Lad børnene være i fred

Børn har ret til en barndom, råber kritikerne af vuggestuernes testregimer. Ingen kan være uenige i det, men det er ikke det vigtigste argument mod testene. Det er derimod, at de forstyrrer den læring, som testfortalerne længes sådan efter

	Frygten for at danske skolebørn skal havne nederst på Pisa-ranglisten, har fået kommuner og politikere til at indføre test af børn helt ned i vuggestuen

Frygten for at danske skolebørn skal havne nederst på Pisa-ranglisten, har fået kommuner og politikere til at indføre test af børn helt ned i vuggestuen

Mikkel Østergaard
20. februar 2014
Delt 82 gange

Da Alexander var to år gammel, kunne han lave en perleplade med de mindste perler. Hans finmotorik var eminent, hans tålmodighed stor, og hans koncentration imponerende. Han rystede aldrig på hånden. Til gengæld var han næsten tre år, før han talte i lange sætninger. Alexanders lillebror, Kristian, er derimod en tumling, der altid har blå mærker et eller andet sted. Han vælter ting, falder ned fra ting og mister tålmodigheden med perlepladen, før de to første perler er sat. Til gengæld kunne Kristian tale, da han var halvandet år gammel.

Begge er sunde og velfungerende børn. De er bare forskellige. De udvikler sig på hver sin måde og har lært sprog, motorik og koncentration på forskellige tidspunkter. Og det er ikke kun Alexander og Kristian, der er forskellige. Alle børn lærer på hver deres måde i eget tempo. Derfor er det forfejlet at indføre standardiserede test allerede i daginstitutionerne: Vi kan simpelthen ikke putte små børn i kasser og måle dem efter skabeloner på samme måde, som vi måler skolebørns og voksnes færdigheder. Ikke alene får vi intet brugbart ud af sådanne test, vi risikerer også at skade børnenes udvikling ved at miste blikket for deres vigtigste behov.

De første syv år er afgørende

Snakken om test og læringsmål i daginstitutionerne bygger på manglende forståelse for, hvad læring er for et lille barn.

I de første syv år af et barns liv gennemgår det en kolossal udvikling både fysisk, mentalt og socialt. Det er ikke kun håndgribelige ting som tale og motorik, der modnes. Det er også i disse år, selvtillid, selvværd, indlevelsesevne og fornemmelser for egne og andres grænser bliver grundlagt – altså selve fundamentet for det voksne menneskes velbefindende.

Den slags talenter kan man ikke terpe sig til eller krydse af på en blanket. Dem tilegner et barn sig ved at iagttage og efterligne sin omverden, ved at være en værdsat deltager i hverdagslivets aktiviteter og ved at få tid og ro til at opbygge sin krop og gradvist opleve, hvordan nye færdigheder mestres.

Stille og roligt begynder barnet at begribe de normer og spilleregler, som vores samfund bygger på. De ligger ikke i generne; de skal opleves og indøves i praksis. Gradvist bliver barnets leg til mere avancerede rollelege, hvor fantasi, kreativitet og nysgerrighed modnes.

Det allervigtigste er, at barnet har voksne omkring sig, der udfører efterlignelsesværdige, meningsfulde ting, der har noget med dagligdagen at gøre, og at børnene indgår i trygge fællesskaber. De skal føle, at de bliver påskønnet og har meningsfulde roller at udfylde både i daginstitutionen, og f.eks. når familien laver aftensmad derhjemme.

Er rammerne rigtige, vil børnene lege sig til nysgerrighed og kreativitet, der er forudsætningerne for at lære senere i livet. Er de for snævre eller forkerte, risikerer vi at kvæle barnets glæde ved at lære.

Test skader mere end de gavner

Gode rammer er en genkendelig, rytmisk hverdag, barnet kan forudse og finde tryghed i med voksne, som barnet kender godt. Men gode rammer forudsætter også, at det lille barn får lov til at udvikle sig i sit eget tempo og på sin egen måde.

Den frihed lægger standardiserede test ikke op til. For her er midlet voksenstyret leg og fokus faste læringsmål, der ikke passer lige godt til alle børn. De børn, der ikke lever op til læringsmålet, vil opleve nederlag, selv om en test ikke siger noget som helst om, hvordan et barn generelt klarer sig.

I bedste fald bliver testens øjebliksbillede således intetsigende og meningsløst. I værste fald skader testen barnets selvtillid, fordi barnet oplever nederlag. Vi kan ikke både vurdere børn efter firkantede parametre og samtidig give dem anerkendelse for det, de kan. Vi kan ikke både styre deres udvikling efter fast formel og give dem opbakning til at mærke sig selv og vove nye ting i tillid til, at det er godt nok.

Test er udtryk for, at man hiver elementer fra en voksenverden ned over børn. Test bidrager ikke til udvikling af selvtillid, moral og empati, der hverken kan måles eller terpes.

Det bedste, vi kan gøre for deres fremtid, er at smide test og læreplaner langt væk og indføje en advarsel i historiebøgerne mod at lade konkurrencestatsmentaliteten kolonisere barndommen og vores relationer til vores små børn. Det bliver nemlig på bekostning af deres højeste ønske: Tid og plads! Mere tid med mor og far, mere tid og plads til at lege, klatre i træer og udfolde sig blandt andre børn. Hvis de blot får det, så skal børnene i langt de fleste tilfælde nok selv sørge for at udvikle sig.

Og bemærk, vi siger ikke, at vi skal værne om barndommen, fordi vi med den testglade professor Niels Egelund er »gammelromatikere«. Der er ikke tvivl om, at børn skal have lov at være børn, men det er misvisende, at debatten om test er endt i et slagsmål mellem testtilhængere, der fremstår som de sande fortalere for, at børn skal lære, og barndomsfortalerne, der argumenterer for, at barndommen har værdi i sig selv. Sidstnævnte er kommet til at fremstå, som om de mener, at børnene endelig ikke skal lære, men bare have lov til at tulle rundt og lege med sand. Den modstilling låser debatten. For vores pointe er netop, at det gavner børnenes læring mest, at vi voksne afstår fra at blande os med test og skemaer. Vi er med andre ord enige i Egelund & Co.’s mål – blot ikke i deres midler.

Frihed, plads og tid

Vi skal ikke blande os i vores børns udvikling – men vi skal blande os med vores børn. Det er bare svært, når de tilbringer over halvdelen af deres vågne timer i daginstitutioner hver eneste dag. Hvis vi vil det bedste for dem, så må vi indse, at vi ikke kommer nogen vegne ved at opstille læringsmål med den ene hånd og skære i normeringer til daginstitutionerne med den anden. Det betyder jo bare, at de i forvejen alt for få pædagoger må ofre samvær til fordel for skrivebordsarbejde. De kan ikke agere rollemodeller for børnene og får for travlt til at opdage det, hvis et barn har reelle udviklingsproblemer.

I stedet skal vi som samfund sørge for, at når børnene er i daginstitution, kan kompetente voksne træde til i stedet for forældrene. Det vil lykkes bedst i integrerede vuggestuer og børnehaver, hvor barnet går længe nok til at lære pædagogerne ordentligt at kende. Og det vil kun lykkes, hvis der er pædagoger og dermed tid nok.

Men vi er også nødt til at tage fat dér, hvor det gør mest ondt og forstå, at vi som familier må prioritere vores børn i stedet for at overlade dem til professionelle i de fleste af deres vågne timer. Også selv om det går ud over vores egen voksenfrihed og karriereplaner.

Hvis vi gør det, så skal børnene til gengæld nok klare resten. For de er klogere end som så og ved selv, hvornår og hvordan de er parate til at tage næste udviklingstrin. Nogle tager dem eftertænksomt og ét ad gangen, mens andre buldrer uelegant og energisk ud i livet. Den slags forskelle skal vi ikke lade os alarmere af, for barndommen er en helhed, og langt de fleste børn når frem til målet i sidste ende. Vi skal bare være der – sammen med børnene, men på et skridts afstand, så de får en tryg og fri læreplads til at vokse op og modnes helt i sig selv.

Maria Reumert Gjerding er mor til to drenge og folketingskandidat for Enhedslisten
Helle Heckmann er pædagog og forfatter til adskillige bøger om børns udvikling, bl.a. ’Barn, du er vores ansvar’

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvordan løser man den gordiske knude :
"Men vi er også nødt til at tage fat dér, hvor det gør mest ondt og forstå, at vi som familier må prioritere vores børn i stedet for at overlade dem til professionelle i de fleste af deres vågne timer. Også selv om det går ud over vores egen voksenfrihed og karriereplaner."
Hvad skal der til for at ændre forældres indstilling - få forældre til at avle børn på et naturligt tidspunkt i kvindernes liv - prioritere anderledes mellem børn og uddannelse/erhverv - sætte familieliv højere end materialistiske ambitioner - sige nej til den fallerede feminismes dagsorden. Kort sagt, tage det personlige ansvar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Tænk at være så heldige at leve i et af verdens rigeste lande, med en økonomi baseret på vores børns evner og kreativitet. Hvad skal der til for, at den kortsigtede grådighed viger for den langsigtede investering i glade og veludviklede børn?

En god artikel om et vigtigt og vidunderligt emne, men desværre med en dyster profeti for alle der gerne vil udfolde deres fulde potentiale.

Grådighed over indsigt - sådan er reaktionær politik.

Brugerbillede for Hans Hansen

Testens afgørende problem er, at den importerer et syn/blik på barnet og at dette blik bliver bestemmende for, hvordan barnet vil blive behandlet i ikke-testperioderne. Det betyder at testen har et sæt indlejrede værdier og disse værdier bliver styrende for, hvordan vi behandler børn. Spørgsmålet er så: skal vi lade testen styre synet på børnene eller skal vi lade en flertydig og grumset socialitet danne et felt som børnene kan udfolde sig i. Selv er jeg tilhænger af det sidste fordi test ligegyldigt hvor "uskyldige" den end måtte være altid udtrykker en reduceret/forkortet virkelighed som man så sidenhen forsøger at tilpasse børnene til. Hvordan man overhovedet er kommet i en situation, hvor man skaber blikke (situationer), der tilpasser børn til et set af prædefinerede afkrydsningsfelter, er absurd. Dette demonstrer også for Egelunds vedkommende en stort set fraværende forståelse for testen indbyggede problemer som konfigurerende identitetsskaber.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

Selvom vi tester, måler, vurdere et væk, hverken styrker eller udvikler det barnet. Som der skrives bliver resultatet blot et øjebliksbilled,
Vi er nød til at betragte barnet udfra en hermeneutisk optik, ikke kun de resultater, vi kan aflæse i en f.eks. Sprogtest.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Kristiansen

Det bedste og mest underbyggede der længe er skrevet om førskolebørns udvikling og måde at lære på. Rigtig mange tak for den. Gid den må blive læst og spredt.
Sjovt nok svarer det helt til mine egne oplevelser med min nu 5½ årige søns institutions- og testfrie opvækst. NB Ved den kommunale sprogtest på rådhuset var der dog nogle begreber, vi blev bedt om at træne! Det var helt til grin, og det sk... vi på. Han han har nu det mest opfindsomme, eksperimenterende og alsidige sprog, man (som gammel pens. lærer) kan ønske sig af et barn, der skal begynde i skolen. Hvordan det så skal gå med hans nysgerrighed og videnstilegnelse, frygter jeg lidt.
Virkelig at lære er et udviklingsforløb og ikke et træningsprojekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

(I stedet skal vi som samfund sørge for, at når børnene er i daginstitution, kan kompetente voksne træde til i stedet for forældrene. Det vil lykkes bedst i integrerede vuggestuer og børnehaver, hvor barnet går længe nok til at lære pædagogerne ordentligt at kende. Og det vil kun lykkes, hvis der er pædagoger og dermed tid nok.)
(Men vi er også nødt til at tage fat dér, hvor det gør mest ondt og forstå, at vi som familier må prioritere vores børn i stedet for at overlade dem til professionelle i de fleste af deres vågne timer. Også selv om det går ud over vores egen voksenfrihed og karriereplaner.)
OG HVAD ER SÅ KONKLUSIONEN?????
Opvækst i Ghettoer eller sammen med en forældre i eget kvarter og fra de ER 5 -14 år efter skoletid uden indblanding fra forældre i samvær med andre børn.
Kom nu til en konklusion.!
At spærre børn inde i snævre institutioner (jamen vi var da i skoven i april!!) er det største overgreb i moderne tid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Maria Reumert Gjerding, Helle Heckmann og de 4.286 der har liket dette makværk trænger vist til at blive testet. Enhver ordentligt udlært pædagog burde vide, at man i den daglige omgang med de søde børn bliver blind for deres eventuelle svagheder og at der generelt i hele systemet er en tendens til at komme for sent i gang, eller slet ikke at komme i gang, med at gøre noget ved børns læringsproblemer.

Vi skal ikke kaste os frådende over Kristian, fordi han er lidt sen i den motoriske udvikling, eller Alexander, fordi hans sproglige udvikling ikke er alderssvarende, men det er en god idé at blive opmærksom på det. Specielt nok fordi lige de eksempler er usædvanlige og viser, at det også vil være en god idé for foældre og pædagoger, at lytte til forskere i stedet for at forsøge at nedgøre dem som testglade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det er konsekvensen af det specialicerede konkurrencesamfund, at børn skal testes helt ned i vuggestuealderen. Fra vugge til offshore-industri hedder et projekt, der skal bane vejen for flere naturvidenskabstalenter i Esbjerg. De der ikke topper i projektforløbet kan se frem til en tilværelse med begrænsede muligheder. CV'et dannes i vuggestuen anno 2014.

Liberalisme er frihed for Jørgen Hattemager og Kong Salomon. Neoliberalisme er frihed kun for Kong Salomon. Fascisme er tvang og undertrykkelse af samfundets lønarbejdere- Neofascisme er udstødelse af de svageste af lønarbejderne.

Det er pudsigt at konstatere hvem der hylder denne udvikling mod det. Jeg er slet ikke overrasket.

Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Det er konsekvensen af det specialicerede konkurrencesamfund, at Bill skal testes for højt blodtryk, når han har hidset sig op over, at man fx sikrer sig at børn i vuggestuer udvikler sig fornuftigt, og fortaleren for denne måling er en reaktionær apparatnjik!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Hjerneskadede burbørn og fremtidige psylofarmakabrugere - fremtidens danmark.
Arv og miljø er en ikke fuldt erkendt cocktal - selvom forståelsen af faktorernes orden og betydning stadig øges, epigenetik fx. > moderens underernæring har konsekvenser i efterfølgende generationer - så der er ikke noget forkert i at være systematiseret opmærksom, test o.l.; spørgsmålet er ikke, at man måler, men hvad og hvordan. Og straks er vi ude på den ideologiske, eksistentielle kampplads om menneskesyn og hensigtsmæssig ressourceadministration - hvor en af erkendelserne er, at lille tue, kan vælte stort læs. Altså : djævelen ligger i detaljen, som man også siger. Uddrag selv øvrige konklusioner vedr betydningen af indsigtsfuld yngelpleje og dennes kontekst > betydning m.m.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Hvilke faktorer er afgørende for et sundt liv ? Den fundats, samfundsaftale, trænger til en meget grundig opdatering. Og allerførst må parasitterne > de arbejdsfrie indtægter, de, der profiterer på fællesejet - smides på porten. Sålænge den 1%, eu centralismen, og andre finansielle magtkoncentrationer kontrollerer ressourceadministrationen uden folkeligt mandat - kan vi se i vejviseren efter omsorgsfuld yngelpleje. Det er for langsigtet et perspektiv for gollumsachs typerne og de andre spekulanter i død og ødelæggelse solgt som nødvendighedens politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Vi lever i en kemisk tidsalder. Ingen overblik og ingen bevidste modtræk. Ingen gamle dyder om sund livsførelse, fysisk og psykisk. Læs statistikkerne. Læs beskrivelserne i medierne, om hvordan danskerne har det. Gift i hjernen, stærkt stigende demens, overforbrug af medicin og stimulanser. Medtag så overforbruget og skaderne på naturen.

Så kommer den konklusion, at fremtiden tilhører de fattigste i verden. De undgår den selvdestruerende livstils dårlige virkninger. De har andre problemer, men i længden trækker de det længste strå, for di de lever mere naturligt.
Se på deres børn. Ingen parkering i institutioner, ingen industriernæring, ingen giftpåvirkning, (hvis de kan holde sig fri af "civilisationen"), ingen psykiatriske diagnoser, ingen fraværende familie, ingen travle forældre på lykkepiller. For mange en kamp for tilværelsen, javel, men alligevel glade smil og styrke til at klare sig i en hård verden.
Vores absolutte modsætning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Leo, ja for vi vil absolut ikke betale det det koster at ansætte pædagoger og specialpædagog i tilstrækkeligt omfang uanset at integration, og de sociale, kreative, og fysiske evner, udvikles bedst i veludbyggede daginstitutioner. Det er vi for grådige til.

I øvrigt er den stigende forekomst af demens jo begrundet vores stadig stigende levealder. I år 1900 var levealderen i gennemsnit 57 år og demens en sjældenhed. Og din fattigdomsromantik den tror jeg nok at du, uden for den katolske kirke, står ret alene med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

@ Niels P. Sønderskov,

Du rammer desværre ikke helt plet...

Når forsker, er ude i felten, er deres dagsorden en ting, et øjebliksbilled..., de overser hermeneuismen, hvilken er afgørende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Synes det er for groft, at randi christiansen nu går efter overførselsindkomstmodtagerne: "Og allerførst må parasitterne > de arbejdsfrie indtægter, de, der profiterer på fællesejet - smides på porten." Desværre må jeg strække våben i forhold til Torben Lofts pletskud, der ligger højt over mit niveau.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Olesen

Den schweiziske udviklingspsykolog Jean Piaget beskrev barnets udvikling i fire stadier, der afløser hinanden gradvis, hvilket betyder, at spørgsmål der er forud for barnets udvikling, blot opfattes som meningsløse.

Hans startpunkt var opdagelsen af misvisninger i intelligensprøverne:

"..Piaget assisted in the marking of Binet's intelligence tests. It was while he was helping to mark some of these tests that Piaget noticed that young children consistently
gave wrong answers to certain questions. Piaget did not focus so much on the fact of the children's answers being wrong, but that young children consistently made types of
mistakes that older children and adults did not. This led him to the theory that young children's cognitive processes are inherently different from those of adults.

Ultimately, he was to propose a global theory of cognitive developmental stages in which individuals exhibit certain common patterns of cognition in each period of development

"The four development stages are described in Piaget's theory as:

1. Sensorimotor stage: from birth to age two. The children experience the world through movement and their five senses. During the sensorimotor stage children are extremely egocentric, meaning they cannot perceive the world from others' viewpoints. The sensorimotor stage is divided into six substages:[21]
..............

2. Preoperational stage: from ages two years to seven (magical thinking predominates; motor skills are acquired).

Egocentrism begins strongly and then weakens. Children cannot conserve or use logical thinking.

3. Concrete operational stage: from ages seven to eleven (children begin to think logically but are very concrete in their thinking).

Children can now conserve and think logically but only with practical aids. They are no longer egocentric.

4. Formal operational stage: from age eleven to sixteen and onwards (development of abstract reasoning).

Children develop abstract thought and can easily conserve and think logically in their mind.

På dansk:

sanse-motorisk stadie

præoperationelt stadie

konkret-operationelt stadie

formelt-operationelt stadie

http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_Piaget#Stages

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Niels p - enhver stats første ansvar er at sørge for de svage, sørge for at der er mulighed for at alle kan deltage i samfundslivet - i stedet for som nu, at understøtte en ekskluderende junglelov i et markedskonformt konkurrence'demokrati' - hvilken abnorm selvmodsigelse - forfordelende den 1% frem for resten - og så bare lige for at cementere hierarkiet, hakkeordenen, afslutte med indikeringer af at disse ofre for et dysfunktionelt og bevidst undertrykkende system er dovne parasitter, som mæsker sig i smulerne fra de riges bord. Ha Ha Ha hvor latterligt, hvis ikke det var så trist.

Næh du, det forholder sig lige omvendt, og det er trods alt ved at gå op for stadig flere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Bill - Jeg har ikke tænkt mig at prøve at føre umulige bevis for alle civilisationens dårligdomme (som demens). De er generelt indlysende. Din bemærkning om specialpædagoger som løsning på det der oprulles her i emnet, er jo helt til grin. Tænk dig dog om en gang til.
Mit billede om "fattigdomsromantikken", som du kalder det, er blot en forstærkning af tilstandene ved at sætte dem i det relief. Måske noget af en science fiction med en horisont langt ude i den utænkelige fremtid. Helt som følgerne af rovdriften på naturen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Sorry Leo jeg tog Niels P.s udtalelse med i mit svar til dig:

Enhver ordentligt udlært pædagog burde vide, at man i den daglige omgang med de søde børn bliver blind for deres eventuelle svagheder og at der generelt i hele systemet er en tendens til at komme for sent i gang, eller slet ikke at komme i gang, med at gøre noget ved børns læringsproblemer ....derfor kom de bortsparede specialpædgoger med i billedet.

Nej, der er ikke noget at grine af. Men resten af dit indlæg griner jeg af endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Det var dog en særpræget fantasistat, randi fabler om. Vi tager os godt af de svage fordi vi har styrke og råd til det, men jo flere, der kommer til, des vanskeligere bliver det. Jeg kan godt forstå det ikke er nemt for en nyder at erkende, men der er altså gruppen af gode skatteydere med fornuftige indtægter imellem 400.000 og 1 mio - dem der er flest af - der betaler gildet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Niels P. Sønderskov, det er jo dig, der har en særlig ide om en fantasistat, nemlig den, hvor spiser penge! I virkelighedens verden handler det om at udføre de opgaver, der er. Da alle mennesker i vores solidariske, demokratiske samfund skal have noget at leve af - overførsel eller løn - kan man ikke reelt tale om, at vi kun har råd, blot fordi vi sender det vejen om staten. Der er ikke nogen stigning, bortset fra at der selvfølgelig er flere ældre, der lever længere; men alene den enorme effektivitet i produktionen, vi har haft over de seneste 20 år, kan rigeligt kompensere for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Niels p - når indsigt, fantasi og forestillingskraft er begrænset, så forekommer visioner nemt særprægede. Du er del af en cirkulær økonomi, som fremmer mulighederne for visse segmenter og hæmmer dem for andre. Sådan er det system, vi befinder os i - ikke hensigtsmæssigt, idet forpligtelsen er, at give alle mulighed for at udnytte deres ret til at deltage. Den mulighed bliver stadig mere begrænset i kraft af bl.a. den konflikt, der er i øget specialisering med heraf følgende større risiko for ekskludering qua social arv.

Mulighederne for de medfødt svageste bliver stadig færre og polariseringen større. Måske kunne det hjælpe på din forståelse at studere sociologiske mekanismer (epigenetik o.a.) > hvad er den sociale arv, hvilken betydning har den > hvilke synergieeffekter opstår i feltet arv og miljø, etc. Men såfremt du bekender dig til jungleloven > de stærkeste overlever på de til enhver tid givne præmisser - for dk's vedkommende med et politisk og finansielt påvirket fluktuerende indsatsniveau overfor de mindre-og underpriviligerede - finder du det nok ikke relevant med en udvidelse til en fuldt dækkende forståelse af den sociale arv. Det er bl.a. den diskussion, som foregår.

Vi er stadig flere, som ønsker et samarbejdende folkestyre baseret på bæredygtige
principper i en forståelse af, at vi befinder os i en cirkulær økonomi - i modsætning til
nuværende ekskluderende, privatprofiterende og indbyrdes konkurrerende junglelov. Et
hus i splid med sig selv er et svagt hus. Konkurrenceparameteret som drivende kraft for
human evolution har ud-og overspillet sin rolle - det er miljø-og socioøkonomisk
dødsdrome. Udfordringen for verdenssamfundet er nu en anden > samarbejde om
ressourcerne. Men sålænge bevidsthedsniveauet hos fx et frontmedie som deadline/martin krasnik ikke er længere end 'at der jo ikke er noget formuleret alternativ til
eksisterende økonomiske model' ja så er det op ad bakke. Men vi nærmer os da - og jeg
satser på inertiens lov > pludselig går det hurtigt.

Brugerbillede for randi christiansen

At man fra politisk side ønsker at udvide pædagogernes indsatsområde med omfattende testbesvarelser, er en underkending af deres uddannelse - som må formodes netop at være kompetencegivende ifht at vurdere børns udvikling. Men det er da rigtigt set, at i dagens travle, underbemandede, overfyldte anstalter for opbevaring af børn, er der ganske enkelt ikke det nødvendige overskud til løbende!! hverken passende at stimulere eller at vurdere børnenes udvikling. Ekstensivt papirarbejde er så nok ikke lige svaret på den udfordring.

Og mht niels p's mening om mine 'særprægede' ideer må tilføjes, at nuværende menneskefjendske og glubske udskillelsesløb er - om desværre ikke særpræget, da det i stigende omfang er dagens orden - men perverteret, depraveret og afvigende fra normalen ifht rettidig omhu i omsorg og yngelpleje. Det er tid til nytænkning og velovervejede, demokratisk velfunderede forandringer

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Det er al ære værd at forsøge at lave om på det hele randi, men prøv nu lige en ting ad gangen. Du postulerede at statens primære opgave skulle være at tage sig af de svageste. Det kan du vel godt beslutte for dig selv, men ingen andre i verden har tænkt noget så idiotisk. Du bestemmer selvfølgelig selv hvordan du skal få lavet verden om, men så længe man ikke er i stand til at opfatte hvordan verden hænger sammen nu, er der ikke store håb for projektet. Tilhører du en eller anden sekt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Ok, niels p - det er selvf underforstået, at forretningen skal passes med rettidig omhu, før der er noget at gøre godt med. Det er indlysende - dit synspunkt, om at det ikke er en primær opgave for staten at beskytte de svage, deler du helt sikkert med dine venner i junglen - vi er så nogen, der er kravlet ned fra træerne og forsøger med den humane, den æstetiske, den mere udviklede model. Det er faktisk rystende, hvor barbarisk verden fungerer under den højglanspolerede overflade.

Hvilken sekt er er du medlem af? Eu - bilderberg - den lokale spekulantklub?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Dejlig artikel og præcis i sin problematik efter min mening.
Det som er blevet et problem er at børn skal med F..vold og magt passes ind i samfundets effektivitet, så de på et tidspunkt kan gøre gavn for det menneskesyn som hersker ca 20 år senere.
Det forbandede er så at vi med alle vore kræfter forsøger at gøre mennesker overflødige så fortjenesten til dem som ejer bliver endnu større.
Det værste er at vi i princippet vil børn det bedste og derfor skal de måles og paces frem.
Børn vil generelt lære og udvikle sig i en skøn forvirring gennem leg, alvor og forsøg på at finde fodfæste i et fællesskab. Børn er bare genetisk forskellige og de omgivelser de vokser op i er altså forskellige helt afhængige af de muligheder deres forældre har. uhyre banalt. De fleste pædagoger og personale kan sagtens se hvor man bør sætte ind hvis udviklingen hos det enkelte barn er for langt fra det som er rigtigst for barnets egen skyld. Problemet er desværre her midler og ressourcer til nødvendige tiltag. Konklusionen på dette er at det falder lige tilbage på dig og mig også Niels P. Sønderskov, fordi vi ikke prioriterer de rigtige værdier godt nok i vækstens hellige navn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Viggo Okholm, der er nu meget god mening i at børnene vokser op og lærer lidt om hvordan det reelt eksisterende samfund fungerer. Det ville være trist, hvis vi lod som om de skulle fungere i det drømmescenarie du forestiller dig. Du er selvfølgelig velkommen til at ønske dig et Danmark, der langsomt synker ned i tiltagende armod. Vi er et bredt flertal, som ikke ønsker det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

Pluralismen vil ingen enden tage.....

"To mennekeopfindelser kan man sikkert anse som de vanskeligste af alle: regeringskunsten og opdragelseskunsten", (citat, Immanuel Kant, tysk filosof, sagt for ca. 300 år siden),
...Og at dømme udfra de problematikker vi ofte støder på, så havde I.Kant, noget og have det citat i!

"Legen er udtryk for barnets højeste udvikling. Den rummer stor alvor og dyb betydning. Plej og nær den, mødre værn om den fædre" (taget fra Friedrich Frobel' pædagogiske hovedværk, Die Menschenerziehung, 1828)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Niels Sønderskov.
u er vi så også en del som ved bare en smule om børn og deres udvikling,
og som såmænd også gerne ser dem i et aktivt medborgerskab samtidig med at de får lov at være børn.
Et samfund i armod? Ja lige nu er der krise og vi slås om hvem der skal miste mest, men måske børn bliver bedre i stand til empati og solidaritet såfremt de får lov at lege læring in bl.a.
PS: er opvokset på landet været bondekarl og pædagog i 35 år

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

@ Viggo Okholm,

Ja vi ønsker selvstændig sociale individer, men evig fastholdelse (ukritisk), af legen, uden skelen til struktureret voksen relation, er måske at børnene mere og mere kommer ind i form for individualistisk anarkisme, og er det den form for sociale individer vi ønsker ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Niels p - tertiært? Er tiden inden kvartær - hvordan komner det lige ind i billedet?

Og mht sort/hvid : et system, som først ekskluderer borgere og derefter udsulter dem, er depraveret, degenereret, asocialt, dysfunktionelt og må forandres.

Det er genindførelsen af klassesamfundet baseret på junglelov og hattedamer - må siges at være afprøvet uden den store succes for andre end de priviligerede, som formår at leve med skyklapper på - indtil også de går ned i flammer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Torben Loft.
Individuel anarkisme? sikken et par flotte ord:) Nu er der j forskellig opfattelse af menneskets
natur og hermed børns. Min opfattelse er så at børn generelt set ser det de voksne gør og afkoder det og så bliver deres egen en evig forandring. Det er så ikke de vi siger som trænger mest ind, men det vi gør så det må være din og min adfærd der udløser din "frygt".
Børn uden voksne og ikke styring er ikke menneskelig godt, enig, men vi kan som voksne kun forsøge at gøre vores bedste ved at vise det gode liv med social ansvar.
Så for at skære det ud i pap, så skal børn lære når de vil og lege når de vil indtil de ca er omkring de 6 år, de skal ikke testes med mindre det er tydeligt de har psykiske eller fysiske handicap.
Hvi det er tilfældet s skal samfundet have den hjælp parat så deres handicap ikke forhindrer det gode liv under de givne betingelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Hvis du ligefrem er i branchen Viggo, burde du også vide, at de værktøjer KL stiller til rådighed for kommunernes kvalitetsvurdering af dagtilbud, er nødvendige for en systematisk evaluering. Eller noget lignende, som din kommune selv kan udvikle, for at leve op til kravene. Som den dygtige fagmand du er, vil du vide, at en sådan vurdering er nødvendig, når man ønsker at hæve kvaliteten af tilbudene, så man ved hvor man skal tage fat. Og du burde kende til det arbejde i hvert fald i din egen kommune. Du ville også vide, at der ikke er tale om at berøve de stakkels børn deres barndom.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

@ Viggo Okholm,

At kunne læse udfra dine indlæg, så siger du at, du har bl.a. Har været pædagog i 35 år. Det sige intet om din viden/faglige kompetence, med mindre du både har forholdt kritisk undring, reflekteret over egen praksis, taget ansvar for egen faglig udvikling, (efteruddannelse, diplom, kursus m.m.), for set udfra min optik, har du ikke det, så er du under afvikling og ikke udvikling!!

At tolke udfra dit svar, så sige du at, børn ikke skal lege efter de er fyldt 6 år..., hvilket, i min optik (der også har en pædagogisk faglig uddannelse), er noget værre vrøvl !

Test er brugbar i den form, hvor du handler på de svar, (der ikke må stå alene, men skal sammenholdet med iagttagelser, pædagogisk udviklingsbeskrivelser, TRASMO osv).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Torben Loft og Niels Sønderskov:
Jeg må her konstatere det kan være farligt som pensioneret pædagog at gå i rette med samfundets "eksperter"
Men i debattråden her må almindelige holdninger vel også have sin ret og undskyld at jeg tillader at bruge min faglighed, so jo så er "forældet" i nogens øjne. Men jeg sluttede som fast ansat i 2007 og var vikar i efterlønsperioden gennem tre år. Jeg nåede altså at være med i starten af læreplaner og med sammenlægning af institutioner il fællesledelse. Jeg har været hele turen igennem som souschef, praktikvejleder, TM, og leder og et enkelt diplom. Men måske det er spildt:)
Men børnearbejdet, som det jo er, er hele tiden blevet ramt af samfundets svingende forventninger og guruer. Mennesket forandrer sig i holdninger, men vel ikke grundlæggende i natur og børnene må så affinde sig med disse underlige skift. Lige nu har samfundet og presse besluttet at høre på en professor Niels Egelund i tide og utide. Jeg kan ikke fordrage ham som "guru". I min tid gik diskussion om det var Brostrøm eller Siggsgård vi troede mest på og lidt senere andre nye: bl. a. Jan Kampmann og Dion Sommer. I kan jo ud fra mine betragtninger gætte på hvor jeg står :). Jeg var og er bestemt ikke imod forandring og nytænkning, men det skal ske over tid og ikke som nu en ny trend ca. hver andet år. Leg er hele livet, hvilket læring også er, men rammerne og vægten på det må tilpasses det enkelte individ.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

'Hvis du har valget imellem at være venlig og at have ret, så vælg venlig - og du vil altid gøre det rette'

Bare et lille citat fra sundhedshuset på christiania - som afsætter en hel uge til at lytte til hinanden. Krævende men udbytterigt fordi beslutningerne bliver solide.

Hvis der er tid og rum til at lytte med hjerne og hjerte, så går alt meget bedre. Et samfund, som markedsgør mennesket, er et åndløst samfund på vej mod sin egen undergang. Og det er ikke så svært. Vi har brug for de nødvendige overlevelsesressourcer, resten er luksus - og vi må aldrig glemme at indregne det økologiske aftryk i regnskabet - mainstreamøkonomernes største svigt er at ignorere vugge til krukke konditionen. Det har medført et komplet fremmedgjort vækfrafund (det modsatte af samfund) hvor børn skal testes på linje med andre husdyrhold og de voksne inkl - og hvorfor? Fordi fordelingsnøglen tillader misbrug og udnyttelse af andre og det fælles eje. Tina er tidens største bedrag - og monumentale dumhed. There is an alternative - men for at kende det, må man jo lytte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

@ Viggo Okholm,

Ærligt talt er det set udfra min optik, en lidt slap holdning og diagnoser mennesker, der gerne vil bibringe en debat, deres viden og kompetence., med at skrive..."Samfundets eksperter"
Du kender ikke mig og kan derfor heller ikke proppe sådan en kluntet diagnose på, blot fordi at vi ikke er enige,

I din "tidstabel", er jeg blot ganske "ny"..(kun 20 års pædagogiske empiri, som alm. Pædagog og på ledelsesplan. Div efteruddannelser, diplom osv, indenfor daginstitutioner, SFO, unge kriminelle i DK og USA).

Det samfund (videnssamfund>digitalsamfund), vi lever i nu er under evig forandring og kræver omstillingsparathed, nytænkning, viden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Torben Loft: så kalder jeg dig ekspert uden anførselstegn, men fint du sætter din videns baggrund på.
Jeg har aldrig været mod udvikling ellers var jeg nok ikke blevet brugt så flittigt som praktikvejleder.

Nok om det, for mig drejer det sig om at udvikling og krav skal bundfælde sig ordentligt, ellers kan vi som pædagoger altså ikke handle med både hjerne og hjerte, det med hjerte er selvfølgelig symbolsk. Børn er altså mennesker med deres egen dagsorden i samspil med erkendelse, som bør opdages i tryg atmosfære under fuld tillid.
Jeg afviser ikke læring, men den læringsproces skal altså også være ægte og den sker altså bedst i et miljø hvor der er plads til sjov, ballade og skæve eksistenser. Langt de fleste ansatte vil det bedste for børn, men det at ressourcerne skrumper ind samtidig med krav om dokumentationer og planer samt diverse test hænger bare ikke sammen. Dernæst er det efter min mening en dødssynd at fokusere så meget på diverse store institutionsenheder med "overledere" som på det teoretiske plan er eksperter, men stort set aldrig får tid til at pudse en næse, skifte en ble eller hjælpe med dagligdagens rutiner. En leder skal i mine øjne kunne tage en cykel under armen når der ryddes op og selv sætte sig på en trehjuler og køre "ræs" Det er der altså også social læring i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Loft

@ Viggo Okholm,

Det jeg tolker udfra at, du stadigvæk diagnoser folk, som du ikke kender, må være set udfra min optik, din detroniserede flugt ud af middelmådighedens brune leverpostejshelvede....

I forhold til, at samle institutioner i større enheder, og lade ledelsens opgaver ændre sig, er i min optik (med udgangspunkt i egen empiri), blot en ny og anderledes måde at tænke ledelse samt ledelsesstruktur på.
Institutionslederen (det som du kalder overledere) har bl.a. Ansvaret for den økonomiske del af institutionen(erne). De dagligeleder, har/får et et mere pædagogiske og personalemæssigt ansvar, uden økonomisk ansvar (skal dog stadigvæk føre noget regnskab i form ferie, løn, indkøb osv, hvilket sendes videre).m.m.
I min termologi skal vi ikke alle sammen lave og yde de samme ting, vi skal italesætte vores kompetencer og det vi brænder for.(udnytte og dele viden samt ressourcernes institutionen).
Og ja leder rydder også op, og tage del i et ræs (når det giver mening, i den samlede kontekst, eller blot spontant).
....Og når du så også giver "overledere", diagnosen, EKSPERTER, på et teoretisk plan, så tænker jeg, hvornår har den person sidst været i en institution...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Torben Loft: jeg må jo nok stoppe her, inden leverpostejen kvæler mig:)
Jeg er jo bare en gammel pensionist som ikke kan følge med:)
Men jeg fastholder at kravene til forandring går for stærkt og i mine øjne er det menneskets evige krav om effektivitet, som styrer og bare det at børn skal være som man tror samfundet har brug for, gør at Man fuldstændig glemmer hvordan det er at udvikle sig til et helt menneske gennem egne erfaringer.
Børn skal ikke målrettes.

anbefalede denne kommentar