Kronik

Produktivitetskommissionen mangler innovationsevne

I moderne videnssamfund udvikles produktivitet gennem kreativitet og innovation. Desværre er det lykkedes Produktivitetskommissionen at frembringe et produkt, der er klinisk renset for netop denne type ideer
Produktivitetskommissionen foreslår, at videregående uddannelser, der fører til lavere livsindkomster, skal have lavere SU.

Tine Sletting

Debat
7. januar 2014

Produktivitetskommissionen foreslår, at videregående uddannelser, der fører til lavere livsindkomster, skal have lavere SU. Forslaget illustrerer kommissionens tænkemåde, som gennemsyres af et misantropisk og åndløst menneske- og samfundssyn.

Rationalet bag forslaget skulle være dels, at de uddannelser, der fører til de højeste livsindkomster, er de mest produktive, dels at jo højere SU, der tilbydes under en uddannelse, des flere lokkes til at søge ind på den.

Hvad angår produktivitetsargumentet er der tale om rent teoretisk og doktrinært skoleridt, hentet fra de økonomiske lærebøger. Der læser man, at løn må svare til værdien af det, den pågældende producerer. Ellers vil det ikke være rationelt for virksomheden at udbetale så meget, og hvis den gjorde det alligevel, ville den blive udkonkurreret af mere effektive virksomheder.

Men der er ingen empirisk dokumentation for, at det holder generelt. Sammenhængen mellem løn og produktivitet kan måske måles, når der er tale om materiel, standardiseret produktion, hvor man kan tælle antal producerede enheder pr. dag. Men ikke for symbolarbejde, administrativt arbejde og ledelse, og endnu mindre for kreativt arbejde, hvor det handler om at frembringe originale ideer, som ikke er set før. Og det er jo præcis, hvad det handler om, hvis en vidensøkonomi skal være innovativ. Det kan man faktisk også læse i nogle økonomibøger, men åbenbart ikke dem, Produktivitetskommissionen har læst.

Men hvorfor skulle det gælde f.eks. for børsspekulanter med tårnhøje indtægter eller bankdirektører, der efter at have kørt deres bank i sænk modtager tocifrede millionbeløb i fratrædelse, at de bidrager mere til samfundsøkonomien end f.eks. en folkeskolelærer, der for en løn, der udgør promiller af børsspekulantens, sørger for, at eleverne får lært at læse? Og hvad med produktivitet i den offentlige sektor? Halvdelen af alle akademikere er ansat i den offentlige sektor. Når økonomerne skal opgøre værdien af det, der produceres i den offentlige sektor, f.eks. centraladministrationen, kan de jo ikke se på den samlede værdi i kroner og ører af det, der er solgt. I stedet opgør man, hvor stor løn der er udbetalt. Værdien af, hvad en departementschef, eller for den sags skyld en økonomiprofessor, har skabt, sættes pr. definition lig med lønnen. Men så er det jo en ren cirkelslutning, hvis man bagefter bruger den høje løn som bevis på produktivitet.

Der er således ikke belæg for at bruge livsløn som målestok for bidrag til samfundsøkonomien. Hvad værre er, princippet kommer til at fungere som ideologisk retfærdiggørelse af uligheder, der måske skyldes ulighed i magt og social arv.

Blind tillid til incitamenter

Hvad angår argument nummer to, kan man jo spørge: Hvis man kan lokke de unge til at vælge et fag med høj livsindkomst, f.eks. økonomi, frem for et med lavere livsindkomst, f.eks. filosofi, ved at tilbyde højere SU, fordi pengene trækker, hvordan kan det så være, at livsindkomsten i sig selv ikke kan lokke de unge mennesker til? Økonomer tjener typisk omkring 50 procent mere i deres levetid end en gennemsnitshumanist og har langt lavere ledighedsrisiko. Jeg ved, at mine fortræffelige kolleger på økonomistudiet, som i øvrigt også har befolket Produktivitetskommissionen, har været plaget af svag søgning til deres fag og et stort frafald. Er det, fordi præmien i form af den højere livsløn er for lille? Der skal endnu mere til? Kan vi så ikke få at vide, hvor meget mere SU, kommissionen har beregnet, der skal til for at råde bod på dette? Der skal sikkert mere til end nogle få tusinde kroner om året.

