Klumme

Hvor dum skal man være for at blive håndværker?

Politikerne kappes om at erklære deres kærlighed til Danmarks håndværkere. De holder skåltaler om, at erhvervsskolerne er nøglen til at fremtidssikre dansk konkurrenceevne. Men kærligheden er ubehageligt forloren
Debat
20. februar 2014

Ved et middagsselskab for nylig fik min kæreste serveret et af den slags komplimenter, man ikke behøver at takke for: »Jeg har altid troet, at håndværkere var ubegavede … altså lige til jeg mødte dig,« sagde en af mine akademikerveninder. Min kæreste fortrak ikke en mine. Han hører jævnligt den slags, når mine venner fra universitetstiden forsøger at give ham et kærligt verbalt klap.

Også jeg tilgav hende, for hvor skulle hun have fået andet indtryk. Fordommen om, at hvis man har en hammer i hånden, har man intet mellem ørerne, trives, hvor end man kigger hen.

Den seneste uges debat om erhvervsuddannelsesreformen er ingen undtagelse. De borgerlige vil indføre krav om, at man skal have mindst 4 eller 7 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasierne. Det vil give flere studerende på erhvervsskolerne, anfører de. Budskabet er klart: Gymnasierne er for de kloge. De knap så kloge må tage til takke med erhvervsskolerne.

Tager man de venlige læsebriller på, kunne man udlægge udspillet som en indlysende konstatering af, at mennesker er begavede på forskellig vis. I gymnasiet læser man bøger, så der skal man være bogligt begavet. Det rykker imidlertid ikke ved det håbløse i følgeslutningen, at dårlige karakterer kvalificerer til at tage en erhvervsuddannelse.

Forstå mig ret, jeg er hamrende ligeglad med, om man skal have 4 eller 7 for at komme i gymnasiet. Jeg er også ligeglad med om kravene årligt vil bortvise 18.000 unge fra tre års gymnasiefest. Men jeg er ikke ligeglad med, at man under forhandlinger af en reform, der skulle give bedre erhvervsskoler, ender med at understrege, at de er stedet for de uegnede.

Det synes ikke at falde politikerne ind, at der findes mennesker, som ikke tager en erhvervsuddannelse, fordi deres manglende intellekt henviser dem til at forvandle hårde sten til brød. At de bliver håndværkere, fordi de ikke kan lade være. Sådan en er min kæreste. Sådan en er hans far. Og sådan en var hans farfar. Min svigerfar har rundet de 70, men er stadig ikke til at drive ud af sit værksted, hvor han fremstiller håndbyggede både. Og det er næppe afhængighed af lakdampene, der holder ham til ilden. Det er glæden ved at skabe. At bygge. At forfine. At vide, hvornår træet er præcis så tørt, at man kan lave den perfekte båd.

Men man skal være ualmindelig dedikeret, hvis man som ung følger sin kærlighed til træ, bilmotorer eller svejseflammer. For stem-plet dummernik sidder i panden, så snart porten til erhvervsskolen smækker. Det er ikke for ingenting, at min kærestes lærlinge lyver, når pigerne på Crazy Daisy spørger, hvad de laver.

De røde partier melder ikke fordommene så hårdt ud, som de borgerlige. De messer i stedet paroler som: »Vi skal have prestigen tilbage til håndværksfagene« og »dygtige faglærte er afgørende for at fremtidssikre dansk erhvervsliv«.

Men den røde kærlighed til de blå mænd er forloren. Vi ved alle sammen godt, at der findes tusinder af østarbejdere, der til en billig penge er villige til at hjælpe dansk erhvervsliv ind i næste århundred. Der er ikke det, en dedikeret polak i badesandaler og frostblå tånegle ikke kan udrette for dansk konkurrenceevne.

Politikernes kærlighed bliver uendelig svær at give sig hen til, så længe de afholder sig fra at forbedre de forhold, der virkelig kunne gøre erhvervsuddannelserne attraktive. Hvorfor ikke begynde med at give unge med faglærte drømme håb om, at de kan leve af deres erhvervsuddannelse – også på et globaliseret arbejdsmarked, f.eks. ved at kræve overenskomstmæssig løn for alle ansatte på offentlige byggerier. Ordentlig løn giver prestige. Politikerne kunne også pålægge virksomheder, der arbejder for det offentlige, at uddanne lærlinge. Det ville give de unge et håb om overhovedet at kunne færdiggøre uddannelsen. Men når politikerne end ikke magter at indføre kædeansvar på danske byggerier, er der lange udsigter.

Mens jeg skriver dette, sidder min søn på 1,5 år og banker pinde i et træbræt med en legetøjshammer. Det bekymrer mig. Tænk, hvis han bliver fjerdegenerationssnedker. Som de fleste mødre vil jeg gå langt for at undgå et taberstempel på min søn … godt, at alle undersøgelser viser, at moren har størst indflydelse på unges uddannelsesvalg.

Susan Knorrenborg er debatredaktør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det viser hvor uvidende en teoretisk uddannelse kan gøre den studerende til.
At være håndværker kræver konstant kreativ tankegang, der er hele tiden et nyt problem som skal løses.

Bjarne Tingkær, Bent Gregersen, Kim Houmøller, Olaf Tehrani, Heinrich R. Jørgensen, peter tind sørensen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Ole Hansen, Lykke Johansen, Torben Bruhn Andersen, Peter Nielsen, Per Torbensen, Erik Granberg, Peter Hansen, Torben Kjeldsen, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Tina Skivild, Herdis Weins, Nicolai De Vries og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er problemet, at dyrkelsen af det akademiske er blevet noget ignorant, bl.a. fordi der ikke længere er den samme omtanke indbygget i studierne - og tydeligvis heller ikke pli. Det er ufatteligt, man skulle ikke tro, at vi længere havde en skole, hvor helt almindelige børn vokser op sammen og følger hinandens udvikling.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Niels Jørgensen, Carsten Mortensen, Per Torbensen, Torben Nielsen, Karsten Aaen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler overhovedet ikke om intelligens, det handler om interesser, og det handler om ville noget i sit liv. Desværre er det blevet sådan, at den alder, hvor ungdommen besinder sig på fremtiden, er blevet forfærdelig forlænget - hvor den var meget bedre brugt på at bruge tiden til at blive dygtigere og dygtigere indenfor det, man har valgt.
Det er en forfærdelig fokus på et abstractum, der hedder "intelligens", vi har fået - og det har virkelig meget lidt med sagen at gøre, det er en meget lille del af den danske ungdom, der ikke på helt normal vis kan gennemføre en uddannelse indenfor det meste; men lysten er spredt. Jeg kan da godt se, at man gør det lettere for sig selv som akademiker ved at påstå, at man er klogere end de fleste, men man har nok bare en anden personlighed og går op i nogle andre ting, end den, der hellere vil blive bedre til at arbejde med hænderne (og hovedet).

Bent Gregersen, Carsten Mortensen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Herdis Weins og Nicolai De Vries anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Din kærreste må lære at finde tilfredsstillelse i at se ned på folk i nyttejob...

Per Torbensen, Carsten Mortensen, Lykke Johansen, Peter Nielsen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Go'mor'n - kæreste er med ét r. :o)

Den er jeg også rendt ind i... IIIIIHHH det gik jo rigtigt godt... - lidt som når en retarderet mor går i babymode.

Niels P Sønderskov

Der ER virkelig mange dumme håndværkere, og det er fordi vi har en gammel tradition i grundskolen for at skille på netop den måde højrefløjen nu meget forudsigeligt plæderer for. En gang havde vi direkte en opdeling fra mellemskolen i boglig og almen. Venstrefløjen har anført af socialdemokraterne haft held til at få afskaffet den slags fjollerier, og vi står nu igen fast på, at det ikke er en del af løsningen, blot at indføre en begrænsning på gymnassiet baseret på karakterer.

Det er jo rigtigt nok, at der er behov for nogle andre evner for at gennemføre en videregående uddannelse, og husk lige, at det ikke kun handler om Ph.D'er i neuroscience. Det er også ganske almindelige pædagoger. Sagen er bare, at det er helt forkert at tro, man kan foretage den deling på baggrund af karakterer i dansk og matematik 9. eller 10. klasse. Højrefløjen har ret i at der er en statistisk sammenhæng mellem karakterer og anlæg for at gennemføre mere teoretiske uddannelser, men når unge menneskers fremtid afgøres, kan vi ikke nøjes med statistik. Og så skal man huske, at karakterbaserede adgangsgrænser har generelle skadelige virkninger for læringen. Det er slemt nok på gymnasieniveau og ikke noget vi ønsker forplanter sig til grundskolen også.

uffe hellum, Rasmus Kongshøj og Tina Skivild anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er en simpel sammenhæng, Niels P. Sønderskov, imellem hvad man skal kunne i gymnasiet for at kunne følge undervisningen, og det, man har lært i folkeskolen. Det er ikke ideologisk, det er praktisk.

Steffen Gliese

Karakterer til eksamen (og som årskarakter) er helt fint - hvad der er dræbende, er det regimente af tests, man tror fortæller noget som helst brugbart. Børn udvikler sig i forskellige tempi, tests tjener kun et formål: at man uden egentlig at kende sine elever kan skaffe sig viden om deres standpunkt. Det er den modsatte vej vi skal, for vejen til bedre karakterer og mere deltagelse i skolen er den relation, der etableres mellem lærer og elev.

Carsten Mortensen, Sven Elming, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Nicolai De Vries

Det bemærkelsesværdige er, som det også bliver fremhævet i artiklen, at selvom politikere ønsker at gøre de håndværksmæssige uddannelser mere attraktive og minske frafaldet (fx gennem karakterkrav og mulighed for overbygning fra netop disse uddannelser til fx ingeniør og arkitekt), sker det under samme boglige/akademiske vidensdiskurs. Den samme vidensdiskurs som kommer til udtryk i individers forestilling om "dumme" håndværkere, og samme diskurs, som gør, at samfundsmæssigt set, for mange unge søger gymnasiet.
Den praktiske viden (prhonesis, om man vil) lider virkelig under dette. Det er sådan set det samme som har gjort sig gældende for pædagoger og lærere. Politikere underminer således deres egen dagsorden, ved ikke selv at kunne "styre" den herskende diskurs. Måske en af 95% målsætningens skyggesider..
Politikerne kan desuden også blot ses som aktører (læs: nikkedukker) i et transnationalt vidensøkonomisk perspektiv, hvor nationens positioneringen i høj grad sker med udgangspunkt i befolkningens udannelsesgrad og kompetencer til videreuddannelse.

Der er virkeligt mange DUMME akademikere, hvis eneste kompetence er at de er gode til at bestå eksaminer og bruge fine ord.

Kim Houmøller, Heinrich R. Jørgensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Toke Andersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Lykke Johansen, Torben Bruhn Andersen, Niels Chr. Nielsen, Per Jongberg, Tue Romanow, Peter Nielsen, Per Torbensen, Jan Kønig, Torben Nielsen, Peter Hansen, Steffen Gliese, Nic Pedersen, Sven Elming, Eva eldrup, Rasmus Kongshøj, Børge Rahbech Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karin Jønsson

Rigtigt god artikel! Tak for den.
En god veninde af mig, der var til jobsamtale til sit første job efter at have taget sin juristeksamen, blev spurgt om, hvad hendes kæreste lavede.
"Han er maler", svarede hun som sandt er. "Hold da op", sagde chefen " er det én, man kender".
Veninden holdt masken, for hun viste jo godt fra tidligere situationer, at chefen troede, at hendes kæreste var kunstmaler. Da det efter lidt underlig snak frem og tilbage endelig gik op for chefen, at han totalt havde taget fejl, blev han så befippet, at han bare sad og vred sig i stolen.
Om det var derfor, veninden ikke fik jobbet, må stå hen i det uvisse.
Gad vide, hvordan man selv ville have tænkt?? Vi har vel alle en rem af huden.

Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Christian Harder anbefalede denne kommentar

" Hvor dum skal man være for at blive håndværker? "

Er det der snobberi noget akademiker-snuderne lærer på uniteterne
eller er de født således ?

peter tind sørensen, Carsten Mortensen, Peter Nielsen, Jan Kønig, Per Torbensen, Tino Rozzo, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den arrogante og bedrevidende adfærd hos bedsteborgerne har gennem tiderne kostet kassen i håndværkerregninger, udfra synspunktet: Kunden har da altid ret.

Per Torbensen, Christian Harder, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den arrogante og bedrevidende adfærd hos bedsteborgerne har gennem tiderne kostet kassen i håndværkerregninger, udfra synspunktet: Kunden har da altid ret.

Mads Kjærgård

For øvrigt ikke noget nyt under solen, hørte for mange år tilbage Jacob Lange inde fra Københavns Universitet udtale: "Vi kan jo ikke alle læse dansk, der skal også være nogle smede", dermed så han jo helt bort fra, at det er sandelig ikke enhver beskåret at blive en god smed, det kræver intelligens, håndlag og ikke mindst lyst. Kender en smed, der er gået den anden vej og blevet en rigtigt god akademiker, men kender ikke nogen akademikere, der er blevet smede.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Lykke Johansen, Torben Bruhn Andersen, Christian Harder, Olav Bo Hessellund og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er ked af, at jeg fysisk er blevet for slidt til at blive håndværker.
Fik moset mig ind på et kursus for murere for et års tid siden, og gad virkelig godt kunne skabe det, som de kan. Men jeg ville nu hellere være snedker eller tømrer, men det er på grund af materialet.
Om håndværkere er dumme?
Hahahahahahahaha, det er da en komplet åndsforladt tankegang.

Bent Gregersen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Christian Harder, Karsten Aaen, Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Nic Pedersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Aarh, Niels P. Sønderskov,

hvis man er så dum, at man ikke kan slå et søm i et bræt uden at splitte begge dele ad, kan man jo altid læse f.eks. psykologi og kalde sig selv ekspert i det ene eller andet, ikke sandt? ;-)

Tino Rozzo, peter tind sørensen, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Lykke Johansen, Torben Nielsen, Christian Harder, Tue Romanow, Troels Kirk, Karsten Aaen, Per Torbensen, Peter Hansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Den seneste uges debat om erhvervsuddannelsesreformen er ingen undtagelse. De borgerlige vil indføre krav om, at man skal have mindst 4 eller 7 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasierne. Det vil give flere studerende på erhvervsskolerne, anfører de. Budskabet er klart: Gymnasierne er for de kloge. De knap så kloge må tage til takke med erhvervsskolerne.

Budskabet er klart, men ikke dét, som her er nævnt. Det er misforstået og opstår ud af folks egen snobbede tankegang. I øvrigt er det regeringen, som har disse fornuftige tanker og forslag.
Gymnasierne bør være for dem, som har brug for denne grunduddannelse, før deres videre uddannelse, og erhvervsskolerne for dem, som har brug for denne grunduddannelse.
Begge bør være på en fagligt godt og grundigt niveau som fundament for en egentlig faglig uddannelse.
Læs om de syv intelligenser
og hold dog selv op med at benytte begreber som klog og dum!

Lone Christensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar

Man kan jo så lade de kloge om at bygge femernbroen.

Kim Houmøller, Per Torbensen, Lykke Johansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det sker nok også mht. Femernbroen.
Til gengæld skal de dumme nok komme til at betale den!

Kim Houmøller, Lykke Johansen, ellen nielsen, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tillad mig at gøre opmærksom på, at der er noget, der hedder håndværkersex - og at det er meget eftertragtet.
Akademikersex er der vist derimod aldrig nogen, der har hørt om.
Hvem har så fat i den lange ende?

Jack Jönsson, Thomas Christensen, Mette Jensen, Lars-Bo Abdullah Jensen, Olav Bo Hessellund, Bo Johansen, Karsten Aaen, Jan Kønig, Per Torbensen, peter tind sørensen, Nic Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Forskellen begynder allerede på de tekniske skoler, hvor mange af uddannelserne fungerer som skraldespande for forskellige "svært placerbare" unge mennesker.

Jeg oplevede det selv, da jeg en kort overgang i 2005 gik på en erhvervsuddannelsesskole.

Problemet er, at der er to typer på skolerne. For der er også de, som skribenten nævner. De dedikerede, de som vil uddannelsen, og som brænder for at bruge deres hænder (og hoved, for at det ikke er ligninger eller samfundsvidenskab der flyver gennem hovederne på de unge, betyder det ikke, at der ikke er overvejelser bag hvert eneste søm, bræt, skrue eller hvad de nu arbejder med.)

Problemet er efterhånden gammelt, det ser ikke ud til at tingene ændret sig og de "svært placerbare" gør det bare sværere for de ambitiøse elever at komme gennem uddannelsen.

Lone Christensen, Rasmus Kongshøj, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Prøv at kigge ud i B&W's gamle haller på Refshaleøen en dag (ignorér DR's MGP setup). Her vil du finde universitetsuddannede i beskidte kedeldragter og håndværkere der bedriver raketvidenskab! http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-526/#!/00:42:20

Det omtalte fordomsregime er grundlæggende en falsk dikotomi, som verden blev påduttet af den herskende klasse i feudalsamfundet. Der er dog mindst ligeså mange håndværkere som akademikere der gør deres for at opretholde den.

Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Det er da en god idé med adgangkrav til gymnasiet.
Der er også en god idé at indføre de samme adgangskrav til erhvervsskolerne.
Dem der så er tilbage er enten dumme eller dovne og må gå 10. klasse om.

Vi kan jo ikke snakke os ud af, at der er mindre prestige i at blive håndværker, fysisk hårdt arbejder med nedslidning og en konjunkturbestemt livsløn, som nu er blevet forringet på grund af de nye dagpengeregler. Det nytter heller ikke romantisere håndens arbejde, når de fleste håndværkere i dag laver samlebåndsarbejde på akkord. Man kan jo ikke både sige til folk, at de er soloansvarlige for deres gen livsskæbne og at enhver er sin egen lykkes smed og så bagefter bebrejde folk, at de søger mod de job, der giver prestige og et længere liv. Tænketanken Cevea har et lille indspark i debatten, som man nok bør overveje, før man indfører karaktergennemsnit i allerede 'delte' Danmark: https://www.facebook.com/Cevea/photos/a.242051199172127.57834.1703743496...

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Er akademikernes synspunkt ikke også blevet en anelse ekstra skingert, da håndværkernes gennemsnitsindtægt oversteg de langtidsuddannedes?

Torben Knudsen

Susan, selvom du har fået returneret din fiktive historie fra Familie Journalen, er der ingen grund til at plage Informations læsere med den!!
Men den går åbenbart lige ind!

Steffen Gliese

Anders Feder har jo helt ret i, at det i høj grad er mange håndværkere, der er med til at opretholde både snobberiet og modstanden mod videregående uddannelser.
Årsagen skal findes i den folkeskole, politikerne over 20 år har fået skabt.
Man er altid ude efter skolereformen i 70erne; men det er ikke berettiget, efter min bedste mening! Den gjorde stadig, hvad den skulle: forbedre mange flere til at kunne gå i gymnasiet, uden at der blev slækket på de faglige krav. Dette sker for gymnasiets vedkommende først med Bertel Haarders supermarkedsmodel, hvor man begynder at give køb på - men endnu dog ikke fuldstændig opgive - gymnasiets rolle som forskole til egentlige studier, hvor viden og færdigheder, der skal kvalificere til studier og senere beskæftigelse på højeste vidensniveau, bliver doceret.

Hvad er vores egentlig største problem? At uvidende politikere og forskere uden praktisk erfaring tror, at de kan forme skolen til at løse problemer, der er åbenbare for enhver, der har øjne i hovedet: de naturvidenskabelige fag skranter, fordi skolen ikke længere har den betydelige fagrække, der spredte feltet af interesse langt bedre! Natur og teknik, hedder det vist i dag, men i min skoletid hed det biologi, geografi, og senere fysik (med kemi). Ved ikke at blande alting sammen fra begyndelsen var der noget for enhver at gribe fat, og den større grad af boglig tilegnelse forberedte også eleverne langt bedre på at kunne tage en beskrivelse med sig ud i virkeligheden og erkende selv, hvad der dels bundfælder sig mere, dels åbner for erkendelsen af betydningen, ja, magien, ved at erhverve sig kundskaber.
Vigtigst af alt gjorde det hele spørgsmålet om, hvorfor man skal lære at læse og skrive så tydeligt, at det ikke var et slagsmål, der skulle tages.

Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Man skal ikke gå mange år tilbage, før råbet var det omvendte. Unge myldrede til håndværkeruddannelserne fordi der var penge at tjene. ( I midten af nullerne) Men vi kommer til at mangle 100000 akademikere, lød det.

Steffen Gliese, Per Torbensen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Jeg har mødt flere 'dumme' akademikere end jeg har mødt 'dumme' håndværkere. Selvfølgelig er der begavelser i begge grupper, men valget af uddannelser drejer sig mest om den sociale arv. Og! så er der altså flere former for intelligens og dumhed. For eksempel - og det mener jeg alvorligt - at vi har nogle utroligt dumme politikere, uanset de har en akademisk uddannelse. Deres viden opererer i et rum som er langt fra virkeligheden og med teorier, som er forældede og så simple, at de ville bliver forkastet i en håndværkerverden, hvor man er tvunget til at følge med tiden og de nye byggemetoder.

Spørgsmålet er, om vi ikke har en akademikerpukkel, som koster samfundet dyrt. Nu hvor man kan oversætte, tegnsætte, finde viden om stort set stort set alt på pc'en. Jeg tror der er for mange akademikere og for få mennesker som også forstår at se sammenhænge og få systemer til at hænge sammen. Håndværkeren står her langt stærkere end akademikeren gør i dag. Resten er tradition og snobberi.

Laurits Palo, H.C. (Hans Christian) Ebbe, peter tind sørensen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Bo Johansen, Karsten Aaen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jeg er mere interesseret i at vide, hvor dum man skal være for at blive cand. polit. med udsigt til en politisk karriere og uden nogen egentlig erhvervserfaring i sit CV. Eller hvad med en såkaldt ligevægtsøkonom, som helt seriøst tror på, at kriser og arbejdsløshed ikke findes, fordi det har han eller hun lært på universitetet?

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Tue Romanow og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Personen eller personerne som har formuleret,overskriften på denne artikel og delvise indhold udviser en manglende viden om hånd og ånd som har formet Danmark fra Harald Blåtand til dagens Danmark.

Nu er det jo ikke kun håndværkerne, der er dumme. Lærerne er også dumme OG så er de forresten også dovne, hvis jeg skal tro Anne-Sophia Hermansens næstseneste opkast på hendes nu - heldigvis - forhenværende blog på berlingeren.

Niki Dan Berthelsen

Man behøver jo ikke være et geni for at syntes alle andre er nogle idioter.....

Søren Kristensen

Elite? Forleden fandt man en kuffert fuld af håndvåben i en bus med lutter gymnasieelever.

Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis man skærer den helt ind til benet, og lets face it, det er nok det der langsomt sker i Verden idag, er det mere produktivt at kunne betjene en hammer end at være en haj til Office pakken eller Photoshop.

Jeg bilder mig ind at jeg har set en stor del af de danske arbejdspladser, og har ikke kunnet lade være med at undre mig over at mange af os (mig selv inkl.) kunne blive ved med at leve af at sidde og glo på et katoderør eller et LCD panel.

Når man formaterer en harddisk, er der intet tilbage (andet end en smule varme afgivet pga entropien), men selv et dårligt opsat Ikea køkken er ikke sådan lige til at slippe af med.

Peter Tagesen, Søren Kristensen, Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Bo Johansen, Lise Lotte Rahbek og Peter Taitto anbefalede denne kommentar

En kvindelig Simon Spies...

Morten Balling

Tak for et godt grin!

Jeg gik i lære som maskinarbejder efter folkeskolen fordi jeg synes det var interessant. Da jeg efter 3½ år var færdig, fik jeg blod på tanden og gik i gang med en maskiningeniøruddannelse fordi jeg syntes det var interessant.

Jeg har nu været beskæftiget som ingeniør i 35 år, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Det faglige indhold i mine jobs har udviklet sig for der nogle gange var noget nyt som var interessant.

Jeg synes ikke at håndværkere generelt er dumme, ligesom jeg ikke synes at akademikere generelt er det modsatte. Faktisk har jeg mødt mange akademikere som må have mistet noget i undervejs i deres faglige og private liv.

Venlig hilsen
Erik Olsen

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Jens Overgaard Bjerre, ellen nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Martin Jeppesen

Jeg synes ikke et snit på 4 er et urimeligt krav for at blive optaget på gymnasiet. Hvis man ikke er god til boglige fag bliver man ikke nødvendigvis bedre til det af at gå på gymnasiet.

Problemet er at politikerne i årevis har behandlet især de tekniske skoler som losseplads for alle studerende som ikke har de rigtige forudsætninger for gymnasiet og ikke ønsker at gå på handelsskole. Der mangler alternativer, praktikpladser og et seriøst løft af kvaliteten af undervisningen på de tekniske skoler.

Jeg har gået 3 år på gymnasiet og 4-5 år på Teknisk Skole. Den undervisning jeg modtog på Teknisk Skole var generelt ubrugelig udover de helt konkrete tekniske fag, og mængden af tilgængelige praktikpladser gør det umuligt for mange at færdiggøre deres uddannelse.

Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Herdis Weins og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Det er altså derfor, der bliver truffet så mange kloge beslutninger i folketinget.
Her er der som bekendt er en overvægt af begavede akademikere og kun en håndfuld ubegavede håndværkere.

Så blev man så klog.....

”Kun to ting er uendeligt, universet og den menneskelige dumhed, og jeg er ikke sikker på det første.” (Albert Einstein)

Karsten Aaen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Hehe Olav, nice one ..

Hvis nu der havde været lidt flere tømrere på Tinge ville skønnet over hvor mange der
røg ud af dagpenge-systemet måske have været bare lidt tættere på korrekt .
For man kan sgu' ikke blive tømrer hvis man er SÅ dårlig til at regne som Helle T,
Margrethe V og Don Corydon .
( Det er helt bevidst at jeg ingen SF'ere nævner, de er lige så kloge som vådt pap)

Karsten Aaen, Steffen Gliese og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Kan vi ikke nøjesmed at omskrive formand Mao ... og så komme videre: "Det er ligemeget om en mand er klog eller dum, bare han tjener penge!"

Næsten alle Danske politikere, har uddannelser som er målrettet imod at snyde arbejderne, det gælder også vores nuværende såkaldt "røde" regering.

Christian Harder, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Martin Jeppesen skriver det mig godt og mindede mig om noget: de, der ikke var specielt gode i skolen, blev i min ungdom hverken gymnasiaster eller EFG'ere - de gik på handelsskolen!
Man skal også holde op med at se resultaterne i skolen som andet end, hvad det er: en bevidstgørelse af, hvor man har sine evner. Der er intet galt med ikke at være særlig god til det boglige, og det siger intet om intelligens. Men folk med boglige uddannelser har nogle forudsætninger for at sætte sig på stillinger, der giver relativt mere indflydelse, hvilket det demokratiske system så skulle kompensere for; men det gør det så i alt for ringe grad i dag, og det er problemet.

Steffen Gliese

Åh, man kommer til at sjuske i disse debatter, eller også laver programmet teksten om. :-)
Martin Jeppesen skriver det meget godt og mindede mig om noget, skal der stå.

En historie fra det virkelige liv:

Undervejs til sit arbejde på uni passerer en professor et hul, hvori der sidder tre arbejdere og drikker bajere - den er vel også henad halv otte om morgenen. Det afføder et tørt "nå, der er nogen, der kan..." fra professoren. "Jah, jah, jah, jahhh", råber de tilbage, "du ku' sgu' da bare have læst videre ligesom os andre!"

Mvh.

Håndværkere er dumme, akademikere er endnu dummere...ja, fordommene flyver begge veje. Så sandeligt også herinde.

Jeg kan ikke se, hvordan vi kommer videre (som vel i bund og grund er det, artiklen plæderer for), når folk hele tiden skal hævde sig selv på den anden gruppes bekostning.

En bekendelse: Jeg er selv akademisk uddannet og "kan ikke slå et søm i med en hammer uden at ødelægge alt i miles omkreds". Jeg er dog vokset op i en lille by med en stor overvægt af familier med håndværker og anden baggrund med "lav" uddannelses-niveau. Her oplever man så præcist det modsatte af, hvad artiklen beskriver. Du ka' sgu ikke score, hvis du er sådan en "skole-type" og hvis du rent faktisk KAN snakke med om f.eks. ombygning af en bilmotor, er reaktionen "det var satans".

Jeg har venner fra samme egn, der ikke kunne komme hurtigt nok til Aarhus eller København - og i dag er yderst fjendtlige overfor folk med f.eks. håndværkerbaggrund. Men de har så også skulle overleve grov mobning i de første 16 år af deres liv, pga. de elskede at læse bøger i deres fritid. De har således ondt i røven på præcis samme måde, men har bare oplevet det på et andet tidspunkt i livet.

Konklusionen jeg selv har truffet er, at så længe vi bare isolerer os og lader fordommende råde, får vi aldrig den sammenhængskraft, som vi ellers altid fejrer her i DK. - så ja, det gælder både for akademikere, håndværkere og andre...

Puha, det blev en semi-lang post. God weekend til alle derude!

Laurits Palo, Christian Harder, Flemming Scheel Andersen, Rikke Nielsen, Herdis Weins, Lone Christensen, Peter Taitto, Karsten Aaen, Nicolai De Vries, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider