Kronik

Tidlig indsats er en fordel

Skemalægning og vurdering af førskolebarnets talent eller mangel på samme er en forpligtelse i et samfund, der ikke ønsker at skalte og valte med de humane ressourcer
En børnehave på førstehjælpskursus. Det er ved at gå op for forskere, politikere og store dele af befolkningen, at en tidlig indsats og en række skærpede krav til vore børn og institutionsbærere er nødvendige tiltag for at forsvare det danske velfærdssamfund, skriver kronikøren. Arkiv

En børnehave på førstehjælpskursus. Det er ved at gå op for forskere, politikere og store dele af befolkningen, at en tidlig indsats og en række skærpede krav til vore børn og institutionsbærere er nødvendige tiltag for at forsvare det danske velfærdssamfund, skriver kronikøren. Arkiv

Flemming Krogh

20. januar 2014

KRONIK – Det er nationalstatens opgave at optimere sin befolknings potentialer. Derfor må politik blive biopolitik, der med den italienske filosof Maurizio Lazzaratos ord kan forstås som den strategiske koordinering af magtrelationer rettet mod at få de levende væsener til at producere mere kraft.

Det moderne kategoriske imperativ og menneskesyn lyder: Får du ikke det maksimale ud af dit liv, berøver du fællesskabet værdier. Du skal arbejde 45-50 år på fuld tid i det job, som dine evner rækker til, og som du hurtigst muligt må lære at komme til at bestride. Det underliggende credo er: Det underperformende menneske ødelægger samfundets sammenhængskraft og er en utilgivelig snylter. Det er i statens og præstationssamfundets tjeneste, hvis alle egeninteresserne lægges sammen til en fælles konkurrencekraft.

Derfor må der sættes tidligt ind. Samtiden har fået en til selvophidselse grænsende smag for og udbredt vilje til ’tidlig indsats’. Allerede i vuggestuer og børnehaver må dygtige pædagoger lære at spotte, hvem der bliver fremtidens problembørn. Det er dyrt at overse en kommende taber, der falder under radaren. Ved hjælp af lege-, sprog- og hjernescanninger kan det både testes, om børnene præsterer det alderssvarende og det bedste, de individuelt kan formå. Der må sættes forpligtende standarder for udvikling af de motoriske, kognitive, sociale og sproglige egenskaber, men også implementeres differentieringer, så de kloge børn ikke kommer til at kede sig unødigt. Talentpolitikken begynder allerede i blealderen.

Mini-PISA

Den strategiske og pædagogiske formning af befolkningskroppen tager form i daginstitutionerne. Derfor må pædagogerne efteruddannes, så de ikke blot lærer at håndtere de nyeste test- og måleskemaer og formulere bindende læringsmål. Senest i 2040 vil løbende hjernescanninger blive en naturlig del af børneinstitutionernes hverdag. Vidensspredning, interaktion med konsulenter og specialister og teknologisk oprustning skal der til. Faktuel viden om det, der virker (best practice, what works), evidensbaserede læreprocesser og standardiserede evalueringer skal retlede de erfaringsramte og hidtil helt uvidenskabeligt arbejdende mellemuddannede opdragelsesagenter på gulvniveau. Processerne vil blive fulgt behørigt til dørs af Kommunernes Landsforening, en række ministerier og utallige kommunale DJØF’ere.

Dertil kommer, at det internationalt skal kunne sammenlignes, om de danske børn præsterer bedre eller dårligere end finske, tyske og kinesiske børn. Det allestedsnærværende tandempar professor Niels Egelund fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet og forskningsleder fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Jørgen Søndergaard, og deres internationale kolleger er allerede kommet imponerende langt med at udvikle et testsystem under kodeordet: Mini-Pisa.

At gå vuggestuen om

Formår man ikke at spise pænt uden at fedte med maden, vende sin krop mod en distinkt lyd i naturen og sige »solsort«, når man bliver spurgt, eller at lade et andet barn overtage et eftertragtet stykke legetøj uden at lave en scene, må man gå vuggestuen om. Formår man ikke skrive sit navn på papir i en læselig udgave, at binde snørebånd og at lægge 2 + 2 + 2 + 2 sammen og sige »8«, må man gå børnehaven om. Der må selvfølgelig imødeses en vis kødannelse i de primære læringsinstitutioner; men det er bedre at have omgængere end at sende ufærdige børn videre i systemet. Det går ikke an at kvalitetsforringe læreprocesserne for de mere modne og skoleparate børn. Barnet skal være robust og forandringsparat, når det begynder i 0. klasse.

Jo finere kalibrerede kompetencemålinger af/på det enkelte barn bliver, des færre ressourcer spilder samfundet. Livstiden skal optimeres, ikke fortabes på grund af omveje, uproduktive gøremål eller gå til i fri leg.

Uden en tidlig indlæring af tal, begreber og sprog bliver vi tabere i den globale vidensøkonomi. Japanske, kinesiske og franske børn kommer hurtigere i gang med det væsentlige. Det må overvejes at supplere indførelsen af elevplanen i folkeskolen med en ’plan for mit liv’ i daginstitutionerne. Allerede fra to-tre årsalderen må børnene opfordres til at formulere visioner og opstille drømme om deres kommende voksenliv. Det drejer sig om at tage ejerskab til eget liv, om at blive sit eget livs entreprenør.

Produktivitets- og spildtid

Er der ikke den rette fremdrift i et barn allerede fra en tidlig alder, skylder det i princippet samfundet det antal måneder, som det har forsinket sin udviklingsproces med. Det må det kompensere for i voksenalderen. Lærer det for sent at kunne sige farvel til sine forældre uden at fælde en tåre, at kunne stave til sit navn eller at indgå i fællesskaber på den rette sociale og empatiske facon, må det betale mere i skat eller se frem til at modtage en lavere SU senere i sit voksen- og ungdomsliv.

Til ethvert personnummer knyttes der en algoritme, der løbende opsamler data om individets adfærd, handlinger og almene sundhedstilstand i øvrigt. For en studerende er det f.eks. spildtid at lave frivilligt arbejde; at påbegynde et studium af ren interesse, der ikke ender med at gøre ens arbejdskraft mere værd på markedet; eller at blive gravid. Økonomer i Undervisningsministeriet har beregnet, at hver ungdomsårgang skylder omkring en million spildtidsmåneder til samfundet, ækvivalerende den tid, de unge har fumlet og fjumret rundt uden at gøre det optimale og opportune.

Forpligtelsen til at måle livet

Livet er skønt og dragende, men det også måle- og tælleligt. Heldigvis er det ved at gå op for ikke bare toneangivende forskere og magtfulde politikere, men også for store dele af befolkningen og den brede offentlighed, at en tidlig indsats, en effektiviseret tidsøkonomi og en række skærpede krav til vore børn og institutionsbærere er nødvendige tiltag for at forsvare det danske velfærdssamfund.

Uden en konkurrencekraftig økonomi, ingen pædagogik, ingen forskning og ingen kvalitetsrige børne- og uddannelsesinstitutioner. Økonomen er bestemmende ikke bare i sidste forstand, som marxisterne sagde, men i første forstand. En stærk økonomi er en betingelse for et godt samfund.

I en vidensøkonomi er det pinedød nødvendigt at være kreativ, innovativ og konkurrencedygtig, men også væsentligt at maksimere befolkningens kooperative hjernekraft. Optimeringen af de menneskelige potentialer begynder allerede ved moderbrystet og i vuggen, men kort tid efter kommer samfundets institutioner også i spil. Test og målinger er nødvendige redskaber til at få levende væsener til at producere mere kraft.

I skolesammenhæng er der evidens for, at det er lærerindsatsen, der er den væsentligste faktor bag elevernes vellykkede læringsprocesser. I vuggestuerne og børnehaverne spiller det pædagogiske frontpersonale også førsteviolin; men de skal vide, hvad de gør, og hvordan de kan gøre det, de gør, endnu bedre. Derfor er opstillingen af læringsmål og indfrielsestests uomgængelige redskaber. Med righoldige og retledende svar på 600-700 spørgsmål om hvert enkelt førskolebarns kompetencer og udvikling får beslutningstagerne et uvurderligt datamateriale mellem hænderne. Skemalægningen og vurderingen af barnets talent eller mangel på samme er en forpligtelse i et fornuftsstyret samfund, der ikke ønsker at skalte og valte med de dyrebare humane ressourcer.

Steen Nepper Larsen er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) – Forskningsprogrammet Pædagogisk Samtidsdiagnostik, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Juellund Jensen
  • Ole Sandberg
  • Kim Øverup
  • June Beltoft
  • Mogens Michaelsen
  • John Fredsted
  • Torben Kjeldsen
  • Søren Rehhoff
  • lars abildgaard
  • Torben Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Torsten Jacobsen
  • Steffen Gliese
  • Jan Weis
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
Jesper Juellund Jensen, Ole Sandberg, Kim Øverup, June Beltoft, Mogens Michaelsen, John Fredsted, Torben Kjeldsen, Søren Rehhoff, lars abildgaard, Torben Nielsen, Ejvind Larsen, Torsten Jacobsen, Steffen Gliese, Jan Weis, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Der skal da stadig være et lille hjørne tilbage for undervisningsministeren at arbejde videre med, Lise Lotte.

Ellers risikerer Antorini jo også bare at skulle ud og stå i kø for at blive aktiveret med et 'nyttejob' som hundefækalieopsamler og vejskiltevasker om et par år, når globaliseringen og robotiseringen har overflødiggjort hendes totalt forældede jobfunktion.

June Beltoft, John Fredsted, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Og hvorledes har de nævnte toneangivne kloge hoveder – man altid har kunnet høre hælde vand ud af ørerne - så tænkt sig dette futuristiske fatamorgana realiseret – forhåbentlig ikke med de nuværende underbetalte, underuddannede og til dels ubegavede pædagoger – inkl. den morakkende lille-abc-populationen i DLR – selv om der her bliver smidt efteruddannelsesmilliarder i hovedet på folk, der ikke indtil nu har vist sig professionelle nok til at få alle børn med på uddannelsesvognen i den danske pigeskole …

Hvad siger egentlig FN’s børnekonvention, hvis denne sarkastiske Nepperske fremtidsvision skulle gå hen og stå til troende – stakkels børn …

Steen Nepper Larsen har ellers ikke for vane at skrive noget så mangelfuldt: Hans (i øvrigt klare) artikel mangler fuldstændigt at inddrage de medicinske landvindinger i udviklingen af de kognitive kompetencer.
Staten bør stimulere til videnskabelige, målrettede forsøg med anvendelse af allerede ekssterende 'medicinske specialiteter' og til at den forskningsbaserede internationale medicinalindustri allokerer kapital til udvikling af nye molekyler, der i organiseret samvirke med den af Steen Nepper Larsens skitserede pædagogiske indsats kan forøge hjernekapaciteten markant; Der skal tillige arbejdes med medikamenter, der kan blokere forhindringer i udviklingen. Stoffer som Ritalin kan skal forbedres betydeligt, både kemisk og i anvendelsen.

Steffen Gliese

Tal for dystopien! Vi trænger i den grad til et oprør imod sådanne forestillinger, der er en total misforståelse af menneskelivets rammer. Vi skal standse med at måle det umålelige - men holde politikere og embedsmænd i stramme tøjler, så de ikke finder på den slags narrestreger.

Kim Øverup, June Beltoft, Erik Nissen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Aase Bak-Nielsen

Den artikel må da være en stor grum joke!

Erik Nissen, Torben Nielsen, Mads Bech Madsen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Allerede i vuggestuer og børnehaver må dygtige pædagoger lære at spotte, hvem der bliver fremtidens problembørn.

Sådan har det jo altid været. Pædagogerne har altid kunnnet udpege, ikke alene de børn der har brug for hjælp, men også de familier, der ikke formår at stimulere deres børn alsidigt. ...men når ikke engang Tønder-børnene blev opfanget af systemet over pædagogniveau, hvordan mon så familien med to akademikere i gode job, men absolut ingen tid til deres børn, bliver konfronteret ?

...det sker jo ikke.

Resultatet af SNL's anbefalinger, er at småbørnene opdeles i elite, og så i dem der qua deres 20-30 sidder lange dossiere fra vuggestuen stemples "dur ikke." Værdig til mindsteløn.

Se nu at komme ud i en skovbørnehave og se hvordan småbørn bliver selvsikre og selvstændige og bevidste om egne kompetencer - og lykkelige, hr. Lektor Steen Nepper Larsen.

Hvis SNL's tilgang til småbørn er et udtryk for samfundets plan, så sætter jeg mine børnebørns børneopsparing i lykkepilleproduktionen. Velkommen til konkurrencestaten.

randi christiansen og Aase Bak-Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Den, som kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt ;o)

Til dem, som ikke kender Steen Nepper Larsen i forvejen, men farer i tastaturet, så snart de har læst en overskrift: Gå ind på youtube - der ligger et fint lille interview med "Nepper" om Folkeskolens rejseholds eftersyn.

Det er meget muligt Nepper Larsen er sarkastisk, men det er tendensen og konkurrencestaten ikke.

John Liebach, June Beltoft, randi christiansen, lars abildgaard, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Tænk om man i stedet opdragede børn til demokrati og selvstændighed? - Den nuværende tendens til at børn skal indoktrineres til lydige soldater i konkurrencestatens kamp mod hele verden, er forstemmende.

Når det så er sagt, så er det klart at pædagogerne skal kunne spotte de børn, der ikke får den nødvendige omsorg hjemmefra. Det tror jeg såmænd de nok godt kan i forvejen; de er jo sammen med børnene og forældrene hver dag. Det virkelige problem er ikke pædagogernes evne til at spotte familier med problemer, det er hvad man så efterfølgende gør for disse familier. Vil man gøre noget for at give disse børn en god opvækst, så må man også give familierne al mulig hjælp og støtte.

Med socialpolitikkens afskaffelse til fordel for beskæftigelsespolitikken, med de stadige nedskæringer i velfærden og med den øgede bureaukratisering af systemet, går vi desværre den helt modsatte vej.

John Liebach, randi christiansen, jens rasmussen, lars abildgaard, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Bill Atkins. "Kan man konstatere at sarkasme er en ufarlig måde, at komme uden om konfrontation på?"

Nej - risikoen for at blive blive løbet over ende og trampet ned af bissende gæs er altid til stede. Men den må man leve med, og det tror jeg også "Nepper" kan uden af den grund at behøve at ligge søvnløs om natten og bide negle ved tanken om sin pensionsopsparing.

Grethe, det var jo tydeligvis et retorisk spørgsmål jeg stillede, men da du jo er en ivrig bruger af sarkasme - og derfor føler dig hævet over en god gammeldags meningsudveksling - så forsvarer du helt forventeligt kyllingens nødudgang.

Torben Nielsen

Jeg læste skam artiklen som sarkastisk ironisering over noget umådeligt alvorligt og jeg er i tvivl om hvad jeg skal mene.

Jeg synes at der bør følges op på artiklen. De folk, Søndergaard og kompagni, skal standses.

Personligt har jeg længe ment, at specielt Jørgen Søndergaard fortjenstligt bør hædres på spiret af Århus Domkirke. Så får vi se hvor længe han kan holde fast i en topstilling. Nok ikke længe, for lige nu er der koldt på toppen.

Jeg startede læsningen og opgav videre af ulyst til at læse det sædvanlige, Antorini-lignende ævl. Men overskriften - mini pizza - burde ha´ fanget opmærksomheden.

Grethe Preisler

@Bill Atkins 20.ds. kl. 11.41: "Resultatet af SNL's anbefalinger er, at småbørn opdeles i elite, og så i dem der qua deres 20-30 sider lange dossiere fra vuggestuen stemples "Dur ikke". Værdig til mindsteløn."

Var det også kun retorisk ment?

Er du med andre ord i virkeligheden 100% enig i Steen Nepper Larsens sønderlemmende kritik af Jørgen Søndergaard med fleres seneste konkurrencestats-vuggestue-testsystem-reform?

Jamen det skulle du da bare have sagt med det samme, Bill.

Så var du sluppet for at blive udsat for mine ubehjælpsomme forsøg på at hæve mig over "en god gammeldags meningsudveksling" med dig under anvendelse af "kyllingens nødudgang".

Når der er ønske om forbedringer, lad os så tage skridte helt ud...

...Teste - måle - vurdere - reteste - måle - evaluerer ....af kommende forældre's kompetencer, IQ, arbejdsmoral, psyke, trivsel, sociale kompetencer, læringskompetencer, omstillingsevne/parathed...undersøge dem for arvlige sygdomme der kunne påvirke, ikke fødte børns evner... Måske få en udredning på familie træet før de bliver sluppet løs på lagnet....og et helt uskyldigt individ skabes , ind i en verden, det måske ikke ønsker og se...

Grethe, du skal passe på med at bevæge dig for langt uden for sarkasmens beskyttende tåger, for din logik rækker ikke en meter. Jeg har jo netop læst SNL som ikke sarkastisk. Og at jeg bruger retoriske spørgsmål, som svar på din sarkasme betyder jo ikke at jeg allerede forinden anvender retoriske spørgsmål - Vel?. Gosh.

Grethe Preisler

Skulle vi ikke holde os til emnet, Bill?

Emnet, som er Steen Nepper Larsens kronik i Information om Søren Søndergaard m. fleres konkurrencestats-vuggestue-testsystem-reformplaner.

At du læser kronikken som ikke-sarkastisk, og jeg læser den som netop sarkastisk (ud fra det, jeg på forhånd vidste om SNL's fagpædagogiske oeuvre) er vel egentlig årsagen til, at vi to ikke på forhånd var enige om, hvorvidt det var en god kronik eller en dårlig kronik. Men hvad rager det andre læsere end dig og mig, når det kommer til stykket?

Og tag så bare det sidste ord i denne futile strid om kejserens skæg. Ordet er frit og ordet er hermed dit.

Grethe, jeg synes det er en glimrende kronik, som det ærgre mig lidt, at jeg misforstod - til gengæld tror jeg ikke, at jeg - hvis jeg havde fanget sarkasmen - at jeg så ville have fået luft for mine holdninger. Emnet interesserer mig faktisk en del.

Men jeg vil gerne fastholde din og min diskussion som værende inspirerende for mig, med hensyn til overvejelser om sarkasme fremmer eller hæmmer debatlysten og jeg hælder faktisk til det sidste. Mvh.

Torben Knudsen

(Derfor må politik blive biopolitik, der med den italienske filosof Maurizio Lazzaratos ord kan forstås som den strategiske koordinering af magtrelationer rettet mod at få de levende væsener til at producere mere kraft.)

Helt enig , men:
Jeg mener at midlerne/målene er for svage.
Skal man producere robotter, de 95% der effektivt skaber værdier for de 5% der samler dem, skal man teste fosteret og skille sig af med dem, der ikke får 100 point i testen.
De udskrabede fostre kan anvendes til genmanipulation , hvor det alligevel behøves trods omhyggelig test.

Torben Knudsen

Man må også forvente en udvikling, hvor det bliver muligt at pode æggestokkene hos piger fra de 12 år med DNA profiler, som lagres i æggene og fortæller dem, hvad der forventes af det fødte barn.således at æggene, med et særligt dna kan tage stilling til om de vil lade sig befrugte eller ej, enten fordi de ikke ønsker at komme ind i den verden, der er beskrevet eller fordi de ikke kan leve op til den.
Disse æg vil omgive sig med en skal , hvor det ikke bliver muligt for sædcellen at trænge igennem. Den må videre til de æg, der har forberedt sig og anerkendt betingelserne..
Ved denne udvikling ,bliver man også fri for at rode med fostre i 8 ugers alderen, der er nødvendig for at gennemføre den så forældede test med de 100 points..
Podningen af æggene vil fortsat udvikle sig, så man kan forberede netop den art eller de arter, der er brug for i det effektive samfund.
Alle forestillinger om at gå 0-te om bliver overflødige.

John Liebach, June Beltoft og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Artiklen er en kæmpestor advarsel pakket ind i sarkasme - som man siger > overdrivelse fremmer forståelsen. Vi har som samfund helt klart brug for at formulere en ny vision - den gamle er til rotterne. Og børneopdragelse - det starter med selvindsigt. Vi er på vej til kingdom come, men først skal vi åbenbart gå så gruelig meget igennem, at man må sig forbarme og græmmes

John Liebach, June Beltoft og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Artiklen er en kæmpestor advarsel pakket ind i sarkasme - som man siger > overdrivelse fremmer forståelsen. Vi har som samfund helt klart brug for at formulere en ny vision - den gamle er til rotterne. Og børneopdragelse - det starter med selvindsigt. Vi er på vej til kingdom come, men først skal vi åbenbart gå så gruelig meget igennem, at man må sig forbarme og græmmes

John Christensen

Kender ikke forfatteren til kronikken, og han kender formentlig heller ikke mig.....hmmm

Som så mange andre fik jeg kvalme af indholdet i g.d. kronik, og er lodret uenig i at vi skal den vej.

Om Steen Nepper Larsen, som er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) – Forskningsprogrammet Pædagogisk Samtidsdiagnostik, Aarhus Universitet er sarkastisk, ude på at joke eller ej?

Så udstiller han vel med al ønskelig tydelighed, at "vi" forsker i den slags.Formentlig i ramme alvor!

Hvilket igen giver mig kvalmen tilbage. Tak for kaffe!

Eftertanke:
Forskere bruger mig bekendt hovedparten (i hverfald urimelig lang tid!) af deres tid på at skaffe midler til at forske - og nogen har åbenbart fundet emnet tilstrækkeligt vigtigt at fokusere på - og givet midler dertil.
Hvem kan det mon være?

Gik hatten rundt ved Enhedslistens sidste årsmøde, - næppe!

God dag der ude

John Fredsted

@Grethe og Bill: Jeg er bange for, at jeg ville kunne have misforstået kronikken, hvis ikke jeg først havde læst dagens Frie Ord af Ejvind, hvor han henviser til den. Jeg synes godt, at Steen Nepper et eller andet sted i kronikken kunne have gjort det eksplicit klart, at der er tale om sarkasme. Men måske er jeg bare et lingvistisk underperformende menneske, der burde gå nogle udviklingstrin om :-).

Grethe Preisler

John Fredsted,

Ak nej desværre, John. Det er ikke dig eller Bill Atkins, der er "lingvistisk underperformende", men mig, der er miljøskadet - af for hyppig omgang med journalister i familie og omgangskreds.

En miljøskade som bevirker, at jeg sjældent tager mig af, hvad redaktører og billedredaktører har "pakket varen ind i" i form af overskrift og billedtekst, men går lige til stålet, når det det drejer sig om kronikker og debatindlæg skrevet af andre end dem, der får deres hyre for at anrette og servere "dagens ret i døgnets rejsestald" for læserne.

Hvis man læser overskriften og billedteksten til Steen Nepper Larsens kronik, før man læser hvad manden selv har skrevet, er man lovlig undskyldt i den formodning, at hvert et ord i hans kronik er et knæfald for "Det moderne kategoriske imperativ" at får du ikke det maksimale ud af dit liv, berøver du fællesskabet værdier ... etc.(jf. afsnit 2 i brødteksten)

Det er i hvert fald tilsyneladende, hvad kronikredaktøren og billedtekstforfatteren selv har fået ud af at læse Steen Nepper Larsens kronik, før de sendte den videre til "Sætter Nissen i kælderen".

Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og John Fredsted anbefalede denne kommentar

...SENARIO: SELV OM EN SVINEAVLER VEJER HANS GRISE HVER DAG, TAGER DE JO IKKE PÅ...
(Derfor kan test, målinger og evalueringer af børn kun bruges til af finde ud af hvor de er.)

set udfra min optik, handler det om at vuggestuerne og børnehaverne skal bygge det fundament, der gør børne i stand til at udvikle deres personlige, sociale, sproglige, motoriske og kreative kompetencer. For at disse skal kunne udvikles og styrkes, har børn brug for tryghed, empati, nærvær, samspil med voksne, samspil med andrebørn, relation med voksne og børn. Det er i samspillet mellem andre mennesker børn spejler sig og øver sig i at være individer.
De har brug for læring - erfaring - identitetsdannelse.

Nok har vi brug for individer der har en stor viden, der vil arbejde både hårdt og længe...
Men ønsker vi en arbejdskraft af asociale ensporede individer, der ikke har eller kan bidrage til en arbejdsplads med social trivsel - social kapital?

En lidt pudsig kommentar/holdning af en lektor ved uddannelse og pædagogik (taget udad kontekst): " livstiden skal optimeres, ikke fortabes på grund af omveje, uproduktive gøremål eller GÅ TIL I FRI LEG"
Set ud fra min optik, vælger eller ser SNL, helt bort fra værdien og den læring der sker i netop den frie leg. De sociale kompetencer afprøves, forfines i legen, der forhandles, vælges fra og til til. Pædagogerne tilrettelægger aktiviteter, udfra en faglig og saglig viden, der bunder i en pædagogisk praksis samt teori. Her er det udfra hvor børne er nu (kompentencer). I den fri leg er det her børne "tester" egne og hinandens kompetencer. Vi vil gerne have af de børn der "består" både vuggestuen og børnehaven, er HELE INDIVIDER, og ikke blot nogle der kan 2+2+2+2...men som kan er henholdvis børnehaveparat og skoleparat samt har gode sociale, sproglige, motoriske og personlige kompetencer, så de er godt rustet til den virkelighed de møder fremadrettet.
Nogle gange oplever jeg at div. Forsker m.m. Har mistet forbindelsen virkeligheden verden. En ting er hvad der fungere i teori, i deres små forskerrum og endags besøg i "virkeligheden". Noget andet er det når virkeligheden rammer intentionerne/teorierne...så kommer de til kort.. En tætter forbindelse mellem teori og praksis/virkelighed, vil være på sin plads!!!!

Hvis der er ordentlige ressourcer, økonomi, efteruddannelse af personale i institutionerne, er der god mulighed for at de børn der står foran "eksamen" i både vuggestuerne og børnehaverne, har gode muligheder for at bestå ....til et kompetent individ, der har de kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for at kunne tage sig en uddannelse, ikke blot i arbejdsmæssig forstand men også menneskeligt....

Lad nu børn blive hele individer og ikke kun regnemaskiner..!

@Bill Atkins
Ifht din kommentar vedr. Børn og skovbørnehaver. Selvstændige og selvsikre...ja, men tilbagemeldningen fra mange skoler er, at skovbørnehaver's børn er, at de har svært ved at sidde stille, at kunne fordybe sig ..

Ja jeg ved godt at det bliver en general "konklusion" men måske burde de "rene" skovbørnehaver, fokusere på skoledelen og de forventninger der ligger der.

Og børn fra "rene" børnehaver bliver også selvsikre og selvstændige, men for begge Institutionstyper, handler det om at der er en god stemning, et godt samspil mellem børn og voksne, ressourcerne bliver brugt rigtigt og fokus ligger på det hele individ og dets udvikling af personlige, sociale, motoriske, sproglige og kreative kompetencer..

Grethe Preisler

Man kunne jo også stille det spørgsmål, med hvilken ret (hvilken lovhjemmel) undervisningsministeren og hendes stab af embedsmænd og 'rådgivere' overhovedet blander sig i, hvordan børn under den undervisningspligtige alder skal "undervises".

En ting er, at forældrene ikke kan have børn under den undervisningspligtige alder med på arbejde og derfor må overlade dem i andres varetægt i de af døgnets timer, hvor de selv skal "stå til rådighed for arbejdsmarkedet" for at kunne forsørge dem.

Men indebærer det så også, at opgaven med at lære ungerne at rejse sig op og gå på to ben, slippe sutten og bleen, snøre deres sko, spise med ske og gaffel uden at spilde etc. før de når den skolepligtige alder af 6 år, sorterer under undervisningsministerens ressort?

Eller blander hun sig i virkeligheden - i den bedste mening naturligvis - i noget, som hun passende kunne blande sig uden om og overlade til forældre, dagplejemødre og småbørnspædagoger m.fl. at tale sig til rette med hinanden om?

I det mindste så længe forældrene ikke er fundet så uegnede til at tage vare på deres børn, at de sociale myndigheder har set sig nødsaget til at fjerne dem fra hjemmet og anbringe dem andetsteds under kommunalt tilsyn.

Spændende betragtninger Grethe. Meget enig i din opstilling af problematikken - måske lige bortset fra sætningen: i den bedste mening naturligvis ...for det sker jo af hensyn til erhvervslivet og konkurrencestaten.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det var ikke pænt sagt om undervisningsministeren, Bill Atkins. Undervisningsministeren er jo, når alt kommer til alt, socialdemokrat.

Og som god socialdemokrat anno 2014 tror man naturligvis, ligesom finansminister Bjarne Corydon, at hvad der er godt for aktionærerne i det private erhvervsliv også er godt for lønmodtagerne i den gode gamle danske velfærdsstat, som socialdemokraterne og fagbevægelsen har æren for at have grundlagt.

Det er jo for at redde og fremtidssikre den danske model, at socialdemokraterne gør, hvad de kan, for at føre den up to date og tilpasse den til konkurrencevilkårene på den globale markedsplads i det 21. århundrede.

At du og jeg og flere andre så ikke mener, det er den rigtige medicin, de ordinerer, en anden sag. Men politik er nu engang det muliges kunst, og man kan ikke lave æggekage uden at slå æg i stykker.

også er godt for lønmodtagerne .. men de er jo ikke lønmodtagere ...endnu :-/

Jeg smed engang en banan ind til en brun bjørn og hendes unge i Berlin Zoo. Moren så det øjeblikkeligt og anbragte i ubemærkethed banen på en træstamme, hvorefter hun lod ungen finde den. I det øjeblik troede ungen den var en fri bjørn, der havde været på jagt.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Stig Henriksen

Ungerne skal sgu da ikke bare fjumre rundt i sandkassen uden mål og med. De skal konkurrere på livet løs. Konkurrence er livets salt. Der er masser af hundelorte at samle op, når de går tur. Den der samler flest i en fart får en præmie og sit billede på opslagstavlen - "Månedens lorteunge". Fireårige kan sagtens lære at skifte ble på toårige - "Månedens bleskifter". Der er sikkert mange firmaer som gerne vil udlicitere forskellige småopgaver til børnehaverne - "Månedens klemmesamler". På det område er vi jo sakket langt agterud i forhold til Bangladesh, Indien osv. Derude ved de virkelig, hvordan man undgår at spilde sin barndom på nyttesløs leg. Det skal nytte noget, og det er nyttigt at være nyttig og nyttigheden bærer lønnen i sig selv. Det må de se at lære... og jo før jo bedre!

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Morale: Fool me once shame om you, fool me twice shame on me.

Find et andet parti at stemme på end socialdemokraterne. De Radikale og/eller SF næste gang, du får chancen for at stemme for et "systemskifte". Hvis du ønsker noget bedre for dine børn og børnebørn end den karikatur af et omkalfatret velfærdssamfund, som den nuværende regering har i støbeskeen til dem.

Ellers kan du lige så godt blive på sofaen eller stemme på et af de partier, hvis målsætning er at få Lars Løkke Rasmussen og hans ministerhold tilbage hurtigst muligt, så de selv kan gøre arbejdet færdigt med at realisere Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussens vision om idealsamfundet.

Skuffet? Ikke spor! Bitter? Heller ikke - jeg har ikke stemt på nogen af de partier der sidder med på ministerholdet i Helle Thorning-Schmidts kabinet.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Al opdragelse tager sigte på at gøre børn i stand til at klare sig uden forældrenes hjælp, når de bliver voksne og skal føre samfundet videre. Og alle forældre - i hvert fald så godt som alle - ønsker kun det bedste for deres børn.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken samfundsform, den opdragelse vores børn gøres til genstand for i offentligt regi, sigter på at gøre dem skikkede til at leve i og videreudvikle.

Den gren skal tidligt krøges, som god krog skal blive, sagde de gamle.

Men er det så i virkeligheden det, vi ønsker for vores børn? At de skal 'krøges' fra de ligger i vuggen til at blive lydige undersåtter for medlemmerne af en selvudnævnt "elite", der kan skalte og valte med "produktionsfaktoren human resources" som det passer den. indtil "eliten blandt eliten" finder ud af, at det er mere rentabelt for dem at erstatte "the human resource" med industrielle robotter til at akkumulere al den rigdom og magt, de tragter efter at få adgang til?

Sat på spidsen? Måske - men somme tider er det nødvendigt at sætte tingene op på en høj spids, hvis man vil se dem fra mere end én side.

Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det mest uhyggelige er, at der er folk, der i fuld alvor tager kronikken for gode varer.

Det viser lidt om, hvor ubehageligt et samfund vi lever i: Virkeligheden er blevet så absurd, at det snart ikke længere er til at skelne mellem en objektiv beskrivelse og en satirisk overdrivelse. Politik er blevet en farce i sig selv, det er ikke længere nødvendigt at overdrive for at få sig et billigt grin, se bare på Lars Løkke og hans sko, han er nok landets pt. største stand-up komiker.

Tak til SNL for en sort humoristisk kronik, der udnytter den lille bitte sidste mikroskopiske rest af forskel der stadig findes mellem politik og totalt hul i hovedet.

Til Steen Nepper Larsen. Tak for en underholdende og præcis artikel.
Det er uventet for mig, at så mange ikke umiddelbart forstår Steen Nepper Larsen på grund af hans sarkasme. Det afslører, at der er brug for målbare trinmål i at lægge to og to sammen.

LG Hammer det er nok mest mig du rammer med din kommentar, men vi to kan jo lade analyseevnen komme an på en prøve - selv om du, efter ikke at have tilført debatten indhold i mere end 11 måneder, nok er ude af træning. Problemet er selvfølgelig hvis vi to er enige om alt, men det kan jeg ikke forstille mig er tilfældet efter du melder dig her foraet, kun for at score et enkelt billigt point. Velkommen.

Til Steen Nepper Larsen. Tak for en underholdende og præcis artikel.

Til Bill. Jeg ville ikke såre nogen, og du har da helt klart humor: "Jeg smed engang en banan ind til en brun bjørn og hendes unge i Berlin Zoo. Moren så det øjeblikkeligt og anbragte i ubemærkethed banen på en træstamme, hvorefter hun lod ungen finde den. I det øjeblik troede ungen den var en fri bjørn, der havde været på jagt."

Måske har du aldrig smidt en banan ind til bjørnene, men hvis du har, er det flot, at du ved hvad en bjørneunge tror.

Bjørneungen, stoppede op med et lille sæt. Nærmede sig forsigtigt og da den fik færten ind i næsen, rejste den sig på bagbenene og lod overkroppen falde ned over bananen, mens den greb den mellem tænderne og med små pudsige hop fra side til side, bar den bananen hen forbi moren så hun kunne snuse til den, og give ungen tilladelse til at æde bananen.

Det er besynderligt at nogen tror man finder på sådan en ligegyldig historie - synes du det er lidt pinligt LG Hammer?

Jens Dalsgaard

Min første indskydelse: du tager pis på den omsiggribende kvantificering af alt... Men jeg tror sgu, du mener der.
Din sætning 'Japanske, kinesiske og franske børn kommer hurtigere i gang med det væsentlige.' er et godt grundlag for at diskutere hele præmisen. Hvem definerer, hvad der er væsentligt?