Læsetid 4 min.

Jeg er ikke din brune ven

Som adopteret skal man konstant forklare sin farve. Det har jeg hidtil slået hen. Men nu, hvor jeg er gravid, ærgrer det mig, at min søns identitet i omverdenens øjne først og fremmest er brun. For jeg tror og håber, at det vil være det mindst interessante ved ham
15. februar 2014

Siden 1970’erne er mere end 20.000 adoptivbørn kommet til Danmark. De er opvokset i danske familier, med forskellige danske værdier og med mere eller mindre indgående kendskab til deres racemæssige herkomst. Jeg bruger ordet race frem for etnicitet, i det der i udtrykket ’etnisk oprindelse’ ligger en tilknytning, der efter min opfattelse langt overstiger den tilknytning, de fleste adopterede har.

En ting, der gang på gang overrasker mig, er den latente og ubevidste racisme, jeg som adopteret oplever, når folk med en besynderlig lettelse siger »nåh, så er du jo ikke indvandrer.«

Eller som en meget veluddannet dame, som tilmed havde arbejdet for DANIDA, sagde til mig ved et middagsselskab i restauranten på den amerikanske ambassade:

»Du er jo en af os.«

Når man er adopteret får man et helt særligt indblik i den komplekse og ofte usynlige racisme, som bliver den næste store udfordring, vi skal overvinde sammen i et i stigende grad multfarvet land.

Små brune er så søde

Når nogen siger, at jeg ’er en af os’, er det velment – det tvivler jeg ikke på, men det underliggende er også, at det er den hvide dansker, der bestemmer, hvem der er ’en af os.’ Og når folk er lettede over at få at vide, at jeg er adopteret, opfatter jeg, at folk ikke reelt er interesserede i muligheden for, at min historie kunne være mere end det. Det er faktisk ikke noget, jeg tænker så meget over til hverdag. Det er måske, fordi der er så mange ting ved vores natur, samfund og kulturliv, jeg værdsætter. Måske er det fordi, jeg er ph.d.-studerende og arbejder i en international og ekstremt meritokratisk verden. Men i forbindelse med at min kæreste og jeg skal have et barn, er det alligevel noget, jeg har fået anledning til at overveje. For det første folk siger, når vi fortæller dem, at vi skal have en lille dreng, er ofte:

»Åh, en lille brun én, de er så søde.«

Eller som en kær veninde sagde, da vi havde været til scanning:

»Det er ærgerligt, man ikke kan se farven.«

Ja, han bliver måske brun, måske bliver han høj, og hvis han arver sin fars tæft for tal og musik måske ingeniør eller komponist, sin mors glæde ved kunst og litteratur måske dramatiker, måske bliver han skorstensfejer eller jurist. Vi ved det ikke, men det undrer mig, at min søns identitet allerede før hans fødsel i andres øjne først og fremmest er brun, for jeg tror og håber, at det vil være det mindst interessante ved ham.

Jeg kommer fra Aarhus

Som adopteret skal man konstant fortælle folk, hvor man kommer fra. Mange gør krav på at placere én geografisk, og man modtager slet skjulte hentydninger som: »Wow, hvor taler du flot dansk«. Det er ment som et kompliment. Jeg tænker: »Jo tak, det har jeg også talt i 27 år«.

Jeg fortæller gerne de fleste, at jeg er adopteret fra Indien; det er hverken noget, jeg skammer mig over eller er særlig stolt af. Det er jeg bare. Men når jeg skriver ’de fleste’, er det, fordi jeg de seneste år har opereret med det kriterium, at når du spørger, hvor jeg kommer fra, før du spørger om mit navn, bør du være forberedt på svaret »Aarhus« med så meget jysk accent, som mine snart 10 år i København nu tillader.

Spørger du mig på et tidspunkt, hvor vi har en reel dialog, vil du finde ud af, at nok er jeg født i Indien og blev adopteret af danske forældre som et-årig, men jeg har boet syv år i Spanien, fem i en lille landsby på Mols, fem i Singapore, og som voksen har jeg tilbragt snart 10 år i Købehavn med udlandsophold i USA, Chile og senest Storbritannien. Og jeg vil selvfølgelig gerne høre, hvor er du fra?

Skal jo ikke være nærtagende

Det er svært at konfrontere det underliggende uden at ødelægge den gode stemning, men vi bliver nødt til at mande os op til udfordringen. Vi er nødt til at stå ved, at selv i de mest højt-uddannede, velmenende, venstreorienterede sammenhænge lurer bæstet – situationen, hvor nogen skal retfærdiggøre, hvorfor de er her.

Eller endnu værre: Situationen, hvor noget ekstremt racistisk bliver sagt, fordi det tager formen som en joke, og man jo ikke skal være nærtagende. Disse situationer bliver ofte maskeret med smil, men de er hæmmende, og vi er nødt til at finde på bedre måder at være sammen på. Vi bliver nødt til at anerkende, at disse situationer privilegerer den, som ikke skal forklare sin farve eller sine gode sprogkundskaber.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har alle svarene. Det er jo ikke fordi, jeg synes, vi ikke skal tale om race, og hvad det betyder i Danmark anno 2014. Men jeg synes også, at en samtale om emnet kræver, at vi allerede er i gang med en reel og nærværende dialog. Man kan ikke bare kræve at få at vide i skyndingen, hvorfor nogen er farvet uden at give noget af sig selv. Og at sige, at min lille søn bliver sød, fordi han er brun, forbigår enhver forældres ønske om, at deres børn skal kommes i møde som den, de er eller er ved at blive.

For som Lars Løkke Rasmussen (uden at der deri skal læses nogen politisk tilkendegivelse) så sigende sagde under sidste folketingsvalg: »Alle børn er søde.«

Siden 1970’erne er mere end 20.000 adoptivbørn kommet til Danmark. Mange af os har, er ved eller vil i fremtiden stifte familie med den mere udbredte hvide dansker. Jeg håber ikke, at vores børn konstant skal legitimere deres farve eller flotte sprog, og jeg håber, vi i stigende grad forstår at imødekomme den kompleksitet, der hører med til et mere multifarvet Danmark. I nogle sammenhænge kan det måske siges så simpelt som: Jeg er din ven, jeg er ikke din brune ven.

Ida Lunde Jørgensen er ph.d.-studerende og kommende mor

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Simone Bærentzen
    Simone Bærentzen
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Filo Butcher
    Filo Butcher
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
  • Brugerbillede for Kim Young Min  Stigsen
    Kim Young Min Stigsen
  • Brugerbillede for Maiken Thomsen
    Maiken Thomsen
  • Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
    Troels Ken Pedersen
  • Brugerbillede for Poul Eriksen
    Poul Eriksen
  • Brugerbillede for Inger Sundsvald
    Inger Sundsvald
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
Simone Bærentzen, Marianne Rasmussen, Filo Butcher, Henrik Brøndum, Britta Hansen, Kim Young Min Stigsen , Maiken Thomsen, Troels Ken Pedersen, Poul Eriksen, Inger Sundsvald og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Rigtig god beskrivelse af hvor enerverende det må være hele tiden st skulle forholde sig til sit udseende.

Marianne Rasmussen, Maj-Britt Kent Hansen og Maiken Thomsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Young Min  Stigsen
Kim Young Min Stigsen

Jeg kan som adopteret nemt tilslutte mig den umiddelbare indignation over at risikere at blive slået i hardkorn med "dem" - om ønsket om at blive fuldt ud accepteret og anerkendt i den "hvide raceflok. Det samme kunne jeg sikkert også sige i forhold til mine børn, med brune øjne. Det er et emne som til stadighed dukker op, og hurtig er, eller kan blive et tema, emne til diskussion og debat når flere adopterede mødes i forskellige sammenhænge.

Når jeg så tænker lidt mere over det, både som menneske og som adopteret, får jeg tanken om vi, os gruppen af adopterede, egentlig så er meget bedre end dem vi ellers gerne ynder at skælde ud for implicit og eksplicit racisme, siden vi, eller nogle af os har et synligt behov for at tydeliggøre at vi ikke er en af "dem" men burde regnes med som en af "jeres" - hvis en af jeres skal opfattes som en af de hvide.

Selvfølgelig kan jeg ikke forvente i den globale tidsalder at med mit udseende at alle eksplicit er med på at jeg er "en af jeres" - selvfølgelig er jeg med på at jeg vil kunne indgå i kategorien: tilhørsforhold-spørgsmålstegn, fordomme, u-lyst, u-ønsket. Det gælder for mig, som det gælder for de fleste af dem som artiklens forfatter kalder for "brune ven".

Dansk Folkeparti, og dem der ideologisk set er på linie med dem, uanset hvad parti etikketten elles måtte foreskrive, ønsker tilgengæld gerne at bruge alle muligheder for at skubbe, og øge kløften, og forskellen mellem "dem og os", og kan "os" adopterede være et redskab for deres mål, kan du være sikker på at de ikke skyer midler for at bruge det.

Jeg er 4/4 kvart total ligeglad med hvad farve, race, etnicitet, tilhørsforhold du har, som jeg møder i min opgang, på gaden, bussen, butikken, på fodboldstadion, - du er et menneske der kan bringe mig glæde, pisse mig af, og sikkert ditto! - du bor her, spiser her, sover her, og måske dør du også her. Ind imellem alt det laver du sikkert en hel masse "gøgl og geil", og ditto, som det menneske vi nu engang er.

Er vi i grunden så virkelig SÅ meget forskellige?

Ivan Gullev, Inger Sundsvald, Troels Just og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvor i Jylland kommer du fra spørger de fleste mig om og jeg spørger ofte mennesker der taler med accent hvor de kommer fra eller hvor de har deres rødder. Hvad enten accenten er fynsk, jysk eller tysk. Er det fornærmende ? Hvor ømskindet kan en phd-studerende være. Andre er ophidsede over at man spørger om hvad de laver. Snart er gårsdagens vejr vel det eneste man næsten uden risiko kan tale om. Vi har alle problemer, jeg kan kun håbe at skribenten ikke får nogle er større end dem hun nævner, for så får hun en let gang på jorden.

Alexander Carolinus, Henrik Brøndum, Carsten Mortensen, Vibeke Rasmussen, Else Marie Arevad og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jeg vil tro at det er mindre belastende at skulle forholde sig til sin dialekt end til sin hudfarve. En fynbo er ofte ret stolt af sin dialekt, og ønsker ikke at forandre den.

Marianne Rasmussen, christel gruner-olesen, Maj-Britt Kent Hansen, Jesper Wendt og Kim Young Min Stigsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Mens jeg synes, at jens peter hansen skøjter for overfladisk og nemt hen over problematikken og kun ser den ud fra sin egen vinkel (af den, der tydeligvis hører til, både af udseende og af sprog, der tillader sig, at udspørge alle og enhver med afvigende tegn om deres herkomst), så er jeg faktisk selv lidt splittet.

For det første har jeg stor respekt og forståelse for problematikken, som jeg, der af mit ydre ikke skiller mig ud af de indfødte i landet, nemt kan tænke mig ind i: jeg taler med accent. Den bliver tit betegnet som 'charmerende', og jeg kan more mig over folks gætterier omkring min herkomst (alt mellem Island, Norge, Sønderjylland og Bornholm. En gang i mellem er der pletskud: Tyskland).

Efter at have boet her i over halvdelen af mit liv (og det er det nærmeste, folk generelt får at vide), beroliger folk mig med, at 'man jo godt kan forstå, hvad du siger', at 'du taler da flot dansk', m.v. Til tider får jeg den rædselstanke, at selv mine medbeboere på et evt. alderdomshjem en dag i den fjerne fremtid stadig vil spørge mig: Hvor kommer du fra?

Det er umuligt, at høre til og snakke i øjenhøjde, hvis man midt i en samtale bliver undervist om, at 'hund' ikke udtales 'hunD' men 'hun..' el.lign. Jeg bliver til skoleelev uden at have bedt om det, du bliver min selverklærede lærer.

Når jeg alligevel er lidt splittet om det, med at spørge folk om deres herkomst eller rødder, så er det, fordi jeg selv har taget mig i at gøre det samme. Jeg er interesseret, kald det nysgerrig, vil gerne vide, hvor nogen har sin baggrund. Jeg synes, det er spændende, måske at have mere i bagagen end blot en dansk baggrund (og er måske af den grund lidt 'omvendt racistisk?). Måske føler jeg mig også umiddelbart nærmere et menneske, der åbenlyst kommer andetsteds fra end lige DK...

Måske ligger opgaven i, ikke at skelne mellem 'os' og 'dem'. Men at erkende, at 'vi' er alle sammen 'os', blot med en enkelt rod eller to i enten Jylland, Europa eller andet sted i verden.

PS: Forleden kom jeg også lidt galt af sted, da jeg spurgte min kiosk-ejer ved navn Aziz (der i øvrigt altid taler gebrokkent tysk til mig, fordi HAN allerede for længst havde spurgt mig om min herkomst), i et forsøg, at variere lidt på min spørgemåde, hvilket modersmål han havde. 'Dansk' svarede han tørt. 'Jeg lærte først pashtun fra jeg var 7 år gammel.' Så meget om det, altså.

Marianne Rasmussen, christel gruner-olesen, Karsten Aaen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Kunne det ikke vendes til noget positivt, at andre er interesserede i ens baggrund og historie?
Er sund nysgerrighed altid det samme som utidig snagen?

Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Ja, Inger Sundsvald, det tror jeg også! Et hvid menneske af anden herkomst en DK skal trods alt først åbne munden for at blive 'afsløret'.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Og en gang til , Britta. Det du gør er jo nøjagtig hvad jeg og mange andre gør. Hvad fanden bilder du dig ind. Skulle jeg specielt spørge fol med afvigende sprog om deres herkomst ?? Det er ligesom mit udseende noget du gætter på, og hvem er det så lige der har alle fordommene ?

Brugerbillede for Britta Hansen

Jens Peter Hansen: 1. du har ret - pga. dit navn og fortælling om jysk dialekt konkluderede jeg på dit udseende. Undskyld.
2. måske er mit dansk alligevel ikke godt nok, og min selvkritiske adgangsvinkel kom ikke nok til udtryk (eller er gået dig forbi af andre årsager).
3. frabeder jeg mig, at du 'råber' ad mig.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Tak i lige måde Britt Hansen fra én:
der tillader sig, at udspørge alle og enhver med afvigende tegn om deres herkomst. Ja det skriver du.
Jeg udspørger ved grød ikke alle og enhver.
Hvad jeg temmelig afdæmpet forsøgte at skrive var at i det man i almindelig dansk samtaleteknik med et engelsk udtryk kalder small talk, ofte kan snakke om hvor man kommer fra som en indledning til en mere eller mindre interessant samtale. En der i København taler fynsk har formentlig flyttet sig og allerede her måske kan fortælle noget interessant.
Men jeg forstår at jeg skal holde min mund. For jeg er hvid, jyde og derfor ikke berettiget til at udtale mig. Hudfarven har jeg fået påklistret af en tysker der nok ved hvordan en jysktalende person ser ud. Egentlig troede jeg at det var Idas pointe at det netop var irriterende at det var hudfarven der bestemte og ikke fx ens sprog.
Jeg vil dog stadig mene at problemet for en phd-studerende må være til at overse.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Så blev du nok overrasket Inger Sundsvald. For fordomme har du jo heldigvis ikke. Jeg har på trods af min jyskhed undervist i københavnske skoler, hvor jeg blev kaldt jysker, dog ikke så meget de sidste 20 år da børn fra familier fra alle mulige lande befolkede skolen. Jeg syntes i øvrigt det var skægt når børn med tydelig accent grinede af de arkejyske udtryk jeg en gang i mellem fyrede af. Jeg har naturligvis aldrig irettesat en samtalepartner for at tale dansk med accent, men hidser mig gerne op over at journalister på DR ikke kan hitte ud af hans og sin og ligge og lægge. Mange af eleverne tog i deres sommerferie til deres forældres hjemlande. Det snakkede vi faktisk en del om. Jeg forstår at det er grænseoverskridende. De børn der var adopterede tog almindeligvis bare til Italien på camping og til Jylland for der at se resten af familien. Jo jeg forstår godt at det er irriterende at blive bedømt på sit udseende, men det er jo heller ikke noget man hele tiden bliver. Mon ikke en overvægtig, ufaglært lollik har lidt flere problemer end en phd-studerende succes med udenlandske rødder.

Søren List, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen
Helge Rasmussen

Hvorfor kalder vi os hvide mennesker når vi bevisligt er lyserøde - og dermed "farvede", lige som alle andre mennesker?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Jow, jeg opdager også ind imellem at jeg har noget der godt kunne være fordomme. Det tror jeg vi alle har mere eller mindre, og det er rigtig udmærket at blive gjort opmærksom på dem.

Marianne Rasmussen, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Det er lidt synd, Jens Peter, at du bliver ved med at hakke og gentage udsagn, jeg for længst har undskyldt for. Jeg agter ikke at forsætte denne diskussion.

Til gengæld synes jeg lidt pudsigt, at det lige præcis er dig, der som den første anførte netop spørgen ind til folks forskellige accenter (det er vel nærmere dialekter: ordnet.dk: dialekt = variant af et nationalsprog der tales på en bestemt egn; accent = afvigende eller fremmedartede udtaletræk der røber at den talende kommer fra et andet land eller en anden egn) og i din næstsidste kommentar henviser til artiklens intention, der ifølge din mening udelukkende handler om hudfarven.

Efter min mening handler artiklen om meget mere end det, nemlig om inklusion vs. eksklusion. Være det sig pga. hudfarve, sprog, øvrige krops- eller sindsindikatorer, der gør, at en person adskiller sig af de fleste andre i et samfund eller en gruppe og derved ikke opfattes som en naturlig del af det/den samme.

Men jeg mærker en irritation over for din holdning, der i starten ikke var mig så bevidst og som nok har ført til en lidt spids bemærkning i min første kommentar. Denne irritation skyldes, at du, som du gentager i alle dine kommentarer, deminuerer forfatterens problemstilling, tilsyneladende ikke ser berettigelsen i, at artiklens forfatter er træt af/lider under det faktum, at hendes hudfarve - og snart hendes barns hudfarve - konstant, hver evig eneste dag danner grundlag for andres bedømmelse af personen bag huden.

Én ting er, at det desværre nok ganske enkelt er som hun siger, et andet er, at hun så ikke en gang 'har lov' til at være ked af denne omstændighed!

Simone Bærentzen og christel gruner-olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Danstrup
Henrik Danstrup

Er der ikke en fæl lugt af selvmedlidenhed ? Hvis jeg drog til Congo, var der nok også en del, som ville kommentere, at jeg var sådan en blegfis, men det er jo ligesom et givent vilkår, når åbenlyst "stikker ud" fra flertallet. Det kan ingen politisk korrekte regler eller omgangsformer lave om på - det virker lidt søgt at gøre det til samfundets problem.

PS I øvrigt er jeg skaldet og halvfed, hvilket jeg også bliver konfronteret med jævnligt af såvel sundhedsmafiaen som private for mig ukendte mennesker på gaden, men det bryder min verden nu ikke sammen af.

ellen nielsen, Frederik Lambert, Carsten Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Forståeligt nok, at det bliver et irritationsmoment. Som du kan høre på debatten, er det helt andre ting det handler om, og sjældent farven i farvens forstand. Jeg vil anbefale at lære at udtale rød grød med fløde, så vil samtlige danskere kaste sig i grusset. Se den egentlige twist er, at danskere er selvfede. Lidt groft sagt.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Der er så få i DK der taler dialekt, men der er mange der taler hvad man vist kalder et regionalsprog.
Når man har et øre for det så kan man let høre om en person kommer fra Thy eller Sønderjylland etc.etc. og jeg kan også høre om det er skotte eller en waliser, en sydtysker eller en fra Berlin. Jeg opfatter det ikke som brist , men som en sjov evne. Hermed slutter jeg.

Brugerbillede for Herman Tunedin
Herman Tunedin

Det er noget vås, at der skulle være latent racisme i at spørge ind til folks aner.

Jeg er fra sønderjylland, det forklarer jeg til hvert eneste nye menneske jeg lærer at kende. Det er en del af mig, så jeg fortæller det.
Du er adopteret. Det er din historie, fortæl den og lad være med at tænke mere over det.

Vil du seriøst leve i et samfund, hvor man af frygt for at være racist ikke må stille et spørgsmål om hvordan folks historie ser ud? I min mening ville det være mega trist.

ellen nielsen, Jonathan Smith, jens peter hansen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

PS, JPH: Du omtaler mig som 'tysker' fordi jeg kommer fra Tyskland og taler dansk med tysk accent. Du skriver:' Hudfarven har jeg fået påklistret af en tysker der nok ved hvordan en jysktalende person ser ud.' Spørgsmål: er min fordom om din hudfarve værre, hvis jeg er tysker, eller hvis jeg er københavner?

Og til din information (jeg tør næsten ikke nævne det): jeg er ikke tysker og har aldrig været det, har aldrig skiftet nationalitet. Om end jeg nogle gange godt kunne have lyst til det!

christel gruner-olesen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herdis Weins

For en del år siden var jeg til en konference for sprogskoleundervisere. Der var folk fra hele landet, og når vi indledte en samtale, kunne vi enten vælge at stikke næsen tæt hen mod den andens bryst eller skulder for at læse, hvilken skole vedkommende repræsenterede (det stod med ret lille skrift), eller spørge direkte. Sådan spurgte jeg endnu en kollega, der startede med at oplyse, han var halvt tamil. Det var slet ikke det, jeg spurgte til, så måske skal man selv passe på med at overfortolke alt.

Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Der er også dem (af os), der skønt danske i mange, mange generationer tilbage har karakteristika der skiller sig ud fra mængden. Eksempelvis hårfarve, krøller, flyveører, fregner … eller skæve tænder, og som først, barndommen igennem, bliver drillet for denne 'anormalitet', for derefter som reproducerende voksen må lægge øre til andre menneskers spekulationer over, om disse træk mon nu vil vise sig at gå i arv.

Og der er dem (af os), der flytter fra Jylland til København og pga sproget bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse, lige ind til de har lært sprogligt at indpasse, for ikke at sige indordne, sig. Og der er helt sikkert andre, der flytter den anden vej og som måske aldrig bliver accepteret.

Ja ja, vi har alle vort lod her i livet. Måtte det aldrig blive tungere end dét. ;-)

Brugerbillede for Herdis Weins

Til opklaring af min kommentar - mit spørgsmål lød hver gang "hvor kommer du så fra?" Sådan spurgte alle andre også. Igen - man hører, hvad man vil.

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg er også, som nogle herinde ved, adopteret. Og jeg arbejder på en sprogskole, hvor jeg underviser indvandrere i dansk sprog og kultur. Og når jeg fortæller at jeg er adopteret, så ser mine kolleger mærkelige ud i hovedet, og tror ikke rigtig på det. Indtil jeg fortæller dem historien mv. om hvordan og hvorfor jeg blev adopteret. [Faktisk er det mine elever som oftest spørger om jeg er dansker - og har vi tid fortæller jeg dem det gerrne...altså historien om min adoption].

Jeg bryder mig ikke personligt om ordet 'race'; det kommer sig nok af at jeg er adopteret fra Tyskland (tror jeg). Og at der i mine adoptionspapirer står et raceord "mischling" som er tæt knyttet til en vis racepolitik syd for grænsen i 1930erne og i 1940erne. Lang hellere taler jeg om oprindelsesland eller om etnisk oprindelse, thi selv om man er født i Indien f.eks. er man måske ikke inder af oprindelse, måske er man fra Punjab eller en af de andre indiske delstater. Og selv om man er født i Korea er man måske ikke af oprindelse koreaner, men kommer fra et af de etniske mindretal i Korea. [Peter Maffay, en tysk sanger, er tysker af rumænsk oprindelse]. Og sådan kommer vi allesammen et sted fra!

Og mange af mine kolleger på den sprogskole jeg arbejder på har f.eks. en tysk mor eller en tysk far, eller er gift med en dansk mand eller dansk kone, eller har været gift med en dansk mand eller en dansk kone. Mange har også en udenlandsk bedstefar eller bedstemor - en af mine venner har f.eks. en russisk bedstemor og en svensk bedstefar. Oprindelse er for mig et langt, langt bedre ord end 'race'.

Udover de episoder, som jeg har beskrevet herinde, hvor ekspedienter i forretninger henvender sig til mig, når jeg kigger på f.eks. tøj eller elektronik, fordi de, pga. min mørke hudfarve, tror at jeg er i gang med at stjæle noget, (hvilket jeg aldeles ikke er!) har jeg ikke mærket meget til hverdagens racisme. Og som regel holder det op, når man jeg på klingende og flot, flydende dansk siger til dem, at "nej tak jeg har ikke brug for hjælp, jeg kigger bare." Som regel holder de enten a) mund eller b) de bliver flove og skynder sig væk.

Og hvor man kommer fra? Er det ikke snarere et spørgsmål om hvor man har sine rødder......Og nogle har rødder i Gjesing, andre har rødder i Hasselager, atter andre har rødder i Stilling, atter andre igen har rødder på Vesterbro, eller Østerbro, andre har rødder i Nordjylland. Er det dog ikke interessant at når man skal flytte, f.eks. kvinder som flytter fra deres kæreste/mand efter en skilsmisse, ja så vælger de oftest at flytte tilbage til der hvor de kommer fra, f.eks. Esbjerg eller Skanderborg eller Odder eller, nå ja, Københavnsområdet. Pointen med alt dette her omkring rødder og oprindelse er dette her:

I det gamle landbrugssamfund gav det (måske) mening at tale om hvor man kom fra; man kom fra Husum eller Virring eller Hørning eller Gram eller måske kom man fra Sønderborg eller Aabenraa eller Ringe på Fyn. Og man blev stort set der hvor man blev født, måske indenfor en radius af 5-10 kilometer fra den fædrene gård eller deromkring. I dag flytter folk så meget rundt, at det ikke giver nogen mening overhovedet at tale om, at man kommer et bestemt sted fra! Og kun derfra...

Jeg er født i Tyskland, men har de første 5-6 år af mit liv boet i Aarhus, så flyttede vi til en by syd for Skanderborg, så flyttede jeg til Aalborg for at studere, bagefter til Aarhus igen. Og de sidste 17 år har jeg så boet i den by hvor jeg bor nu! Bare lige for at eksemplificere pointen med et personligt vue over steder jeg har boet i mit liv. Og lad os så ikke glemme, at Ulrik Wilbek er født i Tunesien! Og at Georg Carstensen (I ved ham med Tivoli) er født i Algier. Og at Kim Leine, den danske forfatter, er født i Norge! Og at Kim Leine har boet 15 år på Grønland; en dansk forfatter kaldes han alligevel....

Igen; dette er pointen:
Vi kommer alle et sted fra. Og alle skal vi et sted hen. Og lad os mødes og rejse sammen, på tværs af kulturer, grænser og skel. Måske kunne vi ligefrem lære noget mens vi sådan rejser sammen...

af hinanden altså...

christel gruner-olesen, Filo Butcher, Herdis Weins, Morten Balling, Vibeke Rasmussen, Britta Hansen, Philip B. Johnsen, jens peter hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Den bliver tit betegnet som 'charmerende', og jeg kan more mig over folks gætterier omkring min herkomst (alt mellem Island, Norge, Sønderjylland og Bornholm. En gang i mellem er der pletskud: Tyskland).
Hvordan i djævelens skind og ben skulle jeg ud fra denne oplysning kunne gætte at du ikke er tysker, når du angivelig skriver at din herkomst er tysk. Eller hur, som de siger i Sverige.
Jeg har overhovedet ikke kommenteret din evt. accent, eftersom jeg aldrig har hørt dig tale. Jeg var ikke klar over at man kunne høre hvad folk siger her på tråden.
Som en del helt fornuftigt har skrevet så synes jeg at det såmænd er en hel god ide at fortælle hvor man kommer fra hvis det ellers passer ind i konteksten.

Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

Man kan dyrke problemet som her, eller hæve sig op over det, hvilket der er rige muligheder for også i Danmark.
Det er mange år siden at sportsreporteren Gunnar Nu Hansen sagde i en af de første sportstransmissioner i sort hvid: Negeren , der er ham i de hvide sko i en løbekonkurrence.
Siden har tiden givet masser af muligheder for at falde ind uanset farve eller store ører.
Man kan naturligvis møde en fra DF, så må man bare gå udenom.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Det er altså racisme, når folk udbryder vores brune ven er en af vores efter at have opdaget vores brune ven er adopteret, ikke indvandre eller efterkommer. Når folk lige præcis ikke tillægger hudfarven, men opvækst betydning er det racisme i vores brune vens hovede. Det holder ikke.

Brugerbillede for Britta Hansen

Tak til dig, Karsten Aaen for den følsomme og åbne beskrivelse af din herkomst og historie.

Og til Jens Peter: nej, det ville have været svært at tro andet. Men det er jo hele fidusen i den her sammenhæng... Og bemærk venligst, at min nationalitet faktisk stadig er ukendt for dig.

Emnet berører mig faktisk ret meget, da det i mine øjne rammer noget meget centralt: at høre til, at skille sig ud, at blive accepteret, at føle sig hjemme. At nogle, der ikke har oplevet problemstillingen på egen krop kan have svært ved at sætte sig ind i det og endda fejer den af bordet som værende uden større betydning rammer mig. Jeg vil i den sammenhæng gerne bede om noget respekt for den enkelte persons personlige oplevelser og følelser.

Det er jo heller ikke så tit, at der inden for et avis-forum diskuteres emner, der i den grad er personlige. Det her handler ikke om DONG eller GGGI, hvor bølgerne naturligvis kan blive høje, men hvor den enkelte ikke på samme måde åbenbarer sig om sit personlige liv.

Marianne Rasmussen, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, John Liebach, Sabine Behrmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Det var nu alt, andet lige, meget lettere i "gamle dage" .....da var navnet meget vigtigt i forhold til at karakterisere personen.
En tilflytter fik navn efter stedet man kom fra, mens en lokal fik hæftet endelsen -sen eller -datter på, efter sin fars fornavn. Til daglig blev der yderligere påhæftet tilnavne (smed, bager, Blåtand mm.)

Så det at ønske at vide noget om hinandens herkomst, oprindelse mm. er altså ikke nyt.
Personligt tror jeg også det er vanskeligt at vide hvorvidt den pågældende spørger har ment at hænge 'nogen' ud som værende "ikke blandt de andre".
Pas på fordommene her.....også forfatteren ;-)

Karsten Aaen, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Det er uden tvivl irriterende i laengden hvis man er den eneste der er "anderledes". I de 14 dage jeg er paa ferie i Uganda er det jo hyggeligt at naesten alle stirrer saa oejnene er ved at falde ud ... og alle ungerne raaber "Hallo musumbu" (Hej hvide). Der er selvfoelgelig en positiv atmosfaere fra de langt de fleste, og den hjaelpes jo ogsaa paa vej af at jeg betaler den obligatoriske 50 % overpris for alle varer og services.

Men jeg tror ikke dette problem fordamper - og slet ikke hvis der skal indfoeres oplysningskampagner mv. - det bedste man kan goere baade hvis man tilhoerer "normalen" eller den "anderledes" er lige at tillade et kort moment til at konstatere "du er vel nok hoej", "sikken en charmerende fransk accent du taler med" ... eller hvad det nu kan vaere, og saa komme videre.

Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Filo Butcher og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er jo et af de store tabuer i Danmark, fordi vi implicit har den opfattelse, at det er synd for folk, der ikke stammer fra vores land. Derfor kan vi ikke tale åbent om andres herkomst, uden at vi selv opfatter det som diminuerende, at de ikke er så heldige at være "en af os" i udgangspunktet.
Det er jo det, der giver sig udtryk i den voldsomme reaktion mod muslimers fastholden af retten til egne skikke: af rigtig mange mennesker opfattes det som et voldsomt angreb på deres egen livsstil - ligesom det selvfølgelig i sig selv bliver diskvalificerende for at virke i samfundet, at man skiller sig ud.

christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Filo Butcher, Herdis Weins, John Liebach og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Interessante observeringer og tanker, Peter Hansen. Og en dejlig frisk tilgangsmåde, Henrik Brøndum foreslår!

Brugerbillede for Britta Hansen

Kære Jens Peter, da alle mennesker som minimum er 'fremmede' eller udlændinge alle andre steder end lige netop deres eget land, kan en persons herkomst ikke diskvalificere denne. Alt der er nødvendigt er lidt forestillingsevne og en smule empati. Så kan alle være med :-)

Carsten Mortensen, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, John Liebach og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lotte Evron

At være 'brun' i DK er stadig en udfordring. Jeg genkender de spørgsmål og holdninger Ida får/møder fra venner og fremmede som fremstilles i denne artikel - bare vedr. min brune mand og børn. Det er ikke let at have en anden farve end den hvid i DK. Da mine børn var små søde 'brune' børn og jeg var alene (uden mand) og gå tur med dem blev de ofte set som adopterede af velmenende fremmede… I dag bliver de to store (universitetsstuderende og gymnasieelev) nu sat i bås som 'indvandre', der taler godt dansk. Det stopper nok aldrig helt i DK. Måske er det derfor de begge har så stor udlængsel?

christel gruner-olesen, Maj-Britt Kent Hansen, Karsten Aaen, Morten Stinus Kristensen, Steffen Gliese, Britta Hansen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Henrik Danstrup,
du har jo fuldstændig misforstået situationen med "hvis jeg drog til Congo..."

Forfatteren er jo netop ikke "draget til Danmark" men er født her og taler de lokale dialekter, lever efter skik og brug, ligesom alle andre indfødte.

Hvis du var født og opvokset som hvid i Congo ville du nok sande at Congoleserne ikke vil spørge efter din herkomst, når du taler deres lokale sprog og ellers opfører dig som en lokal. Men det er måske også fordi de er vant til at de hvide har været der i flere generationer...

Pointen i artiklen er at danskerne endnu har en del at lære ang. integration og multikulturelt samfund, dvs. være et moderne samfund. Det skal de nok, det eneste der står i vejen er den så indgroede arrogance som gør at man altid mener at skulle være bedre end andre, og især når de andre skiller sig ud igennem udseende.

Som 1. generations indvandrer, som dog ikke udskiller sig fysisk, kan jeg kun bekræfte at danskerne generelt har et ret anstrengt forhold til alle der er, eller kunne være "fremmede".

Danskerne som folk har mange gode træk, men når det gælder konfrontationen med artsfremmede mennesker bliver de faktisk temmelig klodset.

christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Morten Stinus Kristensen, Steffen Gliese og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvis man gik ind på en københavnsk kommuneskole ville det være temmelig svært i en tilfældig klasse at finde mindre end mange forskellige børn fra forskellige kulturer. Jeg har ikke set én klasse de sidste mange år med blot pæredanske børn. Sådan er virkeligheden.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Hvis man gik ind på en københavnsk kommuneskole ville det være temmelig svært i en tilfældig klasse at finde mindre end mange forskellige børn fra forskellige kulturer. Jeg har ikke set én klasse de sidste mange år med blot pæredanske børn. Sådan er virkeligheden.

Brugerbillede for Peter Knap

En dialekt kan ikke ses, men når den bliver spottet, vil den også placere socialt. Men det er efter den første vurdering, der er baseret på synet.
Der er mange ting, der allerede er observeret før du reflekterer, som kropssprog, hår og øjenfarve, attitude og flere, der afgør din attitude ved mødet. Hudfarve behandles ikke som andre af vores træk, men dominere og placerer omgående farvet hud i gruppen mulige problemer.
"Nå, så er du jo en af vores egne", er sikkert velment, men er også en besked om, at du er "2. generations" eller "nydansker" eller "etnisk", og hvad man nu ellers skal sige, når det ikke er tilladt at sige neger, indtil du har overbevist os=europiske dansker om andet.

Brugerbillede for Britta Hansen

Emnet har ramt en nerve i mig, det er tydeligt. Og tankerne kommer peu à peu. Så her er en tilføjelse til mine tidligere kommentarer. Det spørgsmål, jeg nu igennem ca. halvdelen af mit liv gang på gang er blevet opfordret til at besvare efter det indledende spørgsmål: Hvor kommer du fra, er: Hvorfor er du kommet til Danmark?

Spørgsmålet kan virke uskyldigt, interesseret, måske nysgerrig. Men det rammer mig for det meste uforberedt, da det stilles af mennesker, jeg knapt nok kender, jeg lige har mødt, mennesker, der måske gerne vil small-talke lidt og vise interesse, slå tiden ihjel eller af andre grunde. Men hvad skal jeg dog svare? Skal jeg begynde med Adam og Eva (som man siger på tysk), altså med 'hvem der var hvem og hvorfor og hvornår' i mit liv? Eller bare prøve at holde mig på small-talk-niveauet og stikke folk en lodret løgn ved at sige, her er bare så smukt?
Spørgsmålet efterlader mig altid lidt perpleks, så jeg famler mig frem.

Jeg har svært ved at forestille mig, at en person fra en anden landsdel vil blive spurgt om det samme ved et tilfældigt første møde. Af god grund: hans personlige grunde er personlige. Dem kan man måske snakke om, når lejligheden er der, når sammenhængen er der, når nærheden er der. Jeg formoder, at danskerne imellem er dette en selvfølge, men ikke når det gælder folk fra uden for grænserne. Jeg mener ikke, at danskerne generelt omtales som værende specielt åbne og omfavnende - men på dette punkt formår de lige at skære igennem.

Der er dog én enkel gang, jeg blev stillet det kritisable spørgsmål, der afveg noget fra de øvrige gange. Det var i slutningen af sidste århundrede, mens jeg tog min køreprøve, og denne konversation gjorde stor indtryk på mig. Eksaminatoren spurgte: '....accent.... hvor kommer du fra' - 'Fra Tyskland'. 'Nå' sagde han, 'hvordan kan det så være, du er kommet til Danmark? Der er da meget bedre i Tyskland!'

Jeg måbede bare og bestod heldigvis min køreprøve.

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Pointen med at fortælle MIN historie er netop denne: vi kommer alle et sted fra! Og alle har vi en historie at fortælle om, hvor vi kommer fra. Også dem med tilsyneladende danske -sen efternavne! Og nu hvor er vi ved det....min storesøster har en veninde som er gift med en nordmand....

Det er nu mange år siden at folk har spurgt mig om hvor jeg kommer fra.....altså lige undtagen mine kursister/elever; ofte er det noget af det første de spørger om....og har vi tid forklarer jeg dem det gerne senere hen...

Brugerbillede for mette kehl

Vel brølt - og dog: Jeg er utrolig træt af aldrig at måtte komme med min umiddelbare tanke, men altid at skulle gå på listefod for ikke at virke racistisk, anti-feministisk, feministisk, imod fattige, single-kvinde-fjendsk, børnepromoverende, homofobisk, overbegavet, underbegavet eller slet og ret for meget. Kunne folk ikke snart begynde at tage ting med et gran salt og tænke: "Fanden tage mig, om ikke også jeg træder nogle over tæerne i ny og næ - men vi skal jo alle være her". For selvfølgelig skal man ikke være noget af det ovennævnte "by choice" - og skam over dem som er, men en gang imellem er det meget svært at regne ud, hvad der et comme il faut i denne eller hin specifikke verden, og hvad der er no-go. Jeg er f.eks. skide træt af folks fordomme om min uddannelse, men sådan er det jo bare. Og jeg har været udsat for voldsom og voldsinvolverende racisme, så det er ikke fordi, jeg ikke forstår racisme på min egen hud - hvilket ellers er hof-argumentet. Tilgiv, find et andet fokus, sorter båtnakkerne fra... men - please - lad mig få lov til at dumme mig og tage ved lære, når jeg åbner munden i verdener, jeg ikke er en del af - det andet bliver så grupperet.

Britta Hansen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Danstrup
Henrik Danstrup

@Filo
" ville du nok sande at Congoleserne ikke vil spørge efter din herkomst, når du taler deres lokale sprog og ellers opfører dig som en lokal." hvor ved du det fra ??
Det huer mig ikke med tonen af selvmedlidehed (kynikerne ville sige: tør øjnene) , ligesom den underliggende antydning, at vi danskere skulle så meget mindre tolerante end alle andre - det er løgn. Jeg tro ikke, at vi hverken er værre eller bedre end så mange andre.......

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Det kan da i den grad opfattes og opleves både stødende og diskriminerende, at man som det første i et møde med nye/ukendte mennesker på forhørsvis skal redegøre for sit udseende eller sin accent. (Medtager med vilje ikke dialekt, da den, som allerede påpeget, intet har med accent at gøre).

Det lykkes ikke for alle mennesker eller i alle situationer at returnere (upassende) spørgsmål og måske dermed lukke munden på vedkommende, som ikke har så meget pli, at han eller hun kan vente med at få sin nysgerrighed/interesse stillet til en naturlig situation opstår.

Kunne man i stedet ikke bare møde det andet menneske og have så meget tålmodighed, at man ikke som det allerførste udspørger om personlige ting, hvad enten det nu er udseende, accent, spisevaner, ægteskabelige forhold, børn, arbejdsplads osv.

Orker man at bruge lidt tid på at lære andre mennesker at kende, så er der masser, der åbenbares hen ad vejen af sig selv. Af og til også alt, alt for meget. Men med lidt tålmodighed vil selv de allermest nysgerrige få stillet deres spørgelyst.

Karsten Aaen, Inger Sundsvald og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Fra ODS om accent:
"afvigende eller fremmedartede udtaletræk der røber at den talende kommer fra et andet land eller en anden egn

Eksempler svensk accentikon for korpussøgning amerikansk accentikon for korpussøgning jysk/fynsk accentikon for korpussøgning svag/stærk accentikon for korpussøgning tale med accentikon for korpussøgning
[hun] blev ofte mobbet, fordi hendes accent var jysk, når hun kom til København og københavnsk, når hun begyndte i en skole i Jylland JyP92."

Som det siges: Det er hårdt at være menneske, men prøv alligevel.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Man taler ikke med accent, når man taler egnsbestemt, så taler man med dialekt. Accent taler man, når man taler med udenlandsk sprogtone, svag eller kraftig.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Irettesætter du så ODS, Peter Hansen ?
Fogh talte med jysk accent, men ikke dialekt, Nyrup ligeså. Glistrup med tydelig bornholmsk accent uden at tale dialekt og Carsten Hansen med tydelig fynsk accent. Men de taler ikke dialekt. Nogle har blandet dialektale træk ind i deres sprog og fx sagt A i stedet for jeg, som fx Kristen Touborg og Christian Mejldahl, men dialekt talte de ikke. I alle tilfælde ikke fra Folketingets talerstol. Niels Hausgaard synger på vendelbomål, altså en dialekt, men taler med nordjysk accent.
Regionalsprog kalder man rigssprog med regional prosodi. Man kan selvfølgelig også have en tydelig angelsaksisk accent, eller en tysk accent med stemte s'er eller fransk som Prins Henrik.
Pernille Skipper taler næsten uden nogen form for genkendelig accent, men når hun bliver ivrig kan man godt høre en ålborgensisk prosodi, mens Vestager en sjælden gang røber sin vestjyske herkomst. De fleste politikere prøver at distancere sig fra deres regionalsprog og taler derfor oftest et temmelig kedeligt uidentificerbart standarddansk.
Mange århusianere med indvandrerbaggrund taler et århusiansk som arbejderne gjorde for en generation siden, eller skulle jeg skrive, sijen da d'et ujtales som j.
Det er naturligvis irriterende alene at blive bedømt på sit sprog og sit udseende, men jeg vil påstå at tolerancen over for andres sprog er langt større nu end den var tidligere, selv om sprogene faktisk bliver mere og mere ensrettede bl.a. p.g.a. af den kolossale mediepåvirkning.

Sider