Kommentar

Myten om de ’ikke-institutionaliserede’ børn

At institutioner lærer børn uvurderlige sociale kompetencer, som de ikke får af at hænge i mors skørter, er en af de mest forhærdede fordomme om hjemmepasning. Men faktisk hænger de hjemmepassede unger hverken i skørter eller bukseben
12. februar 2014

Sociale kompetencer lærer man alene i vuggestuer og børnehaver, lyder et grundargument i den offentlige småbørnsdebat. Det er nonsens. Som om vores forældres generation – den sidste, som voksede op uden institutionernes selvfølgelighed – ikke kan begå sig socialt. Som om mennesker i størstedelen af alle andre lande verden over ikke kan omgås hinanden, fordi de ikke har gået i vuggestue.

Danmark har verdensrekord i institutionalisering; i ingen andre lande sendes børn af sted i institution i så ung en alder og i så mange timer hver dag. Jeg er dog ret sikker på, at den rekord ikke gør os til verdensmestre i sociale kompetencer.

En far jeg kender, der passer sin søn selv, dristede sig til at kommentere på en kronik, skrevet af en anden far, som følte, at staten tog mere og mere over, når det gjaldt opfostringen af hans børn. Min bekendte kom til at dele sin lykke over at gå hjemme med sin søn, og han anbefalede andre at prøve det. Straks fik han skudt den sædvanlige, trættende fordom i skoene i en efterfølgende kommentar: Det valg var medvirkende til »at frarøve [sønnen] al mulighed for at kunne lære sociale kompetencer i en større kontekst (…). Det at lære at vente på tur, forhandle, skifte roller i legesituationer og være i børnehøjde med flere børn.«

Går ikke bare derhjemme

En af grundene til, at fordommene florerer, kan måske findes i begreberne ’hjemmegående’ og ’hjemmepasset’.

Jeg kan afsløre, at de hjemmepassede børn ikke bare går rundt derhjemme, så lad os fra nu i stedet bruge den mere præcise betegnelse ’ikke-institutionaliserede’.

Der er en hel verden mellem hjemmets stue og kommunens vuggestue, og det er i denne verden, de ikke-institutionaliserede børn træder deres barndoms skridt.

Deres dage foregår ikke i en »osteklokke«; et ord, som ellers velbegavede folk i fuld alvor kan finde på at bruge om livet uden for institutionen. Jeg vil vove den påstand, at den egentlige osteklokke findes i institutionerne. Uden for disse kunstigt opstillede børneverdener findes den virkelige verden, hvor der skal handles, før der kan laves mad. Ikke-institutionaliserede børn er verdensmestre i at pakke indkøbsposer og skrælle gulerødder .

Og hvis vi en dag ikke lige kommer i Netto for at lære at stå i kø, tager vi bare en tur i legestue og står i kø til rutsjebanen til det bliver vores tur.

Der er nogen hjemme

De ikke-institutionaliserede børn spiller bold, går til svømning og på Borgerservice. De hilser på pakkeposten og bliver strøget over håret af ham, der sælger Hus Forbi. De skovler sne, puster sæbebobler og flyver med drage. De slås, pudser vinduer, leger prinsesser og ’far, mor og børn’. Og for at det ikke skal være løgn, så gør de det sammen med deres ikke-institutionaliserede legekammerater!

Nuvel, i Danmark går 90 procent af alle etårige i institution, men det betyder ikke, at der ikke er nogen at lege med mellem kl. 8-16. Blot at deres forældre må være en smule opsøgende for at finde ud af, hvor der er nogen hjemme. De behøver ikke engang at banke på i nabolaget for at finde ud af det. De laver bare et opslag på Facebook eller hjemmesider for hjemmeunger – og vupti har de forenet sig i et netværk fuld af legekammerater og ’kolleger’.

De ikke-institutionaliserede børn er ikke »isoleret« fra andre børn – et ord, der for nylig blev brugt om dem i P1-programmet Netværket. I samme program kendte en af paneldeltagerne åbenbart nogle hjemmegående, og i den ellers så fordomsfulde debat indskød han, at de jo gjorde meget ud af at mødes, selv om de skulle til den anden ende af byen. Det har han for så vidt ret i. Det følgende citat fra programmet må stå for hans egen regning:

»De hjemmegående børn er måske sammen på en bedre måde end i den burhønsagtige institution, som jeg placerer min dreng i. Hvor jeg tænker: Okay, her er godt nok mange børn i det her lille bitte lokale. Lad mig komme ud – og dårlig lugt.«

Jeg er selv med i et netværk af 160 ’hjemmegående’ mødre og fædre i København. Det er guld værd for både forældre og børn at have nogen at lege og snakke med i dagtimerne. Det er hyggeligt at hjælpe med opbygningen af sine børns sociale kompetencer, mens man får vedligeholdt sine egne.

Det er ubegribeligt, at folk forestiller sig, at vi, der passer vores børn hjemme, holder dem væk fra andre børn. Hvorfor skulle vi dog det?

Janni Iben Stevn Hansen er BA i dansk & filosofi, ’hjemmegående’ mor til tre, bestyrelsesmedlem i Småbørnsfamilieforeningen SAMFO og medforfatter til bogen ’Er der nogen hjemme? – en antologi om hjemmepasning’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
  • Vibeke Rasmussen
  • Ervin Lazar
  • June Beltoft
  • Ib Christensen
  • Steffen Gliese
Heinrich R. Jørgensen, Vibeke Rasmussen, Ervin Lazar, June Beltoft, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Vedel Villumsen

Kære Janni Iben Stevn Hansen!

Med min baggrund syntes jeg at din kommentar så lovende ud. Indtil jeg var syv et halvt, legede jeg med de andre børn på vejen, mest to jævnaldrende drenge, det var en god barndom. Børnehaver havde jeg kun hørt lidt om, så de stod som noget mystisk og ikke tiltalende. Og det var en traumatiserende forskrækkelse at komme i skole, hvor der ikke var 8 børn, men 800. Nu har vi sendt begge vores børn i institution få måneder efter de hver især fyldte 1 år. Det har været et overvejet og bevidst valg, bl.a. under indflydelse af at det var i institutionen legekammeraterne så ud til at være; men måske kunne du fortælle mig noget jeg ikke vidste.

Du skuffede. Det eneste ny du fortæller mig, er at der i millionbyen København findes et netværk for hjemmegående familier hvor der bl.a. kan findes legekammerater i dagtimerne. Det er der jo intet overraskende i. Men er København hele Danmark?

Selvfølgelig holder I hjemmegående forældre ikke jeres børn væk fra andre børn. Man kunne måske endda være grov og sige at det er os andre der ved at sende vores børn i institution, holder dem væk fra jeres.

Vi bor 10 km fra Århus, og vi kender ingen hjemmegående børn. Hvad kan jeg bruge dine udfald mod de overdrevent institutionsbegejstrede til?

Venlig hilsen Ole Villumsen

Sabine Behrmann, Hanne Ribens, Ann-Mette Mikkelsen, Majbritt Nielsen og Torben Loft anbefalede denne kommentar
Martin Kleis Sundstrøm

Kære Ole - hvad kan du bruge det til? Det må du da selv bestemme.

Janni har ikke lovet dig en løsning på dine problemer. Hun har til gengæld talt om hvad der kan være galt med Danmarks overforbrug af institutioner for de helt små, og hvad der ikke er galt med at være "ikke-institutionaliseret". Det er jeg som Københavnsk far til en lille pige, der ikke trives i vuggestue, meget glad for.

Nu kender jeg ikke din situation, men den negative respons hører jeg oftest fra folk som har deres børn i insitution, og ikke bryder sig om at nogen siger det måske ikke er det bedste for barnet. En defensiv reaktion (jeg er ikke skyld i at mit barn lider på nogen som helst måde/du skal ikke blande dig i hvordan vores barn opdrages).

Hvis du vil have en hurtig løsning må du, som de fleste i situationen, gør havd du kan for at sikre dit barn den bedste og sundeste opvækst. Nu har vi i København været så heldige at få mulighed for at passe vores egen børn med tilskud, et udemærket udvalg af legestuer, og der er tilmed startet en Facebook gruppe for "hjemmegående københavnere" som forsøger at organisere sig. Måske burde du prøve noget lignende? Jeg håber at der trods alt er nok borgere i Århusområdet til at det kan ske.

Vibeke Rasmussen, June Beltoft, Sup Aya Laya og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg valgte ikke at gå hjemme for snart 2 år siden, fordi jeg boede i København. Jeg valgte at gå hjemme, fordi jeg opdagede at jeg havde et valg. I de sidste 3 uger af min indkøring hang Lucas fast grædende i døren hver morgen på vej ind - Efter 5 ugers hård indkøring fik jeg at vide at det ville fortsætte i 6 måneder endnu, men vi skal nok hjælpe for I har jo ikke noget valg. Jo vi besluttede at vi har jo et valg imellem pasning ude og hjemme. Derefter var det nemt at beslutte at prøve at gå hjemme for alternativet var ubærligt for os. Det startede som en test i nogle måneder, men jeg blev så glad for det at jeg fortsætte. Det sværeste er at takle at alle er overbeviste om de ved hvad en hjemmegående far laver, tænker og hvordan mit barn bliver svigtet hjemme ved ikke at blive passet ude. Jeg frygtede også selv meget i starten om jeg kunne finde på noget at lave og steder at lege, men det har vist sig at være det nemmest af det hele.

christel gruner-olesen, Vibeke Rasmussen, June Beltoft, Sup Aya Laya og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Kleis Sundstrøm

Vi er mange der falder i "fælden" og tror at vuggestuer er til for børnene. Det er de bare ikke. De er til for arbejdssamfundet. De er der så mor og far kan skynde sig tilbage på arbejdsmarkedet. Småbørn kan sagtens lære de færdigheder de har behov for derhjemme. De udvikler ikke evnen til at danne sociale bånd uden for deres allernærmeste før de er over 18 måneder gamle. De leger ikke en gang rigtigt med andre børn, før de er blevet over 2 år gamle. Hvad de helt små virkelig har behov for, er nærhed og omsorg fra dem de skal kunne stole mest på. Jeg ville ønske at min datter syntes det var sjovt i vuggestuen, men selv efter en måneds indkøring var hun bare ikke klar. Siden vi tog hende ud er vi blevet 100% overbevist om at hun trives bedre derhjemme. Hun kommer i børnehave fordi der kan hun faktisk lære noget af pædagoger og kontakt med andre børn, men vuggestue er ikke det rigtige for hende. Nu er børn jo forskellige så nogen har det nok fint, bare ikke vores.

Vibeke Rasmussen, June Beltoft, Sup Aya Laya, Jess Gertsen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Set udfra min optik, er det berøringsangst for at kalde det andet end det er, nemlig: hjemmegående børn eller hjemmePASSET,
Der er ikke den mindste smule faglighed, kvalitativ eller fornødne kompetence til at, kunne løse de opgaver og roller, som faglig kompetente pædagoger, udfylder i deres hverdag.

Blot fordi man bliver forældre, er IKKE ens betydende med, at man er kompetent, til at være den der, i samspil med og mod barnet, udvikler, styrker og former, barnets kompetencer.
Hvis vi skulle følge den logik... Så burde vi f.eks. Ikke gå til tandlæge, da på vores bedsteforældre, forældre osv. Jo har og har haft tænder, ja vi har alle tænder, så burde vi ikke.....?
...NEJ det er en illusion og tro, at bare fordi alle mennesker har tænder, så er vi i stand til at kunne f.eks. Lave en rodbehandling.
Det samme gør sig gældende ifht. Børn og deres dannelse, læring og udvikling. Børn skal i samspil med kompetente uddannede voksne, bevæge sig ud i en dannelsesprocess.

Der er flere vigtige perspektiver, der spiller ind og skal tænkes ind i børnenes trivsel, læring og udvikling.
- Syn på børn/barndommen, og den måde børn/barndommen har ændret sig, historisk set
- Samfundsmæssigt.
- Udviklingsmæssigt,
- Politisk,
- Læringsmæssigt,
- Sociologisk,
- Dannelsesmæssigt,
- Psykologien,
- Både respekt for, erkendelse og anerkendelse af børns rigtigheder, potientiale, ypperste udviklingsmuligheder, hvis de får pædagogisk hjælp.
- Vestens idehistorie og udvikling,
- Krav og forventningsmæssigt,
- Indsigt i og forståelse for den betydning det har for børn, når de får udviklet deres kompetencer, i en kontekst der er pædagogisk fagligt rundet af individer, der HAR en kompetence og faglighed.
- Gennemgang af forskellige tænkere/forsker/filosoffer/praktikker/modernitetstænker, set ud fra forskellige faktorer så som: pædagogik, sociologisk og filosofi.
Tag bare dette lille udpluk af pædagogiske tænkere, filosoffer, praktikkere, sociologer, som f.eks:
- Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Niklas Luhmann, Jürgen Habermas, Kant,, Roussseau, Montesquieu, Freud, K.E. Løgstrup, Jesper Juul, Dion Sommer, Ole varming, Alexander Sutherland Neill, Celestin, Friedrich Frøbel, Janusz Korczak, Erik Sigsgaard, John Dewey, Maria Montessori, Christen Kold, Paulo Freire, Rudolf Steiner, Sofie Rifbjerg osv, for blot at nævner nogle, der set og virkelige forstået den virkelighed, vi bør forstå børn og deres udvikling igennem.

Men det er nærmest blevet en form for sektisme, det at gå hjemme og PASSE sit barn, så det ikke skal komme ud i den virkelige verden, hvor mor eller far, ikke lige er der, og kan fjerne alle grimme udfordringer, forhindringer, konflikter væk.

Her i Danmark har vi ikke "pasningspligt", så pas jeres børn hjemme, men for hvis skyld gør I det ?... Det gavner ikke barnet!
Heldigvis har langt langt de fleste forældre, en forståelse og indsigt i vigtigheden af børns behov for, at være en del af andre børns udvikling, i samvær med kompetente uddannede pædagoger.

Det er ikke institutionerne der "frarøver" forældrenes tid fra deres børn, det er forældrene der selv vælger at arbejde 8-10 timer om dagen (incl transport)....så de har råd til forskellige materiale ting/goder.

Kristina Schou, lars abildgaard, Majbritt Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mariam Hashimi

En meget sympatisk artikel uden skingre toner. Helt synkron med virkeligheden, ingen klam ideologisk agenda, ingen politiserende giftigheder. Bare 'her er virkeligheden', og den virker.

Årtiers social- og kulturpolitisk påvirkning af det danske samfund har skabt en befolkning, der er statsliggjort helt ned til til det et-års barn. Det danske samfund er blevet til én stor institution. Det er en form for blød og lækker totalitarisme.

Jeg havde på mange måder en lykkelig barndom. Den bestod i en mor, gik derhjemme, for det måtte man gerne dengang, det var ikke blevet politisk ukorrekt endnu, og kulturfeminismen havde ikke sejret ad helvede til. Mit netværk af legekammerater var lige så stort, som jeg gad det, for det var bare at kravle gennem hækken. Samfundet var ikke dengang baseret på, at begge forældre sled og slæbte fra morgen til aften. Det var dog heller ikke et samfund, hvor man hele tiden købte sig lalleglad i dumme ting.

Jeg takker i dag min mor for, at hun havde mod og vilje til at udsætte sin karriere, der endte som oversygeplejerske. Ganske godt gået af den lille pige fra landet, yngst i en søskendeflok på 9!, og som blev nægtet skolegang efter 7. klasse og sendt ud og tjene på en gård.

Og jeg tager hatten af for dem, ser har mod og vilje til at gå i mod den fascistoide trend, der er ved at overtage vort samfund i dag. Man kunne være så provokerende at sige, at hvis man ønsker en karriere for højt gear, bør man overveje ikke at sætte børn i verden. Det nutidige liv i det danske samfund gør det desværre meget svært for kvinder IKKE at vælge et konkurrencestyret karriereræs, der i øvrigt er skabt af og for mænd. Det skyldes den enorme stivhed, der findes, og at det enten er fuldtids arbejde eller intet. Der burde lovunderstøttelse for en en frodighed af hybrider, muligheder for at arbejde på flex, deltid, på kontrakt, delestillinger. Og mange flere små virksomheder, som er næsten umulige at køre på grund af bureaukrati og over-lovgivning.

Behovet for institutioner ville falde Samfundet kunne spare bunker af penge og ressourcer på det - og på ikke senere at skulle reparere institutionsskader.

