Læserbrev

Vil man tvinge folk på skolebænken?

Debat
24. januar 2014

I en ny analyse finder Kraka og 3F, at hvis man uddanner ufaglærte til faglærte, og de med en vis sandsynlighed finder et job, har det en højere selvfinansieringsgrad end lavere topskat. Jeg mener ikke, det giver meget mening at sammenligne de to alternativer.

I scenariet med lavere topskat tages der udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser, der finder, at lavere topskat medfører, at nogle beskæftigede arbejder flere timer, når deres incitamenter til at arbejde forbedres via en reduktion af marginalskatten. Det øger arbejdsindsatsen og velstanden. Og dermed kommer en del af det tabte skatteprovenu tilbage til statskassen. Ifølge Kraka er der tale om cirka halvdelen.

Når man regner på uddannelse, antager man, at personer pludselig sætter sig på skolebænken nogle år for herefter, med en vis sandsynlighed, at finde sig et job.

Analysen mangler således at angive, hvordan man får ufaglærte til at sætte sig på skolebænken. Vil Kraka og 3F tvinge ufaglærte på skolebænken, eller hvordan vil man få tusindvis af ufaglærte til at uddanne sig? Med andre ord: »Hvad er det, der skal få en 40-årige afskediget ufaglært industriarbejder til, at sætte sig på skolebænken i nogle år?«

Manglende motivation

Hvis man antager, at ’gode hændelser’ indtræffer af sig selv, har rigtig mange hændelser højere selvfinansieringsgrad end lavere topskat.

Eksempelvis har 12 minutters ekstra arbejde om dagen større effekt på BNP end lavere topskat. Problemet handler også om, hvordan man får danskerne til at arbejde 12 minutter ekstra hver dag? De 12 minutter ekstra arbejde var en antagelse om en ’god hændelse’. En hændelse, der ikke indtraf, fordi man ikke leverede tilstrækkelige incitamenter, så folk ønskede at arbejde ekstra.

I analysen antages det, at når man uddanner ufaglærte, øges deres erhvervsdeltagelse. Her kan man være skeptisk over for, om det sker i det omfang, der lægges til grund i analysen.

Man må formode, at de, der ikke har en uddannelse i dag, er mindre motiverede til at tage en uddannelse, og deres gevinst ved at tage en uddannelse heller ikke er lige så høj.

Eksempelvis kan man forestille sig, at nogle ufaglærte har haft nederlag og skuffelser i skolesystemet i deres ungdom.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Mads Lundby Hansens budskab her er....hvad?

Helge Andersen

Lise Lotte Rahbek,

Godt spørgsmål. Alt hvad jeg kan se i det, er at toskattelettelsernes velsignelser er ren videnskab (basta!) og at forfatteren iøvrigt dyrker et par anerkendte fordomme omkring ufaglærtes habitus og situation.
Jeg mener, et uddannelses projekt er da så langt fra en "pludselig" begivenhed, som man overhovedet kan komme. Afskedigelsen er faktisk den ene "pludselige" begivenhed i hans eksempel - og det nævner han ikke med et kvæk.

Jeg tror, vi lige har hørt De Frelstes alfahan trutte i trompeten og kan nu se frem til at ekkoet klinger ud.

Og så fred være med det!

Niels P Sønderskov

Først: Hold nu op med den idiotiske 'skolebænk'! Den er afskaffet for mange år siden og den slags vrøvl medvirker kun til at holde netop de mindst motiverede fra uddannelse.

Dernæst: Formålet med reformerne er kun at få de unge med, som har givet for let op og som sagtens kan gennemføre en uddannelse. Når de kan er det en fordel, men ikke en betingelse for at eksistere. Mange ufaglærte klarer sig fint og har fx lederjobs i servicebranchen. Vi skal ikke overse, at der hvor vi allesammen lærer mest, er på arbejde.