International kommentar

Falske løfter om digitalt demokrati

Internettet skulle have været forløseren af en demokratisk verdensoffentlighed – i dag kan vi se, at den utopi var håbløst naiv
25. februar 2014

Det var længe konventionel visdom at se internettet som en kraft for det gode: Ikke blot kunne vi nu shoppe, holde kontakten med tidligere klassekammerater eller finde en ny sushirestaurant. Vi ville også få et politisk styrket civilsamfund, hvor det ville blive lettere for marginaliserede at komme til orde; hvor aktivister bedre kunne mobilisere tilhængere. Og hvor borgere kunne offentliggøre f.eks. beviser på officiel korruption og politibrutalitet.

Men efterhånden har tvivlen sneget sig ind – og ikke kun siden afsløringen af, at stater og efterretningstjenester bruger internettet til at udspionere os, vores ledere og hinanden. Internettets indflydelse på politik er dybt tvetydig.

Internettets entusiastiske pionerer drømte om, at den blotte adgang til nettet ville være nok til at sikre demokratiets globale sejrsgang. Ved udgangen af 1990’erne var fire procent af verdens befolkning forbundet til internettet. I dag er tallet næsten 40 procent.

Men andelen af lande, der ifølge demokrativagthunden Freedom House kan klassificeres som ’frie’ eller ’delvist frie’, er i samme periode stort set ikke vokset. I kampene mellem netværkene og hierarkier, er hierarkierne tydeligvis gået af med de fleste sejre.

Holder diktatorer ved magten

Magthavere og stater er i dag blevet lige så dygtige til at bruge internettet og den moderne kommunikationsteknologi som aktivisterne. Autokratiske regeringer bruger det med betydelig succes til at opspore protest- og oppositionsledere.

De beskæftiger hele hære af internetbetjente, som overvåger eller griber ind i onlinesamtaler. Man kan endda hævde, at internettet fungerer som en ventil for politisk utilfredshed, der hjælper diktatorer til at forblive ved magten.

Internetinspirerede bevægelser får normalt kun varig indflydelse, hvis de kan blive afsæt for traditionelle politiske aktiviteter såsom gadeprotester eller etablering af politiske partier. Og skal dette lykkes, har de brug for lederskab, hvilket mange net-aktivister er tilbøjelige til at afvise, fordi de opfatter sig selv som rene græsrodsbevægelser.

Af lutter mangel på levedygtige strategier og klar retningssans går de fleste internetbårne opstande hurtigt i opløsning.

Internettet har således vist sig at være en hel del mindre potent end forventet i kampen mod tyranni. Og dets effekt på etablerede demokratier er ikke entydigt positiv. For selv om demokratiernes offentligheder måske nok er blevet mere levende, er deres politik blevet mere flygtig.

Polariseringen tager til

Kun 16 procent af amerikanerne mellem 40 og 50 år læser i dag trykte aviser, og for dem i 20’erne er andelen helt nede på seks procent. De digitale medier tilbyder stor mangfoldighed, let adgang og muligheden for at kommentere. Men de ansporer også folk til kun at indhente de oplysninger, der bekræfter deres forudfattede synspunkter. Mens de traditionelle medier kan præsentere deres læsere for en afbalanceret dækning, leverer mange af de digitale medier kun brændstof til den politiske polarisering.

Hertil kommer, at politiske ildsjæle, populister og radikale kræfter fra Italiens Beppe Grillo til medlemmerne af den amerikanske Tea Party-bevægelse gør flittig brug af de sociale medier og blogosfæren for at appellere direkte til potentielle tilhængere. Internettet giver politiske opkomlinge mulighed for hurtigt at samle et stort følge, der dog kan fordufte igen lige så hurtigt.

Men disse jævnlige tilfælde af ebbe og flod kan udmærket skræmme etablerede politikere til uovervejede udmeldinger, f.eks. når midtersøgende partier bevæger sig mod højre for at lokke vælgere væk fra mere ekstreme partier.

Samtidig synes mange unge mennesker at mene, at det er tilstrækkeligt at twitte og blogge for at udnytte deres borgerrettigheder til fulde. De er ikke stemte for at deltage i politiske partier, fagforeninger og andre interessegrupper. Den gennemsnitlige alder for partimedlemmer i Tyskland er i dag over 50 år. I Storbritannien er pensionister over 60 år mere tilbøjelige til at være medlemmer af en fagforening end arbejdstagere under 30 år.

Uden stærke og engagerede civilsamfundsorganisationer bliver politik mere fragmenteret og mindre sammenhængende. Ligesom det bliver vanskeligere at finde brugbare kompromiser.

Adfærdskodeks på nettet

Afsløringerne af det gigantiske omfang af det amerikanske National Security Agencys (NSA) spionage vil forhåbentlig fremskynde en mere realistisk vurdering af internettets effekt på det politiske liv. Dette vil blive en kærkommen lejlighed til at overveje, hvad der er gået galt, og hvordan samspillet mellem politikere og netoffentligheden kan forbedres.

Et væld af små skridt kunne hjælpe. Man kunne give pro- demokratiske bevægelser den nødvendige teknologi til at slippe fri af autokraternes overvågning, fremme en ny presseetik, der kan sikre en mere afbalanceret dækning på de digitale medier og arbejde for at gøre de politiske partier mere lydhøre over for deres medlemmer. Men den grundlæggende udfordring må bestå i at få udviklet en internet-offentlighed karakteriseret ved de samme regler, rettigheder og værdier, der gennemsyrer vores demokratier.

Frihed kan ikke være absolut, hverken online eller offline. Menneskerettigheder, og ikke kun retten til privatlivets fred, skal respekteres i cyberspace. Fordi intet enkelt organ og ingen enkelt regering kan fast-sætte regler for hele internettet, vil ethvert tilløb til en mere hensigtsmæssig digital adfærdskodeks være henvist til at dukke op fra græsrodsniveau – og vil dermed være ufuldkomment.

I det mindste har NSA-skandalen bidraget til, at vi kan tage hul på diskussionen: Selv om vi ikke kan vide, hvilke regler vi ville ønske os, har vi i det mindste fået en bedre idé om, hvilke regler vi ikke bryder os om.

Katinka Barysch er direktør for politiske relationer i Allianz SE.

© Project Syndicate og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katinka Barysch skriver:

Egentligt lederskab, er mange net-aktivister tilbøjelige til at afvise, fordi de opfatter sig selv som rene græsrodsbevægelser. Af lutter mangel på levedygtige strategier og klar retningssans går de fleste internetbårne opstande hurtigt i opløsning.

Og Vincent F. Hendricks skrev forleden i Politiken:

I det postfaktuelle demokrati er sandheden fløjtende ligegyldig. Så længe du kan vælgermaksimere. Og tilrettelagte infostorme i fremtiden vil være en trussel mod vores demokrati.

Begge holdninger opfatter jeg som intellektuelles mistillid til folkedybet. Folkedybet husker som en elefant og hvis først virkeligheden rammer de mange, så er nettet det perfekte redskab til lynhurtigt at skaffe sig overblik. Alle kender flere de stoler på, og som de kan kontakte på få minutter. Men der er rigtig nok alt for få professionelle intellektuelle, eksperter og meningsdannere, der deltager i den daglige netdebat. Og det har de mange ofte lidt nedladende årsager til ikke at gøre. Men jeg tror det ville berolige dem at deltage noget mere i internetdebatten - den er ikke så ogly som det påstås.

Er det i øvrigt ikke lang tid siden at vi har fået fortalt en ny god gedigen konspirationsteori. Efter internetæraen er vi tvunget til at tærske rundt i de teorier der har hersket i årtier: 9/11, JFK, Månen, Illuminati osv.

"Er det i øvrigt ikke lang tid siden at vi har fået fortalt en ny god gedigen konspirationsteori."

Du bruger Google som søge-maskine, ikke sandt ?
De har ændret i deres algoritme så 'konspirations-teorier' ikke længere, eller kun sjældent er i de første 100 resultater .

" en mere hensigtsmæssig digital adfærdskodeks "
" fremme en ny presseetik, der kan sikre en mere afbalanceret dækning på de digitale medier "
Værdi-politiske floskler der alene har til formål at styre hvad der siges og skrives på nettet.

" Mens de traditionelle medier kan præsentere deres læsere for en afbalanceret dækning, "
Yeah right - ligesom FOX, CiaNN, 'Washington Post', 'New York' Times ??

Og alt dette fra en der tilsyneladende arbejder i et af Verdens største trans-nationale forsikrings-selskaber ?
Hmmmm ....

Det kan vel ikke komme bag på så mange....
Jeg mener at når man tilføjer et ord som demokrati eller demokratisk, i en sætning, går der pluralisme i debatten

Der findes så mange varianter , opfattelser, og nuancer af ordet demokrati, hvilket bunder i f.eks. Politik, kultur, religion, økonomi, menneskesyn, holdninger, uddannelse, værdier osv.

Demokrati betyder folkestyre.

Men når der kommer en ekstra dimension, penge, magt, så er der straks mennesker der øjner mulighed for at tjene hurtige penge