Kommentar

Venstres blinde markedstro

Når Søren Pind vil gøre op med lejeloven, så de almene boliger kan gøres til genstand for spekulation, og huslejepriserne kan slippes løs, bekender han sig til partiets blinde tro på det frie marked. Dermed står han ikke – som Lars Løkke Rasmussen ellers giver udtryk for – alene, men tværtimod helt centralt i Venstres politiske univers
23. januar 2014

Søren Pinds (V) forslag om at afskaffe lejeloven ville betyde, at helt almindelige mennesker ville blive presset ud af de store byer og tvunget til en pendlertilværelse. Det ville også gøre det svært at sikre en overkommelig prismæssig bolig for helt almindelige danskere med lav- og mellemindkomster.

Pinds forslag er skævt, fordi det gør dem, som i forvejen ikke har råd til at købe deres egen bolig, mere udsatte. Fordi det risikerer at gøre vores storbyer til rigmandsghettoer, og fordi det skaber utryghed for almindelige mennesker. Jeg synes ikke markedet skal ikke bestemme, hvem der har mulighed for at bo i byerne. Og jeg vil under ingen omstændigheder deponere vores fremtid i en blind tro på et marked, der har bevist, at det kan løbe amok uden regulering og opsyn.

Ud over at jeg er politisk uenig i Pinds forslag, er det interessant at lægge mærke til hans argumentation. For ifølge Pind er pointen, at markedet skal have lov til at tale. Og her er vi ved kernen af vores politiske uenighed og min anke mod Venstres politiske program.

For det første har Pind et naivt forhold til markedskræfterne, som han gerne vil slippe løs på det boligområde, der er helt afgørende for danskernes tryghed. For det er de samme markedskræfter, som løb løbsk i nullerne og skabte en boligboble, der stadig tynger dansk økonomi.

For det andet er markedet aldrig et mål i sig selv. For mig er målet er altid et bedre samfund – et samfund, der passer på sine svageste, giver alle mulighed for at realisere deres potentiale, og som tør fordele nogle af rigdommene, fordi økonomisk lighed beviseligt skaber mere tilfredse og trygge borgere.

Markedet som mål i sig selv

Venstre har været hurtige til at isolere Pinds forslag, men i virkeligheden er det fint i tråd med Venstres politik, om at markedskræfterne skal slippes løs på så mange områder som muligt. Det kan genfindes både i deres holdning til sundhed og uddannelse, og det står helt centralt i Venstres politiske program. Det er betænkeligt, fordi det vel aldrig er et bestemt styringsredskab, der er bærende for vores politiske visioner og drømme.

Da Venstre ville indføre brugerbetaling på uddannelser, var det tanken, at »når man har selv har betalt for en vare, så strammer man sig ekstra an«. Med andre ord var det vigtigere at få etableret markedslogikken for de studerende end at sikre den lige adgang til uddannelse uanset økonomisk formåen.

Og da partiet selv sad i regering, var det så vigtigt for Lars Løkke, at markedet skulle slippes fri på sundhedsområdet, at han var villig til at overbetale private sundhedsklinikker, så det var ekstra lukrativt at udkonkurrere de offentlige sygehuse. Igen trumfede den blinde tro på jagten efter profit ethvert ønske om, at alle danskere har krav på en ordentlig og hurtig behandling i sundhedsvæsnet.

Markedet skal tæmmes

Selvom de tre eksempler meget præcist viser Venstres ideologiske kærlighed for og tro på, at markedet løser alt, kan alt og er altings mål, er det i partiets politiske program, at det står klarest: »Fri markedsøkonomi er et ubetinget gode – både fordi den mest effektivt kan opfylde menneskers individuelle ønsker og behov og […] giver vækst i såvel materielle som ikke-materielle værdier.« Det er en tro, Venstre blindt holder fast i, selv om historien gang på gang har vist, at det utæmmede og uregulerede marked kan skabe store problemer – lige fra den finansielle krise, vi netop har gennemlevet, og krakket i 1929 til miljøkatastrofer som Bhopal i Indien og et skævvredet sundhedssystem i USA.

I Danmark er det lykkedes at skabe et velfærdssamfund, fordi vi har en veluddannet og sund befolkning, der har indflydelse på sit eget liv og arbejdssituation. Og vi har indrettet et arbejdsmarked, som er båret af gensidig tillid og dygtighed.

Det er lykkedes, fordi vi har turdet underordne markedet vores politiske mål og har reguleret det på en måde, så det ikke har fået lov til at ødelægge vores tryghed og velfærd.

Så i stedet for, at Venstre hele tiden sender nye prøveballoner op for, hvilke områder markedskræfterne skal have lov til at dominere – for derefter at punktere dem, vil jeg opfordre til, at vi tager en åben og ærlig debat om, hvordan samfundet skal se ud i fremtiden. Og for mig er der ingen tvivl.

Velfærdssamfundet og vores fællesskab er målet, og markedet er et middel, der skal være med til at virkeliggøre det.

Ida Auken er miljøminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Miljøminister Ida Auken "vil under ingen omstændigheder deponere vores fremtid i et marked, der har bevist, at det kan løbe amok uden regulering og opsyn".

Udmærket Ida Auken, men en svale gør ingen sommer.

Det her kunne du passende tage en snak med dine egne partikammerater i SF's folketingsgruppe om, før I konfirmerer Mr. Corydons aftale med (guderne må vide hvem) om salg af DONG-aktier. Til en markedsaktør, der har bevist, at den ikke bare kan, men også vil benytte enhver lejlighed fil at "løbe amok uden regulering og opsyn".

Når I har fået styr på det, kan vi altid snakke videre om den lille Pind, der har sat sig på tværs i jeres indre univers med sit "forslag om at afskaffe lejeloven".

Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

For mig er målet er altid et bedre samfund – et samfund, der passer på sine svageste,
Passer på - og hvem er det, der er så svage, at de skal passes på?
Og skulle det så være politikerne, som passer på de svage?
Er det de borgere, som 'ikke har råd til at købe deres egen bolig', som er svage?

Ida Aukens regering har så klokkeklart vist, at de borgere, som ikke har ret mange kræfter eller penge, godt kan blive LIDT svagere, med politisk vilje.
Men det er da sympatisk, at Ifa Auken synes det er ok, at de har et sted at bo, selvom de - hvilket jo sikkert må være lige ubegribeligt for både Søren Pind og Ida Auken, slet ikke har lyst til at stifte gæld for at eje deres bolig.

'passe på de svageste'..
Man kan næsten fornemme det varme bankende hjerte, som under selv de svageste en bolig..