International kommentar

Stop hetzen mod gmo-fødevarer

Mange tror fortsat, at gmo-afgrøder er en særlig farlig kategori af fødevarer. Den vildfarelse koster mange fattige deres liv og helbred
14. januar 2014

I august sidste år blev forsøgsmarker ved Det Internationale Risforskningsinstitut i Filippinerne vandaliseret af aktivister, fordi de var beplantet med såkaldt gylden ris – en rissort, som er genetisk manipuleret til at indeholde stoffet beta-caroten. Nogle af gerningsmændene var støttet af SIDA, den svenske regerings styrelse for internationalt udviklingssamarbejde via dennes finansiering af den radikale filippinske gruppe MASIPAG.

Beta-caroten er et forstadium til A-vitamin. For fattige mennesker, hvis kost overvejende består af ris – en kulhydratrig, men vitaminfattig kilde til kalorier – har sådanne ’biologisk forstærkede’ rissorter uvurderlig betydning. I udviklingslandene risikerer mellem 200 og 300 millioner børn i alderen 0-6 år at blive udsat for A-vitaminmangel, hvilket svækker immunforsvaret og øger sårbarheden over for bl.a. mæslinger og diarrésygdomme. Hvert år forårsager vitaminmangel blindhed for cirka en halv million børn, og af dem dør de 70 procent inden for et år.

I september gik en fremtrædende gruppe forskere sammen om at opfordre det videnskabelige samfund til at »stå sammen i resolut modstand mod den voldsomme ødelæggelse af de nødvendige test af værdifulde nye sorter såsom gyldne ris, der har potentiale til at redde millioner af mennesker fra unødige lidelser og død«.

1.000 år gammel disciplin

Der skal dog mere end en lidenskabelig appel til for at løse det grundlæggende problem: den ubegrundede forestilling om, at der skulle bestå en væsensforskel mellem ’genetisk modificerede organismer’ og deres konventionelle modstykker.

Faktum er, at gmo-afgrøder og deres derivater ikke udgør en adskilt og egen ’kategori’ af fødevarer. De er hverken mindre sikre eller mindre ’naturlige’ end andre almindelige fødevarer. At mærke de fødevarer, der er fremstillet med gmo, som nogle har foreslået, er altså udtryk for, at der markeres en forskel på et punkt, hvor en sådan ikke findes.

Mennesker har bedrevet ’genetisk modifikation’ gennem udvælgelse og hybridisering i årtusinder. Avlere benytter rutinemæssigt stråling eller kemiske mutagener på frø til at manipulere en plantes dna og generere nye træk.

Et halvt århundredes flytning af gener fra en art eller slægt til en anden har givet os plantevarieteter – herunder helt almindelige dagligdags sorter af majs, havre, græskar, hvede, solbær, tomater og kartofler – der ikke fandtes før og ikke kunne have udviklet sig selv i naturen. Faktisk er stor set alt, der indgår i europæeres og nordamerikaneres kost – med undtagelse af vilde bær, vildt, vilde svampe og fisk og skaldyr – genetisk forbedret på en eller anden måde.

Ingen dokumenterede skader

Den fjendtlige holdning over for gensplejsede afgrøder savner ethvert grundlag – sandheden er, at ingen tilfælde af skader på mennesker eller forstyrrelser i økosystemerne har kunnet dokumenteres, og at disse afgrøder er de grundigst undersøgte i menneskets historie. Alligevel trives den vrangforestilling, at ’genmanipuleret’ eller ’genmodificeret’ er en meningsfuld klassifikation, der signalerer en eller anden grad af farlighed. Det har ikke blot ført til hærværk mod markforsøg, men også til ødelæggelse af laboratorier og angreb på forskere.

Desuden har gmo-klassifikationer ansporet til uvidenskabelige reguleringsstrategier, der er fuldkommen uforholdsmæssige i forhold til risikoniveauet. Denne modvilje mod moderne molekylære genetiske teknikker har desuden hæmmet den innovation inden for landbrug, som er nødvendig for at reducere belastningen på det naturlige miljø og forbedre den globale fødevaresikkerhed.

Selv om undersøgelse efter undersøgelse – både formelle risikovurderinger og observationer i ’den virkelige verden’ – har bekræftet teknologiens sikkerhed, er den lovgivningsmæssige byrde, som producenter af gmo-afgrøder pålægges, blevet ved med at vokse.

Denne tendens har gjort afprøvning og udvikling af mange nye slags afgrøder med et stort kommercielt og humanitært potentiale økonomisk umulig. Selv om der er lavet overordentlig meget laboratorieforskning i planter, siden de moderne genetiske teknikker blev opfundet i begyndelsen af ​​1970’erne, halter markedsføringen af sådanne produkter bagefter.

Uddør for langsomt

Den diskriminerende behandling af gmo’er gør enorm skade. Mange steder kræves det nu, at placeringen af ​​markforsøg oplyses offentligt, endog med gps-koordinater – en praksis, der letter hærværk. Aktivisterne ødelægger for øvrigt ofte konventionelle afgrøder også, fordi de kan være svære at skelne fra gensplejsede sorter.

I 1936 bemærkede nobelpristageren Max Planck, at videnskabelige innovationer sjældent vinder udbredelse, fordi deres modstandere lader sig overbevise om deres fortræffelighed – snarere spredes de, fordi innovationsmodstanderne »gradvist dør ud«, og næste generation accepterer gennembruddet. Det var tilfældet med vaccinationer og med erkendelsen af, at dna er vores arvemasses ’alfabet’. Det vil i sidste ende også ske med genteknologi.

Beklageligvis vil mange komme til at lide unødigt, før vi når så langt. Som University of California-landbrugsøkonomen David Zilberman og hans kolleger har bemærket, er de fordele, vi kunne have opnået, gået »uopretteligt tabt, fordi tidligere høstudbytter blev lavere, end de ville have været, hvis teknologien var blevet indført«.

Så længe nutidens aktivister og lovgivere fremturer i den vildfarelse, at gmo udgør en særskilt og farlig kategori inden for forskning og produkter, vil gensplejsning ikke kunne forløse sit fulde potentiale. Dette er dårligt nyt for de millioner af fattige mennesker, for hvem genteknologi i landbrug, medicin og miljøvidenskab har meget at tilbyde i form af en sundere og mere sikker fremtid.

Henry I. Miller er fysiker og molekylærbiolog, tilknyttet Stanford University

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Kan neoliberalisterne også finde substitutter for naturen?

Er vi nu ikke ved at komme lidt langt væk fra, at GMO og den konsekvent medfølgende sprøjtning, er fyldt med afledte effekter, som summer sig op til økologiske katastrofer. Tænk på den vold vores daglige liv (formidlet igennem kapitalistisk profit) er mod naturen. Enten må naturen tilpasse sig profitten, eller vi må forsage samme. Hvilken af de to strategier er mon mest lovende i det lange løb?

Niels-Holger Nielsen

Prøv i øvrigt at surfe lidt på Project Syndicate. Det ligner den korporative presses overskudslager.

Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Den økologiske katastrofe er en logisk og forventet konsevens af vælgernes uansvarlige krav om mere velfærd og velstand. GMO, kunstgødning og pesticider har sandsynligvis bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug uden hvilket den totale økologiske katastrofe ville have været en realitet længe inden vi var kommet bare i nærheden af den velfærd og velstand vi har i dag.

Henry Miller er rigtig dygtig, se hvad der har intereseret ham igennem tiden.

After the nuclear meltdown in Fukushima, he argued that exposure to radiation from the disaster could actually provide health benefits.
Does it matter that this same Henry Miller is an ardent proponent of DDT and other toxic pesticides? Does it matter that the “No on Prop 37” ads are primarily funded by pesticide companies, the very same companies that told us DDT and Agent Orange were safe?

Karsten Aaen, Claus Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Aage Dissing

Har du overvejet om ikke Informations valg af netop Henry Miller er et led i hetzen mod GMO og pesticider? I stedet for at bringe indlæg af fornuftige mennesker og lade dem forklare hvorfor de mener at GMO og pesticider er vejen frem mod et økologisk mindre uansvarligt landbrug vælger man bevidst at fokusere på virksomheder og lobbyister hvis eneste interesse er profit.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen

Michael, jeg afviser ikke brugen af kemiske sprøjtemidler til produktion af økologiske fødevarer og det har jeg aldrig gjort. Jeg har heller aldrig kunnet se noget andet fornuftigt formål med udviklingen af disse midler end at de skulle bidrage til at landbruget kunne udvikle sig i en økologisk mindre uansvarlig retning. Mener du ikke at jeg nærer en dyb kærlighed overfor naturen og at det er denne kærlighed, og udelukkende denne kærlighed, der er årsag til at jeg overhovedet har uddannet mig til kemiingeniør?

Michael Kongstad Nielsen

Kære Allan Christensen - det har jeg ingen forudsætninger for at mene noget om, men jeg kan da kun bifalde, hvis du nærer en sådan kærlighed. Men jeg må tillade mig, i dette offentlige forum, at anfægte på det skarpeste du midler, du mener at kunne alliere dig med for at befordre denne kærlighed.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Er det da ikke positivt at det i så høj grad er lykkedes at begrænse de negative konsekvenser af folks krav om mere velfærd og mere velstand? Hvilke forventninger havde I til prisen for de massive krav om højere lønninger, mere velstand og mere velfærd som navnlig venstrefløjen stod for i det forrige århundrede?

Michael Kongstad Nielsen

Nej Allan Christensen, det er ikke lykkedes. Det ser du alle problemerne med klodens nedslidning, rovdrift på råstoffer, energiforbrug og CO2-udledning, alt det vi kæmper imod i den store omstilling. Jeg ved ikke hvilke forventninger, du taler om. Venstrefløjen var ikke de grådige og glubske, de satte andre værdier højere end vellevned og materiel vækst. Velstand og velfærd handlede for venstrefløjen om fordeling, så rigdommene blev fordelt ud over befolkningen, ikke om at tvinge naturen til det yderste. Naturen skulle trives, ikke presses og udmattes, det var kravet fra venstrefløjen, og det er det stadig,

NHN, Overskriften gælder det globale marked, og da vi kan udelukke havvand, samt at det ikke kan tænkes at ferskvand skal fragtes rundt på kloden til brug for vanding, så er der vel kun drikkevand tilbage som investeringsobjekt.

Allan Christensen

Michael og Niels-Holger,

Mit seneste svar er blevet slettet. Jeg beklager at information ikke ønsker at bibringe sine læsere et mere nuanceret og afbalanceret indblik i andres opfattelse af årsagerne til den fremadskridende økologiske katastrofe.

Sider