Kronik

DONG-salg rammer Danmark hårdt

Danmark privatiserer flere og flere af sine centrale infrastrukturvirksomheder. Resultatet er ringere vedligehold samt støtte til skattely og finansielle fiksfakserier. Samtidig mister vi en vigtig mulighed for at styrke vores position i en global verden
Danmark fraskriver sig nøglen til globaliseringen, når man sælger ud af offentlige infrastrukturvirksomheder. Især fordi Danmarks mulighed for at ’brande’ sig ved at bruge selskaberne til at fremhæve vores styrkepositioner formindskes, mener kronikøren.

Danmark fraskriver sig nøglen til globaliseringen, når man sælger ud af offentlige infrastrukturvirksomheder. Især fordi Danmarks mulighed for at ’brande’ sig ved at bruge selskaberne til at fremhæve vores styrkepositioner formindskes, mener kronikøren.

Søren Bidstrup

Debat
10. februar 2014

Siden Margaret Thatcher og Ronald Reagan viste vejen i 1980’erne, har lande verden over haft travlt med at privatisere offentlige virksomheder. Det afspejler en mytisk og kraftfuld tro på, at markedet kan finde frem til, hvordan man leverer de bedst tænkelige ydelser til den lavest mulige pris – omkostningseffektivitet, med andre ord. Konkurrencen sikrer den udvikling gennem sit evige udskilningsløb.

Imidlertid afslørede finanskrisen, at konkurrence på et frit marked med mange spillere ikke længere findes. 147 virksomheder og fonde kontrollerer gennem krydsejerskab og finansielle finurligheder 40 procent af den globale forretningsaktivitet.

Ejerskabet af fondene er ofte uklart, og det er også mere end svært at finde ud af, hvor de hører hjemme. Mange af dem er finansielle fonde, der fokuserer på at puste aktivmassen op for derefter at sælge hele eller dele af de indkøbte virksomheder til højestbydende. Driftsresultater henføres – ganske lovligt – til lande, der ikke stiller særlig strenge krav til skattebetaling eller gennemsigtighed. BBC refererede den 31. august 2011 en analyse, som viste, at 25 af de højest betalte virksomhedsledere i USA tjener mere, end deres selskaber betaler i skat til USA.

For et lille land som Danmark bør udviklingen i det internationale erhvervsliv og de globale pengestrømme give anledning til tre fundamentale spørgsmål i debatten om privatisering: Hvordan påvirker salget af offentligt ejede danske virksomheder Danmarks stilling i globaliseringen? Hvordan påvirker den privatøkonomiske drift af disse virksomheder samfundsøkonomien? Og hvordan påvirker salgene bestræbelser på at få bugt med finansverdenens brodne kar?

Nøglen til globaliseringen

Et lands adgang til den økonomiske globalisering bestemmes af dets lufthavn, luftfartsselskab, telekommunikation og energiforsyning.

Danmark har allerede afhændet lufthavnen og vores teleselskab til udenlandske investorer. Luftfartsselskabet SAS skranter. Nu står DONG for tur. I første omgang er en andel af selskabet solgt til Goldman Sachs, som oven i hatten får indflydelse, der langt overstiger, hvad andelen berettiger til. I anden omgang skal selskabet børsnoteres.

Problemet ved den slags udsalg af offentlige infrastrukturvirksomheder er, at Danmark fraskriver sig nøglen til globaliseringen. Det sker især, fordi Danmark får formindsket mulighed for brande sig ved at bruge selskaberne til at fremhæve vores styrkepositioner. Et sammenspil mellem lufthavnen og SAS ville have åbenlyse fordele for Danmark. Den model ser jeg bære frugt i Singapore, hvor jeg bor. Her har man et af verdens bedste luftfartsselskaber og en af verdens bedste lufthavne. Det benyttes offensivt til at markedsføre Singapore. Gevinsten er kolossal.

Siden Teledanmark i 1997 blev solgt til Ameritech, der videresolgte til kapitalfonde, er der gennemført fire omfattende transaktioner med skift i kredsen af ejere. Interessen for kortsigtede finansielle gevinster viste sig for eksempel i 2006 ved et ekstraordinært udbytte med en dramatisk reduktion af egenkapitalen til følge. Den slags skaber ikke tillid til at langsigtede mål kan forfølges, så Danmark kan opnå en gunstig placering i den globale økonomi.

Skrantende vedligehold

Opkøberne er alene interesserede i et højt driftsøkonomisk resultat – profit med andre ord. Erfaringer fra blandt andet Storbritannien peger på, at det øger risikoen for lav vedligeholdelsesstandard og ringe interesse for reinvesteringer. Ejerne får kortsigtet profit. Byrden væltes over på fremtidige ejere, som lokkes til at købe ved hjælp af et tilsyneladende gunstigt, men kortsigtet og uigennemsigtigt driftsøkonomisk resultat. Og lykkes det ikke at lokke nye ejere i fælden, kan samfundet blive tvunget til at overtage en del af de forsømte aktiviteter.

Danmark har over de seneste tiår har opbygget et energipolitisk kompleks (olie og gasudvinding, vedvarende energi, energibesparelser) med håndgribelige fordele i form af beskæftigelse, innovation og eksport. Omkostningerne ved høj vedligeholdelse, god dækning, sikkerhed og samfundshensyn viser sig i DONG’s regnskaber, men fordele og gevinster opnås mange andre steder i samfundet.

Desværre kan det ikke tages for givet, at den privatøkonomiske drift med fokus på markedsøkonomisk profit, som Goldman Sachs stræber efter, vil kunne rumme de samfundsmæssige hensyn, som Danmark tillægger vægt. Det er relevant, eftersom der i Danmark er stort flertal for en energipolitisk linje, der sigter på at fremme vedvarende energi og miljøbeskyttelse. Goldman Sachs indtræden på scenen indebærer håndgribelige risici for, at Danmarks manøvrerum på det energipolitiske område indsnævres.

Samme konflikt finder vi på teleområdet. TDC har ganske vist vedligeholdt telenettet i Danmark. Men det afgørende er hvordan. En kapitalfond vil sikre, at der er forbindelse mellem A og B, men ikke nødvendigvis, at der er alternativer, hvis forbindelsen rammes af nedbrud, uheld eller ulykker – lad os, som verden ser ud, også medtage sabotage. Det er i den nationale interesse at sikre muligheder for omdirigering af kommunikation eller energiforsyning, således at forbindelsen mellem A og B kan opretholdes næsten uanset, hvad der sker. Men en sådan dobbeltdækning er ikke driftsøkonomisk rentabel – slet ikke for kapitalfondene, som kan klare sig et godt stykke ad vejen ved at henvise til, at den slags jo sker.

