Klumme

Det er i sandhed en fabelagtig verden

Der er så meget at være spændt på i 2014. Ikke mindst, hvilke nye services og pakker politikerne og embedsmændene har til os. Pakker, der er så fint pakket ind, at de kun kan gøre lykke
3. januar 2014

Jeg er ærlig talt rigtig spændt på det her nye år. Ikke bare på, om vi nu bevarer vores AAA-rating hos de internationale kreditvurderingsinstitutter, der vurderede så grueligt forkert inden finanskrisen. Det er jeg selvfølgelig rigtig spændt på, for det er naturligvis noget af det allervigtigste, måske endda dét vigtigste, og naturligvis ranker jeg, som alle i almindelighed og regeringen i særdeleshed, ryggen i et anfald af ren og skær national stolthed, når vi får en god udtalelse. Det er som at få ros for håndskriften i blækregning. Det er det rene eventyr.

Jeg er heller ikke blot spændt på årets økonomiske profetier og vækstprognoser, selv om det naturligvis er mere end almindeligt spændende, om virkeligheden nu også husker det, der bliver den forudsagt. Det har virkeligheden ikke altid været alt for god til. En opgørelse i nærværende avis viste for nylig, at de fem mest fremtrædende økonomiske institutioners prognoser de seneste 40 år har ramt plet fem gange i 179 forsøg. Det gør naturligvis ikke dette års prognoser mindre spændende, tværtimod. Måske man kunne lave en prognose over prognoserne. Det er jeg lige ved at tro. Der må kunne laves en model.

Nej, først og fremmest er jeg spændt på, hvilke sproglige landvindinger det nye år vil byde på. Hvilke spritnye ord, der vil varsle yderligere omstillingsparathed og fleksibilitet. Det er en helt særlig slags ord, de, der ofte kommer fra den selvsamme verden, hvor AAA-ratings er altafgørende, og hvor udvalgte økonomiske modellers forudsigelser bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert, ansvarligt og uansvarligt, selv om modellerne næsten aldrig rammer rigtigt. Det er ord som Moderniseringsstyrelse, der selvfølgelig er et tomt sludderord, det kan alle se, hvis bare de slår forstanden og eftertanken til. Men slår man alt det fra, er det et herligt ord. Hvem kan dog være imod modernisering? Det kan vist kun de tossehoveder, der går ind for fjumreår og cafépenge. Ved I hvad, den slags har brug for? De har brug for en Fremdriftsreform, så de kan komme i gang og få noget fremdrift.

Det er navne som Udlændingeservice, der ikke så meget var en service, som det var en afvisning, og ord som starthjælp, der vist var mere en nedskæring end en hjælp. Det er i den verden, hvor det giver mening, at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i det forgangne år bl.a. smed en yngre, dansk gift peruaner med fast job ud af landet. Hvis det ikke er en fleksibel og omstillingsparat opfattelse af fastholdelse og rekruttering, så ved jeg ikke, hvad det er.

Det er i den verden, hvor man er ’selvforskyldt ledig’, hvis man ikke møder op til en rådighedssamtale på jobcentret, eller hvis man afviser et af de aktiveringstilbud, man har ret til at få og pligt til at tage imod. Ikke at aktiveringen vil bringe én i job, naturligvis ikke, men det lyder nu engang mere rimeligt og spiseligt at sanktionere for selvforskyldt ledighed end udeblivelse fra et kursus i at finde din indre fugl. Retfærdiggørelsen ligger i selve udtrykket. Sanktioner er nu også sådan et grimt ord. Det handler jo i bund og grund om at skabe motivation hos den ledige. Det er sådan set for den lediges egen skyld. Præcis som de nyttejob, der ifølge ministeren er nyttige og rigtige stillinger, som er helt og aldeles nødvendige for, at et samfund kan hænge sammen, uden dog at være så nødvendige og nyttige og rigtige, at man skal have en rigtig løn.

Det er i den verden, hvor man på den ene side taler om tillidsreformer og på den anden side øger kontrollen med udvalgte grupper. Hvor reformer i øvrigt oftest er nedskæringer, som skal finansiere fremtidssikrende vækstpakker, så afgiften på sodavand kan sænkes. Pakker er dejlige. Det er noget, man giver, og hvem kan forresten være imod vækst? Det ville være uansvarligt at gøre indsigelser mod, og alle ved, at det netop handler om at udvise ansvarlighed, og når man udviser ansvarlighed på landets vegne, så må folk tage ansvar for sig selv. Der er ikke råd til andet.

Det er i den verden, hvor den nye Offentlighedslov, der netop er trådt i kraft, begrænser offentlighedens indsigt i ministerbetjeningen, og det er vist også i den verden, man blot er »upræcis«, når man taler direkte usandt. Det er i sandhed en fabelagtig verden. Hvad mon den finder på i år?

Lau Aaen er forfatter.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Bertram
  • Steffen Gliese
  • peter fonnesbech
  • Tue Romanow
  • Peter Jensen
  • Mona Jensen
  • Henrik Klausen
  • lars abildgaard
  • Jesper Wendt
  • Jan Pedersen
  • Toke Andersen
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Torsten Jacobsen
  • Rasmus Kongshøj
  • Henrik Christensen
  • Niels Engelsted
  • Torben Selch
  • Vibeke Rasmussen
  • Simon Trøjgaard Jepsen
  • Laurids Hedaa
  • Torben Nielsen
  • Kim Øverup
  • Niels Mosbak
  • Kalle Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
  • odd bjertnes
  • Niels-Holger Nielsen
  • Erik Jensen
Eva Bertram, Steffen Gliese, peter fonnesbech, Tue Romanow, Peter Jensen, Mona Jensen, Henrik Klausen, lars abildgaard, Jesper Wendt, Jan Pedersen, Toke Andersen, Lasse Nyholm Jensen, Torsten Jacobsen, Rasmus Kongshøj, Henrik Christensen, Niels Engelsted, Torben Selch, Vibeke Rasmussen, Simon Trøjgaard Jepsen, Laurids Hedaa, Torben Nielsen, Kim Øverup, Niels Mosbak, Kalle Nielsen, Niels-Simon Larsen, odd bjertnes, Niels-Holger Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hvad med en tillidsreform. Så kunne vi starte med at nedsætte en tillidskommission.

lars abildgaard, Leo Nygaard, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeps, det er vigtigt at holde et vågent øje med sproget. Det samme gælder studieværternes evne til at lokke klare svar ud af politikerne. En næsten umulig opgave.

Tak til Lau Aaen for denne opfordring.

Eva Bertram, lars abildgaard, Lilli Wendt, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Torben Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De internationale kreditvurderingsinstitutter, der vurderede så grueligt forkert inden finanskrisen.

For god ordens skyld skal det påpeges at kreditvurderingsinstitutterne ikke alene vurderede forkert, de vurderede også mod bedre viden... og det er krimminelt.

Det amerikanske justitsministerium, mener, at Standard & Poor’s begik mandatsvig ved at se bort fra de høje risici forbundet med gældsobligationer og boliglån. Interne e-mails viser at man i Standard & Poor’s vidste, hvor galt det kunne gå.

http://www.information.dk/450270

(Gad vide hvor langt anklagemyndigheden er kommet?)

Og verden ligger stadig på ryggen for disse økonomiske bødler..

Men den eneste politiker, der vil udtale sig om disse problemer, er nok Frank Aaen, ... Emilie Turunen er jo i mellemtiden gået over til liberalisterne.

Eva Bertram, randi christiansen, Peter Jensen, Mona Jensen, Henrik Klausen, Poul Eriksen, Jan Pedersen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen, Niels Engelsted, Torben Selch, Jens Overgaard Bjerre, Dennis Berg, Karsten Aaen, Niels-Holger Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ord og slagord som kan bringes i anvendelse i 2014:

U-god
Frihed er slaveri
Kærlighedsministerium (kan evt. erstatte beskæftigelsesministeriet)

Jaja, jeg er lige ved at genlæse en aktuel bog, som nogen måske har gættet.

Henrik Klausen, lars abildgaard, Jan Pedersen, Rasmus Kongshøj, Dennis Berg, Karsten Aaen, Niels-Holger Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Næe, det er nu godtnok Orwells 1984, jeg er ved at genlæse, og der hvor ordene stammer fra.

Det er foruroligende, hvor meget der kan relateres direkte til real-nutiden.
Nysprog, som hele tiden udvikles.
Redigering af fortiden.
Overvågning og mistænksomhed overfor alt og alle
Altid involvering i krige
Ensretning
Alle skal arbejde - for frihed er slaveri.
Opdeling i nyttige mennesker og 'proletariatet', som underklassen hedder i romanen.

Gudskelov er der også forskelle.
Endnu.

Henrik Klausen, Poul Eriksen, lars abildgaard, Flemming, Skovgaard Madsen, Jan Pedersen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen, Niels-Holger Nielsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Aaen sætter på fornem vis ord på den orwelliske udvikling vores sprog har været igennem.
Et årti eller to ad samme vej, og det vil være umuligt at udtrykke noget som helst meningsfuldt om systemet, da alle ord til det er blevet smadret.

Eva Bertram, Mona Jensen, Poul Eriksen, lars abildgaard, Jan Pedersen, Karsten Kølliker, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Atkins:
USA's regering har længe været fortørnet over rating-bureauernes nedgradering af USA's økonomi. Det er nok derfor du ser dette pres på rating-bureauerne fra statens side, og jeg tror ikke du vil se anklagere slæbe fødderne, når det er USA, der lægger sag an.
Istedet forventer jeg en grundig afstraffelse for rating-bureauerne, for deres formastelige manglende respekt for USA's virkelighedsdefinition.

Vibeke Rasmussen

Blandt de helt almindelige ord, som politikerne (også) misbruger, er 'knokle'. Regeringen 'knokler', ministrene 'knokler', Helle Thorning-Schmidt 'knokler', Morten Bødskov 'knoklede' – tsk-tsk, og hvad var takken!

Og når regeringen ikke blot vil rose sig selv, men også vil udskamme de asociale(!) som ikke har et arbejde og derfor ikke går på arbejde hver dag, fremhæves det, hvordan lærere 'knokler', sosu-assistenter, politibetjente, sygeplejersker og alle de andre 'usual suspects' 'knokler'.

Ord, der hyppigt bliver misbrugt på den måde, mister ofte fuldstændig deres oprindelige betydning. Eller betydning i det hele taget.

Eva Bertram, Henrik Klausen, lars abildgaard, Dennis Berg, Poul Eriksen, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen, Michael Madsen, Søren List og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu må jeg som rettroende ateist fremdrage et skriftsted, Matt. 5,37: "Din tale skal være ja, ja, eller nej, nej".
Vise ord, men ingen retter sig efter dem, allermindst de, der skulle, og så har vi hele cirkusset kørende. Når man kan få 80% af befolkningen til at sige ja til trosbekendelsens ord, så spreder sluddervornheden sig over alt: Man behøver ikke mene, hvad man siger.

Jeg er spændt på om flere på rette sted vil indse, at det offentlige uhyre er blevet for stort og for magtfuldt. Og at borgerne også er en slags mennesker, der kan selv, hvis de får lov.
Personlig er jeg spændt på om, hvornår jeg ikke gider følge med længere.
I aftes hørte jeg Stine Bramsen forsvare hashkriminalitet. Hun er retsordfører.
Imens jublede de i Colorado.
Ak ja ! !

Den gamle bog "Jeg er o.k. - du er o.k." af Thomas A. Harris beskriver meget godt den stress reaktion, som jeg tror mange af vore politikere befinder sig i, og som foranlediger dem til ustraffet at pege fingre ad helt udvalgte befolkningsgrupper, som ufrivilligt er havnet i sygdom og ledighed og hævde at disse grupper er "ikke o.k.".

Lidt ligesom en stresset flerbarnsmor i ulvetimen i supermarkedets lange kø, hvor de sagesløse udmattede børn får skylden for mors manglende overskud og en lussing for ikke at kunne se, at mor er træt....

Udover at det giver politikerne en følelse af "jeg er selv o.k" at udvælge syndebukke, så cementerer det også den følelse, som nogle af dem kan have pga. et stort personligt arbejdspres, at "jeg har det hårdt - ingen forstår mig" og "kun de, der støtter mig er o.k.".

Hvad dette så kan resultere i, er desværre meget indlysende... foragt for de grupper, de har udvalgt, manglende interesse for at høre deres sag, og straffeaktioner mod dem. Magtens tredeling er ophævet, politikerne påtager sig alle 3 roller.

Lilli Wendt - kunne man tale om politisk afmagt istedet for magt, på Christiansborg?

Rent faktisk foregik der en mindre revolution i Frankrig i 1981 - hvor François Mitterrand - nationaliserede en række banker og store virksomheder. Denne aktion ville vel være lovstridig i dagens EU. Denne øvelse gav bl.a. Rothschild familien et svigende nederlag, og krapylet David de Rothschild fortrak i ærgelse og arrigskab tilbage til USA.

Eva Bertram, Poul Eriksen, randi christiansen, Bill Atkins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard

Jeg så også interviewet med Trine Bramsen på Deadline.

For det første kunne studieværten ikke lade være med, at gøre hende lidt til grin. Formodentlig uforskyldt. Hun var simpelthen så kategorisk og sort/hvid i sine svar, at SÅDAN ER DET BARE!, så studieværten blev sat på noget af en prøve i hans modspørgsmål. Hun blev direkte klædt af.
For det andet havde hun slet slet slet ikke sat sig ind i stoffet.
For det tredje var der - ifølge hende - fuld opbakning om et fortsat forbud imod hash i partigruppen, hvilket blev underbygget med hendes "mavefornemmelse" og på trods af, at mange socialdemokratiske folketingsmedlemmer inkl. HTS samt Frank Jensen og Lars Aslan fra borgerrepræsentationen havde plæderet for en mulig opblødning vedr. holdningen til hash.

Jeg forstår simpelthen ikke, at hun kan blive retsordfører. Jeg forstår det bare ikke! Hun dumpede totalt da hun var IT-ordfører. Og man skal åbenbart være snotdum hvis man vil stige i graderne i S. Det er så vildt...

uffe hellum, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Mona Jensen, Tino Rozzo og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Jeg så også interviewet med Trine Bramsen, hvor hun næsten hele tiden blev afbrudt af en meget grov studievært. Det var en helt uacceptabel interviewmåde - uanset hvilken holdning, man som borger har til emnet!

Fra tidligere at have været fortaler for fri hash, så må jeg nu sige, at jeg ikke længere kan se værdien af det. Dels fordi hash beviseligt skader hjernen og gør unge mennesker psykisk syge, og dels fordi, jeg i lighed med Trine Bramsen ikke tror på, at det vil have den helt store effekt på banderne, som herefter blot vil fokusere på kvindehandel, våbenhandel, ågervirksomhed, heroin, kokain og ecstasy.

Ved en frigivelse af hash sendes der et signal om at samfundet er ligeglad med skadevirkningerne af hashen. Og hvad vil det næste krav være? Fri heroin? Fri kokain? Fri ecstasy? Statsbordeller?

Og nej, fri hash kan ikke sammenlignes med udlevering af metadon eller lægeordineret heroin, som kun gives til misbrugere, der er så langt ude, at der ikke er andre muligheder for at sikre dem en bare nogenlunde normal hverdag.

Fri hash er en lalleglad og tankeløs tilgang til problemstillingen. Det nytter ikke noget at tro, at det er sundhedsmæssigt gratis at implementere fri hash. Hvem skal så samle resterne af de unge mennesker op?

Det jeg i stedet savner er en massiv kampagne fra sundhedsmyndighederne i forhold til skolebørn, inden de når "hash alderen". Det mangler virkelig - både i skoler og på TV og på nettet.

Nej jeg er ikke nypuritaner, men i stedet ansvarsfuld bedstemor!

Lilli Wendt

Hun blev altså kun afbrudt hvis hun gentog sig selv eller talte sort, hvilket hun altså gjorde ret mange gange. Der var ikke fugls føde i meget af det, hun lukkede ud. Og her er det værtens rolle, at spørge ud. Ellers kan hun ligeså godt bare få mikrofonen og lire en vise af.
Da han henviser til hvad HTS sagde i 2003, hvad Frank Jensen og Lars Aslan sagde sidste år og hvad mange socialdemokratiske folketingsmedlemmer også har ytret vedr. en statskontrolleret frigivelse af hash og endda pointerer, at der er gedigen omgang uenighed i den socialdemokratiske folketingsgruppe og hendes svar er, at der er fuld enighed om forbudet imod hash, så skal hun dælendytmemig ikke have lov, at slippe afsted med den slags automatsvar.

uffe hellum, Steffen Gliese, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Mona Jensen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke usundt at ryge hash i begrænset mængde. Det er kun usundt for puritanernes tab af moralsk autoritet.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Michael Madsen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

Sund eller ikke sundt.
Så mange nydere før - så mange efter.
Forskellen - meget mindre kriminalitet på begge sider.
"Politikerdamen " nævnte parallellen til hastighedsoverskridelser på vejene.
Sig mig - er der bilbander, der skyder på hinanden og på de hurtige.

"Se dog også artiklen Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel"

videnskab.dk/krop-sundhed/hash-giver-maske-ikke-varige-skader-i-hjernen-alligevel

Eftersom der for teenagere kan være tale om uoprettelige IQ skader samt efterfølgende psykiske sygdomme, så mener jeg, at det vil være uforsvarligt fra samfundets side at give hash fri.

Jeg husker stadig gamle venner i 1970'erne, som sad med et fjollet grin i deres egen ensomhedsrus og hængte over en chillum og blev mere og mere bøvede i deres tilgang til verden. Der var ikke meget genialt, der kom ud af det.

I øvrigt kan hash spores i blodet i op til en uge efter rusen....

Men hash kan jo selvfølgelig bruges til at pacificere folk ligesom "soma" i "Fagre nye Verden". Ved kontinuerlig brug af hash, bliver folk jo både sløve og uinteresserede i deres omgivelser, så al kritisk sans forsvinder, og man kan koste rundt med dem. Det vil være den perfekte løsning sammen med den nye offentlighedslov, så tågerne lægger sig tungt i samfundet.... Samtidig er der så også et nyt skattegrundlag, som man kan skrue på.

Michael Kongstad Nielsen

Lilli Wendt - teenagerne kan få uoprettelige skader af dårlig tv, DR3 eller andre USA - baserede underholdningsprogrammer. Mentaliteten afgøres ikke lidt rygepot,

Lise Lotte Rahbek

Lilli Wendt

Njahhh, jeg ved nu ikke rigtig - jeg har kendt en del mennesker, som røg hash i deres unge dage *host* og jeg kan kun komme i tanke om een enkelt person, som så vidt jeg ved blev ved at være lidt halvsløv i det.
Hovedparten af (tidligere eller praktiserende) hashrygere er fuldstændig lige så sløve, aktive, dumme, vidende, tænksomme, braldrende eller påståelige som dem som ikke har røget hash.

uffe hellum, Poul Eriksen, Peter Taitto og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Det er en samfundspligt, at lære unge, at omgås stoffer med respekt og ansvar, det gør man ikke ved at tabuisere og stigmatisere. Samtidig vil man bryde det tabu i lægeregi, som vil kunne tage flere i opløbet med forstående psykoser - hvis det skulle vise sig at være et problem, jeg har aldrig hørt om at det skulle være tilfældet i Holland, som vel må siges at have et lempeligt forhold til Hash.

At IQ'en svinger er vist ingen nyhed, og siden IQ'en generelt er faldet siden 1995, med et forbud, er det vist på høje tid med alternative virkemidler.

Hvis man starter som i USA(sjældent smart idé derfra) med lægeordineret medicin, vil man stille og roligt kunne opbygge en basisviden, der kan synliggøre pro & cons.

Hvis nu Trine Brahmsen røg lidt hash nu og da, så ville hun muligvis blive bremset i sin ganske tumultariske og ignorante flugt over ethvert plankeværk i enhver debat. Forstemmende at bevidne.

Jeg er langt mere bekymret for den 'moderne' (socialdemokratiske) politikers afgrundsdybe mangel på substantiel viden og etik, end jeg er for selv den slemmeste rårygers hostende morgenfede.

Poul Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Mona Jensen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Hvorfor fokusere på hash ?
Alkohol er langt farligere og koster milliarder på social- og sundhedsbudgetterne.

Det virker fuldstændig barokt at harcelere mod hash og føre myteretorik i kampen mod en legalisering -samtidig med a man finder det ok juridisk af fylde sig med et organisk opløsningsmiddel, der ved vedholdende og højt forbrug - lægger dig i graven langt før tid. Ikke nok med det - familie venner og kollegaer er mere eller mindre direkte påvirket af din afhængighedsadfærd.

Man regner med at 500.000 mennesker har et storforbrug af alkohol af dem er ca.300.000 afhængige - der dør over 4000 mennesker hvert år som følge af den lempelige alkohols lovgivning og samfundskultur. - Hvor unge mennesker rager rundt i nattelivet og vågner med varige men og skader på krop og sjæl.

Poul Eriksen, Torben Selch og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Hvad med et Sandhedsministerie?

Uvidenhed Er Styrke!

"...Hun hørte til de mennesker, der kan sove når som helst og hvor som helst. Når han talte med hende gik det op for ham, hvor let det var at lade, som om man var politisk rettroende uden at have det ringeste begreb om, hvad det i virkeligheden betød. På en måde var det lettest at få de mennesker til at acceptere Partiets verdensanskuelse som slet ikke kunne forstå den. Man kunne få dem til at acceptere de groveste fordrejninger af virkeligheden, fordi de aldrig fuldt ud fattede, hvor fantastiske veksler man trak på deres godtroenhed, eller var tilstrækkelig interesserede til at lægge mærke til, hvad der skete rundt omkring dem. Netop fordi de ikke forstod noget, lykkedes det dem at bevare deres forstand. De slugte simpelthen alting, og det gjorde dem ingen fortræd, fordi de intet absorberede af det, på samme måde som et frøkorn kan passere ufordøjet gennem en fugl."

George Orwell "1984"

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg beklager. at jeg startede denne hashtåge.(10.29)
Egentlig fremlagde jeg det som et eksempel på politikernes måde at fremtræde i TV.
Det er forståeligt at journalister utålmodigt spørger igen og igen.
Men egentlig burde de lære, at man ikke kan få mere ud end, der er i hovedet på ofrene, og derfor kun stille spørgsmålet maks. 2 gange. Lad ofrene fremstå som de vil.

Jeg venter spændt på, om Basisindkomst og skatteomlægning fra skat på flittigt arbejde til skat på at bruge af den fælles natur og jord, vedbliver at være ukendt for medier og befolkning.

Lilli Wendt

I min omgangskreds hos både kolleger, bekendte og venner, er der hos nogle af dem et moderat brug af hash (hvilket nok skyldes min trang til at blande mig med venner på den småflippede gren fremfor familien bag ligusterhækken). Jeg har også et moderat til et ufornuftigt brug af alkohol afhængig af årstiden, situationen osv.. Så vidt jeg kan se, er der ingen, der har taget skade. Og der er immervæk forskel på brug og misbrug. Der vil altid være enkelte, som ikke kan styre rusmidler.
Når det er sagt, så forstår jeg godt din bekymring.

Jeg har forøvrigt ikke rørt en bønne i over 20 år udover et par solidaritetshvæs på en anden persons sjove hjemmekrøl maks 2-3 gange om året. :)

randi christiansen

Jeg savnede også interviewerens relatering til alkohols langt større skadevirkninger og til en påpegning af at der, som situationen allerede er, er masser af unge mennesker, som ryger hash - ingen restriktioner der. Bare gå en tur på Christiania.

Det er ikke rusmidlet, som skaber en misbrugsprofil - det er de personlige disponeringer > arv og miljø. Rusmidler er der jo masser af - både de lovlige > nerve-og sovemedicin, alkohol, cigaretter, tv med bromerede flammehæmmere, automobiler med luftforurening osv osv - hvor dum og-eller hvor hyklerisk vil man udstille sig selv som værende.

Intervieweren var slet ikke skarp nok - og det burde ellers ha været nemt over for en Trine Bramsen, der ikke fremstod som den hurtigste knallert på kajen - hun kunne også se ud, som om hun har en spiseforstyrrelse > spisemisbrug? Fedt på hjernen - så roterer den langsommere.

randi christiansen

Sproget - vort vigtigste redskab til formulering og håndhævelse af retssamfundet. Sproget som er udtryk for retssamfundets bevidsthedsniveau og retfærdighedssans. Vore ledere manipulerer med sproget - deres tale er form, som ikke er kongruent med indhold, med andre ord : bedrag.

Spørgsmålet er vel egentlig meget simpelt.... Ønsker du at din søn eller datter på 12-13-14 år skal ryge hash med risiko for hashafhængighed...?

Hash er karakteriseret ved at være stærkt vanedannende, og hvis man bl.a. tjekker debatfora på Netstof.dk, så er problemerne meget tydelige. Unge mennesker bliver let afhængige, dropper ud af skolen, får problemer med parforhold og hash'en bliver det eneste, deres liv drejer sig om. Dette er ikke nyt - det sås også i 1970'erne, hvor det samme skete. Hash blev så betydningsfuldt, at alt andet var mindre væsentligt.

Selve rusen er en ensom foreteelse - personen trækker sig ind i sig selv og kommunikation med andre mennesker er umulig. Dette fremmer ikke just opbygningen af en social omgangskreds, men kan i stedet lede til fremmedgørelse, da personen er isoleret i sin rus.

Som tidligere nævnt, så mangler jeg stærkt nogle seriøse og gode målrettede kampagner mod hashmisbrug i stedet for et statsligt tilbud om fri hash med tilhørende signalværdi. Det der er brug for er i bund og grund en "stoffer er no-go og yt" kampagne, som kan få de unge til at tænke sig bedre om.

Lise Lotte Rahbek

Lilli Wendt

Hvor har du dog den hash-rus beskrivelse fra? Den er da helt ude i hampen.. undskyld udtrykket.
Det er jo ikke heroin, vi taler om.

Der er en STOR årsag (og en masse mindre årsager) til at unge forsøger sig med at ryge hash: Det er ulovligt.

@Lise Lotte Rahbek

Jeg har såmænd selv iagttaget den i 1970'erne. Når jeg sad sammen med venner, der lige skulle have sig en chillum, så blev al kommunikation umulig kort tid efter denne chillum var gået rundt til de, der ønskede at ryge. Herefter sad folk med et fjollet grin og var dybt indlejret i egen rus indtil de faldt i søvn. Som ikke-rygende følte jeg mig komplet til grin ved at prøve at kommunikere med dem, så til sidst opgav jeg at være venner med dem.

Lise Lotte Rahbek

Det lyder eddermame kedeligt. Lilli Wendt

Jeg kan godt forstå, du fandt andre venner.
- men hvorfor tror du ikke også de unge i nutiden vil finde hashhoveder kedelige, og finde nogle andre venner?

Ja, Lise Lotte Rahbek, men det er da også muligt. Problemet er bare, at man skal være relativt stærk som ung teenager for at gå mod strømmen og sige "nej det gider jeg ikke". Som teenager er man i meget høj grad fristet til at "gå med strømmen", særligt hvis de toneangivende i vennekredsen eller klassen synes det er tjekket.

Jeg var selv meget meget ked af at opgive flere af mine venner dengang, som jeg både holdt af og tidligere havde haft masser af sjove oplevelser sammen med. Men efter hashen kom på banen, så var der bare ikke længere interesse for andet end at ryge hash for dem.

Problemet med hash - både dengang og nu - er sådan set også, at den rus, som kommer let i første omgang, den rus bliver sværere og sværere at få efterhånden, og indtagelsen af hash sættes så op for at opnå samme følelse. Når hash så ikke rigtig længere kan levere den ønskede rus, så kommer - i hvert fald for nogle mennesker - den tanke, at andre stoffer måske kunne prøves....

Steffen Gliese

Nej, nu må det FAN'ME have en ende. Lilli Wendt, som jeg ofte deler synspunkter med, mener nu, at andre mennesker skal lade være med at ryge hash, fordi de så ikke er i stand til at føre samtaler med dem, der ikke ryger stadset? Ligesom Lars Hansen mener, at 2 års dagpenge og 1 års optjeningsret er helt fint, fordi HAN aldrig har haft brug for længere tid. Den rene skære selvhøjtidelige narcissisme i moralsk forklædning - men vores samfund går ud på at give folk frihed til at gøre, hvad de har lyst til, så længe det ikke skader andre.

@Peter Hansen, hvis du ellers gider læse hvad jeg har skrevet i debattråden her, så fremgår min holdning meget klart.

Jeg mener ikke at det er forsvarligt at vi indfører fri hash, når der er forskning, der viser, at unge mennesker kan tage varig skade af hash.

Hvis vi - som du foreslår - giver folk (herunder også teenagere) frihed til at gøre, hvad de har lyst til, så længe det ikke skader andre.... ja, så skal vi også indføre fri opium, fri kokain, fri ecstasy, frihed til selvskæring, frihed til anorexi, etc. ......

Steffen Gliese

Ja, selvfølgelig skal der være en grænse; men jeg tror ærlig talt ikke, at der vil blive røget så meget som en joint mere med en legalisering, tværtimod ophører det med at være særlig sjovt, når det ikke er forbudt.

Lasse Damgaard

Et citat fra Netstof.dk

Mulige bivirkninger ..

-"Man bliver ikke automatisk misbruger af at ryge en joint i ny og næ. Men man KAN blive afhængig af cannabis. Den fysiske afhængighed er mindre end hvis man for eksempel er afhængig af tobak, alkohol, kokain eller heroin.

Her er et uddrag fra sundhedsstyrelsen om mulige bivirkninger

Medicinske skader ved alkoholisme

Nervesystemet

Abstinenssyndrom, hallucinationer, kramper, dilirium tremens
Vitaminmangel syndrom (Wernick-Korsakoff)
Degeneration af lillehjernen
Forgiftning af hjernen, betinget af leversvigt
Psykiske lidelser
Søvnbesvær
Ødelæggelse af nerverne, i specielt benene

Mave/tarm

Halsbrand, infektion af mavesækkens slimhinde
Øget cancer-risiko i mundhule, strubehoved og spiserør
Åreknuder i spiserøret og endetarm
Diarré
Betændelse i bugspytkirtlen
Fedtlever, der fører til bindevævsforandringer (levercirrhose)
Leversvigt

Hjerte

Øget hjertefrekvens, forstyrret hjerterytme
Ødelæggelse af hjertemusklen
Smerter fra hjertet
Forhøjet blodtryk

Metabolisk effekt

Nedsat blodsukker
Nedsat dannelse af proteiner
Ophobning af fedt i leveren
Nedsat magnesium og fosfat i blodet
Øget dannelse af ketonsyrer

Hormoner

Nedsat testosteron (impotens)

Muskler/knogler

Muskeldegeneration
Afkalkning af knogler

Blod

Nedsat antal blodplader
Forandringer i de røde blodlegemer

Foster

Hæmmet vækst
Mental retardering
Misdannelser

Det er fuldt ud lovligt i dette land at fremstille øl og vin selv. Hvis man vil lave destillater over 22% alkohol - skal man betale en afgift til staten.
- Men øl og vin er også udmærket til at drikke hjernen ud og gå til i skam og opløsning.

Jeg gentager : Hvis der ikke før og efter en lovliggørelse er nogen væsentlig forskel i forbruget, er forskellen formindskelsen i kriminalitet - vold, politiarbejde, retshandlinger og afsoning.