Romaer er stadig mindre værd end os andre

I dag på Auschwitz-dag mindes vi ofrene for Holocaust og andre folkedrab. Tanken om, at en gruppe mennesker er andre underlegne, eksisterer også i 2014 – spørg bare romaerne, som mærker den dengang som nu
Et par romapiger går på jernbanelegemet i Baia Mare i det nordvestlige Rumænien, mens en kvinde laver mad på et udendørs komfur i romaernes slumby. På Auschwitz-dagen i dag er det væsentligt at huske på, hvem vi stadig ekskluderer, mener kronikørerne.

Et par romapiger går på jernbanelegemet i Baia Mare i det nordvestlige Rumænien, mens en kvinde laver mad på et udendørs komfur i romaernes slumby. På Auschwitz-dagen i dag er det væsentligt at huske på, hvem vi stadig ekskluderer, mener kronikørerne.

Zsolt Czeglidi
27. januar 2014

Nutidens danskere kan have svært ved at begribe, hvordan racisme førte til drab på seks millioner jøder under Anden Verdenskrig. En del af forklaringen er, at folkedrab ikke sker fra den ene dag til den anden. Det er en proces over tid, der ofte begynder med tanken om, at nogle mennesker er mindre værd end andre. Har man først stemplet en gruppe som mindreværdig, er det nemmere at acceptere forskelsbehandling. Så giver det mening, at gruppen har dårligere vilkår, færre rettigheder og ringere muligheder.

Den form for racisme findes også i Danmark i dag. Den er sværere at lokalisere, fordi den ikke skriger til os fra skinger propaganda, som den gjorde i 1930’ernes Tyskland. Den er betydeligt mindre larmende i sin definition af visse mennesker som undermennesker. Men den er her.

Modstand og medløb

I dag på den officielle Auschwitz-dag rettes fokus mod folkedrab; en forbrydelse der har kostet millioner af menneskeliv og fortsat kræver ofre verden over. Dagen fungerer som en slags historisk markør for begivenheder og perioder, der ikke skal gå i glemmebogen, og som en påmindelse om ikke at tage frihed og sikkerhed for givet.

En dag som Auschwitz-dag handler om, hvad vi kan lære af historiens folkedrab – og hvad den lære skal bruges til i 2014. Hvor truer intolerancen, og hvordan kan den bekæmpes?

I år markeres Auschwitz-dag under temaet ’Modstand’. Når et folkedrab finder sted, er der altid nogen, der gør modstand. Men modstand kan være andet og mere end konfronterende oprør eller væbnet forsvar. Det kan også være en hjælpende hånd til folk i nød. For få måneder siden blev en markant modstandshandling markeret, nemlig de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943. En flugt, der ikke havde kunnet lade sig gøre, hvis ikke tusindvis af danskere havde modsat sig besættelsesmagtens deportationsplaner og hjulpet deres medborgere. Historien om hjælpen til de danske jøder er et fantastisk eksempel på en modstandshandling.

Men Auschwitz-dag er også en god anledning til at huske på de mindre flatterende sider af historien, for dem er der også meget af lære af. Danske historikere har f.eks. påvist, at europæiske jøder på flugt fra nazisterne blev afvist ved den danske grænse, og at 20 jødiske flygtninge blev udleveret af de danske myndigheder til Gestapo. Størstedelen blev dræbt i nazisternes kz-og udryddelseslejre.

Romaer ikke velkomne

Januar i år markerer også 80-året for en mindre kendt grænsehistorie. I 1934 forsøgte en gruppe romaer forgæves at komme over den danske grænse fra Tyskland. Afvisningen fik fatale konsekvenser. Romagruppen, der bestod af 68 mænd, kvinder og børn, var på vej fra Tyskland til Norge. Fire år tidligere, i 1930, havde de forladt Norge, sandsynligvis på grund af en streng fremmedlov og en ugyldiggørelse af deres pas. Natten mellem den 23. og 24. januar 1934 forsøgte de at krydse grænsen ved Padborg for at rejse gennem Danmark og tilbage til Norge.

Efter konsultation med de norske myndigheder – som gjorde det klart, at romaerne ikke var velkomne i Norge og forklarede, at deres pas var ugyldige – blev hele gruppen tilbageholdt af de danske grænsevagter.

Om situationen ved grænsestationen berettede Politiken den 24. januar 1934 for sine læsere:

»Sigøjnerne var rasende, og især kvinderne var ophidsede. De ville hellere dø end tilbage til Tyskland.« Efter afvisningen blev de uvelkomne gæster, som de danske myndigheder kaldte romagruppen, transporteret med et tysk tog til Hamborg-Altona.

Gruppen blev siden interneret i en arbejdslejr i Hamborg-Bahrenfeld. Detaljerne i det videre forløb står ikke helt klart, men vi ved, at hovedparten af romaerne i 1942/1943 endte i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau eller i kz-lejrene Buchenwald og Sachsenhausen. Kun få overlevede. Af gruppen på 68 blev 56 personer slået ihjel. Dertil kommer et antal børn født mellem 1934 og 1944.

Europas uønskede mindretal

Historien om romaerne, der blev afvist i Padborg i 1934, viser den yderste konsekvens af at være i nød og ikke finde hjælp eller sikkerhed. Den illustrerer samtidig, hvor uønskede romaer historisk har været i Danmark og andre steder i Europa.

Norge ville ikke have romaerne tilbage – selv om de fleste var født i landet og havde haft norsk statsborgerskab. Danmark ville heller ikke lukke romaerne ind. Ifølge den danske fattiglov fra 1736 var sigøjnere og andre »omstrejfere« ikke velkomne.

Hvor hjælpen til de danske jøders flugt har lært os om værdien af solidaritet og vovemod, så er Padborg-sagen læren om den lukkede dør. Råbet om hjælp, som vi hverken kan eller vil høre.

Forskellene på de to episoder er naturligvis mange. Redningen af de danske jøder er historien om hjælpen til en gruppe medborgere, Padborg-sagen er historien om afvisning af en gruppe statsløse. Men fællesnævneren er historien om menneskers behov for hjælp.

Det er oplagt at bruge en dag som Auschwitz-dag til at diskutere såvel historiske som nutidige eksempler på diskrimination og eksklusion – også af romaer.

For parallellen – eller måske snarere kontinuiteten – til vilkårene for nutidens romabefolkning er påfaldende. I Europa udgør de 10-12 millioner romaer den mest marginaliserede minoritet. Mange lever en kummerlig, forarmet tilværelse med ringe muligheder for at skabe sig et bedre liv. Flere menneskerettighedsorganisationer rapporterer om krænkelse af romaers fundamentale rettigheder: Romaer tvinges til at bo i midlertidige, interimistiske lejre uden vand, elektricitet og basale sanitære forhold. De oplever tvangsudsættelser, og at deres børn bliver adskilt fra andre i skolen. De er lette ofre for menneskehandel, og ifølge det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder er én ud af tre romaer arbejdsløs.

90 procent af dem lever under fattigdomsgrænsen. De fleste oplever diskrimination i de lande, de bor i.

Dem vi ikke ser

Det slående ved intolerancen mod romaer er, at vi knapt lægger mærke til den. At den er så udbredt og umiddelbart accepteret. Som en latent struktur af indgroede fordomme, hvor kerneforestillingen er romaen som en belastning – en, der hverken kan eller vil bidrage til samfundet.

Men historien burde have lært os at råbe vagt i gevær over for den forskelsbehandling og de vilkår, som romaer udsættes for. Og den burde have lært os at problematisere, hvordan vi indretter vores samfund og behandler hinanden.

Det farlige ved forestillingen om romaer er, at den blokerer for empati, identifikation og almindelig menneskelig interesse. Dertil har forestillingen en racistisk undertone, fordi den skaber – eller forudsætter – en særlig ’roma-natur’. Det vil sige at bestemte karaktertræk og tilbøjeligheder kan tilskrives alle romaer. I sidste instans er det en forestilling, der gør romaer til mindre værd end andre.

Folkedrab sker som nævnt ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces over tid, der kan starte med en opdeling i et ’os’ og et ’dem’.

På Auschwitz-dag er det relevant at diskutere, hvordan modstand også kan være forebyggende. Hvordan skaber vi et værn mod, at negative forestillinger om ’de andre’ udvikler sig til forskelsbehandling og forfølgelse?

Hvordan sikrer vi fundamentale rettigheder for dem, der lever i udkanten af vores synsfelt? Et tilbageblik på fortidens forbrydelser kan hjælpe os på vej. For hvis der er en lære af historien, så er det ikke at lade stå til.

Malte Gasche er ph.d. og postdoc ved Helsinki Universitet.
Stine Thuge er cand.comm. og projektkoordinator for Auschwitz-dag ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
. Solvej Berlau er cand.scient.soc. og projektkoordinatorer for Auschwitz-dag ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John Linke Olsen

Tak for indlægget. Det er et kæmpeproblem med behandlingen af Romaer overalt i EU. Der kan læses mere om dette emne på amnesty.dk
Ellers vil jeg minde om at der er valg til europaparlament i maj måned, så herfra en opfordring til at spørge EP- kandidaterne om deres engagement i menneskerettigheder. Og hvad de vil gøre ved de krænkelser der pågår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

I det nuværende Tjekkiet, Belgien, Holland, Kroatien, Estland og Litauen var så godt som samtlige.blev næsten alle romaer dræbt under krigen, og i Tyskland, Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen og Letland blev omkring halvdelen af romaerne dræbt.

Under Nürnberg-processen, hvor højtstående nazister blev dømt for forbrydelser mod menneskeheden, blev der ikke rejst særskilt tiltale for folkedrab på romaer.

Og mens den tyske regering allerede i 1949 anerkendte folkedrab på jøder under 2. Verdenskrig, måtte romaerne vente til 1982, og da først efter en gruppe romaer havde gennemført sultestrejke Dachau koncentrationslejren ved München.

I Rumænien er overgreb mod romaerne først ved at blive anerkendt nu, og først efter pres fra EU. I Tjekkiet, der har svært ved at anerkende det, har man i stedet opført en kæmpe svinefarm på stedet for Lety-udryddelseslejren. I sommeren 2001 nægtede et offentligt svømmebad i Offenbach i Hessen at lukke romaer ind.
Og sådan kan man fortsætte hele vejen rundt.

Så lad os håbe, at denne dag vil kunne sætte noget igang til gavn for romaerne

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Winny Hofmuller

.
Hello Solvej Berlau, Malte Gasche and Stine Thuge

Deep respect for the Gypsy people, but please stop calling them Roma. They are Gypsy.

Also please tell this to the other guys as well, since you are about to rewrite history. There was no Roma before 1989, except of course, the capital of Italy, Rome.

Different things. let us avoid confusion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for uffe hellum

Menneskerettigheder er til for dem, vi ikke kan lide...

Der var sikkert rigtig gode grunde til, at gruppen blev sparket ud af Norge. Og de danske racistpartier havde givet den helt rigtige ammunition til grænsepolitiet til at håndtere "sigøjnere og andre omstrejfere".

Ingen af Norges grunde ville sikkert have udløst dødsstraf i Danmark. Ihvertfald ikke, hvis betjentene skulle stå for henrettelsen personligt. Men det er jo altid rart at kunne overlade det grimme til Nazi-storebror eller Folkeracisterne.

Jeg vil håbe, at Danmarks forbrydelser imod romaer og jøder kan hjælpe os videre end til den afskyelige politik, hvor menneskerettigheder kun gælder for dem, der ser søde ud og får pressedækning.

Mennesker har RET TIL at bosætte sig og arbejde, hvor vi vil, under ansvar for den lokal lov. Vi bliver ikke spor rigere af at sende ofre tilbage til bødlerne og præsterne. Vi bliver ikke spor fattigere af at tillade mennesker fri bevægelighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for uffe hellum

@Winni
Right now, most Gypsy prefer the term Roma. My neighbor is the exception who self-identifies as Gypsy.

I don't particularly mind being called German or Swede, or Norwegian, since it's "almost right". But when a brand gets stale, sometimes you need to break the deadlock with rebranding.

The coalition with the correct Danish name "Holland", and the Dutch people who live there, seem to prefer their local term "Netherlands", and I try to remember their quirky preference.

Former subjects of the Turkish regime often self-identify as Kurdish. I would never violate their national preference on purpose.

It's not confusing at all to use the term Roma, so I get the nagging impression that you have some bad personal experiences and that you retaliate by willfully disrespecting a whole group of people. Please stop doing that.

anbefalede denne kommentar