Nu ved jeg godt, at man vil svare, at selv om der ikke kan sættes tal på, kan man alligevel regne med, at pekuniære incitamenter altid vil have en vis virkning. Der vil altid være en og anden, der står og vakler lidt mellem at følge det, vedkommende har mest lyst til, f.eks. filosofi, og så et mere sikkert fag, der kan sikre familiens tryghed på længere sigt, f.eks. økonomi. De cirka 10-15 millioner, som økonomer over livet tjener mere end filosoffer, er imidlertid for lille en præmie for at svigte filosofien. Men så opdager han, at SU’en er højere (50.000, 100.000, 200.000 … ?), og det gør udslaget. Måske.

Men her kommer så det næste spørgsmål: Har man regnet på de mulige negative virkninger? Det er jo sådan – i hvert fald i princippet – at et lægemiddel for at blive godkendt skal være testet for mulige bivirkninger. Neoliberale økonomer kender stort set kun én medicin: økonomiske incitamenter. De velstillede skal belønnes, fordi de er dygtige til at tjene penge og derfor skal tilskyndes til at gøre endnu mere af det samme, mens de dårligt stillede skal straffes, fordi de er for dårlige og derfor skal ændre adfærd. Men end ikke for dette ene præparat, som er det eneste, man kender, har man oplyst om mulige negative bivirkninger. Det kan være, vi måske får flere advokater, it-ingeniører, økonomi-departementschefer, revisorer, økonomiprofessorer eller læger (dem med høje livsindkomster) ved at lokke flere ind på disse studier med en høj SU, frem for at satse på studerende, der vælger af lyst og interesse for faget. Men det er ikke uden videre indlysende, at dem, vi får på den måde, er bedre, mere produktive og mere innovative, hvis de vælger for pengenes skyld frem for at vælge det, de brænder mest for.

Fantasiforladt

Desværre er det de samme fantasiforladte doktriner fra økonomilærebøgerne, der præger hovedparten af de øvrige forslag, man finder i rapporten. En af kommissionens paroler er »omstilling fra kvantitet til kvalitet«. Det tragikomiske er, at kvalitet overalt i rapporten søges reduceret til kvantitet. Ingen steder finder man forsøg på at definere kvalitet i uddannelser.

Man fornemmer, at der ligger en simpel ortodoks markedsfundamentalisme bag tankegangen. Men frembringelse af almen viden og nye kreative ideer af almen værdi er desværre nok det i denne verden, der dårligst lader sig styre af markedet. Mange kunstneriske frembringelser, religiøse ideer og megen overtro lader sig langt lettere faldbyde på markedet end f.eks. undervisning i teorier om Big Bang, Wittgensteins sprogfilosofi, Karl Poppers kritiske rationalisme eller Nils Bohrs atommodel. Alligevel hævder Kommissionen (s. 124), at »den mest direkte måde at belønne kvalitet og relevans er gennem et markedsbaseret system med brugerbetaling«.

I moderne videnssamfund udvikles produktivitet gennem kreative og innovative ideer. Det er lykkedes kommissionen at frembringe et produkt, der er klinisk renset for netop denne type ideer. Læser man rapportens små 200 sider, er der ikke én idé, som afviger fra, hvad man kunne forudsige på forhånd, hvis man har fulgt lidt med i neoliberal styringstænkning de seneste årtier; hvis man har læst de kommissionsrapporter, der er fremkommet de seneste år; og hvis man ser på kommissionens sammensætning. Var det ikke på tide at se sig om i andre retninger?

Heine Andersen er professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Tak for kronikken, som er et udmærket modspil til indholdet i det jeg har hørt fra produktivitetskommissionens arbejde (rapporten).

Til en direkte start - når man kaster en sten imod en ulveflok, så hyler den der bliver ramt. Heine Andersen kan jo bebrejdes at advokere for sine egne dele af sektoren.

Ikke desto mindre er jeg HELT enig i Heine Andersens kritik, i forhold til den tilgang han anlægger med at kritisere den efterhånden - evindelige neoliberale sang (som vi ikke længere gider høre på - forstås!).

Helt absurd at graduerer de studerendes SU, som sorteringsredskab! SYGT!!!

Med den nuværende (bærende) politiske tankegang, vil det i øvrigt næsten stensikkert - blive endnu en nedskæringsdagsorden.

De videregående uddannelser mener jeg har et kvalitetsproblem, med de tusindvis af uddannelser som blot holder taxameteret igang.

Ved at løse den opgave vil effektiviteten/produktiviteten så kunne få en tur ved samme lejlighed.

