Kronik

Vækstkritikken mangler kapitalismekritik

Moralsk kritik af politikere og erhvervsliv bremser hverken væksthysteriet eller får os væk fra klimaafgrunden. Det er systemet, den er gal med. Skal klimaet reddes, skal den kapitalistiske vækstbaserede produktion erstattes med en demokratisk planlagt cirkulær økonomi
Vi bombarderes med reklamer, som fortæller os, at vi ikke kan leve med det gamle produkt, men skal have det nyeste, smarteste og hurtigste. ’Brug og smid væk’-kulturen er integreret i kapitalismens evindelige jagt på vækst.

Axel Schütt

2. januar 2014

KRONIK – Den store grønne omstilling har fyldt godt i Informations spalter i det seneste år. Det er tiltrængt, for vi bevæger os mod den klimamæssige afgrund, og vi bruger mere end halvanden gang planetens bæredygtige ydeevne. Skal hele verden op på vestlig standard, taler vi om fire-fem planeter. Alligevel sker der ikke noget.

Nogle få begrænser deres eget ressourceforbrug, laver lokale initiativer og efterspørger grønt forbrug. Prisværdigt, men langt fra nok. De fleste har enten resigneret eller nøjes med snakken. Nu må politikerne gøre noget, nu må erhvervslivet omstille sig, lyder det. Men ord følges ikke af handling, selv om snakken har varet længe.

For godt 40 år siden udkom en banebrydende rapport fra den internationale tænketank Romklubben med titlen Grænser for vækst. En rapport, som blev en bibel for miljøforkæmpere globalt, og som viste, hvordan et støt stigende ressourceforbrug på længere sigt truer klodens overlevelse. Grænser for vækst-rapporten skabte en befriende miljøbaseret vækstkritik, som har resulteret i en tænkning, der kan kaldes modvækst: For at kunne leve bæredygtigt, skal væksten ned og det økologiske belastende fodaftryk på kloden skal mindskes.

Problemet er bare, at denne vækstkritik mangler analytisk sans. Det er en banal pointe, at det økologiske fodaftryk er for højt og klimaproblemerne galopperende, men løsningen på problemerne er ikke en moralsk kritik af erhvervslivets, staters og almindelige menneskers adfærd. Løsningen er at grave et spadestik dybere og se på, hvorfor systemet – kapitalismen – skaber disse problemer. Og ikke mindst hvordan det står i vejen for en bæredygtig løsning.

Kapitalister er nemlig ikke onde eller grådige mennesker – de vil det bedste for deres børn og kloden – men som strukturelt system sætter kapitalismen klare grænser for modvækst.

Kapitalismen er en måde at organisere produktionen og samfundet med det formål at frembringe profit og dermed vækst. Er der ikke konstant vækst, er der intet afkast af den private kapital. Og så mister kapitalisten sine penge. Kapitalen ophobes hos dem med det største afkast, som så kan udkonkurrere konkurrenterne. Dermed tvinges kapitalisten til at handle som konkurrenten og netop forfølge et vækstfokus.

Denne mekanisme fører til, at konkurrencen skærpes ubønhørligt, og den fører til større ulighed og koncentreret kapitalmagt hos stadigt større firmaer. Det er dette profit- og vækstfokus, som har enorme systemfejl. Kapitalismen skaber rovdriften på natur, klima, miljø og mennesker, idet den forudsætter væksten i profit enten ved at sælge mere og/eller ved at presse omkostningerne – eksempelvis med underbetalt arbejdskraft, udflagning af arbejdspladser, øget udvinding af råstoffer og manglende hensyn til miljøet.

Verden er en markedsplads

Kapitalismen er også enormt dynamisk. I takt med at konkurrencen øges, markedsgøres nye områder og underlægges jagten på profit, og der bruges enorme summer på at påvirke menneskers bevidsthed i reklamebranchen, hvor mennesker tillægges kunstige behov og reduceres til forbrugere uden fokus på faktiske behov eller bæredygtighed.

Alt dette kan føres tilbage til to ting: Den private ejendomsret over produktionsmidlerne (kapitalen) og markedet. Var det ikke private, som ejede produktionsmidlerne, ville det ikke være deres formuer, som gik til grunde, når de ikke fulgte flokkens blinde jagt på vækst. Og hvis det ikke var markedet, som via den lavest mulige udsalgspris bestemte efterspørgslen og dermed er bestemmende for konkurrencen, ville det ikke sætte profit og væksthensyn over hensynet til miljø og klima. Lige så effektivt markedet er i sin fordeling af ressourcerne, lige så skadeligt er det i sin jagt på profit og konkurrence.

Kapitalismen er i dag global. Hele verden er en markedsplads, hvor der produceres på kryds og handles på tværs. Det nytter derfor ikke noget at tro, at vi kan skabe en bæredygtig kapitalisme lokalt. Hele finansminister Bjarne Corydons (S) konkurrencestat handler om, at Danmark skal optimeres til, at »vores« kapitalister kan banke de andre for ikke at tabe konkurrencen. Og han har ret i, at vi vil tabe den globale konkurrence, hvis ikke vi enten følger trop eller anfægter selve systemet. Velfærdsstaten er med rette truet, miljø- og klimahensyn ligeså.

’Chicken game’

Det er pessimistisk læsning, men det er forklaringen på, at vores politikere handler, som de gør. Det er derfor, at klimadagsordenen er tilsidesat, før den for alvor er kommet i gang. COP-forhandlingerne er mest af alt et chicken game, hvor landene kører i fuld fart mod katastrofen af frygt for at blinke først og tabe den globale kapitalistiske konkurrence. Det er derfor, Socialdemokraterne og SF omfavner forhandlingerne om en handelsunion mellem EU og USA, som vil give erhvervslivet enorm magt, og som vil betyde mere klimabelastende transport af varer over Atlanten. Det er også derfor, at EU’s markedsbaserede CO2-kvotesystem er en farce med så mange kvoter og deraf lave priser, at det ikke virker. Og skulle det en dag virke med stigende kvotepriser, vil det lynhurtigt i den kapitalistiske økonomi udvikle sig til en spekulationsboble på linje med korn og derivater, og EU-landene vil være nødsaget til at afskaffe systemet eller blive de økonomiske tabere i den globale kapitalistiske konkurrence.

Vi kender alle klimaproblemerne. Alligevel sker der ikke noget. Hver gang indlysende sandheder fremføres – såsom, at produktionen skal tilpasses planetens ydeevne, bliver de mødt med det samme svar: Der er intet alternativ. Men det er der. Og det kræver et opgør med den private profitdrevne kapitalisme, som er årsag til problemerne. Når det offentlige kan drive supersygehuse, så kan det også producere varer. Når frygten for at miste sin private formue ikke er bestemmende for produktionen, så vil vi demokratisk kunne styre en bæredygtig lokal produktion. Det vil løse klimaproblemerne, sikre arbejdspladser og give mulighed for omfordeling.

Vi skal have det nyeste

I dag produceres varer ikke til at holde længst muligt eller genbruges mest muligt. Det er der ikke nogen profit i. Tværtimod har de fleste varer en bevidst begrænset levetid, så vi tvinges til at købe nyt og sikre profitten. Og vi bombarderes med reklamer, som fortæller os, at vi ikke kan leve med det gamle produkt, men skal have det nyeste, smarteste og hurtigste. ’Brug og smid væk’-kulturen er integreret i kapitalismens evindelige jagt på vækst.

Men tænk hvis man i stat og kommuner gik i gang med en lokal klimaneutral produktion af fødevarer, tangbaseret biobrændstof, elbiler, industri og så videre. Tænk hvis man erstattede den kapitalistiske vækstbaserede produktion med en demokratisk planlagt cirkulær økonomi, hvor produkterne var baseret på at kunne holde og ellers genbruges. Det må man ikke i dag. Det er markedsforvridning, lyder det. Javel, men hvis hensigten netop er at skabe en modvægt til markedet? Hvis erkendelsen er, at kapitalismens måde at fungere på effektivt stopper nødvendige klimatiltag? Ligesom der er grænser for vækst, så er der også grænser for modvækst og klimaløsninger, og den måske allerstørste begrænsning hedder kapitalisme. Det er systemet, den er gal med. Det bliver vi nødt til at forholde os til.

Jakob Lindblom, medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Larsen
  • morten Hansen
  • Lars Dahl
  • Carsten Søndergaard
  • uffe hellum
  • morten andersen
  • Sup Aya Laya
  • Torben Nielsen
  • Morten Lindblom
  • John Vedsegaard
  • Carsten Svendsen
  • Thomas Meinert Larsen
  • Holger Madsen
  • Eva Bertram
  • Aksel Gasbjerg
  • Niels-Holger Nielsen
  • Per Torbensen
  • Curt Sørensen
  • Jan Weis
  • randi christiansen
  • Torsten Jacobsen
  • Jan Pedersen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Daniel Hansen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Søren Fosberg
  • Dennis Berg
  • Kalle Nielsen
  • Margit Kjeldgaard
  • Claus Jensen
  • Esben Bøgh Sørensen
  • Ole Hilby
  • Pia Qu
  • Morten Lind
  • Trond Meiring
  • Brian Pietersen
  • Rasmus Kongshøj
  • Niels-Simon Larsen
  • Johannes Lund
Henrik Larsen, morten Hansen, Lars Dahl, Carsten Søndergaard, uffe hellum, morten andersen, Sup Aya Laya, Torben Nielsen, Morten Lindblom, John Vedsegaard, Carsten Svendsen, Thomas Meinert Larsen, Holger Madsen, Eva Bertram, Aksel Gasbjerg, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, Curt Sørensen, Jan Weis, randi christiansen, Torsten Jacobsen, Jan Pedersen, Palle Yndal-Olsen, Olav Bo Hessellund, Daniel Hansen, Bo Stefan Nielsen, Søren Fosberg, Dennis Berg, Kalle Nielsen, Margit Kjeldgaard, Claus Jensen, Esben Bøgh Sørensen, Ole Hilby, Pia Qu, Morten Lind, Trond Meiring, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Niels-Simon Larsen og Johannes Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg vil give J.L. ret, så det gælder bare om at komme i gang.
Hvorfor gør vi så ikke det?
Nu er kapitalisten ikke en fremmed undertrykker fra en fremmed planet, men en iblandt os. Der er lidt kapitalist i os alle sammen, ellers var kapitalismen ikke så udbredt, og J.L. har vel gjort op med de sider af ham, der undertrykker andre og udnytter planeten(?).
Selv den mest velargumenterende kommunist har det med at overskride sin taletid, ryge en smøg, se professionel fodbold i TV osv. Kommunismen er verdensforandrende, men mangler siden med personlighedsudvikling. Den, mener man, kommer af sig selv.

Kommunisten mangler noget, men det kommer, når hans kone, kæreste, eller datter begynder at interessere sig for blomstermedicin, giver ham massage og letter smerten i hans ømme ryg, eller han selv går på kursus i kropsterapi – og får kroppen med.

Jakob Lindblom

Hej Niels-Simon, udover at jeg ikke synderligt betragter mig som kommunist (det vil i hvert fald kræve en lang debat om indholdet, som jeg ikke gider her), så har du ret i, at kaptalismen er et system, som er skabt af mennesker og opretholdes af mennesker.

Og lever man under kapitalismen, så kan man ikke bare boykotte den. Man er på godt og ondt en del af systemet, selvom nogle er mere end andre, og det kun er et mindretal, som er egentlige kapitalejere (hvis man ser bort fra pensionsopsparingerne), Det er jo netop derfor, at jeg advokerer for en politisk løsning. Klimaet har ikke råd til, at vi lader være, og her hjælper blomstermedicin og andre Scherfigske besynderligheder ikke, hvis man må tillade sig at referere til hans bog om Idealisterne.

Jeg tror på, at hvis man virkeligt vil det system til livs, så må man tage fat at diskutere hvorfor det er skidt, og hvilke mekanismer helt ned på mikroplanet - det enkelte menneske - der skaber dårligdommene, såsom undertrykkelse og her klimaforandringer. Først når den debat er skabt, så vil alternativerne fremstå desto tydeligere.

Godt nytår!

morten Hansen, Carsten Søndergaard, jens rasmussen, Arne Thomsen, randi christiansen, Bo Stefan Nielsen, Bent Gregersen, Dennis Berg, Esben Bøgh Sørensen, Pia Qu, Morten Lind, Rasmus Kongshøj og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Jakob, jeg gider heller ikke rigtig, og som politiker er du selvfølgelig nødt til at være løsningsorienteret, men jeg vil gerne påpege at med den fantastiske bevægelse der var af socialister i hundrede år, og al den entusiasme de lagde for dagen, og alle de selvopofrelser de lagde i det, så blev "slaget" alligevel tabt. Er der så meget grund til at tro, i denne hjernevaskede tidsalder, at der er mulighed for nogen reel udfordring til kapitalismen?
Er det ikke mere rimeligt at antage at den globale kapitalisme styres af en indre logik som vil medføre sammenbrud på samme måde som med romerriget, blot på en uhyggeligt meget større skala? - som ikke nødvendigvis vil afløses af et socialistisk paradis a la marx, men af en ny middelalder - dark ages som det mere passende hedder på engelsk.

Brian Pietersen

Så kunne man passende starte med computeren vi sidder ved ??...
Man udvikler hele tiden så man skal have ny software som ender op med en ny computer for at kunne se hjemmesider på internettet... er der andre veje??
Staten har tvunget mig til at skulle købe en computer , internet og strømmen dertil.

Hvad med OBS tv der fortæller os alle sammen noget om sund økonomi, er det klogt at tage lån at få opfyldt et ønske her og nu??, eller er det bedre at man sparer op??

Brian Pietersen

man kunne starte med at tænke lidt over at man opfordrer mennesker til at føde flere børn på en overbefolket klode.

Lise Lotte Rahbek

Alt hænger sammen med alt andet.
Der er alt for mange mennesker på kloden.
De alt for mange mennesker klumper sig i stigende grad sammen omkring byerne, fordi industrialisering og moderniteten har gjort det nødvendig for mennesker at få uddannelser og dannelser og fordelene ved at bo tæt (varme, distribution, logistik af alt muligt), hvis de skal klare sig i konkurrencen med andre mennesker.
I konkurrencen med andre mennesker om at være succesrige og tiltrækkende,
vil det ofte gøre det nødvendigt at investere i extra udstyr (tøjstil, boligstil, assecories)
og mange stifter gæld.
Til dette brug er reklamebranchen behjælpelig med at gøre opmærksom på ting, man ikke har brug for, til penge man ikke har, og for at udvise succes i forhold til andre mennesker, som dybest set er ligeglade, da de er mere optagede af deres egen succes og symboler på samme.
Reklamebranchen er på sin side afhængig af, at der hele tiden bliver videreudviklet nye produkter i den private industri, for at de har noget at reklamere med.
Og i industrien er en masse mennesker afhængige af, at deres produktion kan sælges, for ellers mister arbejderne deres jobs og aktionærerne bliver sure og sælger deres aktier, så virksomheden kollapser,
og hvis det sker,
så vil der komme færre penge i statskassen, fordi der så bliver mindre skatteindtægter fra både virksomhed og produktion og reklemebureauer og ansatte alle steder.

Alt er fuldstændig filtret ind i hinanden og umuligt at skille af,
som et garnnøgle, som er blevet leget med at en kat.

Det er derfor vi skal bruge en (mange) diskussion om, hvad det er for et samfund vi ønsker os, og hvor vi vil hen.
For så længe vi bliver ved med at stirre os blind på detaljerne i garnnøglet,
sommer vi ikke ud af stedet.

Michael Madsen, Dan Johannesson, Bob Jensen, John Vedsegaard, Leo Nygaard og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Vi kommer ikke af med kapitalismen - punktum.
Så længe verdens ledere er komplet passive, er kapitalismen tøjlesløs.
Vi er alle underlagt den verden vi nu en gang lever i , og selv om enkelte lever på en sten uden materialistiske selvfølgeligheder, batter det ikke.
Derfor er kronikøren, og med ham andre omstillere, ude i et håbløst mission.
Spørg statsministeren, hvad hun tænker og tror på, når hun prædiker vækst og velfærd.
Lever hun længe nok, bliver hun konen i velfærdsmuddergrøften.

Michael Madsen, Bob Jensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg savner lidt substans i artiklen. Der er intet vi ikke har hørt før, og så rigtig mange gange endda, og det bliver ikke bedre end at politikeren Jakob Lindblom fritager sig selv og sin kaste for eventuelt ansvar. Også i EL breder den såkaldte "realpolitik" sig, og "nødvendighedens politik" anerkendes i stor omfang, man er bare ikke helt enig hvor decimal-kommaet skal placeres i den store social-økonomiske ligning.

Han har sikkert ret i at vi ikke skal forvente at løsningen kommer fra politisk side. Men hvad nytter det så at foreslå at det skal være kommunerne der viser vejen? Også i kommunerne er det politikere der sidder på magten, en meget begrænset magt endda, siden kommunerne er fanget i regeringens økonomiske spændetrøje. Det er bare en anden konsekvens af samme holdning, at "vi ved hvad der skal gøres, men det skal altså være de andre der skal blinke først".

Jeg er bange for at det vi har brug for er nogle meget mere alvorlige øjenåbere end dem vi hidtil har oplevet. Så længe den største del af befolkningen fortsat kan mæske sig dum og overvægtig i udenkøkkens daglige konkurrence om den perfekte grillbøf, så længe er der absolut intet håb.

Hvis jeg tænker tilbage hvordan den økonomiske realitet for lavtlønnede har været i min barndom, så lever vi stadig i ufattelig luksus. Selv i lande som Grækenland, hvor en stor del af befolkningen har mistet alt, er der tilsyneladende stadig lang vej før folk for alvor gør oprør, og i Portugal, Spanien, Italien, selv om over halvdelen af den yngre generation ikke kan finde arbejde, drejer ungdommens bekymringer sig først og fremmest om I-gadgets og apps og Kalvin Klein.

Der er dog en voksende bevægelse af unge mennesker som faktisk forbereder sig på katastrofens nedslag, doomsday preppers, eco-squatters, diaspora'en af Occupy bevægelsen mm. De praktiserer faktisk det som Jakob Lindblom betragter som umulig: de modarbejder kapitalismen og nægter konsekvent at underkaste sig markedskræfterne.

Hertillands er medierne åbenbart enige i at det er bedst at se den anden vej, lade som om disse bevægelser ikke eksisterer, ligesom man ignorerer Sydeuropas massive og stadig voksende sociale problemer, en krudttønde der før eller senere vil blive kritisk.

Det ville måske være klog at huske at Europa faktisk har en historie der er domineret af undertrykkelse, vold og blodige revolutioner, at demokrati har været forsøgt adskillige gange i løbet af de sidste 4000 år, men aldrig har varet længere end et par generationer for så at ende i tyranni og undertrykkelse igen. Vi er godt på vej, skriften på væggen er tydelig for alle der er i stand til at se.

Det er ikke helt usandsynligt at den nuværende periode med fred, broderlighed, lighed og frihed faktisk lækker mod enden og vil vise sig som ikke andet end et kort pusterum.

De der mangler fantasi til at forestille sig hvad der kan være i vente kan jo prøve at streame et par film om 90'ernes borgerkrigene i Sydøst Europa.

Michael Madsen, morten Hansen, Thomas Krogh, John Fredsted, Bob Jensen, Niels Erik Philipsen, Niels Møller Jensen, Eva Bertram, Olav Bo Hessellund, Daniel Hansen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Margit Kjeldgaard

Glimrende når Jakob Lindblom ønsker produktionsinitiativer i kommunerne. Det er jo bl.a. kommunerne, der oplever problemer med arbejdsløse (menneskelige problemer, udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge, boligsikring, osv.), så hvis de kan sælge produkter på markedet eller til sig selv ved at udnytte arbejdskraften - og skabe demokratiske beslutninger omkring produktion af varer og tjenester, er det helt perfekt. Det vil give "unfair" konkurrence for private virksomheder, javel, men private virksomheder har jo heller ikke påtaget sig et ansvar for ledigheden.

Karsten Lieberkind, morten Hansen, Niels Erik Philipsen, Holger Madsen, Eva Bertram, Teresa Næss, Per Torbensen, Arne Thomsen, Brian Pietersen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Jakob Lindblom, prøv lige at lytte til dig selv:

Jeg tror på, at hvis man virkeligt vil det system til livs, så må man tage fat at diskutere hvorfor det er skidt, og hvilke mekanismer helt ned på mikroplanet - det enkelte menneske - der skaber dårligdommene, såsom undertrykkelse og her klimaforandringer. Først når den debat er skabt, så vil alternativerne fremstå desto tydeligere.

Hvor mange hundrede år synes du vi har råd til at bruge på en dybtgående analyse af alle de mange enkelte menneskers mikroplan?

Vi kender altså godt årsagerne til de dilemmaer vi som art har manøvreret og ude i, og vi har kendt dem længe! Et 4-5 tusinde år i det mindste. Historien er kørt i ring i mange omgange, uden at vi har ændret os. Rovdrift på ressourcerne har allerede eksisteret i jæger-stenalderen. At der i dag ikke længere findes mammuter, kæmpe hjorte og sæbelkatte er lige så meget vores fortjeneste som de libysk ceder skove som er blevet fældet for at bygge romerske krigsskibe, Alpernes guld- og sølvreserver er blevet udtømt i middelalderen og de vesteuropæiske kul-lagre var størstendels brændt af allerede i slutningen af 19. århundrede, efter knap 150 år med industrialisering.

Der er intet nyt i de diskussioner du efterlyser. Der er heller intet nyt i menneskedyrets adfærd i katastrofers åsyn: hver for sig og skidt med den næste.

Det er konkurrencestaten i en nøddeskal.

Vi har ikke længere råd til at diskutere, vi må handle! Og ja, jeg selv er for længst begyndt, på min personlige plan, så godt jeg kan magte i en verden der faktisk modarbejder alle bestræbelser på at skabe bæredygtige alternativer.

Er du?

Er du som politiker?

Du kunne for eksempel gøre en indsats for at også folk som ikke har råd til at investere 100.000 ndevis af kroner i solcelle anlæg kan blive mere energi-selvforsynende, at man ikke straffes økonomisk for at indgå i fællesskaber, at fok i sociale boligområder kan bruge deres ledige og uønskede arbejdskraft på at oprette fælleshaver, at der bliver plantet frugttræer på offentlig grund i stedet for japanske pryd kirseblomst, at bæredygtig livsstil bliver et fag i folkeskolen, at ..... der er faktisk ingen grænser for hvor mange gode tiltag vi allerede har fundet frem til.

Vi kender problemet, og vi kender løsningen. Det hjælper rigtig nok ikke at vente på politkere der skal finde de store forkromede alt-i-et løsninger. Vi skal bare i gang med det vi allerede ved og kan, og det er rigeligt.

Så er der tid til diskussion om aftenen, efter arbejdet er gjort, hvis du stadig har overskud.

Michael Madsen, Thomas Krogh, Niels Møller Jensen, Kalle Nielsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jakob Lindblom: Jeg er ikke uenig med dig i at kapitalismen skal afskaffes, og ved de sidste valg har jeg stemt på EL. Problemet er, hvordan den kan blive afskaffet. Først skal der være et ønske om, at det er forkert at sidde på ryggen af de svagere, og det ønske har langt fra alle. Man kan lidt brutalt sige, at vi til daglig har det udmærket med at udnytte de fattigere lande.
Som Bob påpeger, er der ofret umådelige menneskelige ressourcer på at indføre og opretholde socialisme/kommunisme. Hvorfor blev slaget tabt? Man havde jo de bedste intentioner.

Selvfølgelig kan blomstermedicin ikke ændre verden, og jeg bruger også kun ordet polemisk her, men der er en grundskade i socialismen: ”Vi, der ville indføre venligheden, var ikke selv venlige”, sagt af Bertolt Brecht på hans gamle dage. Man kan ikke fordrive ondt med ondt. At gengælde ondt med godt er også forsøgt. Alt er forsøgt. Nu laller vi bare af sted, vel at mærke mod afgrunden. Det er der nogle af os, der ikke vil, og så skal vi til at begynde forfra som naivister. Det er ren til grin, men den tort må man lide. Man bliver nødt til at leve, som om det var muligt at finde gode løsninger.
Når jeg stemmer på EL, er det med den erfaring i bagagen, men nu er Alternativet kommet på banen, og de taler om bæredygtighed allerede fra første linje, og det er nye toner fra himlen eller hvor det nu er fra. EL taler for lavt om det anderledes samfund. Når Alternativet råber højt om det, skal de ikke regne med at komme i Tinget foreløbig. Det passer mig udmærket.

John Fredsted, Bob Jensen og Kalle Nielsen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Filo Butcher siger noget vigtigt:
"De praktiserer faktisk det som Jakob Lindblom betragter som umulig: de modarbejder kapitalismen og nægter konsekvent at underkaste sig markedskræfterne./i>"

Det interessante er nemlig, at store dele af kapitalismen lokalt er svag, fordi den kræver kunder og ofte kræver stor omsætning for opretholde sig selv.
Tag det som en kreativ udfordring - tegn dine kapitalstrømme op og forandr dit liv, så du er sikker på, at du altid støtter de bedste virksomheder.

Formidl dine valg, formidl dine ønsker til forbedring - og husk at Filo Butcher har ret:
Der er mennesker, der praktiserer det, der bliver sagt er umuligt - nægter at underkaste sig markedskræfterne og aktivt modarbejder og dermed former kapitalismen. At praktisere er at vise det mulige - og der ligger en stor fortælling i et højt uddannet samfund med en rimelig basisindkomst og not for profit ligelønsvirksomheder, hvor 'overskud' går til fællesskabets udvikling. Et meget solidarisk, økonomisk lige og konkurrencedygtigt samfund.

Kalle Nielsen

Niels-Simon Larsen
Det er godt udtrykt, hvis man vil indføre lighed, solidaritet, etc. så skal man selv kunne rumme det. Du har også ret i, at EL lige nu presses på deres hvad-er-jeres-alternativ profil - nok primært fordi deres kræfter pga regeringens ulighedsskabende politik bruges på noget der ligner nødhjælpspolitisk tvangsarbejde.

Det er svært at kritisere EL for at kæmpe for de ramte grupper - men du har ret i, at det vil være dejligt, hvis grupper i EL blev frigjort til at arbejde 100% for etablering, støtte og formidling af konkrete omstillingstiltag indenfor en demokratisk socialistisk mulighedsramme.

Lars Dahl, Filo Butcher, Niels-Holger Nielsen, Arne Thomsen, Niels-Simon Larsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Fællesskabets ejendomsret til jorden i bred forstand må være startgrundlaget for al videre tilrettelægning af en reguleret kapitalisme. Alle lande skal være med.
Vi kan starte selv og inspirere andre. Men det vil vi ikke beslutte.
Danskerne har haft det idemæssige tilbud i snart 100 år og der har været positive strømninger, men de er forduftet igen - International Georgisme.
Hvad ALTERNATIVET barsler med, må imødeses med spænding og optimisme.
Vi har før set et budskab fænge i folkedybet. Uden sammenligning i øvrigt - Glistrup udførte kunststykket.

Retsforbundet - nu med undertitlen : Danmarks Bæredygtige Parti - har fremført tankerne fra starten, næsten pr instinkt, uden at være bevidst om hvor aktuel og afgørende politikken ville blive i fremtiden. Grundlaget er ret og frihed. Retfærdighed mellem mennesker. Personlig frihed uden at skade andre.
Hvem, der skader andre, og alle, lige nu, behøver jeg ikke at beskrive. Vi ved det alle, også politikerne. Men alle bevidste herom føler sig bare magtesløse, som overfor et frembrusende tog frem mod mennesket, bundet til skinnerne.

Når jeg i avisen ser billedet af Bill Gates, verdens rigeste mand, hader jeg ham.
Ikke fordi han er rig, men fordi - hvor kommer rigdommen fra og hvor driver hans aktivitet befolkningerne hen. Som blinde får eller lemminger mod havet. Som en ond hypnotisør med udseende af en verdens frelser.
Vi oplever det hver dag, i familen, i omgangskredsen, i samfundet.
Særligt her op til jul.

Lasse Damgaard

-"Skal klimaet reddes, skal den kapitalistiske vækstbaserede produktion erstattes med en demokratisk planlagt cirkulær økonomi"-

To ting.

Klimaet og demokrati

At redde klimaet svare nogenlunde med at bremse jordens rotation om sig selv på den længste dag - så vi ar evig solskin og troppenætter.
det lader sig ikke gøre i en håndevending - desuden er det et fjert intellektuelt stofområde vi som almindelige mennesker ikke kan håndtere eller relatere til i vores daglig dag.
Det opfattes lidt som de her dommedagsprofitere man brugte i middelalderen til at holde folk i kirken og blive ved med at spytte i bøssen.
Så drop at bruge klimaet om rambuk for en eller anden forandringsproces den er ærlig talt for langhåret og kræver for meget polemik.

Tilbage står demokrati.
er er noget mere håndgribeligt for den helt almindelige borger - det er borgernært så at sige. Vi i vores del af verden har det som vores politiske DNA
- Da alle de andre ting er forbundet, og et resultat af skiftende beslutninger i menneskehedens evolution og efterfølgende kreative tilpasning. Var det her Ø skulle forsøge at mobilisere.
Vis en forandring skal kunne flytte så meget på den retning udviklingen har lige nu. Kræver det en bevægelse af demokratisk reformer i den politiske udøvelse.

Hvordan skal man så lige vække hr og fru DK. og få dem til forstå deres nødvendige engagement i det demokratiske forår vi i den grad savner her i Europa ?

Ved at reformere den demokratiske ide og proces.
Reform betyder jo bare tilbage til det oprindelige.
Tilbage til begejstringen over at som et lille ubetydeligt individ, med min nabos samme begejstring - kan stoppe jordens gang over himlen og tilbyde den en anden kurs.

Demokratisk vækkelse må være der Ø skal på banen.
Revolution kan også være alle de små gnister der antænder håbet og modet i det demokratiske menneske.

Jakob Lindblom

Lige en meget kort kommentar mellem to andre gøremål. Allerførst tak for kommentarerne, dernæst, så vil jeg sige til Filo, at jeg bestemt ikke er politiker. Jeg er måske politisk aktiv, men hverken folkevalgt eller lønnet, og jeg gør, hvad jeg kan for dels selv at leve op til idealerne og dels til at arbejde for politiske løsninger.

Men ja, politikerne, som kaste, eller samlebetegnelse, er svære at råbe op, ikke mindst fordi deres interesser er tæt sammenkædet, hvis man tager cventraladdministration og erhvervsliv, Det er samme mennesker med samme uddannelser osv.

Men det skal da ikke forhindre os i at forsøge at tage debatten. Jeg er enig i den, som ovenfor frygter en ny "dark age", men det vil sgu da være pokkers ikke at forsøge at bekæmpe den og ændre verden, inden den ryger helt på røven. Enten kan vi læne os tilbage og være sure foran skærmen, ellers må vi da prøve at råbe hinanden op. Jeg er måske både naiv og idealitisk, men jeg vælger altså det sidste.

Michael Madsen, morten Hansen, Lars Dahl, Carsten Søndergaard, Filo Butcher, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Det viser den nuværende regering og sikkert også den/de kommende:

" Lad os få det store kapitalfonde - helst de amerikanske - på banen. Lad os gøre dem til medindehavere af DONG osv."

Der er da ikke noget galt med f.eks. Goldman. Vel?

Michael Madsen, morten Hansen, Niels Erik Philipsen, Lise Lotte Rahbek, Brian Pietersen, Niels-Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

At anfægte den private ejendomsret til fællesskabets ejendom er et hidtil tabt slag. At anfægte kapitalisternes illegitime hånd-og halsret over produktionsmidlerne og dermed arbejderne er ikke længere noget man taler om i dannede socialistiske kredse som fx Socialdemokraterne. Det er jo revolution, og det nærmer sig jo røveri ved højlys dag - siger de imens de selv stjæler med arme og ben.

Socialisterne har været for svage til at føre deres argumentation for det hensigtsmæssige i samarbejde fremfor inbyrdes konkurrence til dørs - og befolkningerne blev midlertidigt bestukket med fjernsyn, friværdi og frygt
for at miste - så her var heller ikke hjælp at hente, og økonomisk demokrati blev nedstemt.

Nu står befolkningerne alligevel til at miste. Det er godt, at EL melder ud, ar de har fattet Preben Vilhjelms systemkritik > hajer følger deres natur. Nu må de og vi insistere på en køreplan for den grønne omstilling. Det kræver et opgør med den finansielle elite, de som kontrollerer ressourcerne og systemet - og det er som at konfrontere et hovedløst uhyre - selv tidligere socialistiske partier - S SF - er blevet tilintetgjort, har intet at byde ind med her, men underlægger sig uhyret > det markedskonforme demokrati og konkurrencestaten. Tåbeligt og selvødelæggende og vi må sige nej.

morten Hansen, Niels Erik Philipsen, Filo Butcher, Jens Thaarup Nyberg og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Lasse Damgaard
OK til din demokrativinkel, men ...:
"desuden er det [klimaspørgsmålet] et fjert intellektuelt stofområde vi som almindelige mennesker ikke kan håndtere eller relatere til i vores daglig dag."

Øhh - med al respekt, der tror jeg de fleste er bedre til at håndtere og relatere til miljøspørgsmålet end du påstår. Selvfølgelig skal man ikke bruge klimaet som rambuk - det er der jo heller ikke tale om - man forholder sig bare til klimaspørgsmålet og forsøger at finde omstillingsmuligheder til de forandringer der er al god grund til at tro kommer.

Steffen Gliese, Lars Dahl og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og sælger hemmeligt vetoret (med løgnen om at det kun er 19%) over dansk undergrund for småpenge - som fylder hvilket hul i statskassen? Med til at betale lønforhøjelser på 47% i Lars Løkkes klimacirkus ?.

Den DONG historie bør EL bide sig fast i - det er en skandale. Og så brug den til at vise I kan håndtere realpolitik uden at miste integriteten - brug dette bedrag til at vise EL som det ærlige, kloge alternativ til næste valg.

Michael Madsen, morten Hansen, Filo Butcher, Torben Nielsen, Kalle Nielsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og i øvrigt mangler vækstkritikken ikke kapitalismekritik - der er bare ikke rigtig nogen, der hører efter - så godt Jakob at du løfter din røst - bliv ved med det - det har ikke hjulpet siden Marx og de andre socialister, men derfor skal man alligevel aldrig give op.

morten Hansen, Per Torbensen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Randi
"Og i øvrigt mangler vækstkritikken ikke kapitalismekritik - der er bare ikke rigtig nogen, der hører efter"

Det er nu min opfattelse, at der i dag verden rundt er mange der beskæftiger sig med kapitalismekritik - at kritikken har fået ny næring i finanskrisen og vil kunne hente næring og cases der i mange år - og at omstillingsbevægelserne repræsenterer noget forholdsvist nyt i nyere tid ved at være mere selvbevidste og mere klar over, at man blot skal klø på med egne initiativer og derved skabe den nødvendige kritiske masse og lokale gensidigt formidlende netværksstrukturer.

Det interessante er, hvor mange af de højtuddannede, der tilslutter sig tankerne om et lige fremtidssamfund, og lægger deres kræfter ind i omstillingen og den kreative kamp for politisk og aktivistisk at isolere de ringeste, og støtte de til enhver tid bedste, virksomheder og organisationsformer.

Lasse Damgaard

Kalle

Kalle miljødebat er som de gamle overtrosberetninger.

præsten står og postulere det ene efter det andet og bruger anekdoter og metaforer til at anskuelig gøre det hele for en gruppe af mennesker der for det meste tager vejr varsler fra hvad din gamle far og nabo kan diske op med af overleveret "Viden" om vejret.

- Det er hyper kompliceret og der er plads til dommedagsfortællinger og snarlig voldsom død.
Klimadebatten er en hver charlatans drøm - fordi den bygger på de samme prognosemodeller som økonomisk vejrudsigter.

De hellige klimakrigere tager vinklen om undergang
hvor imod de mere konservative tager udgangs punkt i at det ikke er helt beviseligt hvor galt det går og vi kan bare "Udvikle" os ud af problemerne.
- Uanset hvad så er det ikke den enkelte borgers lod at forandre eller kritisk stille spørgsmål til de videnskabelige præmisser.

her er min pointe så -det vil være langt lettere at få en borger til at ændre noget ved at angriber kompleksitetens helt lavpraktisk , nemlig det faktum at man med sin stemme kan ændre tingene relativt hurtigt.
Langt flere mennesker vil kunne se de har en reel mulighed for at bringe mennesket videre - end den til tider meget diffuse og fagligt svære debat om klima og hvad det "Muligt" vil afstedkomme - vi aner det ikke - men vi ved at vores stemme kan have afgørende betydning for hvilke beslutninger der tages i morgen.

Omstillingen handler om beslutninger - beslutninger handler om den demokratiske proces - og den demokratiske proces handler om at mobilisere borgerne.

Min anden pointe er at det er gennem den demokratiske vækkelse forandringen skal komme - og ikke bruge for meget energi på at "Frelse" gennem personlige kæpheste - som den langhårede klimadebat.
Platformen er uanset hvad Demokratisk ide og proces - det er her vi skal starte.
Man ændre ikke så meget ved at råbe "Katastrofe" - andet end fortvivlelse og apati.
Mobilisering handler om at inspirere og udgyde mod til at tage et skidt udover det daglige trommerum.

randi christiansen

Lasse Damgård - før du kan mobilisere nogen, må du forklare, hvad det handler om. Det er ikke nok at få folk i stemmeboksen, hvis de bliver forført til at sætte krydset ved de, som bedrager dem.

Den helt grundlæggende samtale om retten til ressourcerne, og hvorledes de skal administreres, må tages, og her er socialisterne ikke skarpe og vedholdende nok. Senest i deadline forleden hvor Jens Jonathan Steen, analysechef for Cevea, ikke magtede at give Kristoffer Arzrouni tørt på, da han trak det gamle øg om den personlige frihed i manegen.

Gæt engang Kristoffer, du hedder ikke Palle, du er ikke alene i verden og
dine forestillinger, om hvor grænsen mellem personlig frihed og fælles ansvar går, er den rene junglelov. Lige præcist hvilke kriterier lægger du
egentlig til grund for det fælles ansvar? Bare sådan ad hoc vurderinger - når fattigdommen stinker for meget, og hattedamerne er overbebyrdede,
kan fællesskabet træde til? Og indtil da gælder det bare om at komme først - til mølle?

Det er socialister for meget hjertemennesker og æstetikere til at udholde. Den gode 'nyhed' er, at socialister har det gode argument > det fælles bedste, på deres side - de dårlige 'nyheder' at de har været for langsomme til at bruge det, og at modstanderne bruger alle de beskidte trick i bogen.

En skjult udryddelsesagenda af de, som kommer sidst, må mistænkes -

randi christiansen

Lasse Damgård - før du kan mobilisere nogen, må du forklare, hvad det handler om. Det er ikke nok at få folk i stemmeboksen, hvis de bliver forført til at sætte krydset ved de, som bedrager dem.

Den helt grundlæggende samtale om retten til ressourcerne, og hvorledes de skal administreres, må tages, og her er socialisterne ikke skarpe og vedholdende nok. Senest i deadline forleden hvor Jens Jonathan Steen, analysechef for Cevea, ikke magtede at give Kristoffer Arzrouni tørt på, da han trak det gamle øg om den personlige frihed i manegen.

Gæt engang Kristoffer, du hedder ikke Palle, du er ikke alene i verden og
dine forestillinger, om hvor grænsen mellem personlig frihed og fælles ansvar går, er den rene junglelov. Lige præcist hvilke kriterier lægger du
egentlig til grund for det fælles ansvar? Bare sådan ad hoc vurderinger - når fattigdommen stinker for meget, og hattedamerne er overbebyrdede,
kan fællesskabet træde til? Og indtil da gælder det bare om at komme først - til mølle?

Det er socialister for meget hjertemennesker og æstetikere til at udholde. Den gode 'nyhed' er, at socialister har det gode argument > det fælles bedste, på deres side - de dårlige 'nyheder' at de har været for langsomme til at bruge det, og at modstanderne bruger alle de beskidte trick i bogen.

En skjult udryddelsesagenda af de, som kommer sidst, må mistænkes -

Kalle Nielsen

Lasse.
OK - jeg har bare misforstået dig. For mig er miljødebat slet ikke noget om at nogen råber undergang. Miljødebat er for mig noget som tager udgangspunkt i hvad de fleste vil kalde troværdig videnskabelig konsensus, som publiceres løbende via populærvidenskabelige rapporter, artikler, og grafikker direkte fra forskningsmiljøerne.

Jeg er enig i at demokrati skal fylde, også i hverdagslivet mellem valgene. Mobilisering er både en personlig såvel som en social løbende forpligtelse, opgave eller udfordring.

Men vi er lidt uenige om funktionen af den daglige trommerum, hvor mit standpunkt er næsten med dine ord: Mobilisering handler om at inspirere og udgyde mod til at tage skridt i den daglige trommerum.

Lasse Damgaard

Randi
- det handler om at være medbestemmende.

Samtale ? - det er blevet en gang mudderkast mellem to landshold rød vs blå.

Havde dansken været praktiserende og oprigtig tro mod de demokratiske præmisser - ja så var denne kamp for længst stoppet ved at sætte de udygtige beslutningstagere fra bestillingen.

Jeg vil forslå at starter med et demokratisk forår - en genopdagelse af den demokratiske proces og ide.
Vil man have folk til at at tage ansvar for udviklingen - så skal de også se de har en reel indflydelse.
Et opdatering af Grundloven ville være et godt sted at startet. Valgloven et andet
Vil man sætte en stopper for den udbredte levebrødspolitik, kræver det et opgør med den måde politik praktiseres på. samt at borgerne har en reel mulighed for at vælte en regering - gennem et folke veto eller folke mistillidsdagsorden
Som det er nu er det kun statsministeren og folketinget der har muligheden for at fremtvinge et folketingsvalg - det virker fuldstændigt oldnordisk i verdens bedste demokrati - at folket ikke har en grundlovsikret ret til at kræve folketinget afskediget eller kræve en folkeafstemning hvis borgerne mener de har noget at skulle have sagt.

individ vs det kollektive - tja er det ikke to sider af samme mønt ?
Som jeg oplever det er det bare sådan at de to sider ikke helt har erkendt de er uløseligt forbundet og kan ikke skilles af uden det forringer den fulde værdi og det i sidste ende føre til et blodbad.

Andreas Trägårdh

Der findes ganske rigtigt ikke onde mennesker, sådan i almindelighed. Der findes selvfølgelig psykopater og med al deres patologiske ondskab lykkes det dem da også at finde vej til toppen af samfundet.

Men i al mindelig er onde mennesker bare dumme mennesker - de ved ikke hvad de gør. Mange af disse dumme mennesker, de arbejder og investerer derpå deres pensionsopsparinger i projekter og der slipper de så roret. De aner ikke hvad de faktisk har bidraget til af ulykker ud omkring i verden. Krige, økologiske katastrofer og social armod for store befolkningsgrupper ud i verden er ikke utypisk konsekvensen af dumme menneskers manglende interesse i livet. De er kun interesserede i afkastet på i investeringer. De ved ikke engang at afkastet er total fiktivt og at alle der opsparer til deres pension mister penge - ALLE.

Per Torbensen, John Fredsted og randi christiansen anbefalede denne kommentar

"Når det offentlige kan drive supersygehuse, så kan det også producere varer.", skriver Jakob Lindblom - meget overbevisende - synes jeg.

Den såkaldte "kommunalfuldmagt" hindrer ikke i dag kommunerne i at oprette kommunalt ejede aktieselskaber, der fx producerer grøn energi (solcelleparker, vindmøller, biogas af madaffald).

Og mon ikke det også vil være muligt at finansiere dette ved at udstede kommunale folkeaktier til de mennesker, der bor i kommunen og som vil spare op på den måde.

Det overskud, det vil give, kan i dag ikke bruges til at nedsætte kommuneskatten, men det kan bruges til at nedsætte diverse afgifter, som kommunen opkræver.

Det er ikke kommunisme.
Det er ikke en rød og grøn revolution.
Det er blot fællesskab, de fungerer ;-)

Lars Dahl, Carsten Søndergaard, Thomas Krogh, Torben Nielsen, Brian Pietersen, Niels-Simon Larsen, Kalle Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Arne Thomsen

- Er det ikke hvad vi har gjort før ?

Meget af det såkaldte kritisk infrastruktur har været en fælles opgave vi har løst - for så at give det fra os til eksplicitte kapitale fonde og investorer - senest Dong sagen og GS' lukrative indtrædende på dette felt.

Kritisk infrastruktur skal Grundlovsikres så ikke samvittighedsløse politikkere ikke kan formøble hvad generationer har investeret i til fremtidige generationer.
- Her er endnu et godt argument for hvorfor det hele starter med et demokratisk forår

Thomas Krogh, Kalle Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lasse - vi er helt enige, hvad jeg blot påpeger, er det nødvendige arbejde forbundet med at den almindelige vælger indser, hvor egen langsigtede interesse egentlig er. Det er en gammel og stadig ikke afsluttet diskussion imellem socialister og liberalister, nu med neo - og derfor neolib'erne stadig og i stigende omfang kan slippe afsted med deres bedrag. Senest i deadline forleden hvor Kristoffer Arzrouni ikke fik effektivt modspil af Jens Jonathan Steen, som ellers er analysechef for CEntrumVEnstreAnalyse tænketanken, hvis fornemste opgave det er, at modbevise Cepos' jungleideologiske psykopatfantasmer.

Ja, politisk bredde og demokratisk bevidsthed er nødvendig.
I Danmark er socialistforskrækkelsen stor. Gør socialister, som partiet EL, modvækst til et socialistisk projekt, skader man sagen. Bliver de to til pseudonymer i befolkningens hoveder, er den logiske, paradoksale slutning, at EL skader bevægelsen.

For mig er hensigten ikke alene den truende klimakatastrofe ude i fremtiden, men en højere retfærdighed mellem mennesker her og nu, sammen med en erkendelse af, at maksimeret materialisme ikke er vejen til lykken.
Så kan man lige så godt tro på skatten for enden af regnbuen.
Dette kan kun opnås, hvis politikerne går foran befolkningen, og fremlægger ideerne til den brede befolknings afgørelse.
Det vil VI gøre, hvis vi får lov. På trods af en håbløs forældet og udemokratisk valglov.

Og det er besværligt - med en intetsigende nytårstale in mente.

Niels-Holger Nielsen

Bring energisektoren og bankvæsnet under demokratisk kontrol. Så må vi tage den derfra. Jacob Lindblom har ret i, at det kapitalistiske system skal afskaffes. Illusioner om, at kapitalismen kan forenes med biotopernes bæreevne og det store flertal af menneskers interesser er farligt.

Men lige nu har vi forbandet travlt. Vi har 20 år til at afskaffe vores forurening med drivhusgasser. Lad os komme i gang. Kapitalismen vil ikke overleve den kur;-)

Carsten Søndergaard, Aksel Gasbjerg, Brian Pietersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kalle Nielsen

Leo Nygaard
"Gør socialister, som partiet EL, modvækst til et socialistisk projekt, skader man sagen. Bliver de to til pseudonymer i befolkningens hoveder, er den logiske, paradoksale slutning, at EL skader bevægelsen."

Udmærket pointe. Vækst og modvækst er begge eksempler på begreber som alle bruger, men som næsten ingen ved hvad dækker over, hvordan tallene beregnes, eller hvilke elementer der indgår i beregningerne. Hvis fx EL vil bruge vækst eller modvækst i deres politiske argumentation for mere solidaritet, mere fælleseje, mere lighed etc. - så er det vigtigt, at det gøres på en måde, så begreberne udfoldes og konkretiseres på elementniveau. Det er både en opgave og en øvelse.

Lars Dahl, Brian Pietersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Brian - Jeg droppede arbejdsmarkedspensionen og fik firmaets andel i udbetalt løn.
Også den gang var jeg imod socialdemokratismens bestræbelser for at trække pengene op af borgernes lomme. Alle disse statskasser var og er socialisme ind ad bagdøren.

Lars Bjørneboe

Tak til Jakob Lindholm for en god, igangsættende kronik og tak for de mange efterfølgende indlæg. Jeg glædede mig særlig over Filo Butcher (et pseudonym?) og Lasse Damgaard, som har øje både for de historiske erfaringer og den demokratiske udfordring i spørgsmålet om rovdriften på planetens resurser. Og til Niels Simon Larsen for at minde om at de fine formuleringer nemt bliver til mudderkastning. Det kan ingen være interesseret i !
Det historiske er vigtigt, fordi historien også rummer erfaringerne. Kigger man tilbage kan man se at der siden 1.verdenskrig er sket en stille, men støt opbygning af et velfungerende velfærdssamfund, der sætter grænser for kapitalens udfoldelser, ikke blot i Skandinavien, men i Europa og faktisk også i den øvrige verden. Der er stor variation i de løsninger, man arbejder med rundt omkring. Men intentionen er den samme. Denne de små skridts politik er i vores egen tid udstrakt til også at omfatte miljøet, kampen mod forurening af land og vand og jeg opfatter klimadebatten som et tilsvarende arbejde for at mindske luftforureningen. Ingen er delene er lykkedes fuldt ud, meget står stadig tilbage at udrette, men der er skabt et maskineri til at håndtere udfordringerne. Man kan ønske sig en større og hurtigere indsats, men set i bakspejlet er der næppe tvivl om at det virker.
Det fører videre til det politiske eller demokratiske. Jeg har svært ved at se alternativet til det eksisterende repræsentative demokrati og jeg har svært ved at få øje på grundlaget for den latente politiker-lede som løber igennem flere af indlæggene. Det kan da ikke undre nogen, at folkets valgte politiske repræsentanter ligner os alle temmelig meget: ingen er fuldkomne, der er fejl og mangler, ligesom der er fejl og mangler hos os alle. Hvem kaster den første sten? Og alle har vel prøvet at sidde i en forsamling med forskellige holdninger, der skulle forenes i fælles handling, og oplevet hvor svært det er at blive enige og hvor svært det er at fastholde alles engagement i det kompromis der blev resultatet af samtalen. Og at der er nogen der loyalt bakker op om kompromisset, er jo ikke løftebrud eller et forsøg på at lyve, men blot et forsøg på at følge demokratiets spilleregler. Sådan er det og jeg synes vi skal være taknemmelige over at der er nogen der tager et så utaknemmelig (og usikkert!) et job på sig som folkevalgt politiker.
Så vi har maskineriet og vi har de repræsentanter vi selv har valgt og det er så vel dem der skal løse udfordringerne i det tempo som det er muligt at blive enige om? Det kræver lidt tålmodighed og hårdt arbejde, men det er vel så det?

Steffen Gliese og Thomas Meinert Larsen anbefalede denne kommentar
Per Dørup Jensen

Det er egentlig underligt, at Enhedslisten og Information (Jørgen Steen Nielsen) og for den sags skyld, socialistisk orienterede forskere stort set aldrig elaborerer på, endsige beskæftiger sig med alternativet til den globale markedsøkonomi, nemlig en global planøkonomi. Mener de da, ligesom Connie Hedegård, omend implicit, og i strid med alle klimapolitiske erfaringer siden den første FN-klimakonference i Stockholm i 1972, at klimabalancen kan genoprettes inden for tvangsakkumulations- og vækst-kapitalismens rammer?
Og på det seneste har regeringen endda sparet EL´s forslag om en grøn vækstfond på 5 mia. kr. væk - hvilket siger alt om seriøsiteten i regeringens (og oppositionens) grøn-vækst retorik!
I sit udkast til det kommende principprogram opererer EL tillige med nogle naive og tågede forestillinger om, at privatkapitalisme og kollektive ejendomsformer skal eksistere side om side - selvom alle hidtidige forsøg herpå er endt med at de kollektive ejendomsformer er blevet crowded out. Men muligvis kan de sameksistere jævnfør Lenins NEP-politik 1921-28, men det kræver, at den samlede økonomi er underlagt socialistisk styring.
Og når nu EL i principprogrammet påtænker at udskrive, eller kraftigt nedtone revolutionen, hvis essens er den kollektive overtagelse af produktionsmidlerne, er den ged da vist barberet.
Men hvis klimabalancen - efter 42 års fiasko siden Stockholm (og de andre ubalancer) skal genoprettes, synes der ikke at være anden udvej end etablering af en fornuftig global demokratisk planøkonomi - som selvfølgelig vil blive modarbejdet af kapitalen, dens regeringer, medier og ideologiske apparater. Så det er op ad bakke, men sådan er de givne betingelser altså.

Allan Christensen

Per Dørup Jensen

Og på det seneste har regeringen endda sparet EL´s forslag om en grøn vækstfond på 5 mia. kr. væk - hvilket siger alt om seriøsiteten i regeringens (og oppositionens) grøn-vækst retorik!

Eller også siger det noget om seriøsiteten eller manglen på samme i EL's forslag til grøn vækstfond.

Et samfund der forbyder brugen af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

Niels-Holger Nielsen

Per Dørup

Global planøkonomi forekommer mig umiddelbart problematisk, for ikke at sige kontradiktorisk. Er det noget du evt. kunne elaborere på? I øvrigt kan jeg godt tilslutte mig din leninistiske forståelse af overgangen mellem kapitalisme og socialisme. Alt for mange socialister smed Lenin ud med det skidne badevand, da der skulle drages en lære af fortidens fejlslagne forsøg på at gennemføre socialistiske revolutioner. Han forstod dog trods alt at en socialistisk revolution nødvendigvis måtte blive global (i princippet).

Lasse Damgaard

Niels-Simon Larsen.

Hvad bygger vi klimaudfordringen på ?
Algoritmer og prognosebaseret forskning - præcist det samme som gør sig gældende når det handler om at forudsige vejret.
- Men det er bare tilnærmelsesvis vi rammer rigtigt.

Ja vi er blevet lidt bedre til at manipulere lommeregneren og har også udvidet dens regnekraft - men det bliver stadig resultatets tolkning og den måde den formidles på der er afgøre hvad det er vi ser og hvad vi så skal gøre ved det vi ser.
Her ligger den klassiske charlatans store mulighed - variablerne er tilpas store til at der kan fremmanes hvad som helst, en hvilken som helst person efterlyser i sit liv.

- Efter regn kommer sol og efter sol kommer regn - den evige sols gang på himlen behøver man ikke en videnskabsmand til at fortælle en er et faktum - det er en sanselig oplevelse vi alle kan efterprøve.

hvad jeg skriver er hvad jeg oplever - og med den begrænsning jeg har for at gøre dig forstålig skyldes mest min egen utilstrækkelighed.
- Men jeg mener stadig det handler om at reformere den demokratiske beslutningsproces hvis man vil ændre noget som helst.

Stavekontrol og Word ?
- hmm well jeg skriver som jeg gør og udstiller gerne mine menneskelige mangler og udannede maner - selv for et større publikum.
- Det må selv den mest lærde tåle - hvis han da ser sig selv som humanist og verdensmand.
Dette understreger jo bare mudderkastens væsen ligger lige for- selv dem mest ophøjede professor

Kalle Nielsen

Lasse Damgaard
Det er egentlig ærgerligt. Du har et godt synspunkt i forhold til potentialet med at reformere den politiske proces - og så ødelægger du det ved at skrive så verdensfjernt i forhold til klimaspørgsmålet. Lad os lige få det afgjort: Mener du der er en global opvarmning? Mener du den er menneskeskabt? Er der nogle konsekvenser af de forudsagte klimaforandringer, som du mener er forkerte? Mener du, at vi kan afbrænde de restende kendte/forventede fossile ressourcer (kul, olie, naturgas) uden de forudsagte konsekvenser? Lad os få afgjort dit synspunkt.

jan henrik wegener

De kendte eksempler på "politisk styring" eller "plan" peger i stik modsat retning af andre mål end "vækst". De har drejet sig om at forcere væksten i produktion, opnå nye rekorder og overopfyldning af ambitiøse planer.
I Dagens Danmark, uden at sidestille med andre samfund, har målet været og er stadig at give den fuld skrue, og kan de ledende politikere ikke enes om andet (midlerne) så kan de enes om dette mål. Er det endt anderledes har det været højst utilsigtet.

Kalle Nielsen

Per Dørup Jensen
"Og når nu EL i principprogrammet påtænker at udskrive, eller kraftigt nedtone revolutionen, hvis essens er den kollektive overtagelse af produktionsmidlerne, er den ged da vist barberet."

Det at nationalisere pengeskabelse, jord, infrastruktur og udvalgte virksomheder er vel historisk set lige så meget et politisk beslutning som en revolutionær handling. Mig bekendt eksisterer socialistiske nationer uanset det af og til påståes, at dette ikke er muligt grundet globaliseringen. Der er så mange verdensorienterede kommentatorer i tråden - de kan måske hjælpe med eksempler på, at nationalisering af virksomheder og infrastruktur er sket som almindelige politiske beslutninger og ikke ved 'revolution'.

Lasse Damgaard

Kalle

Okay lads os få det afgjort - er jeg en kætter eller en af vores egen :)

Korte nøgtern beskrivelser.

jeg er agnostisk hollist og finder stor glæde i taoismen.

Jo jeg mener global opvarmning er en kendsgerning - og at mennesket med dets adfærd er medvirkende til at påvirke den kemiske sammensætning i atmosfæren, hvilket igen vil påvirker atmosfæren og dermed biosfæren - ingen tvivl om det.
- Men der er intet nyt i det klimaet har ændret sig drastisk før.
Det nye er måske at vi er vidner til at den radikale ændring sker i vores levetid og vi mennesket er en del af komplekset.
- Ved at komplicere en given nødvendig beslutning - bruger du dels megen tid på at bearbejde det komplekse materiale der skal danne grundlag for beslutningen, en beslutning der ikke må have den mindste fejlmargen, da det vil være fatalt.

Min påstand er så - at vi som mennesker ikke helt evner at forudsige med stor præcision hvad fremtiden bringer for den biosfæriske tilstand eller civilisationens udvikling i morgen.

For ikke at blive beskyldt for at kaste med mudder - så er det begrænset hvad lægmand kan håndtere af kompleksitet.
Ikke nok med det - så vanskeliggøres det yderligt af at de lærde højlydt skændes om hvad vi ser og hvad det betyder og dermed hvilken beslutning vi skal tage.

Det friholder os bare ikke for ansvar. Vi er her nu og oplyses vi om faktiske forhold så må vi handle så godt vi kan ud fra de evner og muligheder vi har.

Her vil jeg så gerne have så mange bliver involveret i beslutningen. Så for ikke at afkoble folk fra den meget "Langhåret" debat - så gør det nærværende og få det ned på et plan som lægmand kan håndtere

Kalle Nielsen

Lasse
Tak for svar, det var beroligende :)

Og enig - ingen ved, hvad der præcist sker i fremtiden, og det er begrænset hvor megen kompleksitet og usikkerhed vi som mennesker kan håndtere. Vi har brug for at forenkle situationen - jeg blev bare i tvivl om hvilken forenkling du var kommet frem til.

Og enig i, at vi ikke behøver som lægfolk at diskutere klimascenarier - vi ved, at passerer to graders stigningen, vi ved det kommer til at betyde store udfordringer, vi ved, at man sandsynligvis bliver ved at afbrænde kul, olie og naturgas og det betyder, at scenarierne bliver vildere og endnu mere uforudsigelige. Ny teknologi og hidtil uset politisk sammenhold er jokere i spillet - men ingen tror længere alvorligt på, at vi ikke vil opleve forholdsvis voldsomme vandstandsstigninger og lokale klimaændringer.

Når det er sagt, så har du ret i, at så burde vi nok stoppe diskussionen der og koncentrere os om det vi kan - udvikle demokratiet, skabe flertal og mobilisering for konkrete tiltag der har jorden og fællesskabet som mål.
Vi er sådan set ikke uenige.

Sider