Vi undergraver indsatsen

Samtidig forventer danskerne, at infrastruktur dækker hele landet. Det er imidlertid ikke rentabelt for kapitalfondene, som i øvrigt ikke er særlig forhippede på at værne om Udkantsdanmark. I dag har lokale elselskabers oprettet Nianet – professionelle datakommunikationsløsninger baseret på fiber til offentlige og private erhvervsvirksomheder. Det bør give anledning til eftertanke, for det burde vel have været TDC og ikke lokale el-selskaber, der stod for den trafik?

Det amerikanske centralbanksystem, FED, har betænkeligheder ved, at finansielle institutioner involverer sig i råvarevirksomheder – herunder energi. Det synes Goldman Sachs at have løst ved at benytte sig af selskabskonstruktioner, som frigør DONG-investeringen fra formel tilknytning til moderselskabet, uden at det dog betyder, at Goldman Sachs mister indflydelse. Disse selskaber er som bekendt placeret i skattelylande kendt som sikre havne for investeringer, der er foretaget imod bestemmelser i moderselskabets hjemland.

Det forekommer mildt sagt overraskende, at Danmark medvirker til at undergrave FED’s indsats for at sanere det globale finanssystem. Vi underløber det internationale samarbejde om at begrænse mulighederne for at placere kapital i lande, der ikke respekterer regler om skattebetaling, gennemsigtighed m.v. Er der en løsning på disse problemer? Efter min mening, ja.

Mange lande har etableret såkaldte soverign wealth-fonde, det vil sige fonde under offentlig ledelse, som har til formål at varetage strategiske interesser, uanset at de på kort sigt ikke er driftsøkonomisk rentable. DONG-sagen burde give anledning til en fornyelse af formålsparagrafferne i de danske offentlige pensionsfonde, og måske også til at man opretter en dansk sovereign wealth-fond. Fondenes driftsresultat vil være ringere end under det, den nuværende konstruktion kan levere. Til gengæld vil ejerkonstruktionen være positiv for den danske samfundsøkonomi.

Jørgen Ørstrøm Møller er forhenværende departementschef i Udenrigsministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

@JØM: Godt vi har dig.

Peter Nielsen, Filo Butcher, Lykke Johansen, Poul Borup-Andersen, Flemming Scheel Andersen, Erling C Havn, Morten Andersen, lars abildgaard, Claus Jørgensen, arne poulsen, morten Hansen, Laurids Hedaa, Lene Christensen, John Hansen, Eva Bertram og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Fortrinligt indlæg.

Det er vores sikkerhed, der sjakres med.

Peter Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher, Janus Agerbo, Søren Bro, Lykke Johansen, Poul Borup-Andersen, Erling C Havn, June Beltoft, erling jensen, Carsten Mortensen, Niels Mosbak, Morten Andersen, Per Klüver, lars abildgaard, Claus Jørgensen, arne poulsen, morten Hansen, Laurids Hedaa, Lene Christensen, John Hansen, Bent Gregersen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Heunike vil også udlicitere store dele af vores togtrafik, bla. s-tog og Kystbane. Stop dem inden de stripper hele baduljen.

Peter Nielsen, Filo Butcher, Lykke Johansen, Poul Borup-Andersen, Flemming Scheel Andersen, Erling C Havn, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Torben Nielsen, Morten Andersen, Per Klüver, lars abildgaard, arne poulsen, morten Hansen, Torben Bruhn Andersen, Anders Kristensen, Bill Atkins, John Hansen, Karsten Aaen, Bent Gregersen, Eva Bertram, HC Grau Nielsen, Andreas Trägårdh og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Lovteksterne om Dong vedkender sig forsyningsforpligtelsen.

Men en forpligtelse er ikke et aktiv der kan afstås - og heller ikke indgå i en "værdiansættelse af koncernen".

Forsyningspligten er en forpligtelse - eng. liability - hvis begunstigede part er offentligheden.

At behandle en forpligtelse som et aktiv, eller værdisætte den til et afgrænset pengebeløb, et det der i filosofien kaldes en kategorifejltagelse.

De som skal være betjent af sikkerheden - offentligheden - kan naturligvis ikke finde sig i, at A/S-ledelsen sætter sikkerheden over styr.

Dette vil være mandat- eller skyldnersvig efter straffelovens § 280 og § 283 - eftersom forsyningspligten fremgår klart af de øvrige bestemmelser.

Desuden skal Dong efter sit formål samarbejde med andre danske virksomheder om omlægningen til vedvarende energi.

Dette indebærer en rettighed for forbrugerne til at modtage en stigende del af deres forbrug som "grøn energi".

Heller ikke denne forpligtelse kan købes, sælges eller værdiansættes.

I deres iver efter st skabe salgbare aktiver har de borgerlige - til ugunst for offentligheden - gjort vold på logiken ved at tilsidesætte forskellen mellem aktiver og forpligtelser, ligesom de andre steder har tilsidesat kvalitetskrav under udliciteringer.

Filo Butcher, Janus Agerbo, Jens Thaarup Nyberg, randi christiansen, Per Klüver, Claus Jørgensen, morten Hansen, Karsten Aaen, Bent Gregersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

kom, lad os snakke lidt mer om det, mens det bare sker.

Peter Nielsen, Torben Nielsen, HC Grau Nielsen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Lars Christoffersen

Get a reality check. De har investeret 18%. SEAS-NVE, PFA, ATP og Staten der alle er danske har aktiemajoriteten.

Tusind tak for denne kronik! Mon Anne Knudsen (Weekendavisen) vil påstå, at den er skrevet med 'maven' og kun udtryk for irrelevante følelser?
Og Lars Christoffersen: det besynderlige er jo, at de 19% giver vetoret over alle vigtige beslutninger!

Peter Nielsen, Steen Thaulow Olsen, Peter Hansen, Janus Agerbo, Lykke Johansen, Marianne Christensen, Steffen Gliese, Olaf Tehrani, uffe hellum, Poul Borup-Andersen, Flemming Scheel Andersen, Lars Dahl, Mihail Larsen, Jacob Jensen, June Beltoft, erling jensen, John Christensen, randi christiansen, Morten Andersen, Per Klüver, Rasmus Knus, Dennis G. M. Jensen, Henrik Larsen, Eva eldrup, arne poulsen, Morten Pedersen, Erik Nissen, morten Hansen, Laurids Hedaa, Niels-Holger Nielsen, Niels-Simon Larsen, Lene Christensen, John Hansen, Karsten Aaen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Tak til Jørgen Ørstrøm Møller for en indsigtsfuld redegørelse om privatiseringen af borgenes fælles ejendom.
Den første og den eneste interesse private finansforetagender har er konfiskering af overstuddet. Al økonomiske og juridisk indsigt anvendes restløst til dette formål.
Almen interesse findes ikke i disse foretagender. De er pr. definition fjender af demokratierne og af den ansvarlighed der bærer samfundene. Dermed er de fjender af borgerne og skal politisk behandles som sådanne. Nu da socialdemokraterne ved regeringens finansminister har erklæret af de ikke er et "venstreorienteret parti" er der Enhedslisten - og måske Socialistisk Folkeparti mår de får tænkt sig om - tilbage som bolværk mod den indbyggede konsekvens, nemlig undergangen med pæne sorte tal på bundlinien.
Min opfordring til alle, inkl. dem på denne streng, er at tage den politiske konsekvens, ikke bare deltage i de ærede medlemmers debatter og kommentarer, men med politisk aktrivitet.
Husk at demokratiet er klassekamp uden blodsudgydelser.

Toke Andersen, Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher, Janus Agerbo, Lykke Johansen, June Beltoft, erling jensen, Peter Jensen, John Christensen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak, randi christiansen, Per Klüver, Rasmus Knus, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Dennis G. M. Jensen, arne poulsen, morten Hansen, Niels-Holger Nielsen, Niels-Simon Larsen, John Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

»En børsnotering kommer formentlig i 2018, og det kan tiltrække alle mulige tænkelige investorer, også nogle med selskaber i skattely. Det kan man ikke stille nogen garantier op imod. Det er bare en forsmag på, hvad der kan vente i fremtiden«, siger [aktieanalytiker i Sydbank] Jacob Pedersen til Ritzau.

http://politiken.dk/oekonomi/virksomheder/ECE2195635/dong-analytiker-det...

Steen Thaulow Olsen, erling jensen, Peter Jensen, Erik Pedersen, Per Klüver, lars abildgaard, arne poulsen, morten Hansen, Niels-Holger Nielsen, Lene Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Resultatet er ringere vedligehold samt støtte til skattely og finansielle fiksfakserier. "

Finansielle 'fiksfakserier' og mangelfuld vedligeholdelse forekommer sandelig også i statslige selskaber. Dong Energy har udvist en risikobetonet, ekspansiv adfærd på danske forbrugeres regning.

"Samtidig mister vi en vigtig mulighed for at styrke vores position i en global verden."

Hvornår blev det statens opgave at styrke Danmarks position i en global verden? I et samfund med markedsøkonomi er det ikke statens opgave at drive ekportvirksomheder.

"Luftfartsselskabet SAS skranter. Nu står DONG for tur. "

Det er selvforskyldt, og ligner konsekvenser af en mere el. mindre bevidst forventning om statsgaranti mod konkurs. SAS har valgt markedsføring med lave priser og god service, og Dong har udvidet sine aktiviteter i Nordeuropa.

Det er en helt anden debat, om det er positivt el. negativt, at SAS skranter. Når Lufthansa og British Airways skranter, kan det skyldes en aktiv politisk prioritering i de respektive lande, hvor markedsandele ønskes flyttet fra flyselskaber til andre rejseformer. Lufthansa og British Airways har en anden strategi end SAS, og SAS omtaler ikke fx. Lufthansa og British Airways blandt sine vigtigste konkurrenter. Et oplæg til en helt anden debat kunne være et spørgsmål om, hvordan et ønske om et stærkt SAS passer med danske klimamål.

"»En børsnotering kommer formentlig i 2018, og det kan tiltrække alle mulige tænkelige investorer, også nogle med selskaber i skattely."

Norske Statoil er børsnoteret endda både i Norge og USA. De har mange forskellige investorer, men kun den norske stat ejer mere end 3,5%.
http://www.statoil.com/en/investorcentre/share/shareholders/top20/pages/... .

Børge Rahbech Jensen

"Den første og den eneste interesse private finansforetagender har er konfiskering af overstuddet. Al økonomiske og juridisk indsigt anvendes restløst til dette formål."

Det ligner en typisk dansk fordom, som bidrager til ringe konkurrenceevne i bogstavelig forstand.
TDC eksisterer stadig og har udvidet sine aktiviteter med opkøb og nye forretningsområder, siden staten solgte sine aktier.

Det glemmes, at 'konfiskering' af overskud kræver, der er et overskud at 'konfiskere', og en vigtig interesse derfor er vedligeholdelse af produktionskapacitet og løbende tilpasning til kunders behov.

Børge Rahbech Jensen

Niels-Holger Nielsen:

"Heunike vil også udlicitere store dele af vores togtrafik, bla. s-tog og Kystbane. Stop dem inden de stripper hele baduljen."

Hvis du tænkte dig om, vidste du nok, at DSB er et godt eksempel på, at mangelfuld vedligeholdelse, finansielle 'fiksfakserier' og nedskæringer også¨forekommer i statslige selskaber.
Hvad skulle problemet være ved udlicitering af vores togdrift, når nu togdriften ikke fungerer særlig godt og ikke er fremtidssikret. De seneste fem år har DSB brugt store millionbeløb på nedskæringer senest 11 mio. kr. på indførelse af enmandsbetjening, og tidligere år millionbeløb på fratrædelser.

Når man lader profitstyrede selskaber købe sig ind, skal de jo have noget ud af investeringen. Et rent statsligt selskab behøver ikke give overskud, når formålet blot er fx at levere en nyttig service for samfundet. Driften betales fra diverse andre samfundskasser - at gøre dette nemt gennemskueligt er ikke altid muligt. Udbyttet er glade danskere, men smil er svære at placere korrekt i et regneark - uanset om beregningen er private aktionærers, eller Finansmysteriets regnedrenges.

Man kunne på få år frisætte og privatisere fx al den offentlige trafik, men uden offentlig styring kan resultatet nemt blive, at det meste af Danmark går i stå. Folk uden biler har svært ved at komme på arbejde, da busser og tog nu kun kører på de profitgivende hovedstrækninger. Mange køber biler, og nu kan de sædvanlige bilister heller ikke nå frem til tiden, da gaderne er proppede med privatbiler.

Statslig økonomi er ikke som et privat firmas. Der er helt andre hensyn at tage, og den nuværende kassetænkning er simpelthen ødelæggende for samfundi og mennesker. Det er så nemt at rive ned, hvad generationer har opbygget. Og tåkrummende dumt at se det tidligere Socialdemokrati løbe forrest i brandudsalget. "Danmark for folket", sang de engang - nu er det "Danmark på aktier" i stedet.

Toke Andersen, Peter Poulsen, Steen Thaulow Olsen, Janus Agerbo, Marianne Christensen, uffe hellum, Eva Bertram, Flemming Scheel Andersen, Lars Dahl, Steffen Gliese, Mihail Larsen, Søren Roepstorff, Fouad Fartous, erling jensen, Carsten Mortensen, Peter Jensen, John Christensen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak, Per Torbensen, Tue Romanow, randi christiansen, Nille Torsen, Rasmus Knus, Claus Jørgensen, lars abildgaard, arne poulsen, morten Hansen, Anders Kristensen, Henrik Darlie, Dennis Berg, Laurids Hedaa, Niels-Holger Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Der skæres overalt, så snart de 15% afkast halter, det har man set adskillige steder på det seneste. Det er svært at se DONG, der allerede har problemer, skulle kaste sig ud i et fremtidseventyr. Eksempler ville være rart.

Børge Rahbech Jensen

"Når man lader profitstyrede selskaber købe sig ind, skal de jo have noget ud af investeringen. "

Enig, men det varerer, hvad "noget" og tidshorisonten er.

"Et rent statsligt selskab behøver ikke give overskud, når formålet blot er fx at levere en nyttig service for samfundet. "

Til gengæld indgår det i en politisk prioritering, og kan være underlagt nogle begræsninger for, hvad statsstøtte må bruges til.

"Man kunne på få år frisætte og privatisere fx al den offentlige trafik, men uden offentlig styring kan resultatet nemt blive, at det meste af Danmark går i stå. "

Selv britisk togdrift har en grad af offentlig styring, og udbydes i pakker, som hver består af en blanding af hovedstrækninger og sidebaner.
Påstanden om, det meste af Danmark går i stå uden offentlig styring af fx. den kollektive trafik, forstår jeg ikke relevansen af. Aktuelt mangler DSB både kapacitet og konkrete planer om udskiftning af udtjent materiel, og regionale trafikselskaber har skåret meget ned på busruter de seneste år. DSB har også reduceret medarbejderstaben og antallet af betjente billetsalg samt udliciteret billetsalg til butikskæden 7-Eleven. Så vidt jeg husker, var der flere busruter og tog, før den kolleitive trafik blev overtaget af datidens amter.
Folk uden biler har svært ved at komme på arbejde, fordi staten, regioner og kommuner ikke vil betale for kollektiv trafik med få passagerer, men gerne vil have motorveje. Det er virkeligheden mange steder i Danmark.

Niels-Simon Larsen

Hovedtanken i Ørstrøms kronik er for mig at se en advarsel om at tro, at privatisering er lykken. Når først hele molevitten tumler rundt på aktiebørserne, er demokratierne bare blevet som en slags vandrehaller i storcentrene, hvor rodløse mennesker fordriver tiden.

Hvad hedder modbevægelsen? Omorganisering af samfundet! Lokalområder der er selvforsynende med almindelige fødevarer. God basisopbygning. Social robusthed. Selvvirksomhedi så høj grad, som det kan lade sig gøre.

Det, vi ser på globalplanet, er, at verden bliver de multinationale selskabers tumleplads med overnational lovgivning og en masse voldgiftsager. Det kan kun modvirkes, hvis de enkelte lande er robuste nok i deres folkelige basis. Goldman Sachs er et udmærket eksempel på, at Danmark er til salg. Det drejer sig blot om prisen. Denne formulering har jeg stjålet fra en hærfører, der stod og så ud over det korrupte Rom (Denne by er til salg, det drejer sig blot om prisen).

I dag hedder det højeste gode arbejdspladser. At arbejderne har børn og børnebørn, der skal leve i mange år frem, og at en forbrugsnedgang kun vil gavne (i fald samfundet er robust), tænkes der mindre på. Det skulle vi så have fremsynede politikere til at sikre. I stedet gør vi os til en luderstat.

Steen Thaulow Olsen, Flemming Scheel Andersen, Lars Dahl, Steffen Gliese, Toke Andersen, Jacob Jensen, Karsten Kølliker, Bill Atkins, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Torben Nielsen, randi christiansen, Enriquo Longo, Morten Andersen, Claus Jørgensen, lars abildgaard, arne poulsen, Morten Pedersen, morten Hansen, Henrik Darlie og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

HAHA en sikker finansiel Havn.
Sikret mod det onde sørøversamfund der vil stjæle SKATTEN forstås.

Torben R. Jensen

BBC analysen, som artiklen refererer til kan findes her:
http://www.bbc.co.uk/news/business-14737174
Det er DE 25 højest betalte og ikke 25 af de højest betalte virksomhedsledere.

"Ejerskabet af fondene er ofte uklart, og det er også mere end svært at finde ud af, hvor de hører hjemme."

Vel er det simpelt nok hvis man graver dybt dukker det frem at det hele er styret fra city of london, og her er der ikke london som englands hovedstad men en by i selve byen som ejer de meste af de hemmelighedsfulde fonde.

Steen Thaulow Olsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

EU-Kommissionen har tidligere udtalt sig yderst negativ og kritisk om veto-rettigheder ved mindre end 25,00 % aktieandel (hvilket er den normale ejerandel nødvendig for at opnå en veto-ret).
Så en formel klage til EU-Kommissionen kunne nok hjælpe.

Steen Thaulow Olsen, Lars Dahl, Steffen Gliese, Torben Nielsen, randi christiansen, Enriquo Longo og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

jamen det er jo det, der er hensigten....

Ørstrøm har jo ret -

Spørgsmålet er for mig stadig: Hvad har givet danske politikere tunnelsyn, og hvordan kommer vi tilbage på sporet?

Hele sagen minder om den tilstand en virksomhed står når en bestemt type økonomichefer tiltræder virksomheden og "Jumper" efter 1 1/2 år. Regnskabet udviser, når de rejser, et godt overskud, men infrastrukturen i virksomheden er skudt i sænk.

Steen Thaulow Olsen, Flemming Scheel Andersen, Lars Dahl, Steffen Gliese og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
John Christensen

Vi kan hyle vi kan skrige - de folkevalgte politikere gør som det passer dem, så længe der ikke er 90 mandater - imod deres planer.
Vi må derfor aftvinge et politisk valg, hvor spørgsmålet om vores samfundsskabte værdiers forvaltning indgår.

Uden mindst 90 mandater bag os i Folketinget, kan vi godt være frustrerede og forargede, endog virkeligt vrede - de ignorerer os.

Det vil de så sikkert fortryde senere, men det er en helt anden historie.

STOP DANMARKS ULØKKE NU - Det er ikke for sent!

Tag snakken på jobbet, i familen, og med dine venner.