Henrik H. Hansen, Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

Husk på at vi skriver 2014 og ikke 1914....

Der er rigtigt mange perspektiver, strukturer, arbejdsgange, familiestruktur der har ændret sig og der er heldigvis kommet en viden og fokus på børn, børns trivsel, læring, dannelse, udvikling, betydningen af samspil og relationer mellem barn - barn, børn - børn, pædagoger - børn, pædagog - barn.
Viden om udvikling af de mange intelligenser, måder og lærer på og udvikle forskellige kompetencer.

Tænk, at det er blevet nødvendigt at skule forsvare det mest naturlige i hele verden:
At passe sine egne børn.

Lars B. Jensen, Jacob Mathiasen, Per Jongberg, Katrine Lema og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torben Loft, du påpeger det alvorlige problem, at teoretisering har fået alt for meget magt over det, der er teoretiseringens baggrund, nemlig erfaringen. Uden en solid basis i levet liv og observérbare incidenter, er teori tankespind, og under alle omstændigheder er teori god til at stimulere tanken; men den er altså ikke udtryk for handlingsfremme, den er - hvis den overhovedet skal have gang på jord - analyserende.
Pædagoger har ikke det helt fundamentale, børn har brug for, de er en nødløsning. Og vi har jo været der før, da overklassen havde ammer, sendte sine børn på kostskoler fra tidlig alder m.m. Alt sammen noget, vi for en tid forlod og stillede os kritiske overfor, med god grund. Pædagogik er i og for sig i det hele taget ret skadelig, også som uddannelseselement, for den står i vejen for, at børn lærer den ligefremme kommunikation mellem mennesker.

Steffen Gliese

Det er alligevel først efter de 40, at folk har omløb nok i hovedet til at kunne varetage en karriere med det, det indebærer af ansvar.

@ Peter Hansen,

Sjældent har jeg læst så meget nonsens og usagligt B.S.

Det er jo hverken dokumenteret eller særligt begavet kommenteret.
Men hey, hvis du kan finde en både faglig og saglig dokumentation (der ikke er en lommefilosofi), men en der påviser at, : "pædagogik er i og for sig i det hele taget ret skadeligt, også som uddannelseselement, for den står i vejen for, at lærer børn den ligefremme kommunikation mellem mennesker"...
så find den lige. Måske du skulle sende den til regeringen, så de kan få stoppet al pædagogik og lukket institutionerne.....

Endvidere at postulere at mennesker efter de 40, først har nok omløb i hovedet til at kunne varetage en karriere med det, det indebærer af ansvar, er igen et nonsens postulat og ikke særligt anerkendende af dem under 40.

Men det underbygger og understreger blot det, at det er nødvendigt med en faglig viden (som institutioner og pædagogik/teori og praksis er i besiddelse af), da de fleste der får børn er under 40, har de, efter dit "fine postulat", ikke nok omløb i hovedet...(FLOT)

Steffen Gliese

De har rigeligt med omløb i hovedet til at få børn og varetage opdragelsen af disse, Torben Loft, langt de fleste; men det med at hav ansvar for andre mennesker kræver en lang erfaring med det at være i verden, hvis det hele ikke skal basere sig på modeluner og pædagogisk fikumdik.
Da jeg var barn, havde de voksne sådan en irriterende vane med at tale på en særlig måde til børn, den blev stærkt kritiseret og forsvandt i en periode; men de professionelle pædagoger fik det sandelig indført igen. Intet udvikler børn, som hvis de bliver talt til som voksne, tænkende væsener, så vænner de sig til det fra - ja, barnsben. Det er jo dog lykkedes menneskeheden at opdrage sine børn til intellektuelt højt niveau i tusindvis af år, uden pædagogisk indblanding.

@ Peter Hansen,

...Pædagogisk fikumdik?????

Prøv måske med lidt viden omkring, hvorledes børn, syn på børn og opdragelse, historisk set har ændret sig...måske kan selv du blive kloger.

Hvis du kigger på min tråd (fredag den 14. februar 2014, 08.25), vil du kunne måske få højnet din viden, eller inspiration til at du kan få den viden, som ikke har . (Og ja det er et lille udpluk, men start du bare der).

Tid er ikke videnskompetence, den beskriver tiden fra A til B, ikke noget læring, viden og kompetencer, det kommer ved teori, praksis, faglig viden.

@ Tina Rozzo,

Hvor står der at du ikke skal passe dit barn ?
Som forældre har du et kæmpe ansvar for at være en del af dit barns liv.

Men en forældrerolle er ikke ens betydende med at, have kompetence til at udvikle, styrke dit barns forskellige kompetencer. Vide hvorledes du understøtter dit barns intelligens, måde at lære ny viden på,

Nicoline Jeppesen

Kære Ole Villumsen
Der er faktisk også gode muligheder hvis du ønsker at passe dit barn selv i Århus-området - du skal bare selv opsøge dem. Der er en Facebookgruppe for hjemmepassere i Østjylland, hvor du fx kan lave legeaftaler med andre, eller få tips til gode steder at tage hen med dit barn i det område hvor du bor. Der er mange legestuer for de mindste børn, Legeland på Sct. Annagades Skole (http://www.sctannagade.dk/node/116 hvor man bestemt ikke behøver være hjemmepasser for at komme) og så er der Legestuen Gyngehesten hvor man kan gå en eller flere dage om ugen med sit barn (http://www.legestuengyngehesten.dk/).

Kære Torben Loft
Jeg synes du skal læse denne udmærkede artikel: http://www.information.dk/191159 hvor nogen af de professionelle du selv henviser til advarer mod forholdene i de danske institutioner. Virkelighedens professionelle og institutionerne er underlagt mange begrænsninger, så måske er forholdende ikke så ideelle som du fremstiller det.
Der er også skrevet mange bøger om hvorfor vi forældre er særligt vigtige i de små børns liv, og hvad vi kan give dem, som de professionelle voksne og institutionerne ikke kan.

@ Nicoline Jeppesen,

Jeg har lidt 20 års empiri, indenfor det pædagogiske fag, som uddannet pædagog og på ledelsesplan.
I mit arbejde, har jeg bl.a. Været i børnehaver, skolefritidsordninger, fritids -og ungdomsklubber, arbejdet med unge kriminelle, både i Danmark og USA.

....Og mange bøger omkring hvad forældre kan give og hvad de professionelle voksne og institutionerne ikke kan...
Om du er boganmelder, ved jeg ikke, men der findes jo også litteratur (i mange mange bøger), bl.a. Pædagogik, socialisering, kompetencer, trivsel, læring osv.
Jeg har ikke sagt at forældre ikke er nødvendige!

Jeg har ikke beskrevet nogle forhold, men den faglighed, viden, trivsel, læring og udvikling af kompetencer, der bliver arbejdet, af faglig kompetente pædagoger.
Der findes jo også forhold i familier, det er i sørgelig stand, hvor der ikke burde være børn, ...desværre

Majbritt Nielsen

Mariam Hashimi
14. februar, 2014 - 08:59

Den bestod i en mor, gik derhjemme, for det måtte man gerne dengang,

Meget sødt skrevet, men også meget nedladende. Det ikke alle forundt at have mulighed for at gå hjemme. Min mor var kun hjemme, da mine forældre havde arbejdspladsen lige uden for døren. Ellers havde jeg nok også brugt min tid diverse steder. Det hedder at have råd til hus og en bil(som var nødvendig for at komme på job) og de andre rare ting som tøj og mad. ;)

"har mod og vilje til at gå i mod den fascistoide trend"
Man kan vel altid lige smække en martyr-krans på hovedt og sige Hvor er det synd for mig...

Majbritt Nielsen

Men bare rolig.
En trend er ved at sende børnene hjem til forældrene igen.
De har nemlig ikke råd til boliger selv. Så kan de jo samtidig tage sig af forældrene. Og sørge for de kommer i "tilbud" sammen med jævnaldrene. Disse tilbud og fællesskaber, kan sikkert findes i rig udstrækning på diverse sociale netværk.
Hvor andre voksne hjemmeboende børn bekymre sig om deres forældres sociale kompetencer smuldre, hvis de ikke har jævnaldrende at lege med. ;)
http://www.information.dk/487812
Tjek

Henrik H. Hansen

@Torben Loft. Hvad siger du til de undersøgelser, der viser, at danske børns sproglige udvikling er forsinket i forhold til lande vi sammenligner os med? Dette skyldes den dårlige normering i vuggestuer og børnehaver. Normeringen i vores institutioner gør at børnenes sproglige udvikling i langt mindre grad stimuleres af voksne pædagoger, og i langt højere grad af de jævnaldrende børn.
Jeg er ikke i tvivl om at pædagoger, medhjælpere og ledere gør deres bedste, men rammebetingelserne er alt andet end optimale.
Her er nogle citater om ovenstående problem:
"Danske børn er virkelig meget forsinkede i forhold til andre landes børn", siger leder af undersøgelsen, lektor Dorthe Bleses, leder af Center for Sprogtilegnelse på Syddansk Universitet.

Undersøgelsen tyder på, at en af forklaringerne er daginstitutionerne.

"Danske børn er nogle af de børn i verden, der bruger mest tid i daginstitutioner. For det første er der meget støj, som gør det svært for børnene at koncentrere sig. Og for det andet er der kun få voksne pr. barn", siger Dorte Bleses.

De børn i undersøgelsen, der blev passet hjemme, havde omvendt et ordforråd, der var dobbelt så stort som børn i vuggestuen, fremhæver Dorthe Bleses. Mens børn i dagpleje lå midt imellem.
Forskerne vil derfor til at undersøge, hvorfor børn i daginstitutioner tilsyneladende er sprogligt bagud." (Kilde Fyens Stiftstidende)

http://www.netbaby.dk/show.asp?ID=1144

@ Henrik H. Hansen,
Set udfra min optik, italesætter du flere interessante og nærværende problemstillinger..., hvilket er vigtigt at sætte fokus på, når vi vil, at vores børn, får de bedst mulige betingelser for at udvikle forskellige kompetencer og blive et helt individ.

- Du påpeger selv den dårlige normering i landets institutioner. Og ja den er langt fra optimal. Men så længe der ikke tilføres flere ressourcer (større budgetter = penge), så er der ikke mulighed for at forøge antallet af pædagoger.
(Indskudt sætning: jo der kan ansættes flere, men det vil være uuddannede, uden hverken faglighed i form af en pædagogisk uddannelse eller pædagogisk empiri. Den model højner ikke det faglige arbejde)

- Vi skal passe på med at ville sammenligne (måle os) med andre lande. For et par år siden, kom det frem i medierne at, ved de "fantastiske" Pisa undersøgelser viste det sig, at de finske børn/elever, læste bedre end de danske...det der ikke blev nævnt var, at sammenlignede man om de havde forstået lige meget af det de havde læst, lå vi (red. danske børn/elever), på samme "scorer", som de finske børn/elever.
Vi er nødt til at se børn og deres udvikling udfra et hermeneutisk perspektiv, og ikke blot forlade os på et brudstykke.

- "Danske børn er nogle af de børn i verden, der bruger mest tid i daginstitutionerne...", du har ret Henrik, men problematikken her i den kendsgerning, er den at, danske småbørnsfamilier, er nogle af de familier i verden, hvor både mor og far arbejder allermest.
Set udfra min optik, er det jo ikke institutionernes skyld, at forældrene arbejder så meget, men en samfundsmæssigt problematik istedet for. Vi burde kigge indad/reflekterer over vores måde at leve og arbejde på og se om vi har brug for at skulle have så store økonomiske udfordringer (rejser, to biler osv), Der er nogle steder i landet hvor, der er ønske (fra forældre) om at, institutionerne udvider deres åbningstid (normal åbningstid pr. Uge er 52t).
Der har protester mod både de mange lukkedag og 3 ugers lukning i sommerferien, igen fra forældresiden.

- Sproglig udvikling (eller mangel på samme), sker ikke kun i insitutionerne, men også hjemme. (Forældreansvar at tale med sit barn, udvide ordforrådet, overbegreber, (fx. Kniv og gaffel = bestik! en trekant, cirkel, over - under, foran - bagved osv).
Der er jo også forældre der ikke evner, ved ikke, hvorledes de kan styrke børns sproglige kompetencer og derved bliver børnenes sprog, heller ikke godt, selv om de måtte blive passet hjemme.

Henrik H. Hansen

@Torben Loft. Nu behøver vi heller ikke sammenligne os med udlandet, da undersøgelsen også viser at børn, der går derhjemme er længere fremme i den sproglige udvikling. Men ellers er jeg helt enig ang. fx PISA undersøgelserne.
Nu er artiklen skrevet af en resursestærk forældre, som åbenbart er træt af at høre kritiske bemærkninger, om det valg hun har truffet. Det forstår jeg sådan set godt, for jeg tror, hun har truffet et godt valg for sine børn.

Der hvor institutionerne kan løfte en stor opgave er at bryde noget af den negative sociale arv. Nedenstående undersøgelse viser, at netop en højkvalitetsbørnehave (undersøgelsens udtryk) kan have stor betydning for børn fra resursesvage hjem.
http://www.sfi.dk/resum%C3%A9_b%C3%B8rnehavens_betydning_for_b%C3%B8rns_...

Så jeg plæderer ikke for det ene eller andet, men jeg mener blot, at der skal være respekt for, at vi hver især træffer vores personlige valg. Det kunne vi godt blive bedre til i DK, hvor debatten hurtig bliver skinger, når vi fx skal diskuterer privatskoler og andre personlige valg.

Der er ikke brug for skyttegravskrig her - emnet er alt for vigtigt!

Det er rigtigt, at vi har nogle virkelig dygtige pædagoger, som gør en meget stor indsats i børnenes dagligdag for at de skal have en god opvækst. Ligeledes er det sundt og godt for børn at få mulighed for at lege med andre børn, når de har nået en vis alder. Men, det er også rigtigt, at danske måbørnsforældre for en stor dels vedkommende knokler fuldtid + interessetimer + transport. Hertil kommer så omsorgstid for ungerne + indkøb, vask, madlavning, rengøring, etc. Det samlede antal arbejdstimer for småbørnsfamilier er helt urimeligt højt, når de samtidig skal have overskud til at være "kvalitetsforældre" for ungerne.

Mennesker har både behov for at bruge deres talenter, tjene penge, og samtidig lave yngelpleje. Yngelplejen samt dertil hørende omkostninger er en stor arbejdsmæssig og økonomisk belastning for småbørnsfamilier, men det er sjældent at de klager - de har nemlig for travlt! Det er dokumenteret at småbørnsfamilier er særligt udsatte for stresssygdomme og skilsmisse relateret til arbejdspres.

Vi er nået dertil i samfundet, at det at tjene penge anses for mere væsentligt end at drage omsorg for den kommende generation. Rent faktisk så virker politikerne ret ligeglade med småbørnsfamiliernes tarv, selv om god børne omsorg fra start og god bemanding i daginstitutionerne er essentielle for at børn udvikles og ikke bliver til sociale tilfælde på længere sigt. Det er ikke rationel tænkning og eksakt viden, der kendetegner vore politikere....

Desværre er småbørnsforældre som regel nødt til at have fuldtidsjobs for at få økonomien til at hænge sammen, og dette bliver i høj grad promoveret også af virksomhederne, som lokker med karriereveje og mere i løn for de, der ikke stiller spørgsmålstegn. Det er svært at være småbørnsfamilie og sige nej til dette, når alternativet kan være en trussel om en fyreseddel...

Der mangler et tilbud for småbørnsforældre om frivillig deltid med supplerende dagpenge, så småbørnsforældre kan få livet og økonomien til at hænge sammen. Vi beder vores unge mennesker i dag om at knokle til de bliver 70, og så under vi dem ikke engang at være lidt sammen med deres børn, mens de er små og har brug for det. Et sådan tilbud vil sikre at de stadig er erhvervsaktive og samtidig vil det også åbne op for flere jobs, som desperate arbejdsløse kan få.

Der mangler også accept og forståelse fra virksomhedernes side om at det at være gode småbørnsforældre er "kompetencegivende" og at småbørnsforældre er gode medarbejdere, selv om de i en periode har brug for deltid.

Vi har ikke brug for skyttegrave i denne sag! Tværtimod har vi brug for dialog og forståelse, og masser af information om hvordan vi i samfundet sikrer at den kommende generation får en god opvækst.

Vi må have en ny værdi-debat! En debat om vi ønsker at alt kun skal dreje sig om produktion, eller om der stadig skal være plads til mennesker...

Det kunne i øvrigt være rart at få nogle antropologer på banen, så vi kunne få lidt fakta om andre måder at leve på i andre samfund.....

Morten Pedersen, Pia Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Henrik H. Hansen,

Nu er bliver undersøgelser som "små dråber vand, i et stort hav"og sjældent kan stå på mål for alt (hvilket synes at været taget for givet, i en del tråde...). Du kan tolke dem som du vil, bruge det der passer dig.
(Hvis det handler at bruge tid på at finde dokumentation, undersøgelser, artikler, faglitteratur der understøtter vigtigheden af faglig og saglig viden, kan jeg sagtens det, tænker blot at det vil blive en ufattelig lang beskrivelse, der nok ikke vil blive læst af særlig mange..).

Udfra et empirisk perspektiv, er det blot således at de børn der kommer fra hjemmepasning, i lang udstrækning, har store udfordringer med at kunne indgå i sociale spilleregler og relationer, når de enten starter i børnehave eller skole.
Det hænger sammen med at de ikke har lært de sociale kompetencer, der er nødvendige at besidde for være i de sociale kontekst.

Jeg ved godt at, der er børn der kommer fra både vuggestue/dagpleje eller børnehave, der ligeledes har de udfordringer, men lang hen ad vejen, er der andre udfordringer der er på spil.

Sjov konklusion, at fordi man er kritisk og skriver en artikel, at man så bliver en resourcestærk forældre...der evner at løfter de damme opgaver, som faglig uddannede pædagoger, der har både har en faglig teoretisk og praksis empiri, med sig. Resourcestærk sige ikke noget om, hvor vidt man er i stand til at løse de opgaver, der hører til i et pædagogisk univers.
Man bliver ikke en ressourcestærk forældre, fordi man skriver en artikel...! Det handler derimod om at være i besiddelse af en stor viden omkring, hvorledes børn trives, hvorledes deres kompetencer udvikles og hvordan du som forældre kan støtte op, være både med og modvægten, i deres identitetsdannelse, når de skal passes hjemme, det ligger et kæmpe ansvar og kompetencer, som IKKE er medfødt!
Jeg har mødt mange forældre med lange uddannelser, universitetsuddannede, læger, bankfolk osv, men derfor bliver de jo nødvendigvis ikke ressourcestærk forældre...!!

Steffen Gliese

Lære rman meget andet end at råbe højt og påkalde sig opmærksomhed i en børnehave, Torben Loft, det er ikke mit indtryk, at de sociale færdigheder strækker sig længere end det. Hvad der er god, moden optræden fra et barn i skolen, kommer dette ikke langt med længere, det er ret ubehageligt, og jo også det, man ønsker at finde en løsning på skoleklasserne, der vist mindst af alt er plaget af børn, der er opdraget hjemme.

@ Peter Hansen,

Med den tråd udstiller du din manglende viden, omkring børn og børn i institutioner. Du mangler helt tydeligt en viden og indsigt i både den virkelighed og faglighed, der er i institutionerne.

@ Henrik H. Hansen

Du spørger først hvad jeg siger til:
"..de undersøgelser der, viser at danske børns sproglige udvikling er forsinket, i forhold til lande vi sammenligner os med.."

Når jeg så bringer "din undersøgelser", i spil og holdt op mod andre landes, så skriver du at: "vi behøver heller ikke at sammenligne os med udlandet"...
Så er det ikke nemt og vide hvor du vil hen...

@ Lilli Wendt,

Jeg er optaget af din tankegang omkring at, få antropologer til at bidrager til debatten, med saglighed, faglighed og et hermeneutisk perspektiv., blot vi fastholder og sætter os ind i faglighedens kompetencer, som værende et vigtigt element i børnenes opvækst!

Henrik H. Hansen

@Torben Loft 15. februar, 2014 - 13:34
Det var kun for at imødekomme din pointe om at sammenligning med udlandet (som fx PISA undersøgelserne) ikke er svaret på alt.
Så henviser jeg til at samme undersøgelse viser, at børn der går derhjemme også er længere fremme i deres sproglige udvikling, hvilket du meget behændigt ikke kommenterer på.

Kan du ikke lige forklare hvordan du skelner mellem det DU kalder emperi (som du mener understøtter dine argumenter), og så undersøgelser (som jeg har henvist til), og som du mener man kan tolke som man vil? Jeg har svært ved at forestille mig undersøgelser, der ikke bygger på emperi?

Ann-Mette Mikkelsen

Jeg må sige , at jeg er mildt sagt overrasket over så megen fordom jeg oplever i denne tråd. Og jeg er overrasket over, at så stærke følelser tilsyneladende kommer i kog over dette emne. Især da vi jo skriver 2014. Jeg har ikke børn selv, og jeg er overrasket over, at det i vor tid, skal være nødvendigt at skulle forsvare et valg som dette. Det må ramme en eller anden (dårlig) samvittighed hos mange. Jeg har som sagt ikke selv børn, men har arbejdet som pæd.medhj. i både vuggestue og børnehave. Og som barn var jeg selv børnehavebarn fra jeg var 5-7 år. Og mit indtryk er, at der fordele og ulemper ved alle modeller (institution/dagpleje/hjemme). Så det vigtigste er vel at finde den løsning som passer den enkelte forældre og barn bedst, både praktisk, økonomisk og følelsesmæssigt. Også være tilfreds med det. Hvis man føler man er nødt til at forsvare valget, så er der vel et eller andet som halter. Og det er måske ikke kun i forholdet for/imod institution. Men måske på andre områder af den enkeltes liv. Og så er det der man skal tage fat. For hvis man hele tiden går og føler sig under angreb udefra, så vil det på et eller andet tidspunkt (og en eller anden måde) gå ud over barnet. Jeg havde selv en god og tryg barndom, og jeg elskede "min børnehave", Men hverken mine forældre eller jeg har jo nogen pædagogisk eller samfundskritisk uddannelse eller baggrund men tog/tager tingene som de kommer.

Kristina Schou

Som udgangspunkt vil jeg sige at det er en dårlig ide at lade sine børn være "Hjemmegående"
Jeg er sikker på at dem der gør det, gør det i den bedste mening. Men jeg har selv været sådan et barn, og det jeg har fået ud af det, er en EXTREM stresset skoletid, med mobning, lavt selvværd og som voksen har jeg erhvervet mig Angst! Helt ærligt syntes jeg at jeg havde en dejlig barndom. Det var skønt at være hjemme og have mor for sig selv, og lege med de andre børn på vejen, men det var et kæmpe chok at starte i skole!

Men når det er sagt, tror jeg at disse forældregrupper kan være et godt alternativ til børnehave. Men kun hvis børnene kommer i skole sammen.. Det er nemlig i de tidlige år børnene skaber de relationer de skal bruge for at klare sig igennem de første par år i skolen..

@ Henrik H. Hansen,

Set udfra min optik, det er fuldstændig nonsens at diskuterer en "undersøgelse", der for det første ikke har dokumenteret hvor mange børn den baserer sin konklusion på. For det andet, så er "undersøgelsen", som jeg går udfra du henviser til ("Danske børn har problemer med sproget".. jo fra den 27. Januar 2003), hvilket vil sige, at den og du, prøver at rejse en problematik, der ligger mere end 11 år tilbage....???!
Come on,...folk med bare en lille smule kendskab/forstand/viden om, hvorledes der bliver handlet, indenfor det pædagogiske felt, når der f.eks. bliver fokuseret på en problemstilling, ved at der IKKE går 11 år, før der bliver handlet.
Det er muligt, at i dit erhverv, at I ikke handler så hurtigt eller tage problemstillinger alvorlige, men det er en blandt mange måder, hvor pædagoger handler, både sagligt, fagligt og professionelt.(der bliver sat handling igang)

Forskellen på undersøgelser og empiri (udfra min optik).
Undersøgelser er som oftes lavet af forsker, der er teoretiker hvis arbejdet foregår "hjemme". De tager så ud og besøger institutioner af nogle gange, hvilket bliver til øjebliksbilleder. De øjebliksbilleder bliver taget ud af kontekst, og så gjort til gængs praksis for hvad der sker hele dagen og i flere måneder/år, det bliver hans/hendes konklusion? Endvidere er det bagudrettet undersøgelser, der kun viser hvad der har været, og ikke er visionær, dvs. Kommer med forslag til ændringer (hvilket endeligt i min optik er godt, da de (red. Forsker), ikke har praksis under huden.
Empiri, er viden og erfaringer pædagoger gør sig, bla.a ved hjælp af deres daglige arbejde (pædagogisk kontekst), SMTTE-modeller, LP-modeller, pædagogisk udviklingsbeskrivelser, TRAS og TRASMO, en faglig pædagogisk uddannelse, sparring med hinanden, sparring i forskellig tværfaglige netværk (fx. PPR, talehørepædagog, sociolog, fysiolog, social rådgiver, sundhedsplejesker, streetworker, på K-møder og samarbejde med forældrene). Pædagoger arbejder med en problematik, sætter handlinger igang, evaluerer dem og finder ud af, hvor der evt. skal laves justeringer. Kort sagt, pædagogisk empiri er fremadrettet og har bl.a. Grobund i pædagogisk faglighed, pædagogisk praksis, der sker hele dagen, og ikke kun øjebliksbilleder som forsker gør til deres evidens/konklusion.

@ Kristina Schou,
Du påpeger den virkelighed, som pædagoger stå med,nemlig at de børn der ikke har været i institution(er), de kan få det yderst svært deres skoletid.
Forstå mig ret, når jeg nu skriver: Så vi får et ægte og virkelighedstro billed konsekvenserne, af det at gå hjemme/blive PASSET (for det kan kun blive til PASNING uden faglighed), uden al den romanisme, hjemmepasser-forældrene, forsøger at beskrive.

Ditte Buur Bækgaard

@Kristina Schou
Hvor er det dog forfærdeligt at du som voksen bærer rundt på skader fra din barndom. Det har ingen fortjent!
Men at beskylde "hjemmepasning" generelt for at være årsagen til dine problemer er i min optik helt ude af proportioner. Måske startede du i en lorteskole, og havde haft samme chokerende oplevelse af skolen uanset dine tidligere år?

Jeg blev passet hjemme. Som 2-årig startede jeg i børnehave, og jeg havde det fantastisk der, det var nemlig en fantastisk børnehaven.
Den var faktisk så god, at jeg og alle mine legekammerater sprang BH-klassen over, og startede direkte i 1. klasse sammen. Sammen, som du mener er vejen frem. Derefter havde jeg 5 røvsyge år i skolen - selv om jeg startede sammen med mine børnehavevenner - fordi vi desværre startede i en røvsyg skole. I 6. klasse flyttede jeg helt alene til en pissegod skole , og derefter havde jeg så 4 pissefede år i skolen.

Om mine første år som hjemmepasset spillede nogen rolle? Ja, helt klart. Uden den tryghed og tillid til verden som dét har givet mig, havde jeg aldrig turde tage springet til den nye skole, og så havde jeg i stedet haft 9 røvsyge år i skolen, var utvivlsomt blevet dårligere grunduddannet og havde sgu nok også haft nogle virkelig skrækkelige teenage år.

Vedrana Mujadzic

Kære Torben Loft,
den måde du fremstiller institutionslivet på er da helt fremragende fantastisk, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide hvor i DK der findes sådan en perfekt vuggestue (bemærk jeg taler om vuggestuer og ikke børnehaver). En vuggestue hvor pædagogerne er fulde af overskud, er ikke syge særlig tit, og hvor der bruges oceaner af tid til nærvær med børn for at udvikle dem bedst muligt både socialt og fagligt. For sådan en vuggestue kunne jeg rigtig godt tænke mig min datter blev passet i.

Sagen er desværre den, at jeg som mor er blevet enormt skuffet af at have mit barn gående i en vuggestue af følgende årsager (jeg nævner kun få):
- personalet forstod ikke hvad det var for at barn de havde med at gøre
- personalet var ikke villig til at lytte til mig som forældre
- personalet havde travlt med at kigge i deres smartphones i arbejdstiden, mens de skulle forestille at passe på mit barn og lære det noget fornuftigt

Grundet ovennævnte, brugte jeg meget tid på at besøge en masse andre vuggestuer, og jeg må indrømme, det var sgu tit hvor jeg tænkte: det er da godt nok ikke noget kønt syn det her.

Derfor valgte jeg at tage mit barn ud af vuggestue, og passe det selv. Den bedste beslutning jeg nogen sinde har taget for os alle.

Jeg har selv gået meget lidt i institution, da jeg var en af de børn som bare ikke trivedes sådan et sted. Jeg har aldrig haft problemer på hverken den sociale eller faglige plan. Jeg har altid været meget foran i skolen, og haft et rigtig godt socialt liv. Jeg er super empatisk og imødekommende, og det har jeg mine forældre at takke for, og ikke en el anden pædagog! Som 23-årig kunne jeg kalde mig slev ingeniør, og har haft en fin karriere indtil jeg valgte at gå hjemme med mit barn. Og i øvrigt, så flyttede jeg til DK for 22 år siden (som 10-årig) og har formåret at præstere alt dette, selv om jeg blev hjemmepasset.

Det er virkelig utroligt at du tillader dig at slå ALLE hjemmegående mødre/ fædre over en kam - det må du da indrømme er vist ikke helt fair. Du kender hverken mødrene (eller fædrene), børnene eller situationen de er i.
Vi lever i et demokratisk samfund hvor det burde være tilladt at passe sit eget barn uden at være kritiseret i hoved og røv!

Med venlig hilsen
En meget glad og tilfreds hjemmegående mor ;-)

@ Vedrana Mujadzic,

Jeg vil gerne anerkende og rose dig for at tage ansvar for dit barn, når du oplever en manglende faglig ansvarlighed og engagement, hvor dit barn har været i vuggestue. Alt andet ville jo være at svigt sit barn, om ikke grænsende til omsorgsvigt så der op ad.
Som forældre og borger i et demokratisk land, har du et medansvar for at, der bliver taget hånd om de ting du mener, ikke er i orden.dvs. Går til ledelsen og påpeger de ting du ser som værende kritisable. At vende det "blinde øje" til og gå væk, er at give slip på en de demokratisk ret og ansvar.

Der findes rigtige mange gode integrede institutioner i Silkeborg Kommune og ganske sikkert over det danske land.

Set ud fra min optik, handler det om at synligegøre den faglighed og pædagogiske kompetencer der findes i institutionerne. En pædagogisk faglighed der bl.a. Har bund i teori og empirisme.
Den faglige pædagogiske faglighed, der bl.a.arbejder med at udvikle og styrke børns
- personlige kompetencer,
- sociale kompetencer,
- sproglige kompetencer,
- kropslige kompetencer,
- kulturelle udtryksformer,
- natur forståelse,
- pædagogisk udviklingsbeskrivelser
Arbejder bl.a med og udfra empirisme, faglighed og respekt for individet, for at kunne afdække hvilke af barnets intelligenser, barnet bruger for at kunne lære nye færdigheder og kompetencer.

Der har hersket en tro på, at man som forældre kunne udvikle og styrke barnets trivsel, udvikling og identitetsdannelse, ved at hjemmePASSE sit barn, på samme faglig kompetente måde, som pædagoger der har taget en 3 et halv års uddannelse, med teori og praktik..
Alle institutioner er blevet kørt over en kam, i debatten og hjemmePASNING vs institutioner, hvilket som du selv siger, man ikke bør gøre.

Jeg har ikke været optaget om forældrenes behov (hvilket endeligt nok er den grundlæggende præmis for at gå hjemme og PASSE sit barn), men mere det at, børn har brug for at der er faglige kompetent voksne i deres liv.

Vores samfund er jo i en hastig transformation, fra at have været et industrisamfund > videnssamfund > digitaliseringssamfund, hvor uforudsigelighed og foranderlighed er vælten.

Og nej jeg kender jo hverken alle mødrene eller fædrene, børn, institutionerne, men derfor forbeholder jeg min ret (demokratisk ret i Danmark). til at synligegøre vigtigheden af faglighed og pædagogisk kompetencer i børns liv.

Og de kommentar der går på, menneskeheden har PASSET, opdraget børn siden "tidernes morgen",og derfor kan man også det nu, understreger med AL tydelighed en manglende viden, indsigt, og forståelse af hvor ledes børns udvikling, dannelse, og identitet udvikles i et moderne samfund, hvor krav og forventninger er steget "gastronomisk"....siden "tidernes morgen"

Men godt at du trives med at være en glad og tilfreds hjemmegående mor, men hvad med dit barn, se det fra dit barns perspektiv og ikke dit behov.
Når det er sagt, vil jeg som jeg skrev i starten, rose dig for at, reflektere over det du ser og oplever..

Af alle de kommentar fra "tilhænger" af hjemmePASNING, har jeg ikke set et eneste sagligt argument, der tager barnets perspektiv..de fleste har gået på mod institutionsverden...men ikke handlet om barnet/børnene. Det bliver mere for forældrenes egen skyld/dårlig samvittighed over manglen tid med deres barn p.g.a. Arbejde og fritidsinteresser osv...

Steffen Gliese

Der er tale om, at pædagoger er nødt til at tage en treårig uddannelse for at kunne levere det, forældre kan levere umiddelbart, som hovedregel. Dog i mindre omfang, fordi de pga. deres egen tidlige institutionalisering ikke har erfaringen at give videre.
Børn i folk kaster sig ud i indbyrdes konkurrence om opmærksomhed, og det følger dem op gennem tiden. Det giver os x-faktor og reality tv som den ekstreme konsekvens, men ellers rådvildhed og manglende evne til at træffe selvstændige valg i voksenlivet. Det er ikke curling-forældre, men den manglende samhørighed mellem forældre og børn, der giver de akavede situationer, hvor forældrene simpelthen synes at kende deres børn så dårligt, at de ikke har tillid til, at de kan løse deres egne problemer på moden og velovervejet måde.

Vedrana Mujadzic

Jeg er ret uenig med dig på en del punkter Torben (uddyber om lidt), men vil selvfølgelig give dig ret i at børnene har brug for faglig udfordring, og voksne som prioriterer denne opgave.

Før jeg går videre, vil jeg lige sige at jeg gik til ledelsen med problematikken, men den henviste mig til de pædagoger som var på den stue hvor min datter blev passet. Så i mine øjne har ledelsen fuldstændig fejlet, altså i vores tilfælde.
Plus, når man ser på de danske institutioner, så er der generelt 3 voksne per stue hvor der bliver passet 10-12 børn. To af disse voksne er uddannede, den trejde er ikke (pædagogmedhjælper). Dvs. den tredje kan i princippet være hvem som helst (f.eks en 18 årig pige som har brug for et arbejde før hun starter studie eller andet). Dvs. den tredje person bidrager næppe med en super faglig kompetence.

Det forholder sig sådan at, hjemme hos os er vi to voksen ret så uddannede mennesker. Som skrevet før er jeg ingeniør og har forstand på naturvidenskabelige fag, bla. Jeg taler også 4 sprog, og interesserer mig for andre fag også. Min kæreste er stik modsat mig. Han er kreativ anlagt, er grafisk designer, plus han skriver musik og har en del år med i bagagen fra den branche. Jeg tror næppe vores datter kommer til at mangle faglig udfordring, og vil vove den påstand at jeg kan bidrage meget mere til at udvide hendes horisont, end en pædagog i en en vuggestue, grundet de forhold de arbejder under i disse dage.

Jeg taler her af erfaring, da jeg som barn er blevet undervist hjemme af mine egne forældre (ingen af dem er hverken pædagog eller lære). Som jeg skrev tidligere, kommer jeg fra et andet land, Bosnien, pga. etnisk udrensning. Der gik 3 år, fra vi kom hertil, før jeg fik lov at starte i skole. Jeg har ikke gået i folkeskolen fra 4-7 klasse, og var, tro det eller ej, i stand til starte i en 8. klasse uden de vildeste problemer. Jeg havde lidt udfordringer med det danske sprog, men det gik hurtigt over.
Jeg er hverken super begavet eller overdrevet intelligent. Jeg er mest af alt flittig, og det var mine forældre også da det kom til vedligeholdelse af mit faglige niveau. Mine forældre påtog sig et ansvar, og sørgede for at jeg fik den nødvendige viden, og det er dem jeg kan takke for alt hvad jeg har opnået uddannelsesmæssigt såvel som personlighedsmæssigt.

Jeg ved, fordi jeg har mødt dem, at der er mange forældre derude som er mere end kompetente til at passe deres egne børn, og bidrage med lige så meget alsidighed som en vuggestue gør. Det er fordi de ved hvor vigtigt det er for børn at være både socialt og fagligt udfordrede. De gør sig umage og hatten af for det. Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig om det jeg har oplevet, og det har altså for det meste været positivt når det kommer til hjemmepasning.
På den anden side er jeg også overbevist om at der findes rigtig rigtig gode vuggestuer, jeg har bare været uheldig med de indtryk jeg har fået.

Jeg tror vejen frem er at kigge på den enkelte situation, fordi vi jo er så forskellige som individer.

@ Peter Hansen,

Du er så langt fra virkelighedens verden, når du postulere at: "pædagoger er nød til at tage en 3 årlige uddannelse for at kunne levere det, forældre kan levere umiddelbart, som hovedregel"

Faktum er at nutidens -og fremtidens børn har brug for at kunne agere meget hurtigere end, børn tilbage i 60'erne, 70'erne og 80'erne
Den uforsigelighed og foranderlighed, verden er i og vil komme, er IKKE noget som forældre kan klare selv.
Den der tror at han eller hun kan det, "skylder" sit barn en forældre der er ansvarlig og kan se ud over eget personlige ego-trip.

Slip-nu-den-berøringsangst-for-faglig-kompetente-voksne-der-har-de-kompetencer-viden-og-empiri, det kræver at, børn får en ordentlig start på livet.
Som forældre giver børnene kærlig, empati/omsorg og tryghed, men det er nødvendigt med at får udviklet og styrket børnenes kompetencer.
Forældrerollen er IKKE KOMPETENCEGIVENDE TIL AT KUNNE UDVIKLE OG STYRKE DIT BARNS UDVIKLING.!!!!

X-faktor og andre realityshow, handler om at de der laver tv, vil tjene penge og behovet for anderledes tv-shows,.
giv nu ikke børnene eller institutionerne skylden for det,.
Men hvis du kan dokumentere at tv-stationere laver det for børnenes skyld og på grund af børnenes opvækst i institutionerne, så vil jeg da gerne læse den dokumentation...

@ Vedrana Mujadzic,

Blot fordi du har en uddannelse som ingeniør og forstand på naturvidenskabelige fag og din kæreste er kreativ, gør det dig ikke bedre rustet end pædagog, der har studeret, teori/praksis, ifht. Børn, børns udvikling og trivsel, sociologi og psykologi, kulturelle og samfundsfag m.m.
Det gør dig at du har en specifik viden inden for dit fag/erhverv, men stiller ikke bedre rustet end forældre med ingen eller en kortere uddannelse!!!

Du understreger meget vel, hvor lidt kendskab du rent faktisk har til det pædagogisk fag og hvilken betydning de mennesket, der arbejder indenfor faget, gør, når du skriver:
"Jeg ved, fordi jeg har mødt dem, at der et mange forældre derude som et mere end kompetente til at passe deres børn...."
Det eneste der giver mening er at, forældre passer børn!!!!!

Vedrana Mujadzic

Torben, din tone er ret så nedladende overfor alle (inkl. mig) som ikke deler din mening, og det giver mig ikke lyst til at diskuttere yderligere med dig. Når man går ind I en diskussion af denne slags, så er det vel også for at lære noget, og ikke kun sige de andre imod.
Derfor bliver dette min sidste komentar, for med dig kommer man absolut ingen vegne.
Du besidder ikke evnen til at se det større billed, og det synes jeg er ærgeligt. Du vil ikke læse eller forstå hvad folk skriver, men kun hævde at det du har at sige er korrekt. Det er ret sørgerligt at du har den indstilling.

Jeg kan forstå at du selv har en pædagogisk baggrund og forsvarer dit fag med næb og klør, fair nok. Men jeg tror dog at du lever lidt I en illusion, hvis du tror at nutidens institutioner, I hvert fald mange af dem, er vejen frem for den optimale udvikling af vores børn I alderen 0-3 år! Det kan være at Silkeborg har noget som København ikke har (jeg bor nemlig I Kbh), så er I virkleig heldige derover!

Disse punkter som du remser op får mit barn I aller højeste grad opfyldt selvom hun ikke går I institution, og hvis ikke du tror på det er du velkommen til at komme forbi og følge med I vores hverdag så jeg kan bevie at du tager fejl :
- personlige kompetencer,
-
- sociale kompetencer,
-
- sproglige kompetencer,
-
- kropslige kompetencer,
-
- kulturelle udtryksformer,
-
- natur forståelse,
-

Ja, jeg er en glad og tilfreds mor, fordi jeg har et barn der trives, er i gang med en fantastisk udvikling og får ALLE sine behov (som en 15 mdr gammelt barn nu har) opfyldt. Og alt dette uden at gå I institution. Da hun gik I vuggestue var hun et meget ulykkeligt barn, og fik ingen af disse behov opfyldt. Jeg har valgt at passe mit eget barn for hendes skyld, og ikke for min egen skyld eller fordi jeg har dårlig samvittighed eller feder den af herhjemme. Jeg tog en beslutning som jeg og min kærste fandt var bedst for vores barn. Det er os der kender hende og hendes behov bedst, og ikke pædagogerne I vuggestuen. Jeg taler kun på mine egne vegne, og ikke på resten af de hjemmegående mødre/ fædre.
Man hører ikke om andet end stressed og sygemeldte pædagoger som ikke har overskud til at lave deres arbejde ordentligt, da de forhold de arbejder under ikke er I orden. Så hvordan du overhoved kan stille spørgsmålstegn ved, at der er forældre derude der vælger ikke at have deres barn gående i sådan en institution, er mig virkelig en gåde!

Du skriver følgende:” Blot fordi du har en uddannelse som ingeniør og forstand på naturvidenskabelige fag og din kæreste er kreativ, gør det dig ikke bedre rustet end pædagog, der har studeret, teori/praksis, ifht. Børn, børns udvikling og trivsel, sociologi og psykologi, kulturelle og samfundsfag m.m.”
– Hvor ved du fra at jeg ikke har læst nogle af de same bøger som man læser når man studerer pædagogik? Og hvor ved du fra hvor meget viden jeg har omkring pskykologisk og fysiologisk udvikling hos børn???
Altså Torben, der finds stadigvæk biblioteker og bogforhandlere, og I dag har vi også internet hvor vi kan købe bøger, og finde frem til bøger som vi har interesse for. Du må da være fuldstændig vanvittig hvis du tror at det KUN er pædagoger som læser og studerer dette emne. Har du aldrig mødt andre forældre som har interesse I at forstå deres eget barns udvikling, og derfor søger information om emnet????

Så kære Torben, vågn op fra din illusion, du ved tydeligvis ikke hvordan virkeligheden hænger sammen.

Vibeke Andersen, Steffen Gliese og Carsten Jeppesen anbefalede denne kommentar

@ Vedrana Mujadzic

Folk der rent faktisk pisser på andre folk og deres faglighed, uden at de have hold i den virkelige verden, må i den grad smage deres egen "medicin".
Den nedladende tone, den fik du selv kickstartert, uden større respekt og eller viden om hvad der sker i den pædagogiske verden.

Så kravl ned af din "selvfede hest"og følelsen af at du er bedre til at styrke og udvikle børns kompetencer , end faglig kompetente pædagog, der rent faktisk ved noget om børn, deres udvikling, og ikke lever i en illusionsverden bygget på pladerromanismens forhistorisk dyder.

"Fantastisk" at du på så nedladende alt og alle der har en faglig pædagogisk uddannelse, uden at kendskab til deres faglig eller personlighed, men bygger dit uholdbare svare, på et tyndt empirisk grundlag, som din egen oplevelse, det sr sgu sørgeligt og fejt over for evt fag der virkelig gør en forskel i vores samfund.
Nå SÅ i har både internet, biblioteker og boghandlere....det findes også udenfor København..

Det er mig en gåde at folk i år 2014 stadigvæk tror at det er nok at PASSE deres barn derhjemme, ifht til de stigende krav og forventninger samfundet stiller til den kommende generation.

Når du ikke bringer faglig eller saglig dokumentation frem, men vælger at pisse på et fag, så det min optik oplagt, at man ikke kommentere, så din kommentar, om at det er din sidste (på denne tråd), det er det klogeste du kar skrevet.

Tak for snakken

Carsten Jeppesen

Kære Vedrana
Nogle mennesker er ganske enkelt uden for pædagogisk rækkevidde (trods den ekstra ironi i netop dette tilfælde).
Godt kæmpet, og tak for dine indlæg.
:-)

@ Carsten Jeppesen,

Endelig en med noget "selvindsigt"(eller mangle på samme)....der kan ser problematikke med de mennesker der tror at de kan udfylde og gære det ud for faglige kompetente pædagoger

Det handler om at kunne se sammenhængen ifht det sociale perspektiv, det personlige perspektiv, identitetsperspektiv, samfundsmæssige perspektiv og ikke kun sig selv og sit barn....der er faktisk andre mennesker i verden, det er lige så vigtige og værdifulde .

Og tro at man kan løse det LØFTE DEN OPGAVE som forældre, uden at dit barn er i relation med pædagoger med en faglige kompetence...DET er at være udenfor PÆDAGOGISK RÆKKEVIDDE

Majbritt Nielsen

Jeg tror jeg er glad for jeg ikke er pædagog eller lærer, hvis jeg skulle rende ind i Vedrana Mujadzic en gang i fremtiden.
Uanset hvad de ville sige om deres erfaring og viden.
Så ved hun vidst bedst, på alles vegne.

Men jeg har respekt for at de to forældre har så meget overskud. At de tager sig af deres barn.
For jeg ved det er ikke alle forældre der kan det. det kunne jeg da opleve ved selvsyn i skolen. Der er helt klart nogen forældre derude der slet ikke burde have børn. Og i min optik i en større grad end man skulle tro.
Men det er min subjektive oplevelse i det miljø jeg er opvokset i.

Så kan forældre med større overskud sidde og være nok så fine, med deres hjemmepasning.
Desvære er det bar ikke virkeligheden for rigtig mange børn. Hvor vuggestue og børnhave er det der giver dem stabilitet og udvikling. Som forældrene ikke evner eller har for travlt med at give dem. Det behøver ikke være i den rådne banan som man nok skulle tro.
Det gælder også hvor forældrene har både en og to fine uddannelser og en fed lønchek, 2 biler mv.

Vedrana Mujadzic
Så det kan godt være at du oplevede at det ikke var et godt sted som du kunne trygt overlade dit barn i. Men i og med du bare trak på skuldrene og kun tog dig af dit eget barn.
Hvad så med de børn der er i den børnehave og som ikke har forældre der kan eller har økonomisk mulighed for at gøre som i to?
Det bare surt at lande på den forkerte hylde, og andre (som du der har overskud) tager ikke ansvar for andre end dit eget barn?

Så tro da pokker at intet bliver ændret, når de mennesker der har overskud. Kun lukker sig om sig selv og sine. Blæser rif-raffet en hatfuld og ser fornærmet på "samfundet", uden at gøre en positiv og konstruktiv forskel.
Hvilket i mine øjne, gør dig og din mand til samme skurk, som du gør børnhaven. Når de undlader at tage hensyn og samarbejde.

Det jo altid nemt at være stærk, når det ikke koster dig nogen kræfter.

Forældre der vælger at PASSE (red. Er sammen med deres barn uden nogen form for faglig pædagogisk forudsætning, kan hverken understøtte deres barns udvikling eller styrket deres kompetencer), det er forældrenes detroniserede flugt ud af middelmådelighedens brune leverpostejshelvede, der gør at de fravælge/frarøver børnene, deres mulighed for de bedste udviklings betingelser, som barnet kun kan få i samværet med faglig kompetent uddannet voksne, der både har en faglig viden, empiri og brænder for at gøre en forskel.

De forældre der tror at, blot fordi menneskeheden har været sammen med deres børn, siden "ruder konge var knægt", at de i et samfund (tidligere industrisamfund, nu videnssamfund>digitalsamfund), og en tid som nu, hvor alting forandre sig og udvikles så hurtigt, er i stand til at yde det samme som faglig uddannet pædagoger, sætter deres børn lige så stor risko for mistrivsel og dårlig udvikling, som ressource svage forældre/familier.

Og det handler ikke kun om i instituitionstiden (vug/bhv), når de skal i skole, er de bagud på rigtig mange parameter, hvor de bl.a. Først skal lære de sociale spilleregler der er fundamentet for menneskelig interaktionen og relation. Al den energi går fra deres evne til at lære bl.a. At læse, skrive, regne osv