Giver det når alt kommer til alt mening om tale om øget produktivitet i en uddannelsessektor hvor de unge falder fra med stress og depression? Åbenbart :-)

Lønnen svarer vist sjældent til det den enkelte "producerer", men snarere til omkostningerne der dækker reproduktionen af arbejdskraften (ernæring, bolig, sundhed, mv).
Ifht. konteksten i kommissionen og kronikørens ørinde tror jeg dog, at begge tænker på evnen til at bidrage til statskassen, og ikke på den enkeltes ve og vel.

Ingen kan spå om, hvad vi vil mangle af kompetencer om føje år - lige nu topper trenden (forhåbentlig) med videregående uddannede personer - som missionerer "positiv tilgang" under forskellige overskrifter, for at få liberalismen til at glide ned.
OK - noget skal alle de veluddannede mennesker jo lave, men alligevel.

Tak for kaffe!

Jo mere vi ved - jo mere ved vi, at vi ikke ved

God dag derude

Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Giv tid, giv tid. Det er ikke at forvente, at nogen vil save den gren over, de selv sidder på, før grenen er så rådden, at den knækker under deres vægt.

Om alt går efter planen, har vi i 2020 verdens længste kø af langtidsuddannede langtidsledige, og så kan vi købe hele kloden af kineserne for en slik.

Per Torbensen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

gud ved hvad man så kunne få i SU ved at uddanne sig til kuglestøder?

Einar Carstensen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Send hele flokken ud i produktionen - ud hvor værdierne skabes ...

lars abildgaard, Per Torbensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Hvorfor er der ingen, der har inviteret medlemmer af denne kommission til en åben debat i f.eks. DR 2, hvor de kunne få et kvalifiseret modspil for åben skærm ?

lars abildgaard, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar

Kvalificeret modspil?
Døm selv.

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-471/

Grethe Preisler

Innovation - er det ikke bare NPM-newspeak for kunsten at opfinde den dybe tallerken igen, når suppeterrinen er røget i dørken og gået i stykker?

Man får jo, hvad man betaler for.

Og her har man altså besluttet at betale for et team, der kun tænker yderst traditionelt. Eller rettere sagt, man har bevidst valgt nogle peroner til dette team, hvorom man i forvejen vidste, at der ikke ville komme nogen nytænkning ud af bestræbelserne.Og dermed har man formentlig også håbet på, at regeringens opfattelser ikke ville blive udfordret.

Tilbage står så, hvad Det Radikale Venstre og finansministeren egentlig skal bruge denne "Cepos"-lignende rapport til, når den engang er færdig? Samt hvor mange af skatteborgernes penge der er spildt på dette ret ligegyldige projekt.

Einar Carstensen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Tak for linket Rasmus Knus.

Indslaget kunne sagtents have været længere og beskæftiget sig mere indgående med hele den principielle discusion omkring produktivitet versus den frie valg af uddannelser på lige vilkår.

Søren Kristensen

"Produktivitetskommissionen foreslår, at videregående uddannelser, der fører til lavere livsindkomster, skal have lavere SU."

Det´ jo helt i skoven.

Jeg ville måske kunne forstå det modsatte.

Ud fra to betragtninger, dels at kandidaterne til de lønsomme uddannelser som regel også får økonomisk hjælp fra far og mor og dels ud fra et generelt ønske om at få flere pr. årgang til at vælge en uddannelse som de rent faktisk kan bruge til noget - også selv om lønne måske ikke er top.

Steffen Gliese

Høj løn gives til dem, der mest har arbejdsfunktioner, der ligner dem, der udbetaler lønnen. Det har absolut intet med produktivitet at gøre, kun magt.

Per Torbensen, Kalle Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, halleluja, at der endelig er et klartskuende menneske, der fortæller, at markedslogikkens trosartikler er det rene gas.

Kalle Nielsen

Det var en god artikel - tak for den.

Og tak for bl.a. dette dejlige udtryk:
"Det tragikomiske er, at kvalitet overalt i rapporten søges reduceret til kvantitet."
- Det er desværre ikke kun "overalt i rapporten"...

Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Einar Carstensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Claus Piculell

Bortset fra ovenstående udmærkede argumenter burde den højeste løn måske hellere gives for det arbejde, der netop ikke "bærer lønnen i sig selv" ?

"Læser man rapportens små 200 sider, er der ikke én idé, som afviger fra, hvad man kunne forudsige på forhånd, hvis man har fulgt lidt med i neoliberal styringstænkning de seneste årtier"

I rest my case.
Prof. Andersen tager dog fejl i, at valget står mellem at blive økonom eller filosof, for der findes knap en økonom, som ikke tror, han er en konge blandt filosoffer.