energy Eldistribution A/S og folketingskandidat for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Hansen
  • Thure Hastrup
  • Viggo Helth
  • Jan Weis
  • Steffen Gliese
  • Flemming Scheel Andersen
  • Carsten Svendsen
  • Hans Larsen
  • Per Meinertsen
  • Bill Atkins
Jens Thaarup Nyberg, Malthe Majgård Nørbjerg, Lise Lotte Rahbek, John Hansen, Thure Hastrup, Viggo Helth, Jan Weis, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Carsten Svendsen, Hans Larsen, Per Meinertsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Henningsen er medlem af klimakommissionen og mangeårig klimarådgiver i blandt andet EU-kommissionen. Han peger i P1 Orientering 28. januar (Anbefales) på at Dongs økonomiske problemer er forbigående, da fejludbygningen af Dongs gaskraftværkerne ikke kan vedblive at være tabsgivende.

Endvidere peger han på, at der ikke kan skabes konkurrenceforhold på et energimarked, som det europæiske, da alle aktører skaber energi ud fra indkøb hos de samme leverandører. Som Jørgen Henningsen forsøger at sige - idet han dog bliver afbrudt: "I et sådant marked kan en liberalisering kun betyde stigende el-priserne, da private ejere vil benytte sig af kundernes stavnsbinding til at løbende at hæve priserne med henblik på forrentningen af investeringen."
Kan denne forrentning ikke opnås ved at lade priserne stige, går det i mange tilfælde ud over virksomhedens kapital til renovering, udbygning og innovering.

Ved en bedømmelse af Goldmans Sachs risiko skal det understreges at Dongs hovedaktiviteter ligger på tre områder: El-produktion, Havvindmøller og Olie- gaseftersøgninger globalt. Af de tre energiområder er Havvindmøller langt den sikreste investering og GS har da også via Dong-kontrakten netop sikret sig at deres "risikovillige" kapital placeres i - ja, Dongs Havvindmøller.

Jens Thaarup Nyberg, Palle Pendul, John Hansen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar