International kommentar

Stop hetzen mod gmo-fødevarer

Mange tror fortsat, at gmo-afgrøder er en særlig farlig kategori af fødevarer. Den vildfarelse koster mange fattige deres liv og helbred
14. januar 2014

I august sidste år blev forsøgsmarker ved Det Internationale Risforskningsinstitut i Filippinerne vandaliseret af aktivister, fordi de var beplantet med såkaldt gylden ris – en rissort, som er genetisk manipuleret til at indeholde stoffet beta-caroten. Nogle af gerningsmændene var støttet af SIDA, den svenske regerings styrelse for internationalt udviklingssamarbejde via dennes finansiering af den radikale filippinske gruppe MASIPAG.

Beta-caroten er et forstadium til A-vitamin. For fattige mennesker, hvis kost overvejende består af ris – en kulhydratrig, men vitaminfattig kilde til kalorier – har sådanne ’biologisk forstærkede’ rissorter uvurderlig betydning. I udviklingslandene risikerer mellem 200 og 300 millioner børn i alderen 0-6 år at blive udsat for A-vitaminmangel, hvilket svækker immunforsvaret og øger sårbarheden over for bl.a. mæslinger og diarrésygdomme. Hvert år forårsager vitaminmangel blindhed for cirka en halv million børn, og af dem dør de 70 procent inden for et år.

I september gik en fremtrædende gruppe forskere sammen om at opfordre det videnskabelige samfund til at »stå sammen i resolut modstand mod den voldsomme ødelæggelse af de nødvendige test af værdifulde nye sorter såsom gyldne ris, der har potentiale til at redde millioner af mennesker fra unødige lidelser og død«.

1.000 år gammel disciplin

Der skal dog mere end en lidenskabelig appel til for at løse det grundlæggende problem: den ubegrundede forestilling om, at der skulle bestå en væsensforskel mellem ’genetisk modificerede organismer’ og deres konventionelle modstykker.

Faktum er, at gmo-afgrøder og deres derivater ikke udgør en adskilt og egen ’kategori’ af fødevarer. De er hverken mindre sikre eller mindre ’naturlige’ end andre almindelige fødevarer. At mærke de fødevarer, der er fremstillet med gmo, som nogle har foreslået, er altså udtryk for, at der markeres en forskel på et punkt, hvor en sådan ikke findes.

Mennesker har bedrevet ’genetisk modifikation’ gennem udvælgelse og hybridisering i årtusinder. Avlere benytter rutinemæssigt stråling eller kemiske mutagener på frø til at manipulere en plantes dna og generere nye træk.

Et halvt århundredes flytning af gener fra en art eller slægt til en anden har givet os plantevarieteter – herunder helt almindelige dagligdags sorter af majs, havre, græskar, hvede, solbær, tomater og kartofler – der ikke fandtes før og ikke kunne have udviklet sig selv i naturen. Faktisk er stor set alt, der indgår i europæeres og nordamerikaneres kost – med undtagelse af vilde bær, vildt, vilde svampe og fisk og skaldyr – genetisk forbedret på en eller anden måde.

Ingen dokumenterede skader

Den fjendtlige holdning over for gensplejsede afgrøder savner ethvert grundlag – sandheden er, at ingen tilfælde af skader på mennesker eller forstyrrelser i økosystemerne har kunnet dokumenteres, og at disse afgrøder er de grundigst undersøgte i menneskets historie. Alligevel trives den vrangforestilling, at ’genmanipuleret’ eller ’genmodificeret’ er en meningsfuld klassifikation, der signalerer en eller anden grad af farlighed. Det har ikke blot ført til hærværk mod markforsøg, men også til ødelæggelse af laboratorier og angreb på forskere.

Desuden har gmo-klassifikationer ansporet til uvidenskabelige reguleringsstrategier, der er fuldkommen uforholdsmæssige i forhold til risikoniveauet. Denne modvilje mod moderne molekylære genetiske teknikker har desuden hæmmet den innovation inden for landbrug, som er nødvendig for at reducere belastningen på det naturlige miljø og forbedre den globale fødevaresikkerhed.

Selv om undersøgelse efter undersøgelse – både formelle risikovurderinger og observationer i ’den virkelige verden’ – har bekræftet teknologiens sikkerhed, er den lovgivningsmæssige byrde, som producenter af gmo-afgrøder pålægges, blevet ved med at vokse.

Denne tendens har gjort afprøvning og udvikling af mange nye slags afgrøder med et stort kommercielt og humanitært potentiale økonomisk umulig. Selv om der er lavet overordentlig meget laboratorieforskning i planter, siden de moderne genetiske teknikker blev opfundet i begyndelsen af ​​1970’erne, halter markedsføringen af sådanne produkter bagefter.

Uddør for langsomt

Den diskriminerende behandling af gmo’er gør enorm skade. Mange steder kræves det nu, at placeringen af ​​markforsøg oplyses offentligt, endog med gps-koordinater – en praksis, der letter hærværk. Aktivisterne ødelægger for øvrigt ofte konventionelle afgrøder også, fordi de kan være svære at skelne fra gensplejsede sorter.

I 1936 bemærkede nobelpristageren Max Planck, at videnskabelige innovationer sjældent vinder udbredelse, fordi deres modstandere lader sig overbevise om deres fortræffelighed – snarere spredes de, fordi innovationsmodstanderne »gradvist dør ud«, og næste generation accepterer gennembruddet. Det var tilfældet med vaccinationer og med erkendelsen af, at dna er vores arvemasses ’alfabet’. Det vil i sidste ende også ske med genteknologi.

Beklageligvis vil mange komme til at lide unødigt, før vi når så langt. Som University of California-landbrugsøkonomen David Zilberman og hans kolleger har bemærket, er de fordele, vi kunne have opnået, gået »uopretteligt tabt, fordi tidligere høstudbytter blev lavere, end de ville have været, hvis teknologien var blevet indført«.

Så længe nutidens aktivister og lovgivere fremturer i den vildfarelse, at gmo udgør en særskilt og farlig kategori inden for forskning og produkter, vil gensplejsning ikke kunne forløse sit fulde potentiale. Dette er dårligt nyt for de millioner af fattige mennesker, for hvem genteknologi i landbrug, medicin og miljøvidenskab har meget at tilbyde i form af en sundere og mere sikker fremtid.

Henry I. Miller er fysiker og molekylærbiolog, tilknyttet Stanford University

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Isager

Spørgsmålet om ja eller nej til GMO-modificerede fødevarer trænger sig på i forbindelse med udsigten til øget handel mellem USA og EU. Inden man godtager Henry Millers skråsikre artikel som vederhæftig, vil jeg anbefale at man sætter sig ind i argumenterne for det modsatte synspunkt, for eksempel i form af pjecen "Ban GMOs Now, Health & Environmental Hazards - Especially in the Light of the New Genetics", forfattet af Ho og Sirinathsinghhji og udgivet for et halvt års tid siden af det uafhængige Institute of Science in Society, UK (www.i-sis.org.uk/onlinestore). På 50 tætskrevne tidsskriftsider leveres en dybdeborende og i mine øjne mere end fyldestgørende argumentation for nødvendigheden bag pjecens kategoriske overskrift. Ind imellem er det gruopvækkende læsning; ikke mindst hvor det drejer sig kommercielle kræfters samvittighedsløse bestræbelser på at sløre de helbredsmæssige og økologiske katastrofer, som brugen af GMO allerede har udløst.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ikke alene er GMO en dårlig idé - eksemplet med den gyldne ris fortæller også, hvordan man satser på at holde verdens fattige med utilstrækkelig føde fremover. Giv hellere alverdens børn den vitaminpille dagligt, det burde UNESCO kunne klare.

Endnu en gang skal vi høre på Monsantos lejesoldater fortælle os at små børn i Afrika dør, hvis ikke deres ulækre produkter kommer på markedet.
Fat det folkens, det handler ikke om at give fattige folk mad på bordet; hvis det var tilfældet kunne de jo give deres franken-korn væk gratis. Desuden er der mad nok i verden til os alle sammen i forvejen, det handler bare om at distribuerer det fair.
Nej, det det virkeligt handler om, er kontrol af liv og fødevarer med enderesultatet som patent på liv.
Det ville klæde information at fri os fra den slags propaganda, og prøve at lave lidt selvstændig journalistik (ja, jeg ved godt at så skal man jo til at arbejde..) i stedet for ukritisk at videregive det her l#¤t. Hvis ikke man har kapacitet til det, burde man stoppe med journalistik. Alternativt vil jeg foreslå at læse Russia Today's tema om genetisk modifceret mad. De har hjerne til at indsamle og sammenligne data.

For mere information om Henry I. Miller "saglige og objektive forskning" læs her:
http://www.alternet.org/food/meet-man-monsanto-and-friends-hired-lie-you...

Karsten Aaen, Henrik Darlie, Sabine Behrmann, Claus Jensen, Niels-Holger Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg anser det for i orden, at Information bringer partsindlæg i deres debat-afdeling.
Selv GMO-disciple (eller -ansatte/aktionærer/profitafhængige) har ret til at have en mening og få den frem.

At jeg er tordnende uenig med dem, er så en anden sag.

Fuldstændig enig, Lise Lotte Rahbek, men så skal manden vel præsenteres korrekt. Ifølge ovenstående link hedder det:
"He’s a research fellow at a conservative think tank (the Hoover Institute) that has offices on the Stanford campus."

Karsten Aaen, Henrik Darlie, Torben Nielsen, Henrik Isager, Claus Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte
Lad nu være med at være naiv. Stakkels Monsanto som ikke får deres stemme hørt er vist lidt langt ude. Lad os begynde at kalde en spade for en spade, og den der gamle danske vise med at høre begge sider af et argument holder ikke en meter. Som kritisk avis skal du ikke bringe løgne og propaganda. Færdigt. Jeg gider heller ikke at høre nynazisters såkaldte beviser for at holocaust ikke fandt sted, eller tobaksfirmaer fortællet at det er sundt at ryge. De har i forvejen deres kanaler via reklamer og købte medier, og deres tilstedeværelse på Information o.lign. underminerer tiltroen til "kritiske" medier og er i sidste ende demokratiundergravende. Der må være en ende på galskaben.
Kunne for øvrigt godt tænke mig at vide hvor meget Information fik for at bringe den artikel....

Henrik Darlie, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Holger Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Manden har ret
Mennesket har altid siden vi så den første sol opgang - forsøgt at forbedre egenskaber på de fødevare vi anser for gode for mennesket
Det har forgået på biologiske præmisser.
GMO i moderne kemi-agro kultur har kemi som præmis. En industrigren i den moderne kemiske historie, der har vist hvordan den er i stand til at formindske den biologiske mangfoldighed, med en produktionsmetode der er en biologisk ørken.
GMO er med til at accelerer denne tendens.
Der er også en tendens at udviklingen går mod få sorter - hvilket en dag kan få fatale konsekvenser.
- Man kan forstille sig der findes en majs sort hele verden benytter - en supersort. tilpasset alle tænkelige klima og dyrkningsmedier. Naturen har det med selv at "forbedrer" sig selv. Naturen beslutter sig for at opretholde den biologiske mangfoldighed - ved at mutere en majs sydom der også vil angribe supermajsen.
Med ingen kendte behandlingsmetoder, vil sådan et udbrud få den globale majshøst til at kollapse.
man kan nemt forstille sig hvad det skaber af problemer for folk der bruger majs i madlavningen.
Samme senarie kan overføres til de andre "Hoved afgrøder" som hvede soja og ris

Farligheden ligger i den biologiske ensretning.

Der er et godt eksempel på hvad et biologisk kollaps betyder for en livsform med stor artsrigdom på overfladen kan få fatale følger.
Apis mellifera - honningbien.
Den har siden starten af 1850'erne gennemgået en voldsom manipulering når det kommer til den genetiske mangfoldighed.
Det var yderst populært at frembringe nye racer eller forbedringer der skulle lave en superbi. Det er lykkes. I dag er alle oprindelige europiske bier blandinger, og de oprindelige lokale racer der har tilpasset sig lokale klima og bevoksninger, er fortrængt og uddøde - der findes dog en - Apis mellifera mellifera - den brune bi. Den findes kun på Læsø. Der er et resevat for den sidste oprindelig bi race.
- DEN ER DANSK !!
Men den har det skidt - der findes andre racer både fra andre egne af Europa - den gule og så nogle mellemformer - blandinger af brun og gul.
Det er en sag der rækker helt tilbage til 1983 og som både EU konsekvenser og manglende mod til at frede en biologisk arv som hvis det går galt altid kan finde tilbage til nogle genetisk puljer der kan genstarte mangfoldigheden.
I dag gøres der forsøg på at redde disse gener - men det er nok forbi, den oprindelige brune bi er nok blevet opblandet.

- Man har set rundt om i USA og Europa set store populationer af bistammer kollapse på en sæson, hvilket har medført tab for biavleren men også for landbrugs afgrøder der er direkte afhængige af honningbierne for at give udbytte.
I forsøget på at genoprette nogle af de stammer er der kommet mere fokus på den brune bis potentiale for at revitalisere bistammernes gensammensætning og skabe mere sunde og robuste bier der kan fungere i et mere fjendtligt biologisk miljø
- Man har set CCD - "Bifamilie Sammenbruds Forstyrrelse" - blive forstærket og udbredt - især USA har været hårdt ramt.

Så det er farligt for mennesket at manipulere med den biologiske mangfoldighed. Den kræver vi tænker os om og har backup genpuljer i ret så store mængder

Karsten Aaen, Torben Nielsen, Sören Tolsgaard, Lars B. Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Millers artikel til fordel for GMO-mafiaen mangler lige lidt om godfather Monsanto. Der foregår en gigantisk kamp nu, om at forhindre alle andre end monopolfirmaerne i at oplagre frø.
Selvfølgelig spændes ulandene foran vognen, når man skal have et eller andet smudsigt gennemført.

Karsten Aaen, Aage Dissing, Henrik Darlie, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Allan Christensen

Enig i mange af dine betragtninger - men GMO - genmanipuleret organisme er et menneskeligt vilkår
Det handler om at forvalte den viden og ikke bare hovedløst give efter for profithungeren
EU skal tænke sig rigtigt godt om inden de indlader sig på den frihandelsaftale der ligger i maskinen mellem EU og USA
- Man kan frygte USA vil stævne hele EU's landbrug for at forhindre ensidig sorts og artsvalg, fremkommet af kemi-agro industrien i USA

Allan Christensen

Lasse Damgaard

Jeg er enig i at profithunger i forening med GMO og megen anden ny teknologi er dødsens farligt. Det piner mig dog at vort samfund synes mere tilbøjeligt til at tillade misbrug af GMO, samtidigt med at brugen til gavn for økologisk mere ansvarlige produktionsformer forbydes. Jeg er således også enig med dig i at EU skal tænke sig rigtigt godt om før man går med i en frihandelsaftale.

Jens Mose Pedersen

Problemerne med GMO er jo mangfoldige. Sterilt afkom så bønderne ikke selv kan lave ny såsæd. Planterne designes for at kunne bruge en specifik plantegift. En meget kortsigtet strategi. Jeg vil gerne opfordre nogle studerende / Universiteter til at gensplejse RoundUp resistens ind i de 10 mest almindelige typer ukrudt. Så kan man jo se hvormeget de gensplejsede afgrøder så har vundet med RoundUp resistens.
Hvis det bare er almindelig planteforædling som gensplejsning bruges til er der jo ikke noget galt med selve teknikken, men det skal jo bruges fornuftigt.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er helt utroligt, så mange ræve vi inviterer ind i hønsegården for tiden.

Aage Dissing, Henrik Darlie, Torben Nielsen, Lasse Damgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Michael, moderne genteknologi gør det væsentligt nemmere at lave dødbringende biologiske våben hvis det er det man vil. Man kunne også udvikle et nyt antibiotikum som kan slå nogle sygdomsfremkaldende bakterier ihjel hvorefter man med genteknologi kan gøre de sygdomsfremkaldende bakterier multiresistente over for konkurrenternes antibiotika. Når folk så bliver syge er de nødt til at købe dit antibiotikum fordi konkurrenternes ikke længere virker. Tilsvarende kunne man også udvikle plantepatogener som konkurrenternes pesticider og biocider ikke virker på hvorefter man nemmere kan sælger sine egne.

Planter har som oftest mange kemiske kampstoffer de benytter til at forsvare sig med mod fjender. Ved gensplejsning kan man effektivt fjerne planternes evne til at fremstille nogle af disse kampstoffer og dermed spare energi som planterne i stedet for kan anvende til at vokse og give et højere udbytte. Problemer kunne f.eks. opstå hvis man ikke er opmærksom på at planterne i stedet kunne begynde at lave nogle andre kemiske kampstoffer som kompensation for dem man har fjernet. I værste fald kunne man frygte at nogle af de oversete og af planterne ikke hyppigt anvendte kampstoffer kunne være ganske ubehagelige over for os mennesker.

Michael Kongstad Nielsen

Henry Miller var ellers - uden genmodificering - noget af en spradebasse.
Tilført I.et som mellemnavn er han ikke så sjov længere. Faktisk er hans tankegang sygdomsfremkaldende på flere måder. Det syge er det modsatte af det raske, og når man vil bekæmpe raske planter og dyr med organismer, der skal skabe kunstigt liv, skaber man sygdom.

Sören Tolsgaard

Mange højtuddannede videnskabsmænd og -kvinder, som påberåber sig rationalitet eller endog humanisme, har grundlæggende prostitueret sig for dybt udspekulerede og samvittighedsløse organisationers destruktive jagt på profit.

Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese, Torben Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Sören Tolsgaard

Er det så underligt når man tager i betragtning hvordan de er blevet svinet til af vort samfund gennem de sidste 40-50 år?

Allan Christensen

Kunne det tænkes at skyldes apati foranlediget af den hetz der køres mod dem og deres forståelse af naturen og den verden vi lever i?

Niels-Holger Nielsen

A pro pos det agroindustrielle kompleks enorme svineri og systematiske landnam

Hør Niels Lindvigs rapport fra Uruguay i P1s Orientering d.d. Det fremgår klart at kapitalistisk industrielt landbrug ødelægger mere end det skaber (med mindre man da er aktionær i disse monstersyge konglomerater).

Niels-Holger Nielsen

Torben, det kommer an på alternativet. Hvis Information nu ikke havde så travlt med at sikre systemets uantastede beståen, ville den kunne flytte opinionen ved at bringe ordentlig information. Monsanto klarer sig nok, i første omgang, uden Information. Læsere, som ikke følger med i den kritiske debat på nettet, er stort set lost i dette flimrende og forvirrende mediebillede. Man kunne nemt tro, at det netop er hensigten.

Niels-Holger Nielsen

A pro pos P1s Orientering

Hør også indlægget om økologi, majsproduktion (til biofuels) i anden time. Her fremgår det klart at Dan Jørgensen synes det er smart, at Danmark eksporterer mælk til Kina mm. Manden er ikke blot faldet til patten, han formelig svælger i titties.

Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Er det ikke snarere misinformation og hetz fremført af venstrefløjen med hjælp fra bl.a. Information der fører til apati over for kapitalen?

Michael Kongstad Nielsen

Allan Christensen, - i dit svar i går 22.17 argumenterer du for, at man bør holde sig langt væk fra GMO, hvilket jeg er enig i.

Allan Christensen

Jeg mener at venstrefløjen og dens miljøfløj bør kigge indad og være mere selvkritisk frem for at antage at det er de andre der er naive eller ligegyldige overfor venstrefløjens idealer. Det kunne jo være at man for at tiltrække flere tilhængere har brug for at udgøre et mere troværdigt alternativ.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke korrekt at jeg argumenterede for at man skal holde sig langt væk fra GMO. Jeg mener at GMO vil blive søgt misbrugt og at det kan få fatale konsekvenser. Det mener jeg man skal gøre alt for at undgå. Efter min bedste overbevisning er GMO på det nærmeste en forudsætning for at kunne drive økologisk landbrug og sådan bør det anvendes af hensyn til naturen og vore efterkommere. Vi er altså efter min mening nødt til at forhindre misbrug af GMO uden at det samtidig betyder at vi afskriver os muligheden for at anvende denne teknologi.

Michael Kongstad Nielsen

Der er såmænd også mange borgerlige, der går ind for økomærket, nul GMO, nul sprøjtegift, nul stråforkorter, nul ...., men lad naturen gøre arbejdet, så kan leve og ånde i den, uden at blive syge.

Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Jeg mener at venstrefløjen støder folk væk som langt hen ad vejen er ideologisk enige med det resultat at bl.a. Monsanto kan pleje deres egne interesser med negative konsekvenser for natur og folkesundhed.
Se også mit svar 18:19 #

Lasse Damgaard

Man kunne undlade at give private firmer patenter på gener
Meget af GMO'en er profitbåret af en enkelt udbyder - både den biologiske del, men også den kemiske.

Jeg "Ejer" både føden og værktøjet til at få den føde til at vokse.
Det minder lidt om de finansielle monopoler på Wall Street
- Vi ejer trykken og distributionen.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen

Jeg mener at GMO, sprøjtemidler, stråforkorter og anden kemi er nødvendigt for at vi kan ånde og leve sammen med naturen uden at blive syge. Jeg ved godt at der er mange der ikke kan forstå det. Havde det ikke været for kravet om mere velfærd og velstand ville situationen også være noget anderledes.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen 18:36 #

Jeg tror det vil være nemmere at skaffe opbakning til en fornuftig lovgivning, hvis der eksisterer et troværdigt alternativ. Problemet er at denne troværdighed mangler når man hævder at kunne drive økologisk landbrug uden brug af 'kemi'.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Damgaard - og hvordan skulle patenter så undlades? Patentlovgivningen er ikke just på retur, hvilket EU´s patentharmonisering og fælles patentdomstol vidner om.

Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Der er mange der er ideologisk uenige med venstrefløjen, men det behøver ikke at gøre så meget. Problemet kunne være at miljøfløjen mister troværdighed når den hævder at det er muligt at drive økologisk landbrug uden brug af 'kemi' og dermed mister den manglende opbakning der skal til for at tippe balancen.

Se også mit svar til Michael 19.00 #

Niels-Holger Nielsen

Nu bliver dit udsagn jo ikke just mere klart af, at du sætter kemi i anførselstegn, Allan. Kemi er både en del af den uberørte natur, og et antropocentrisk angreb på samme.

Michael Kongstad Nielsen

Allan Christensen - du bruger ordet "økologi" i din helt egen definition. Det er meget svært at diskutere med folk, når man har forskellige definitioner af det, diskussionen handler om, og ikke anerkender hinandens definition. Man kan jo ikke slynge om sig med ordet, når man mener noget helt forskelligt. På samme måde bruger du ordet "kemi" udefineret. Men kemi er jo også alle de processer, der foregår naturligt i naturen. Så at drive økologisk landbrug indbefatter også en masse "kemi", vel at mærke naturens egen. Men den "kemi", du åbenbart plæderer for, er industriel, hvor man altså i stor stil styrer og tvinger naturen ind i bestemte baner og processer, som mennesket bestemmer. Og det er den sidste del, der er til diskussion, og som jeg er modstander af.

Lasse Damgaard

Michael

Ja det er ikke let :)
Det er dem der har guldet, der ejer det hele - og de vil ikke slippe det frivilligt.

- Selvfølgelig er der guerilla dyrkning af oprindelige enkorn og hamp tilbage som folkelig modstand - desværre vil det værre en stakket frist før jordens biosfære er helt inficeret med genmateriale og molekyle sekvenser der for altid morfer og mutere livet som vi kender det .

Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen
Peter Hansen

Landbrug går ud på at slå vilde planter ihjel for at kunne anvende pladsen til sin afgrødeplanter. Det gælder om ikke at slå flere vilde planter ihjel end højst nødvendigt. Derfor er der potentielt etiske problemer forbundet ved at 'dyrke' ukrudt og 'avle' skadedyr på bekostning af vilde planter og dyr. Det betyder at der er økologiske argumenter for at bekæmpe ukrudt og skadedyr. Det er ikke let at udvikle syntetiske alternativer til de naturprodukter hvis produktion er ved at kvæle de sidste rester af vild natur på denne klode. Det ændrer dog ikke ved at der er et kolossalt behov for sådanne alternativer. Alle metoder til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr er potentielt problematiske og det gælder selvfølgeligt også kemiske sprøjtemidler. Det gælder også biologiske metoder som kan få alvorlige konsekvenser for naturen hvis man mister kontrollen.

For mig er det afgørende at man sætter sig et mål for hvor meget man vil producere og at man først og fremmest bekæmper ukrudt og skadedyr af hensyn til naturen. Metoden man anvender er sekundær til resultatet. Det er den metode der giver de sundeste, mest dyrevenlige, mest arbejsdmiljøvenlige og mindst naturbelastende fødevarer der er målet. Fødevarer og andre produkter baseret på denne teknologi er ægte økologiske.

Lasse Damgaard

Michael

Lige en lille anekdote fra lille Dannevang

Vi har som jeg har nævnt før problemer med biernes overlevelsesevner grundet sprøjteværn brugt i landbruget - kemi.

Så er der bi avleren der bruger - kemi - for at undgå de sidste rester af bifamilier går til grunde.
Den kemi der bruges her er myresyre og oxalsyre. De bruges for at bekæmpe en blodmide ved navn - varroa destructor - uden indgreb vil en bifamilie gå til grunde efter få år. Det kan tænkes at landbrugets sprøjteværnsmidler kan forstærke og accelerer kollapset.

Her har mennesket intet andet valg end at bruge bekæmpelse og kemi for at styre naturen så den ikke mister noget af sin helt fantastiske mekanik - honningbien.
- Man kan dog sige de nævnte syre er frit forekommende i naturen. Bare op koncentreret - og med andre driftmæssige indgreb - dronefratag og andre ukonventionelle metoder.

Så der er områder hvor vi skal tvinge naturen i en anden bane hvis ikke vi for altid vil miste et af naturens mest skattede vidundere - Historien om bien og blomsten.

Allan Christensen

Lasse, vi har primært problemer med biernes overlevelsesevner på grund af vælgernes krav om mere velstand og velfærd. Det betyder at der skal produceres mere med mindre arbejsdskraft. Havde dette ikke været tilfældet havde der jo slet ikke været brug for udvikling af sprøjteværn. Jeg er langt hen af vejen enig med det du skriver.

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Damgaard - først en lille kommentar til dit ord for "sprøjtegift". Du kalder det "sprøjteværn". Der er Orwellsk nysprog, ved at give giften navnet "værn", har man ændret på folks opfattelse af sprøjten, tror man. Ligesom da Udlændingestyrelsen fik navnet "Udlændingeservice", hvor servicen gik ud på at holde udlændingene væk.

Men ok, bierne har det dårligt, og det antages at være sprøjtegiftenes skyld i kombination med en mides hærgen. Jeg er ingenlunde ekspert her, men jeg forstår, at miden skyldes ubalancer efter anvendelse af meget pesticid i landbruget. Hvad skal man nu gøre, for at hjælpe bierne? Bruge mere gift, foreslås det. Det vil jeg ikke afvise, at man kan blive nødt i en undtagelsessituation. Jeg mener faktisk, at der i det anerkendte økologiske landbrug er nogle undtagelsesregler, hvor der i ekstreme tilfælde af angreb på en mark kan accepteres enkeltstående anvendelse af industrielle bekæmpelsesmidler

Skulle der være nogen, der tror at det kniber med at få spredt gmo-afgrøder og kemi på verdens landbrugsjord, behøver blot at tænke på, at de rigere landes leje og opkøb af jord - land grabbing - i udviklingslandene, har rundet mere end 100 mio ha. og at der er tale om jord, der ofte ligger i eller op ad sårbar vild natur, og som plaskes til med kemi og gmo-afgrøder. Der er gang i forretningen World Wide.

Lasse Damgaard

Micheal

For at være helt fair - så er jeg biavler :)
Værn er den betegnelse landmanden selv bruger - så man som du rigtigt påpeger bare newspeak

Nej varroaen kan ikke lades i fred - hele bifamilien kollapser hvis man ikke gør noget.
Det er en tvungen opgave

I DK har man lavet en strategi med naturlige syre og en teknik hvor man forstyrre mides nymfestadie i den lukkede celle, hvor bien er ved at gå fra nymfe til fuld udviklet bi
- Man laver en ramme uden voks - for at bierne kan udbygge den med celler til droner - hanbier - de stikker kun en gang og kun royal yngel :)
- Men dronerne er større og mere velnæret, hvilket varroaen sætter stor pris på.

Når så larven er blevet moden til at forpuppe sig - lukker den cellen til og det er nu biavleren slår til og fjerner disse tavler ved at skære en del fra og destruere dette dronevoks med yngel og varroa - høns er glade for denne lækkerbisken.

Pointen er at DK har fundet en driftsform hvor man ikke vil give medicin og alkymistiske kemiprodukter. Derud over er der krav til biavler der er i vokspuljer - at de underkastes kontrol for giftstoffer og medicin - I Tyskland er der stort set ikke vokspuljer der ikke er inficeret med alkymistiske kemiprodukter - det har igen givet dansk voks en eksport til især kosmetik og apoteker virksomheder.

FAKTABOX
- Varroa destructor er en blodmide og stamer fra asien - smag på navnet :(
- Den er kommet til Europa med importeret asiatiske bier - avlsdronninger
- størrelsen på miden vil svare til en flåt på størrelse med en mindre underkop
- bier kan have optil 6 stk på kroppen
- Den lever af kropsvæsker fra larver og nymfer.
- der findes ingen kendte bekæmpelsesmetoder
- man arbejder på at ændre rna og dna i miden. Man har også forsøgt sig med svampe og andet biologi der kun angriber miden
- Der findes bier i asien der er resistente til en fætter af Destructor - men her er vi henne i det farlige - hvad sker der hvis man begynder at fifle for meget med sammensætningen ?

Et andet godt eksempel er "Dræber bierne" på det amerikanske kontinent,
Her skete en fejl i et forskningsprojekt i barzilien i 70'erne med en ukontroleret hændelse. En menneskelig fejl.
Der opstod spontant en krydsning af europiske bier og nogle Afrikanske stammer.
Hvilket resulterede i de berømte og berygtet bier.
- dog var der en gevinst - de samlede mere honning end de kende gamle stammer.
ulempen var deres høje aggression og voldsomhed i angreb
Op til flere tusinde bier kunne angribe på samme tid hvor de gamle racer måske når det går højt kommer 200-440.

Så bierne fortæller en god historie om naturmanipulation på godt og ondt

Karsten Aaen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider