Klumme

Har du en moder, da skøn derpå

De dårlige mødres klub er en realitet i USA. Men hvad med at især kvinderne droppede alle værdidomme og adjektiver og bare var forældre?
24. februar 2014

H.V. Kaalunds berømte fabel om den dræbte and handler som bekendt om en andemoder, der er blevet dræbt af den onde jæger. De små ællinger forstår ikke, hvad der er sket: »De krøb under vingen, men den var slap – Vågn op, søde mor, rap, rap, rap, rap!« Den kendte morale og slutlinje lyder som følger: »O, har du en mor, da skøn derpå.«

Kaalund havde fat i noget – han taler ikke om den gode mor, den dårlige mor, den fraværende eller tilstedeværende mor, ravnemoderen, karrierekvinden eller hønemoderen. Blot om moderen som almen kategori.

Hvilken lettelse det ville være for nutidens mor (og far, men som sædvanlig brokker han sig ikke og meddeler sig derfor heller ikke rigtig nogen steder), der fortsat i 2014 synes at have alverdens kvaler med at være den rigtige af slagsen. På Facebook møder jeg dagligt mødre, der lufter bekymringer om manglende nærvær. Der arbejdes for meget og hentes for sent. Og når poden er i hjemmet, forfalder mor til arbejde på sin computer – artikler skal skrives, bøger færdiggøres, ph.d.-afhandlinger skal afleveres, projekter skal designes, klienter skal tilfredsstilles. Alternativt skal der tilbringes glade, men skyldige timer foran Netflix-skærmen (sshhh, der er House of Cards afsnit 19). De gulnæbbede små ser Ramasjang på tv eller Thomas Tog på deres iPad.

Og det kunne jo alt sammen nok gå, for mor bager også en del boller, afholder fødselsdage, laver lektier, tager på ture, i skoven, på stranden og på ferie. Men niksen biksen. Det er ikke nok. I mit nye hjemland, USA, er der opstået en hel industri som reaktion herpå. Mødre, der pisker sig selv med vellyst under betegnelsen ’dårlige mødre’. Bøger som Ayelet Waldmans bestseller Bad Mother og blogs med titler som the Worst mom in the world, Scary mommy og The world’s worst mom skyder op som paddehatte. Disse mødre siger Shut the Fuck Up, mens de rask væk med en anden bestseller siger til deres unger, at de skal Go the Fuck to Sleep.

Selv bidrager jeg også regelmæssigt til festen. I det amerikanske har jeg for nylig med hævede øjenbryn og påtaget komisk mine kaldt mig selv for the European mother from Hell, fordi jeg i det skjulte har fået naboens søn, der er af pæn republikansk og episkopal familie til at spille Nintendo med min 8-årige uden at sladre til hans mor. Over for nogle danske veninder forleden tilstod jeg stolt, at jeg altid tager min laptop med til de uendeligt kedelige forældremøder, hvor jeg lader, som om jeg tager noter til lærerens foredrag, mens jeg i virkeligheden skriver artikler eller læser. Jeg ammede også min nu 12-årige dreng i søvn, da han var lille, mens jeg skrev en bog for fuld skrue med den anden hånd. Resultat: to tænder blev tæret væk og en operation under fuld bedøvelse, da drengen var to år, for at få installeret kunstige mælketænder med krone.

Men hvorfor kommer al denne posteren – og optagethed af, hvad det gode moderskab går ud på?

Det kunne naturligvis være noget biologisk. Det kan vi strengt taget ikke vide. Men det handler i hvert fald også om omverdenens forventninger. I sidste uge udgav det respekterede analyseinstitut Pew Research Center i Washington DC en rapport, der viser, at op mod 40 procent af USA’s mødre enten er eneforsørger eller familiens hovedforsørger. En dramatisk stigning, det samme tal lå på sølle 11 procent i 1960.

Men – og nu bliver det interessant – på trods af dette formidable skift i realiteternes verden halter forestillingerne om mødre og fædres rolle ynkeligt bagefter. 74 procent af amerikanerne mener, at denne vækst i kvindelige forsørgere har gjort det »sværere at opdrage og have børn«, mens 50 procent svarer, at det gør det »sværere at være gift«. Og selv om 79 procent af de adspurgte forkaster et forslag om, at kvinderne skulle vende hjem til de berømte kødgryder, mener 51 procent ikke desto mindre, at børn »har det bedre, hvis deres mødre går derhjemme«, mens blot otte procent mener, at det ville være bedre for de små, at far var derhjemme på fuld tid. Mellem 60 og 70 procent (højest blandt republikanske vælgere) mener, at »ugifte mødre« er et betydeligt samfundsproblem. Der spørges end ikke til fædrene.

Hvilken lettelse det ville være, hvis man kunne komme ud over ’den gode mor’ og ’den dårlige mor’. Og bare nøjes med mor.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu