Kommentar

Rockerne bør takke Liberal Alliance

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll blæser til kamp mod banderne. Problemet er blot, at han hverken forstår, hvem han kæmper med, eller hvordan kampen kan vindes
Debat
30. januar 2014

I kronikken bragt i Information den 24. januar er folketingsmedlem for Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøll »simpelthen så vred«. Ingen skal være i tvivl om, at han »har fået nok nu!« Ammitzbøll har set Brian Sandberg gå på TV og fortælle om rekruttering af unge til rockerklubben Hells Angels’ ungdomsafdeling AK81 og til Bandidos. Han har også hørt nyheder om unge i Korsør, som sætter ild til containere og angriber brandvæsenet, når det dukker op. Og så er der nogle unge i Tilst, som kaster sten mod busser.

Man kan godt forstå, at han er vred. Selv om man strammer skruen inde på Christiansborg, makker de bare ikke ret derude i virkeligheden. Som Ammitzbøll bemærker: »Strafferammen er blevet hævet, og der er blevet filet en smule på lovgivningen. Men volden fortsætter, og eksemplerne bliver mere og mere grelle.« Heldigvis har Ammitzbøll løsningen på problemerne. Han har hele tre forslag: »Markant højere straffe«, »flere hjemsendelser« og »flere betjente«, der beskæftiger sig med vold og bandekriminalitet.

Bander kaster ikke med sten

Der skal ikke herske tvivl om, at vi må tage problemerne seriøst. Der er et reelt behov for at komme volden og banderne til livs. Problemet er bare, at Ammitzbølls løsningsforslag blot bekræfter en gammel sandhed: Vrede mænd finder sjældent på de smarteste løsninger. Forslagene er usmarte, fordi de fører til en uhensigtsmæssig brug af ressourcerne, hvilket i sidste ende blot forværrer problemerne. Skal man gøre noget ved problemerne, må man først skille skæg fra snot i sin problemdiagnose.

Det bør stå klart, at det ikke er voksne bandemedlemmer, der sætter ild til containere og kaster sten mod bybusser. Det giver ingen profit, ingen fordele. Det er derimod utilpassede unge, som laver den slags. Unge uden noget at lave, uden uddannelse og indtægt og uden positive rollemodeller. Kort sagt: unge uden så meget at miste. Det er netop dem, som Brian Sandberg rekrutterer iblandt.

Kontrakt på 225 fængslede

Hvad vil Ammitzbølls forslag om markant højere straffe, flere »hjemsendelser« (for dem, der ikke har hjemme her, forstås) og flere betjente føre til?

For det første vil konflikten mellem samfundet og de unge blive optrappet. Hårdt mod hårdt udløser vrede, fremmer ligegyldigheden og skubber dem, der ellers kunne reddes, over i favnen på Sandberg og co.

For det andet virker fængselsstraf ikke afskrækkende på de rigtig hårde drenge. I bandeverdenen kan det omvendt være en måde at avancere i hierarkiet på, hvis man tager en straf for en handling, som man selv eller en anden har udført for kollektivet.

For det tredje skabes der netværk og socialisering i fængslet, som virker forrående og suger de indsatte endnu dybere ind i det kriminelle miljø. Ammitzbøll kan med andre ord forvente et takkekort fra Sandberg, hvis førstnævnte får magt, som han har agt.

Dertil kan føjes, at det er dyrt at holde en ung (eller gammel) fængslet. Det koster ca. 1 million kroner årligt. Hertil kommer manglende skatteindtægter, når man med plettet straffeattest ikke kan få et almindeligt arbejde og i stedet må på offentlig forsørgelse. Alternativt kan man, som mange gør, give sig i kast med kriminelle aktiviteter på ny. Det er ingen tjent med. Det må Liberal Alliance da kunne se.

Ammitzbøll bemærker, at der er noget »ravruskende galt« med de rammer, som politikerne har sat for politiets arbejde. Resultatkontrakterne forpligter nemlig politiet til at udskrive et vist antal trafikbøder, så der bruges tid på cykelrazziaer frem for bandebekæmpelse. Det, Ammitzbøll ikke fortæller, er, at kontrakterne også forpligter politiet til konstant at holde 225 bandemedlemmer fængslet. Vi kan hurtigt blive enige om, at denne form for talmani ikke gavner en tilpasset indsats. Men det er det rene nonsens at koble et forslag om at ophæve kontrakterne med et ønske om en højere prioritering af bandeindsatsen. Bandeindsatsen står i dag meget højt på dagsordenen i politiet, blandt andet på grund af kontrakterne.

Brug lokalsamfundet

Det, der er brug for, er hverken højere prioritet eller hårdere straffe, men derimod en styrkelse af den præventive indsats gennem en højere grad af involvering af positive kræfter i lokalsamfundet. Der er brug for at styrke lokalt forankrede gadeteams, som laver opsøgende arbejde i kvarteret, opbygger relationer til de unge og hjælper med at dæmpe gemytterne, når der er optræk til ballade og konflikter. Der er brug for ressourcecentre med fagprofessionelle fastansatte og engagerede frivillige, som kan skabe positive sociale fællesskaber og et fritidsliv med meningsfulde aktiviteter. Der er som alternativ til bandelivet brug for fritidsjobprojekter, der giver de unge en indkomst og samtidig skaber ejerskab til eget boligkvarter.

Den erkendelse er udbredt blandt eksperter og har ført til etableringen af lokalråd i alle landets kommuner i 2007 og oprettelsen af lokale banderåd i 2009, hvor politi og kommune mødes med repræsentanter fra lokalsamfundet for at finde fælles løsninger på de lokale problemer. Der er altså gode grunde til ikke at lade sig rive med af Ammitzbølls vrede. Især hvis man tager problemerne seriøst og rent faktisk ønsker at gøre noget ved dem.

Andreas Hagedorn Krogh er cand.soc med speciale i bandebekæmpelse og ph.d-studerende ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Højere straffe vil kun give hårdere kriminalitet, det er jeg helt enig i.

Vil vi af med banderne, skal det først og fremmest ske ved at forhindre tilgangen af nye medlemmer.

Det kan ske ved at give folk andet at tænke på, jobs er en del af mulighederne, sport kunne være en anden. Flytter man alle ungdomsklubber hen i de lokale sportscentre, så hovedvægten bliver lagt på sport, frem for traditionelle klubaktiviteter, er det en af måderne. Der er jo ikke mange sportsfolk i de drengebander, eller rockerklubber som nogle kalder dem.

En anden måde er at lære de unge hvordan man kan starte egen virksomhed og tjene kassen selv, der er skridt i den retning, men det bør fremelskes meget mere.

Man kan også gøre det uinteressant at køre på motorcykel, ved krav om at de ikke må kunne støje mere end en almindelig bil og krav om plombering så de ikke kan køre over 75KM/T, uanset motorstørrelse. Overtrædes disse krav, skal de kunne konfiskeres. Denne sidste mulighed, er sikkert mere vand på Ammitzbølls mølle, det skal da heller ikke tages seriøst.

Torben Knudsen

Ammitzbøll har et glimrende sprog og er festlig at høre på. Der er også forbindelse til de centre i hjernen, der afgør, hvad han vil sige.
Desværre er disse centre delvis fejlprogrammeret som følge af hans opvækst og påvirkning fra partimedlemmer og af, at det var her han kunne komme til fadet.

En fejlprogrammering er f.eks. at han anser de, der overtræder landets love for at være ansvarlige for deres gerninger.
Havde vi spurgt ham om bidske hunde, der f.eks. raserer en hønsegård . havde han straks sagt, at det skyldes ejeren af hunden.
Når det gælder individer, der overtræder landets love, er det individet selv og ikke dem, der er ansvarlige for opvæksten.
Fængsler er overflødige, alle skal i behandling og de, der er til fare for andre og dem selv må 'isoleres' og kan de ved behandling komme ud i samfundet igen, er det målet.
Klaus Riskær fik 9 år i spjældet, han skulle have haft psykologhjælp og samfundstjeneste i Finansministeriet.
Husam, der lige har stukket sin søster ned for at forsvare familiens ære, skal isoleres og genoptrænes med psykologhjælp og måske senere sendes derhen, hvor knivdrab er en del af kultureni
Fængsler er en stenalderopfindelse og misrug af ressourcer, de indsattes og de ansattes.

Henrik Bjerre

Det er ikke rigtigt at haarde straffe aldrig hjaelper mod kriminalitet. I Saudi-Arabien er straffene benhaarde og kriminaliteten er meget lav.

Henrik Brøndum:

Den "officielle" kriminalitet er meget lav. Ligesom f.eks. voldtægtsraten i lande som Indien, Pakistan og Ægypten ifølge anmeldelsesstatistikken er nogle af verdens laveste, mens f.eks. Sverige rangerer som et af de højeste.

Man skal være varsom med den listige statistik.

Henrik Bjerre

@Sune Olsen

MIn kilde er ikke statistik, men min tidligere chef - der var joede - og arbejdede i Saudi i en periode. Om natten daekkede man frugterne paa markedet over med en pressening - det var ingen grund til at laase dem inde - der var ingen der stjal en appelsin med risiko for at miste en haand.

Henning Flintholm

hvis længere straffe angiveligt skulle give mere og hårdere kriminalitet, så burde man måske overveje at gøre straffen kortere og mildere…………….