Kommentar

Blandede børn lærer bedst

Vil vi bryde den sociale arv, skal vi have ressourcestærke til at flytte ind i de almennyttige boligområder. Det kræver et opgør med uambitiøse politikere, boligforeningernes hykleri og en projektmagerkultur, der lever af at give velmenende, men ubrugelige sociale kram
5. februar 2014

Politikerne taler om nødvendigheden af at bryde den negative sociale arv. Men de gør ikke det mest oplagte, nemlig at ændre radikalt ved anvisning og fordeling af udsatte borgere i boligområderne. Vi ved, at blandede boligområder styrker social kapital og fremmer social mobilitet. Familier med få ressourcer, der integreres blandt ressource-stærke beboere, klarer sig bedre. Flere børn får uddannelse og bliver selvforsørgende som voks-ne. Det har langsigtede positive økonomiske og sociale konsekvenser.

Desværre fastholder politikerne tilsyneladende, at beboere i de almennyttige boligområder skal bære belastninger og tåle den nedslidningslogik, der har domineret den boligsociale indsats gennem mange år. Det rammer udsatte børnefamilier og er med til at fastholde negativ social arv. Københavns overborgmester, Frank Jensen, lovede i den kommunale valgkamp, at der skulle gøres noget. Han vil ikke have en storby, hvor de sociale problemer tårner sig op i bestemte kvarterer. Derfor er hans mål, at kun 33 procent af beboerne i almennyttigt byggeri må stå uden for arbejdsmarkedet. I dag er grænsen 40 procent.

Men Jensens forslag er næppe tilstrækkeligt vidtrækkende. Nyere forskning viser, at når mere end 20 procent af beboerne i et boligområde er ledige eller på anden måde socialt udsatte, har det konsekvenser for både børn og voksne. Hvorfor skal de almennyttige boligområder bære den belastning? Hvis vi ikke ændrer beboersammensætningen, nedslides de almene boligområder, og de udvikles til boligsociale kampzoner, der efterfølgende tilbydes kvarterløft og velmenende sociale projekter som forsøg på at genetablere social balance og trivsel.

Velmente fadæser

Politikere og boligorganisationer taler meget om den helhedsorienterede boligsociale indsats. Der afsættes mange penge til at styrke det boligsociale arbejde gennem et såkaldt tæt koordineret samarbejde mellem stat, kommune og boligorganisationer.

I årene 2006-2010 har Landsbyggefonden uddelt 2,2 milliarder kroner alene til boligsociale indsatser og huslejestøtte med henblik på at mindske risikoen for ghettoisering i socialt udsatte boligområder. For få år siden var det Tingbjerg, der skulle løftes med en social helhedsplan. I Mjølnerparken er der brugt 250 millioner kroner, svarende til 447.000 kroner pr. lejlighed, uden at det har hjulpet.

Nu har Borgerrepræsentationen bevilliget yderligere 67 millioner kroner til kvarterløft samme sted. Med imponerende stædighed og manglende erkendelse gentager vi de samme boligsociale fadæser år efter år. Det er hverken økonomisk rentabelt eller socialt bæredygtigt. Hvis der var tale om en privat virksomhed med de resultater, ville bestyrelsen for længst have nedlagt eller omlagt produktionen.

Belastningerne i mange udsatte boligområder er store, og nedslidningslogikken har skabt en industri, hvor velmenende socialpædagoger og projektmagere kommer løbende med sociale favntag og projektmidler til genopretning og kompensation. Problemet er, at resultaterne udebliver. Det simple spørgsmål, som beboere i det almennyttige tålmodigt må blive ved med at stille, er: Hvorfor skal det almennyttige bære så mange belastninger? Er der ikke bedre måder at fordele belastede familier i byen på, så vi undgår socialt opsplittede byer?

Desværre er der ingen hjælp at hente hos boligorganisationerne, som plejer egne interesser i samspil med kommune og stat ved at medvirke til en industri, der fastholder mange familier i vanskelige situationer og mange børn i vanskelige opvækstvilkår. Flere politikere i København har tilkendegivet, at de vil se på mulighederne for at ændre anvisningsprincipperne og for at udleje fleksibelt i den almennyttige boligsektor.

Og der er allerede nu et godt grundlag for at diskutere en bedre fordeling af svage og udsatte beboere i flere ressourcestærke områder og bebyggelser – herunder andelsforeninger og de boliger, som pensionskasser og fagforeninger råder over. Almennyttige boliger finansieres ved 30-årige lån. Når lånene er indfriet, betaler beboerne fortsat mange penge ind til Landsbyggefonden, fordi huslejen ikke sættes ned.

Almene andelsbeviser

Nogle af de mange penge kunne bruges til at indføre andelsbeviser for beboerne i det almennyttige. Almene andelsbeviser med nedsat husleje kunne være en måde at motivere og tilgodese beboere, der aktivt passer på lejlighederne og boligområderne og bliver boende gennem længere tid. Andelsbeviserne kunne følge beboerne, så længe de bor i almennyttigt byggeri, og dermed ville de være stillet mere lige med andelshavere og boligejere, hvis udgifter falder, når deres lån er indfriet.

En sidegevinst ved almene andelsbeviser kunne være besparelser i boligsikring og boligydelse, der gives til folk med små indkomster og for høje huslejer. Mere end 540.000 husstande i Danmark modtog i 2011 boligstøtte, som samlet udgør godt en milliard kroner. Boligsel- skaberne taler ofte om deres engagement i arbejdet med socialt udsatte områder. De fortæller, hvordan det boligsociale arbejde integreres i den almindelige ejendomsdrift, og hvordan de søger indflydelse på den boligsociale politik igennem kontakter til det politiske system.

Men det er vigtigt at huske på, at de gennem årtier har været med til at konsolidere den nuværende praksis. Det tjener de mange penge på, og det ser ud til, at de ikke for alvor er interesseret i at ændre afgørende ved forholdene. Lad os i stedet gøre noget, der virker. Målet må være, at de almennyttige boligområder hviler i sig selv. Almene andelsbeviser og en bedre fordeling af udsatte borgere kan skabe afgørende forandringer.

John Steen Johansen er psykolog, adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol og formand for Bellahøj l og ll, SAB

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu