Kommentar

Deprimerende overforbrug af antidepressiva

Kritiserer man det voldsomt voksende forbrug af antidepressiva, dømmes man ude af læger, interesseorganisationer og sundhedsministre. Men som speciallæge i psykiatri må jeg sige, at det er tid til at tage problemet særdeles alvorligt
13. februar 2014

Overlæge og professor Peter Gøtzsches udtalelse om, at befolkningen ville være bedre tjent uden psykofarmaka, »fordi psykiaterne ikke kan håndtere medicinen«, (Politiken den 6. januar) har fået det ganske psykiatriske establishment op af stolene.

»Livsfarligt,« råber professorer og Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) i flok, den nu tidligere SF-sundhedsminister Astrid Krag kaldte Gøtzsche for useriøs og plat og Else Schmidt fra Sundhedsstyrelsen stillede sig advarende an.

Men hvor var det forargede ulvekor fra samme instanser, da hårrejsende skandaler i psykiatrien blev afdækket i medierne? Glostrup-sagen med livsfarlig overmedicinering, en nordjysk psykiaters fejlbehandlinger, et tragisk selvmord efter telefonordineret antidepressiva. Højst et defensivt bjæf, lød der.

Jeg er speciallæge i psykiatri og har haft praksis siden 2002. Jeg bevidner en bekymrende udvikling med tiltagende overdiagnosticering og overmedicinering af både mennesker, der lider af alvorlig psykisk sygdom og mennesker, som aldrig burde have haft en psykiatrisk diagnose endsige medicinsk behandling.

Forbruget af psykofarmaka er flerdoblet. Hvis der var tegn på, at det øgede forbrug var til gavn for de behandlede, ville det være godt, men det er der ikke meget, der tyder på. Tværtimod. Psykiatriske patienter har en overdødelighed på hele 20 procent. Antallet af mennesker på offentlig forsørgelse af psykiatriske årsager stiger voldsomt. Strålende resultater i form af bedre trivsel hos mennesker i psykiatrisk behandling? Næppe.

Stærk lægemiddelindustri

Hjælper psykofarmaka nogle mennesker? Ja, selvfølgeligt gør de det. At forbruget er steget så markant for så potentielt farlige midler burde dog vække opsigt og bekymring i Sundhedsstyrelsen, i DPS og hos en sundhedsminister.

Hvorfor er forbruget steget? Jeg mener, det skyldes et holdningsskift over mod biologisk psykiatrisk tænkning med fokus på strukturbare diagnoser og medicinsk behandling hjulpet godt på vej af lægemiddelindustriens vellykkede markedsføring.

Lægemiddelrepræsentanter besøger læger både i praksissektoren og på hospitalsafdelinger, hvilket er lovligt og accepteres af de fleste som uproblematisk. Det omtales endda som ’samarbejde’ og ’undervisning’. Sundhedsstyrelsen benytter læger med lønnet kontakt til lægemiddelindustrien til at udfærdige kliniske retningslinjer for diagnosticering og behandling af sygdomme og til godkendelsesprocedurer af nye præparater. Lægemiddelindustrien er med i selveste psykiatriens maskinrum, uden landets øverste myndigheder finder det problematisk.

Årelang fejlbehandling

I min egen klinik oplever jeg udover daglig konfrontation med overforbrug af antidepressiva og midler brugt i behandling af ADHD også stigende tendens til overforbrug af de særdeles bivirkningstunge og potentielt livsfarlige antipsykotiske stoffer.

En enkelt patienthistorie synes jeg er værd at nævne. En ung kvinde blev henvist til mig, fordi hun var i behandling med en pænt høj dosis antipsykotisk medicin og nu havde et ønske om at blive gravid. Hun havde året forinden afsluttet behandling ved distriktspsykiatrien grundet temperamentsproblemer. Hun havde aldrig i sit liv haft en psykotisk oplevelse.

Hun havde gået til samtaler med en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent i gennem et års tid efter en enkelt indledende lægesamtale. Her var hun sat i behandling med medicinen, og under forløbet var dosis successivt forøget uden yderligere lægesamtale. Terapeutens tilbagemeldinger til lægen var tilstrækkeligt. Kvinden blev afsluttet, uden der blev sikret nogen form for psykiatrisk opfølgning af medicineringen.

Hun var voldsomt generet af sløvhed, men havde pligtskyldigt taget medicinen, »selv om min kæreste sagde, jeg sejlede rundt«. Jeg fandt mildest talt ikke indikation for fortsat behandling, som jeg trappede hende langsomt ud af. Hun syntes nok humørsvingningerne blev lidt mere udtalte, men til gengæld var hun særdeles tilfreds med ikke længere at være omtåget. Der er desværre mange lignende historier.

Psykofarmaka skal benyttes med stor omtanke, fordi den som al medicin har mange bivirkninger – også potentielt dødelige.Men psykofarmaka bliver alt for hyppigt ordineret uden tilstrækkelig vurdering og opfølgning. Resultatet er markant overforbrug af medicinen.

En meget bekymrende udvikling, som Sundhedsstyrelsen, DPS og landets sundhedsminister burde forholde sig aktivt til fremfor at kaste sig over budbringeren af en relevant kritik.

Else Marie Schelin er speciallæge i psykiatri

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Storm Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Morten Johansen
  • Anne Eriksen
  • Mogens Holme
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels P Sønderskov
  • Erik Jensen
Olav Storm Jensen, Estermarie Mandelquist, Morten Johansen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Niels P Sønderskov og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dejligt at en psykiater vover at skrive om det enorme overforbrug af psykofarmaka.
Jeg er selv psykolog og har beskæftiget mig med behandling af mennesker med psykiske problemer i over 40 år.
Har oplevet hvor mange problemer psykofarmaka kan forvolde, både med bivirkninger, tilvænning og forvirring hos klienterne, som bliver bildt ind, at deres problemer skyldes en mangeltilstand i hjernen.
Noget der, i bedste fald, er en simplicifering uden belæg i hjerneforskning.
V.h.

Mogens Holme

Et meget nødvendigt emne, der synes at møde en voldsom modstand på et meget spinkelt grundlag.
Er en medicinering først påbegyndt, er det bemærkelsesværdigt svært at ændre igen. Man ser oftere højere doseringer, men opfølgningen foretages af andet personale eller på et løst grundlag.

Det er jo netop den gængse opfattelse, at klienten/ patienten mangler et stof i hjernen! - uden der af den grund oplyses videre (hvilket man heller ikke er i stand til).
Jeg håber derfor, at man vender tilbage til at betragte mennesket som et emne for kommunikation og dialog og ikke som en tilstand, hvor man kan skal dæmpe symptomerne.

Torsten Jacobsen

Effektivitet sættes over menneskelig trivsel. Det er for tidskrævende og omkostningstungt at tilbyde psykisk sårbare mennesker den hjælp de har brug for.

Effektivitet over trivsel. Det er et mantra som gennemsyrer alle niveauer i vores samfund. Og som altid tager fanden de sidste..de løber nemlig ikke hurtigt nok.

Svar på Torsten Jakobsens kommentar:

Mig bekendt så har mange af disse nedskæringer og (forsøg på) besparelser ofte endt med at blive dyre i sidste ende.
Og hvem betaler så denne omkostning på grund af de øverstes fejltagelser. Det gør de svage og syge selvfølge.
Så det er også lidt en for ensidig og subjektiv tankegang, hvor man ikke tager hensyn til helheden.

"Deprimerende overforbrug af antidepressiva"
Ja, bogstavelig talt for patienterne:
https://www.information.dk/moti/2009/09/medicinen-virker-bivirkningerne-...
Citat: "Ond cirkel. Mange af de mennesker, der får lykkepiller, sovemidler, beroligende og angstdæmpende midler, har i virkeligheden slet ikke brug for det eller nogen effekt af det. En uheldig bivirkning ved ophør med pillerne er dog, at man kan få nøjagtig de lidelser, man i første omgang blev behandlet for"