Klumme

Sådan vinder man en Cavling-pris

Skal man vinde en Cavling-pris, skal man lave undersøgende journalistik og have et stort budget og et landsdækkende medie i ryggen. Måske Cavling-udvalget i fremtiden også skulle skæve til andre genrer og medier
Debat
15. januar 2014

Cavling-prisen er ubetinget landets mest prestigefylde journalistpris. Det siger ikke så lidt. Som journalisten.dk kunne dokumentere i december, er der 121 danske priser, der primært uddeles til journalister. En dansk journalist har i løbet af sin karriere 33,8 procents chance for at vinde en pris.

I fredags fik DR-Dokumentar årets Cavling for sin opsigtsvækkende og tankevækkende serie om skattely – der med formanden for Cavling-priskomiteen Kirsten Pilgaards ord er af international klasse »i indhold – formidling – og form.«

Der var seks nominerede projekter til prisen. Alle seks af høj klasse og alle seks i den kategori af journalistikken, som bredt kan betegnes undersøgende og gravende. Et bevis på, at danske journalister – trods vores lave status på troværdighedsskalaen – fortsat laver dagsordensættende, samfundsrelevante og velfortalte historier.

I sin ph.d.-afhandling om værdier, idealer og praksis bag nyhederne fra 2006 bruger lektor Ida Willig Cavlingpriserne fra 1945-2004 som en slags lakmustest på, hvilke værdier den danske journaliststand har sat højest igennem tiderne.

Hun inddeler 58 priser i tre hovedkategorier: Afslørende, dagsordensættende og formidlende journalistik og konstaterer, at i de første 20 år stod den formidlende journalistik højest. De næste 20 år fik debatskabende journalistik de fleste priser. Og fra 1985 kom den afslørende journalistik i højsædet, og der er den blevet – også når man ser på de ni priser, som er uddelt efter, Ida Willig afsluttede sin analyse i 2004.

Ifølge fundatsen gives prisen til »en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ i det forløbne år«. Og tilsyneladende er initiativ og afslørende journalistik en og samme ting i dagens journalistdanmark.

Journalist Poul Pilgaard Johnsens reflektioner i Weekendavisen i 2002 er stadig aktuelle:

»I årevis har prisen næsten uden undtagelse favoriseret en bestemt type journalistik, nemlig den afslørende, og ladt andre, lige så hæderværdige genrer i stikken (...) Afsløringen af Watergate-skandalen, som væltede verdens mægtigste mand fra præsidentposten, skabte et syndrom, som den dag i dag præger medierne. Den skabte rangklasser i journalistikken, og i første rangklasse stod alene den afslørende journalistik.«

Årets seks nominerede er alle lavet af store og solide medieorganisationer, som har ressourcerne og viljen til at investere. Det kan være et signal om, i hvilken retning udviklingen går.

Et andet signal gives i motiveringen, hvor ikke bare indhold, men også formidling og form fremhæves. Årets Cavling-pris er ikke kun givet til en gruppe topprofessionelle samarbejdende journalister, men til et helt produktionshold, der ud over journalister omfatter nogle af landets dygtigste tv-konceptudviklere, klippere, komponister og fotografer. Og et DR, der måske som landets eneste medieorganisation har viljen og midlerne til at betale, hvad en sådan produktion koster, hvilket formentlig er i størrelsesordenen 2-4 millioner kroner, hvis ikke klummisten, der selv er gammel dokumentarproducent, tager meget fejl.

Når dygtigt arbejde kombineres med et stort budget og et landsdækkende medie, er gennemslagskraften enorm.

Der kan naturligvis ikke sættes spørgsmålstegn ved nødvendigheden af den afslørende og debatskabende journalistik. Og dette er ikke en kritik af årets Cavling-uddeling. Det er en eftertanke, fordi Cavling-prisen har en helt særlig betydning for hele det journalistiske miljø. Og omverdenens syn på det. Det er langt fra tilfældet for hovedparten af de 121 andre hædersbevisninger, som journalisten.dk oplistede. Mange er branchepriser opdelt i snesevis af genrer, som skal sikre, at ingen føler sig forbigået.

Måske en opfordring til, at komiteen næste år også kaster et blik på andre genrer og medier, hvor talentfuld og initiativrig journalistik udfolder sig. Journalistik, som giver brugerne indsigt, oplevelser og perspektiv. Journalistiske arbejdsområder, der i omfang og betydning er store, men som hverken fører til voldsom debat, ministerafgange, afskedigelser, lovændringer eller ekstraordinære samråd.

Lasse Jensen er vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

I 1999 fik journalist Tonny Vinkel Sørensen (TVS) Cavlingprisen for sine skriverier i den såkaldte Vadstrupgårdsag, der handlede om misbrugte børn på en børneinstitution. TVS arbejdede på det nu nedlagte lille lokale annonceblad Bagsværd Søborg Bladet (Berlingske Koncern).

Hans arbejde var ikke og blev ikke populært i lokalpolitiske kredse og han og lokalavisen blev efterfølgende udsat for et stort pres fra de lokale magthavere. Et halvt år efter prismodtagelse blev han fyret med begrundelsen nedskæring.

Uden at kunne vurdere hvem der var skurken(e) i denne sag, så viser sagen, at kritisk og anden prisværdi journalistik kan have svære kår i de mindre samfund.

Måske kan man forsigtigt vurdere, at lokalavisen siden hen blev nyhedsmæssig ligegyldig. Der var ikke et ønske om ny priser på redaktionen.

Den sag blot til almindelig orientering om mulighederne for et evt. bredere grundlag for Cavlingpriser.