Første prøve på vores styrkeprøve kan passende blive EU-parlamentvalget, det er jo alligevel også der fra - de tossede idéer kommer!

God dag der ude

Ib Christensen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
John Christensen

DONG skal IKKE på aktier!

Aktieboblen er på bristepunktet allerede, lad lortet smelte ned, og lad os så komme videre!

Så er det sagt.

Steen Thaulow Olsen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen, Steffen Gliese, Henrik Darlie og Enriquo Longo anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Skal vi ikke udlicetere folketinget?

Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

TRAMPET PÅ HVER ENESTE DAG
Jeg tager mig selv i at knuge hårdere og hårdere om kaffekruset og skærer tænder hver gang jeg ser de fire bogstaver D O N G. Bogstaverne er et symbol på afmagt. Hvorfor så det

Den første er neoliberal økonomi. Ingen INGEN kan længere forsvare den ulykke de kapitalistiske modeller har medført. Fem minutter på nettet og beviserne er overvældende. Forurening, ulighed, sygdom, frygt, krig, korruption osv. trækker tråde til økonomiske perspektiver. Follow the money. Der bør ikke synkes så lavt som at benægte en sammenhæng mellem de økonomiske modeller og den medførte universelle elendighed. Alligevel negligeres det på det groveste af magthaverne.

En anden årsag er politik. Nok nærmere politikere. Hvis interesse tjener de? I det 21. århundred desværre kun deres egen til dels partitoppen. Det er et stort dukketeater og spørgsmålet synes kun at være hvem der dufter til klovnens blomst næste gang. Politik er i '10 erne hvad reality tv var i 00' erne - blottende pinligt og virkelighedsfjernt. Medierne er en stor bidragsyder til det en gang ærværdige hverv, nu patetiske cirkus. Politikere har ikke magt. Virksomheder har magt, for virksomheder har penge!

Hvad med os selv? Vi ser det ske foran øjenene på os hver dag. Politik som det nye X-factor, se bare mængden af klummer, tv-debatter og tv-serier herom. Det underminerer alvoren af politik, politikere, demokratiet for det handler ikke længere om visioner og mod. Politik er vores daglige kick. En chance for at mærke vi stadig er i live og har en mening. Vores konflikt.

Det er et "de klogere narre de mindre kloge" scenarie. Om end selv de mindre kloge er bevidste om det for det er så himmelskrigende tydeligt. Når økonomien arbejder imod folket. Når politikerne arbejder imod folket. Når medierne arbejder imod folket...

Eller rettere sagt, når alle kun arbejder for deres egne interesser, så ender det helt galt.

Der skal meget mere til end bevidsthed og frustration hvis den kokosnød skal knækkes!

Alle burde skabe en modvægt til udviklingen - deres eget projekt. Jeg har mit, og ja, det er hemmeligt

Helene Nørgaard Knudsen, Steen Thaulow Olsen, Janus Agerbo, Flemming Scheel Andersen, peter tind sørensen, randi christiansen, Jacob Jensen, Steffen Gliese, Karsten Kølliker og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Martin nygård - jeg tror, at stadig flere brygger på 'hemmelige' projekter, som - når vi er klar - vil samles i et fælles projekt. Fællesskabet må træde i karakter og kræve deres ret til at være medbestemmende over fællesejet. Hvad vi ser udøvet pt i dansk politik er groft magtmisbrug. At tillade sig at benytte et flertal i et (underoplyst) folketing til at sælge, hvad der også tilhører resten af fællesskabet og under dække af 'det repræsentative demokrati', er - pænt sagt - en komplet misforståelse af mandatet.

En af det nye folkevalgte parlaments første og vigtigste opgaver må derfor være en grundlovsrevision ifht flertalsafgørelser, som ikke bør være mulige, når det drejer sig om salg af fællesejet. Vi kan også lade os inspirere af den schweiziske model med decentraliseret styre > kantoner og mange folkeafstemninger.

Den aktuelle styreform i Danmark misrøgtes i en grad, at det forekommer værre end enevældens tid - som dog udviklede sig i retning af oplysthed - vort nuværende regime mørklægges og forvaltes af inkompetente lakajer for ukendte aktører.

Jeg har længe haft lyst til, at betale et par procent mere i skat og opretholde et fornuftigt niveau herhjemme end sparke nedad med kontanthjælpsreform, udliciteringer af dit og dat, skåltaler i folketinget osv..

Men nu er giraffen Marius, som forøvrigt slet ikke hed Marius, hot stuff.

@ Enriquo Longo, der spørger: "Hvad har givet danske politikere tunnelsyn..."
Mit bud er, at Bjarne, der har tævet sagen igennem i udvalget og i sin gruppe, har fået lovning på en stilling i Goldman Sachs, når nu hans tid som politiker snart er ovre. Goldman Sachs kan godt bruge folk med et CV, der hedder tidl. finansminister, og til deres fiflerier i Sydamerika og andre steder er det ikke så ringe, og at kunne bryste sig af at have været SOCIALIST. Det vidner om troværdighed.
Barolo fra EU-kommsisionen, Braghi fra Den europæiske Cantralbank, Merkels finansrådgiver - Hmm. De er alle folk, fra tidl. direktørjobs hos Goldman Sachs.
Så... tunnelsyn kommer fra at have fået en på sinkadusen af Bjarne Corydon.

Steen Thaulow Olsen, Janus Agerbo og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Bare en lille kommentar: I lyset af FED's QE-programmer, hvor der ud af den blå luft pumpes milliarder og atter milliarder af dollars ud i den amerikanske økonomi, og dermed ud i verdensøkonomien, forstår jeg ikke rigtig artiklens påstand "... FED’s indsats for at sanere det globale finanssystem." Snarere end at sanere det globale finanssystem, bidrager denne deres adfærd vel til at destabilisere det (yderligere).

Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher, arne poulsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ja, i dette land med demokratiske aspirationer er der i tiltagende grad tale om mørklagt enevælde - endda så mørklagt at det giver anledning til allehånde spekulationer og forestillinger om, hvad der mon egentlig foregår i kulissen. Det er en skændsel, og medløberne skulle i den grad skamnme sig over at være med til denne undergravning og misrøgtning af hvad, der burde være, det danske folkestyre. Må de snarest blive for evigt politisk eksilerede. Det nuværende regime er ikke i besiddelse af den moralske og intellektuelle habitus, som opgaven fordrer. De har diskvalificeret sig selv, de er moralsk færdige og bør også være det i både dansk, europæisk og international politik. De har sammen med deres internationale partnere allerede gjort ubodelig skade og må pacificeres snarest.

Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher, Janus Agerbo og Eva Bertram anbefalede denne kommentar

Lars Dahl

Der er også Bilderbergmøderne, som sponsoreres af netop Goldman-Sachs og som Corydon er medlem af. Fornylig så jeg en liste over pudsige sammentræf og mulige åbenlyse interessekonflikter vedr. salget af de 19% til GS. Listen var gyselig. Men sådan fungerer det åbenbart, når de tunge drenge træder i karakter og der skal forhandles, flyttes mia. og tjenes lidt amoralske gyser i gedulgt.

Steen Thaulow Olsen, Janus Agerbo, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Måske er politikernes mål kun at skaffe sig selv gode jobs, men jeg har det dårligt med den tankegang. Det er i sig selv en ubærlig fokusering på penge.
Jeg tror faktisk, at illusionen om fri markedskræfter er blevet en religion, og at vor tids politikere er de mest glødende disciple.
Hørte fx Christian Friis Bach tale om sin strategi for udviklingspolitikken, og jeg registrerede hvordan han sagde 'menneskerettighederogfrimarkedsøkonomi', som om de var ikke kun et og samme, men gensidigt afhængige af hinanden.
Så privatiseringsbølgen er i mine øjne mere produkt af en effektiv hjernevask end jagt på penge.

Niels P Sønderskov

Så er det vist ved at være alvor: De barkede hænder knuges om kaffekrusene og der skæres højlydt tænder. Revolutionen er nær - eller bliver det måske bare en spand rød maling over Corydon en dag?

Det virker som om Ørstrøm har haft lidt travlt eller er blevet narret af nogen til at hoppe med på det 'folkelige' hysteri, der er noget ude af proportion med at kun Enhedslisten reelt var imod aftalen. Landsbytosserne i DF kan man ikke regne med, når der skal høstes stemmer. Folkedybet har næppe fanget andet end 'salget af Dong', hvor der er tale om en forsigtig kapitaludvidelse, og dets ekspertise indenfor finansiering kendetegnes nok bedste ved en manglende evne til at udforme et almindeligt husholdningsbudget.

Niels-Simon Larsen

@Niels P: Hvor megen kontakt har du med folkedybet? I dag findes der nok ikke et folkedyb, kun danskere der har været igennem en opsplittende individualiseringsproces.
Alligevel er det som om, noget har rørt sig et sted inde i folk. 200.000 har skrevet under på en modstand mod en ydre fjende, der har nære venner her. Det kunne jo udvikle sig. Noget slumrende kunne vågne, springe op og spænde bælte. Det bliver nok ikke hanen på en metalgenstand, de spænder. Vi er jo vant til at snakke om tingene.
Alligevel, tænk at der var 200.000 der gjorde noget, hvor lidt det end var. Det var bare, fordi en snild fyr havde lavet skrivundernet. Sådan et har der aldrig været før...

Steen Thaulow Olsen, Per Torbensen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming Nielsen

Man behøver ikke at sætte sig ind i tingene, men vil man slippe for at dumme sig når jeres skolelære, læser hvad i skriver, Lyt her om i vil have fakta om dong.

Helt fra begyndelsen så jeg slipper for at forklare det i små bidder. Nyrup har ikke fingeren på pulsen, og som x statsminister bør han være klog nok til at holde mund. I øvrig var det han selv der stod bag salg af TDC, kommunedata mm. der var tale om et salg, her er der tale om en aktieandel, eller om du vil en kapital udvidelse.

Jeg forstår ikke den evige tilbagevendende at det skal være danske pensionskasser der køber aktierne?

Har du en begrundelse, for de penge der er inverteret i aktier, der sikkert er mere sikker, da pengene giver afkast som beskattes allerede. Så at flytte de penge til en usikker finansiering i et højrisikos forretning som dong, er det svær at se de fremtidige pensionisterne interesse i.

Derimod er det en kæmpegevinst, at GS vil invertere 8 Mia i DK. Det er penge der skaber job flere skatteborger.

Samtidig er det sådan at køber jeg aktier i USA Frankrig eller Brasilien så er jeg skatte borger i DK. Og betaler min skat her, om min bopæl er DK. Sådan er det også for alle andre, køber en udlænding danske aktier, er de skattepligtig af overskuddet ved salg i deres hjemland.

Afkastet om der (bliver et udbytte) kan andre nok forklare jer mere om end jeg, jeg betaler kileskat, om det også er gældende for GS ved jeg ikke. Men det er staten der udbetaler udbytte da de er ejer med aktie marioteten, undersøger i ikke jeres oplysninger?

GS skattesag om ulovligheder i ISS er helt andre ting hvor i sammenligner bananer og agurker, ISS er ikke et aktieselskab så det er ren fortjeneste, der er tale om, som skal beskattes. Men det er teknisk svært at forklare men der er stor forskel!

GS er ikke en font! GS er en inversteringsbank der invertere for andre, kapitaler til DONG er investeringer for de Amerikanske Lærer industriarbejder m/m pensiomskasser.

"Forsyningspligten er ikke placeret hos Dong, men hos Energinet. Dong sælger el til Energinet på markedsvilkår, præcis som alle andre leverandører. Det er med andre ord ikke Dong der står for den vitale og nationalsikkerhedsmæsssigt vigtige infrastruktur. Dette har jeg ikke set omtalt et eneste sted.

2) Prisen på el er markedsbestemt, og dermed svær at tage en overpris for. Energinet handler el på den internationale elbørs, hvor priserne svinger fra minut til minut. Det vil formentlig have større effekt på elprisen at det ikke regner i Norge (de får en stor del af deres el fra hydro, hvilket er regnafhængigt) end hvis Goldman Sachs prøver at presse prisen op.

3) Prisen på el er primært afgifter der forbliver uændrede. Derfor vil selv en fordobling af elprisen før afgifter næsten ikke kunne ses på elregningen.

4) Den særaftale som Goldman Sachs har fået i aktionæroverenskomsten der giver dem vetoret i forhold til bestyrelsesmedlemmer og ændring af forretningsplanen bortfalder ved et salg af deres aktiepost, samt ved en børsnotering. Dermed er frygten for at f.eks. Gazprom vil kunne komme til at sidde med afgørende indflydelse i Dong ubegrundet. Desuden er den slags aftaler ganske almindelige, specielt i politisk styrede virksomheder, og fungerer som et værn mod at politikere med en aktiemajoritet pludselig bestemmer sig for et eller andet tåbeligt der giver politisk men ikke økonomisk mening."

Endelig må vi også lige glæde os over, at arbejdsløsheden er den laveste i lange tider!"

Vetoretten dækker den forretnings aftale staten har lavet med GS, afviges der fra den, kan vetoretten bruges, ellers ikke. Staten forrenter de 60% med 2½% ved eventuel underskud. Når Dong bliver børsnoterede, de sidste 40% dægger GS selv. Statens ejerandel af Dong er i forvejen 81% pt. da der allerede, Ved udgangen af 2009 ejede den danske stat 76,49% af selskabet med lige knap 7.000 ansatte. Resten af aktierne ejedes af bl.a. SEAS-NVE (10,88%) og Syd Energi (6,95%) nu er de så en yderlig ejer GS med 19% så staten har en ejerandel på ca. 62 %.

randi christiansen

Skal det tillades at privatprofitere på fællesejet? Så enkelt er spørgsmålet flemming n og niels p.

soren majgaard

Hvad er 'Arvesølvet' ?
Det står for mig som stort set det, vi kalder landet's infrastruktur. Den vi alle har brug for ,og som vi derfor må betale til for samtidigt at opretholde og vedligeholde evt. udvikle og forbedre.
Hvis det foregår på basis af andels-tanken og styres af en kyndig ledelse, til en fornuftig pris, vil jeg vove at påstå, at det er en berigelse for befolkningen inklusive det private erhvervsliv!
Men når den kommer på private hænder, fordi de ser en økonomisk gevinst i at eje det, forlades det almennyttige princip og befolkningen bliver til en malkeko til fordel for aktionærerne og en meget ofte en glubsk eller ligefrem grådig og måske selvisk ledelse. Man kan ligefrem beregne det samlede provenu af store biler, bonusser, ferier, rejser, pensioner, gyldne håndtryk, manipulerede aktiekurser og fordele det på befolkningen, hvorved man kan beregne, hvor meget hver 1 kw en bruger nu ekstra skal betale for dette gode. Op til salget betalte hver borger X kroner for fornøjelsen, med opskruede lønninger plus fagforbundenes opskruede fordringer. Nu betales x kroner + det tillæg som aktieejere og direktion og fagforbund forlanger. Det er en elendig økonomi og kan kun accepteres, hvis den hidtidige administration og ledelse ikke har kendt deres ansvar for at lede og fordele arbejdet billigt jvf andelsprincipperne. Derfor er Schur's folkeaktie koncept den bedste sikring til udvikling og beskyttelse af 'arvesølvet' og skulle være den rigtige løsning for Danmarks befolkning. Men at lade et mastodont selskab stå for hele energi forsyningen er nok noget lidt i stil med at skyde sig selv i foden.

Hvis ledelsen i f. eks DSB har lavet skævere, hvilket alt tyder på, skal den naturligvis fyres. Det er det eneste virkemiddel , der virkelig betyder noget for at holde hesten i faste tøjler. Hvis de ikke kan og de kræver for meget, skal de da være frit stillet og finde sig et andet job. Take it or leave it. Så finder vi blot nogle bedre egnede til en passende hyre for deres indsats.
Disse overvejelser siger mig at salget til Goldmann Sacks vil føre til yderligere udbytning af befolkningens behov for energi. Fordi det er noget, forbrugerne ikke kan løbe fra. Vi ved også at de mange dollars fra de amerikanske rotationspresser overvejende bliver investeret i andre landes infrastuktur, fremfor at blive investeret i USA. Det gør de, fordi det mindsker inflationen i USA og samtidigt fastholder investeringerne udenfor USA, så disse lande fremstår som en sikring af dollarens fortsatte købekraft. Med andre ord : Vi genkender Storm P's tegning med hunden, der får lov til at spise sin egen hale = FED's papir penge. Synker vi, så synker vi alle på det på samme skib: Titanic.

Jeg går faktisk ind for udlicitering, når en service kan leveres på markedsvilkår - måske er jeg en dårlig socialist... Det er ikke et spørgsmål om at spare penge, for udlicitering er som regel dyrere, men om at reducere staten mest muligt.

Men netop energiforsyning og råvarehåndtering er mere nationalpolitik og national sikkerhed, end en dag-til-dag service.

Derfor er det katastrofalt tåbeligt at udlicitere den lille servicedel på bekostning af den langt vigtigere nationale politik.

Man skal ikke være planøkonom eller royalist for at kunne se den nationale interesse i energisikkerhed. Det er også vigtigt for 99% af danske virksomheder, og dermed for det meste af erhvervslivet, og 100% af dem, der betaler skat.

Denne udlicitering ofrer skatteyderne til fordel for skattesnylterne. SVINERI.

Steen Thaulow Olsen, Filo Butcher og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis der var noget, man med fordel kunne udlicitere, ville jeg gå ind for det.

Flemming Nielsen: du holder tydeligvis af at tale ned til folk, der har en anden holdning end dig og fremstå meget bedrevidende. Derfor et lille tip: det hedder altså investere, det de gør i GS og tilsvarende.

Flemming Scheel Andersen, Filo Butcher og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Niels-Simon Larsen, hvis man nu bare havde en svag fornemmelse af at folkedybet havde prøvet at sætte sig lidt ind i sagen, kunne man respektere de 200.000 nemme underskrifter på nettet eller det røre der har været hele vejen fra venstre til højre i almenheden. Grundlaget har ligget offentligt tilgængeligt siden begyndelsen af december i form af det aktstykke, der skulle godkendes.

Men i stedet for at sætte sig nødtørftigt ind i substansen fortsætter vanviddet, her på information.dk, hvoa folk dog kan læse og skrive, men meget værre på andre elektroniske medier, med en formelig lemmingeeffekt. Et forblændet raseri, hvor man vræler om løftebrud, kun fordi man fra starten ikke har fattet, at man med sine stemmer til Enhedslisten svækkede SSF i en grad så vi gik alvorligt tilbage samtidigt med at Radikale havde et rimeligt godt valg.

Vrøvlet florerer internt i S og SF er nu gået i total opløsning. Altså man vælger først nogle repræsentanter og svigter dem herefter. Forløbigt med kulmination i denne sag, hvor det er helt ligegyldigt, hvad man siger. Lemmingene har bestemt sig for at følge Frank Aaen og tro på, at der er tale om et udsalg af Dong.

Niels P Sønderskov

Og til behagelig oplysning: Der er heller ikke tale om nogen udlicitering.

randi christiansen

Insubstantielt vrøvl niels - det klarer du fint.

Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Man har lavet en besynderlig ansvarskonstruktion mellem Dong og Energinet.dk, hvor man lader ledningsnettet - energinet.dk - alene stå for forsyningsforpligtelsen!

Dette må være en form for regnskabssminke - en falsk gengivelse af forpligtelserne - et middel til at pynte på Dongs regnskab.

Ledningsnettet alene kan naturligvis ikke garantere nogen forsyningsforpligtelse.

Det er uden værdi, hvis kraftstationerne ikke virker - og vindmøllerne virker heller ikke uden kraftstationer, fordi de ved indkoblingen skal synkroniseres med frekvensen på kraftstationens generatorer.

Der er altså tale om en pro-forma-ordning.

Det er på generatorerne på Dongs 9 kraftværker at den reelle forpligtelse ligger.

Finansministeriet skal betragte kraftværkerne som sikkerhed for forsyningsforpligtelsen, og de må ikke kunne kompromitteres af lånetvister.

De må ikke kunne påvirkes af op- nedgange i Dongs øvrige forretningsområder.

Dermed er selve værdiansættelsen falsk, da forsyningssikkerheden i princippet skal fastlægges med uendelig horisont.

Det må være statens pligt at holde landanlæggene udenfor en konkurs, hvilket bedst sikres ved en udskillelse af den landbårne el-forsyning ved en evt rekonstruktion.

Finansministeriet kan dermed ikke være berettiget til at gå ind på vetoretten i aktstykkets s. 5, der prøver at udelukke netop denne mulighed.

Dermed opstår risiko for at kunderne i tilfælde af en konkurslignende rekonstruktion skal betale for anlæggene en gang til, for at få det hele på benene.

Selve vindmøllevirksomheden finder fortsat kun sted med tilskud.

Man skal frem til s. 15 i regnskabet for at finde ud af, at den nøgne elpris fra havmøller idag er ca. 1,60 kr/kwH og håbes nedbragt til 1,20 kr i 2020erne.

Begrebet fair markedsværdi i "aktstykket"s s. 6 er dermed misvisende.

Billedet af en guldgrube er altså falsk - der er tale om et oppustet regnskab, hvor mellemhandlere og direktion skummer store fordele på bekostning af malkekoen - elforbrugerne.

Der er heller ikke med den nuværende tilstand basis for en børsintroduktion.

Finansministeriet kan derfor ikke love GS, at der ikke vil kræves nye rekonstruktioner inden 2018.

Disse vil kræve en bedre repræsentation af dels forbrugerne, dels de industrielle underleverandører.

Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Niels P. Sønderskov, der er tale om, at man går den forkerte vej: hvor energien skal sikres billigt og udenfor markedets prissætning fra offentligt drevne installationer, vælger man i stedet at komme frem til en alt for dyr pris for noget, der i princippet er ganske billigt, NÅR samfundet har betalt for anlægget.
Når spørgsmålet så kommer til investeringer i udlandet, bliver risikoen selvfølgelig større, fordi vilkårene er nogle andre. Derfor skal man nok holde sig fra anlæg og drift og i stedet holde sig til projektering og konsulentvirksomhed.

randi christiansen

Michael - man, folket, er jo nødt til at forsøge sig med selv at tage ansvar i og med de, som er betalt for det, i så ekstrem grad misrøgter ikke blot deres forvaltningsopgave men også at kommunikere til 'direktøren for det hele', folket, i en transparent proces, hvad det egl er, der foregår. Og kom nu ikke med, at alt har været fremlagt i over et år - der er alt for mange uklare og lyssky forhold i denne sag. Dansk energi skal sørge for pris-og forsyningsstabil energi til danskerne - færdig. Det er ren løgn, svindel og proopaganda, at det er nødvendigt at privatisere den sektor. Ref. Jørn alstrup hansen > dansk energi sektor hvilede fint i sig selv, indtil de griske overtalte tåberne til at privatisere. Og kunderne er - igen - sorteper. At anne knudsen kan nå frem til en anden konklusion vedr folkedybet viser kun hvor begrænset et intellekt, som fordres, for at indtage hendes position - som må være i den intellektuelle hængekøje - på weekend avisen.

Kunne godt tænke mig at høre fra de herrer der så ihærdigt privatiseringen af fællesejede ressourcer og infrastruktur hvad de mener, fordelen for samfundet er ved privatisering.

Og med samfund mener jeg HELE samfundet, ikke kun det segment af ressourcestærke, rige, som har kapital nok til at lege med i kasinoøkonomien. Jeg kan godt se fordelen for dem, men hvad med resten (flertallet) af os?

Hvorfor skal vi afhænde noget som vi ved kun vil stige i værdi, og tilmed er strategisk og sikkerhedsmæssigt vigtigt.

Hvordan kan folket profitere ved at sælge til private virksomheder hvis eneste formål er profitmaksimering til dem selv?

Hvor er de succeshistorier der kan bruges til at underbygge påstanden om fordelene ved privatisering?

Og i et historisk perspektiv: Langt de fleste naturressourcer samt infrastruktur HAR jo været i private hænder indtil de er blevet nationaliseret, hvornår det nu var - jeg gætter mellem første verdenskrig og til efter 2. verdenskrig. Hvorfor har man mon nationaliseret energi, vand og nøgleinfrastruktur, hvis det er så meget bedre for os at de er i private hænder?

Steen Thaulow Olsen, Ib Christensen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Børge R.J. @Folk uden biler har svært ved at komme på arbejde, fordi staten, regioner og kommuner ikke vil betale for kollektiv trafik med få passagerer, men gerne vil have motorveje. Det er virkeligheden mange steder i Danmark.

Interessant vinkel.

Er det nu staten, regioner og kommuner der vil have flere motorveje eller er det visse magtfulde lobbyister der har held med at presse politikerne?

Men uanset om det nu forholder sig sådan eller ej, hvad ville en privatisering af DSB ændre ved det?

Ville de private firmaer have en bedre interesse i at sikre offentlig transport hvor der kun er få passagerer?

Mig bekendt har privatiseringen af British Rail, set fra de rejsendes side, absolut IKKE været en succes. Togdriften fungerer dårligere, mange linjer er nedlagt, tusindevis af arbejdspladser er blevet nedlagt, de jobs som stadig findes er dårligere betalt, billetpriserne er dyrere end nogensinde og at tilrettelægge en rejse på tværs over forskellige selskaber er et logistisk mareridt.

Ib Christensen, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Der er ingen ærlige, socialt ansvarlige argumenter for privatisering af fællesejet - som udelukkende reducerer, hvad der måtte være tilbage af forvaltningsretten, til junglelov. At så mange tilsyneladende intelligente mennesker alligevel bekender sig hertil, er udtryk for et for den sociale sammenhængskraft faretruende intellektuelt armod. Folket må træde i karakter, og kræve sin ret - ellers kommer arzrouni og andre, gollum sachs og de typer, som tror, at fælleseje = dem, der kommer først, og lægger deres klamme hænder på det.

Sider