Klumme

Når magthaverne udstøder nødskrig

Og teknikeren kræver etik, mens politikeren nøjes med teknik – er noget galt. Og godt
11. februar 2014

Som sendt fra himlen i både fysisk og religiøs forstand dumper et ritzau-/AFP-telegram i går – mandag 10. februar 2014 kl. 08.25 – ned på Information.dk med nødskriget efter en »ambitiøs og omfattende global aftale« ved COP 21 allerede nu, skønt dette globale topmøde af verdens mægtigste dog først finder sted i Paris i december 2015. Skriget kræver reduktion af menneskehedens drivhusgasudledning udtrykkeligt »gennem konkret handling«. I modsætning til de sædvanlige ord uden handling, som hidtil har karakteriseret mange forudgående års COP’er med nr. 15 i København 2009 som den hidtil mest ambitiøse, ordflommede og indholdstomme af alle.

»Tværnationale udfordringer kan ikke blive løst af ét land alene. Flere lande må gå forrest og dele byrden og omkostningerne ved lederskab,« lyder det heroisk og nøgternt. Om at turde gå foran med at påtage sig byrder og omkostninger. I modsætning til de sædvanlige forsikringer om den økonomisk vækst (DØV), der skulle følge af alverdens nye vindmøller.

Det var ikke et opråb fra netværket »Omstilling Nu« eller Uffe Elbæks nye partidannelse Alternativet.

Det var – og er – den franske præsident, François Hollande, og den amerikanske præsident, Barack Obama. Som i en fælles artikel i Washington Post og Le Monde opsendte nødskriget. Mandagen inden François Hollande drager til USA på statsbesøg.

»Med rod i et venskab, der strækker sig tilbage i mere end to århundreder, tilbyder vores partnerskab en model for internationalt samarbejde,« trygler magthaverne.

Hvorefter blændes over på mandagens udgave af Information. Der blandt læserindlæggene bringer Michael K. Carlsens: »Jeg læser i avisen den 6. februar, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) mener, at man skal adskille moral – altså kampen mod skattesnyd – og business – altså salget af DONG. Gad vide, hvornår Danmark får et tilbud fra mafiaen, som Sass Larsen ikke kan sige nej til?« Mens kronikredaktøren på sin side bringer forhenværende udenrigsministerielle departementschef, ambassadør, cand.polit. Jørgen Ørstrøm Møllers erklæring om, at »det ikke kan tages for givet, at den privatøkonomiske drift med fokus på markedsøkonomisk profit, som Goldman Sachs stræber efter, vil kunne rumme de samfundsmæssige hensyn, som Danmark tillægger vægt. Det er relevant, eftersom der i Danmark er stort flertal for en energipolitisk linje, der sigter på at fremme vedvarende energi og miljøbeskyttelse. Goldman Sachs indtræden på scenen indebærer håndgribelige risici for, at Danmarks manøvrerum på det energipolitiske område indsnævres«.

Magtesløse magthavere

Altså: Politikeren afviser, at økonomi har med etik at gøre. Det overlades til teknikeren. Den tekniker, der i modsætning til politikeren foruroliges af naturvidenskabens advarsler mod de følger, vores nuværende efterstræbelse af markedsøkonomisk profit kan og formentlig vil få.

Hvilket kunne være årsag til, at den åbenbart også foruroligede den franske og ditto amerikanske magthaver. Begge føler sig så magtesløse. Når det drejer sig om hensynet til vedvarende energi og miljøbeskyttelse. Fordi hensynet igen og igen overskygges af Henrik Sass Larsens med mange, mange fleres fokus på den økonomiske vækst, DØV. Der skulle være så dejlig fri for etiske og moralske (endsige økologiske) implikationer. Forbrug af naturens materielle goder er altid godt, og mere forbrug er altid bedre. Da naturen ingen grænser sætter, hvad enten man tager sit udgangspunkt hos de borgerliges Adam Smith, socialisternes Karl Marx eller socialdemokraternes John Maynard Keynes.

Hvilket igen forklarer, hvorfor vores nybagte klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen (R), forleden på én gang kom så galt – naturvidenskabeligt – og så godt – markedsøkonomisk profitabelt – af sted. Da han her i bladet skulle besvare spørgsmålet, hvordan det hænger sammen, at regeringen med den ene hånd vil udfase brugen af fossile brændsler i Danmark, og med den anden nu giver tilladelse til at pumpe yderligere 1,4 milliarder tønder olie ud af Nordsøen?

»Det vigtige er at begrænse efterspørgslen og reducere forbruget. Det skal vi gøre, og det skal alle andre lande også gøre. Men der vil som sagt være brug for olie og benzin i lang tid endnu, indtil vi har fundet de nye teknologier. Den olie og gas kan lige så godt være dansk,« svarede ministeren.

Ikke noget med at turde gå foran ved at påtage sig byrder og omkostninger. Vi håber bare, vi har fundet de nye teknologier, inden alt det indtræffer, der foruroliger præsidenterne. Indtil da holder vi business og etik adskilt og scorer den markedsøkonomiske profit.

Nu skal man jo ikke fornægte alle sine forudgående COP-skuffelser, bare fordi Hollande og Obama ønsker omsider at få mulighed for at erstatte ord med konkret handling. For foreløbig gør de det kun med – ord. Så COP 21 også meget vel kan ende som de forudgående, med andre ord.

På den anden side må man heller ikke fornægte det opmuntrende ved, at de to magthavere dog så åbent – i modsætning til alverdens Henrik Sass Larsen’er – vedkender sig foruroligelsen ved naturvidenskabens advarsler og i virkeligheden også indrømmer deres egen hidtidige afmagt.

Hvad man – forhåbentlig – kunne gætte på, at Rasmus Helveg Petersen også gør for eget vedkommende. Når bare Sass ikke hører det.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Jens Falkesgaard
  • Michael Kongstad Nielsen
  • John Fredsted
  • Eva eldrup
  • Niels-Simon Larsen
  • Heinrich R. Jørgensen
randi christiansen, Jens Falkesgaard, Michael Kongstad Nielsen, John Fredsted, Eva eldrup, Niels-Simon Larsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Man kan kun glæde sig over, at topfolk kommer på bedre tanker. Det luner i det fugtige vintervejr.
Hvorfor er vores egne politikere så fjumsede? Det er de, fordi de vil have regeringsmagten, og den kan man kun holde fast ved, hvis man kortsynet satser på dagen i dag med overforbrug, arbejdspladser og skamridning af naturen og derved på lang sigt overlader en problematisk fremtid til vore børn og børnebørn.

Den nuværende regering kan ikke lade et kæmpe oliereservoir i Nordsøen ligge, uden at miste regeringmagten, men når den ikke kan det, så kan den selvfølgelig ikke samtidig stå som miljøets vogter. Det siger sig selv.
Alle, der vil afsløre den løgn, bliver nu kaldt moralister, fjender af arbejdspladser og velfærd. Sass kører hårdt på her og Rasmus Helvegs ansigt er en stor beklagelse: Surt, venner. Vi bliver nødt til at ofre de fremtidige generationer.
Derfor Omstilling Nu og Alternativet. Hvad ellers?

randi christiansen, Jens Falkesgaard, Eva eldrup, John Fredsted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Ejvind Larsen skriver:
"Da naturen ingen grænser sætter, hvad enten man tager sit udgangspunkt hos de borgerliges Adam Smith, socialisternes Karl Marx eller socialdemokraternes John Maynard Keynes."

Tjoe, jaeh - ,
gamle Karl M. gjorde dog opmærksom på noget meget væsentligt, vel til forskel for de to andre nævnte, som måske kunne være et godt udgangspunkt for Marx-inspirerede til en selvreflekterende teoretisk udvidelse i de første sætninger i sine 'randbemærkninger til det tyske arbejderpartis program (1875)':
Programmet:
"1. "Arbejdet er kilden til al rigdom og al kultur, og da nyttebringende arbejde kun er muligt i samfundet og ved samfundet, tilhører arbejdsudbyttet ubeskåret, med lige ret, alle samfundets medlemmer."

Marx' kritik:
"Paragrafens første del: "Arbejdet er kilden til al rigdom og al kultur".

Arbejdet er ikke kilden til al rigdom. Naturen er i lige så høj grad kilden til brugsværdierne (og det er vel af sådanne, den materielle rigdom består!) som arbejdet, der selv kun er udtryk for en naturkraft, den menneskelige arbejdskraft.
Den frase kan man finde i enhver ABC, og den er for så vidt rigtig, som det underforstås, at arbejdet foregår med de genstande og midler, der hører til.
Men et socialistisk program må ikke tillade sådanne borgerlige talemåder at fortie de betingelser, der alene giver dem mening. Og for så vidt mennesket fra første færd forholder sig som besidder over for naturen, den første kilde til alle arbejdsmidler og -genstande, og behandler den som sin ejendom, bliver hans arbejde kilde til brugsværdier, altså også til rigdom. Borgerne har meget gode grunde til at tildigte arbejdet overnaturlig skaberkraft; thi netop fordi arbejdet er betinget af naturen, bliver resultatet, at det menneske, der ikke er i besiddelse af andet end sin arbejdskraft, under alle samfunds- og kulturtilstande må være slave for de andre mennesker, der har gjort sig til ejere af de materielle arbejdsbetingelser. Han kan kun arbejde med deres tilladelse, altså kun leve med deres tilladelse."
https://www.marxists.org/dansk/marx/1875/gotha/randbem.htm

Med venlig hilsen

Rasmus Kongshøj, Filo Butcher, Heinrich R. Jørgensen, Niels-Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er ikke kun naturvidenskabens advarsler, der rammer politikerne, herunder Obama og Hollande, det er også de fatiske vejrforhold: de seneste dage og uger har der været helt usædvanlige snefald i Teheran, Beijing, Tokyo og det nordlige Japan samt den amerikanske østkyst
http://vejret.tv2.dk/artikel/id-73384668:kraftigt-snevejr-rammer-tokyo.html
og England har haft ekstremt meget regn i januar og nu forsætter vej og strømforhold med at få Themsen til at stige, og det kommer oven i de oversvømmelse, Storbritannien havde samtidig med vores Bodil.
http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/02/11/110539.htm?rss=true
Cameron kan nok snart tilslutte sig Obama og Hollande, hvis de vil have ham med i den handlende kreds.

randi christiansen, Filo Butcher, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Mark: Hvad tror du, at Marx ville have gjort i dag? Det er jo snart et par århundrede år siden, at han udtalte sig om noget, der eksisterede for et par århundrede siden, fx en arbejder og en arbejderklasse, hvoraf nogle havde klassebevidsthed, foruden kapitalister der så ud som rigtige kapitalister med høj cigarføring.
Hvilket parti ville han stemme på til næste valg?
Kunne man ikke forestille sig, at han ville være aktiv i Københavns fødevarefællesskab og tage sine vagter der med glæde? Man siger jo, at han var medlem af et menighedsråd i London, så hvorfor ikke noget med grøntsager?
Eller hvad bestiller en marxist i dag? Hvad gør du?

Mon vores art ville have handlet anderledes, hvis vi rent hypotetisk allerede havde oplevet en civilisatorisk ødelæggende klimaforandring som den, der venter forude? Eller ville vi selv da fortsætte som nu, hver instans af særinteresse - lige fra individet til korporationer og nationer - opererende enten bevidst eller ubevidst med forestillingen om, at netop den skal nok vinde, i hvad der så end måtte være tilbage, og så kan de andre sgu da bare tabe?

Niels-Simon Larsen

@John: "Handle anderledes".
Det er lige netop spørgsmålet. Man er jo denne lille, forpulede menneskeskabning, der er i sine følelsers vold. Et let offer for børnelokkere af alle slags. En drillepind, der lige skal chikanere andre en ekstra gang, inden den holder op for altid, på ære.

Kan vi handle anderledes, og har vi lyst til det, og kan vi finde en mening med livet, hvis vi ikke får lov at ødelægge grundlaget for det hele?
Hele Goldman Sachs segmentet af legende drenge og et par enkelte piger må vel også kunne se de ødelæggende spor af deres hærgen, når de vender sig om. Formålet med hele den industrielle underholdsningsbranche er derfor også bare at få os til at lade være med at vende os om, så systemet går i stå.
Personligt er jeg kommet dertil, at jeg selv skal være med til at stille noget mere attraktivt op end det bestående, effektive og udknaldene samfund, dvs. opnå tilfredsstillelse uden at vinde over andre. Selv i religionerne har man svært ved ikke at nyde sin egen frelse og nyde de andres fortabelse.
Jeg tænker på, hvad det er, vi kan vinde, når vi ikke må vinde over andre? Problemet er så tæt på i dag, at man sagtens kan stå som vinder af en tabt verden, en ubeboelig Jord. Den virkelige vinder må være den, der har indset tomheden i det at vinde over andre.

Alt det, vi ikke må, er sjovt, og alt det, vi må, er kedeligt. Det er for mig at se problemet i en nøddeskal. Alle vi aggressive, liderlige, havesyge, mistroiske, drillende mennesker, der altid ser splinten i broderens øje skal synes, at det er sjovt at dyrke have, sy sit eget tøj, lege med de mindre, tænke godt om andre og søge indad.
Hjælp, hjælp!

@Niels-Simon: Måske det er vigtigt at slå fast, at det ikke at vinde ikke er synonymt med det at tabe - eller måske mere præcist: Det ikke at begære at vinde er ikke det samme som at acceptere at tabe. Det sørgelige ved livet er såmænd ikke, at nogle taber, hvis de selv til at starte med har valgt at deltage i konkurrencen om at vinde (i en eller anden forstand heraf); nej, det virkeligt sørgelige - ja, helt uantagelige - er at skulle tabe, selvom man intet behov har haft for at vinde.

Vil man en anden verdensorden, så må man i mine øjne først blive bevidst om, hvordan man selv bidrager til denne vind-tab-tankegang. Og det er tilsyneladende overordentligt svært. Tag nu bare den begavede Jørgen Ørstrøm Møller og hans artikel DONG-salg rammer Danmark hårdt fra forleden. Selvom manden ønsker samarbejde om klimatruslen (såvidt jeg har forstået ham i andre artikler), så sniger denne vind-tab-tankegangens gift sig ind i hans artikel: "Den slags skaber ikke tillid til at langsigtede mål kan forfølges, så Danmark kan opnå en gunstig placering i den globale økonomi."

Ligeledes hjælper det ikke noget, at nationer møder op til COP-xx med et eller andet ønske om at finde en løsning på klimatruslen, alt imens man, når andre ikke hører det, planlægger, hvorledes man kan blive en vinder i globaliseringen - altså, hvorledes man kan gøre andre nationer til tabere. Det fører ingen vegne overhovedet. Sålænge mennesket ikke formår at løfte sig op over denne vind-tab-tankegang - hvilket i mine øjne blandt andet vil kræve modet til at erkende sin angst og sin sorg - så er der i mine øjne reelt intet håb.

Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

@John Fredsted (08.48):
Det hypotetiske spørgsmål lader sig naturligvis ikke besvare, men man kan gøre sig nogle overvejelser. Efter syndfloden blev folk ved med at synde, men der var tyndet ud i masserne, må man forstå, og måske løftedes moralen en anelse. Springer vi Roms undergang over og passerer renæssancen når vi frem til Oplysningstiden, som nogle mener blev accelereret af jordskælvet i Lissabon 1755. Det var så voldsom en oplevelse, en slags pendant til klimakatastrofer i fremtiden, at det påvirkede åndslivet i hele Europa. Og med oplysningstiden fik menneskene virkelig et løft, videnskabeligt, sygdomsbekæmpelse, matematik, osv. Men også de borgerlige og socialistiske frigørelsestanker, bevægelser og revolutioner. Og det er netop kulturen, der er omdrejningspunktet i besvarelsen af spørgsmålet, for kun gennem kulturforandring kan menneskene formå at lægge konkurrencen bag sig, ophøre med at ville vinde over de andre, mens man kan godt samtidigt kan vinde over livets udfordringer og gåder og videnskabelige problemer.

Niels-Simon Larsen

Overlevelsessamfundet, hvordan ser det ud? Der skal selvfølgelig mere til end ren overlevelse, men vi skal begynde der. Så hvordan kan vi i det hele taget overleve i en verden fuld af udfordringer?
Vi må begynde med, hvad et menneske har brug for. Ren luft, så man ikke bliver syg af at trække vejret. At skaffe det er en kompliceret sag, så jeg vil begynde et andet sted. Ren mad vokset i en ren jord skulle være overkommeligt. Derfor må vi ikke importere fx grøntsager, vi kan dyrke lokalt. Vi skal have selvforsynende områder.
Hvordan det skal kunne gennemføres i en overforkælet befolkning som den danske, der kræver jordbær til julefrokosten, ved jeg ikke, ud over at bevidstheden skal komme nedefra. Hvordan den skal springe op og slå på tromme derfra, ved jeg heller ikke, men der må ske noget. Den enkelte må simpelthen nægte at tage den politiske sovemedicin, hun/han hele tiden får. Man må tro på, at der findes noget ubestikkeligt inden i os. Jeg ser det af og til. Ansatser til noget håbefuldt.

randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

@Kongstad: Katastrofer kan så bestemt medføre et løft i den menneskelige adfærd. Men det er vel primært efterfølgende, ikke undervejs, hvor man er under pres og netop derfor i den situation i udbredt grad betjener sig af vind-tab-tankegangen. Og netop her synes jeg, at dine historiske analogier har en svaghed: Klimaforandringerne og deres hærgen vil vare ved i århundreder eller årtusinder, når de først har fået fat. Vil menneskeheden i den situation, altså undervejs, kunne hæve sig op over vind-tab-tankegangen, eller vil det bare synke endnu dybere ned heri?

Og så bare en lille kommentar til "... for kun gennem kulturforandring kan menneskene formå at lægge konkurrencen bag sig": Menneskers adfærd skaber kulturen (vel næsten per definition), mens kulturen påvirker menneskers adfærd (i varierende grad). Men i mine øjne er mennesker nu engang det primære, og kulturen det afledte, ikke omvendt. Så hvis kulturen skal forandres, så må det i mine øjne starte inde i det enkelte menneske.

Niels-Simon L.
Tjah, spøjse spørgsmål du stillede mig 11/2 kl. 11:54
men okay, c",):

Først må jeg sige, at jeg, som et 'selbstdenkende' menneske, ikke, forresten som Marx selv, c",), kunne finde på at betegne mig som 'marxist', selv om jeg, tilsyneladende måske til forskel fra dig, c",), anser ham for den nok mest fremsynede og filosofisk velfunderede samfundsanalytiker indenfor 'de sidste par århundreder', hvilket jo også kom og stadigt kommer til udtryk efter hans død i 1883, ved den klode-omfattende, inspirerende indflydelse hans ufuldførte tekster udøvede på forrige, det 20'ende, århundredes politiske udvikling og også stadigt udøver, både nationalt som transnationalt, og hvis 'Kritik der politischen Økonomie' stadigt, for mig at se, er høj-aktuelle f. eks. med hensyn til at komme til indsigt i hvorfor mange mennesker, der iblandt de fleste nulevende økonomer og politikere, deriblandt også 'marxister', c",), stadigt er ude af stand til at forstå, hvorfor den reducerende, monetær-økonomiske tænkemåde, baseret på pengenes abstrakt-kvantificerende symboliseringer af de sociale bytte-'værdier', hvis indbyrdes 'størrelser' bl.a. bestemmes ud fra den højst, og nu generelt kraftigt voksende, ulige fordeling af disse 'bytteværdi-symboler' samfunds-individerne imellem og den deraf følgende indflydelse på efterspørgselsstrukturerne og dermed 'værdi'-ansættelserne af 'varerne' på de pengeformidlede markeder og den ligeledes deraf følgende diskrepans mellem de reelle menneskelige behov og de kollektive, mere og mere højt-specialiserede produktfrembringelser, altså hvorfor denne monetær-økonomisk, 'værdi'-homogeniserende og reducerende tænkemåde er selvblændende over for de selvskabte, men nødvendigvis kvalitativt bestemte økologiske, real-økonomiske og sociale problemer de gennem-monetariserede menneskelige samfundsdannelser står over for idag.

Nu til et enkelt sammenfattende svar på dine spørgsmål:
Jeg tror, hvis Marx levede i dag og havde stemmeret her i landet og selv om han ikke ville bryde sig om betegnelsen 'marxister', c",), alligevel ville stemme på Enhedslisten, hvis han da ikke var for optaget af, at prøve at udvikle teoretiske begrundelser for nødvendigheden og muligheden af at udvikle nye transnationale og økologisk velfunderede planetomfattende politiske bevægelser og også, så vidt muligt, c",), ville prøve at leve op til sine holdninger desangående i sin personlige, praktiske livsførelse.

Med venlig hilsen

Rasmus Kongshøj, Heinrich R. Jørgensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

"Hvordan det skal kunne gennemføres i en overforkælet befolkning som den danske, der kræver jordbær til julefrokosten, ved jeg ikke, ud over at bevidstheden skal komme nedefra." skriver Niels-Simon Larsen.

Måske hvis man mærkede jordbærrene efter hvordan de er produceret. De kommer typisk fra Syd-Afrika, Israel eller - tættere på foråret - fra Grækenland, hvor især sidstnævnte, der jo er medlem af EU må antages at producere jordbær under "state of the art" forhold.
Hvorledes man producerer i de Israelsk besatte områder, eller i Sydafrika tør man jo næsten ikke tænke på....

http://bloodstrawberries.files.wordpress.com/2013/04/tumblr_mlgqo8dlb61s...

randi christiansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg giver Marx ret, gange hundrede. Jeg giver også Jesus ret i, at vi skal elske hinanden, gange tusinde.
Mange har mange iført sig den marxistiske eller den kristne kappe og gennemført deres terrorregimenter. Det vil kunne foregå igen. Derfor gider jeg ikke høre mere på dem, og det gælder også så meget andet af den slags.
Marx bliver nok opbevaret i en montre hos Enhedslisten, og det er udmærket, at nogen tager vare på ham der. Jesus opbevares i folkekirken, for hvis han bliver sluppet løs i gaderne, ved man ikke, hvad der kan ske, og det vil magthaverne ikke risikere.
Der er ingen ende på, hvem der har sagt noget rigtigt, men når det gælder om at gøre noget rigtigt, får det snart en ende. Derfor synes jeg, at vi skal tilbage til grøntsagerne. Når vi går der række op og række ned, kan vi diskutere hvem som helst og hvad som helst, men det er jo ikke alle der gider det - hverken det ene eller det andet.

Niels-Simon Larsen

@niels M: Tak for linket. Jeg vidste ikke, at der var noget, der hed blodjordbær, kun bloddiamanter. Eller rettere sagt, jeg går jo og ser på alle disse blodgrøntsager fra nær og fjern hver dag uden at reflektere over det. Det er en god ide, at give tingene det rette navn.

Michael Kongstad Nielsen

@John Fredsted: Mennesket er det primære, kulturen det afledte, mener du. Jo, men intet menneske kan leve afsondret, og vil altid være en del af et socialt fællesskab, og det er i dette netværk og dets omgangsformer, natur bliver til kultur.

Kulturforandringer kan tage lang tid, men kan også gå relativt hurtigt. Da Anders Fogh kom til i 2001 sagde han ret hurtigt, at hvis man vil ændre et samfund, så er det kulturen man skal ændre. Og det gjorde han så med stort held gennem 00-erne, lod kulturen acceptere egoisme, egennytte, privatisering, grådighed, uansvarlig låntagning osv. På ganske få år var Danmark som forvandlet, idet man havde tilladt sider af mennesket folde sig hæmningsløst ud, der før var holdt nede af en fællesskabskultur, en lighedsbestræbelse, en solidaritet i samfundet. Men jeg tror ikke, de Anders Foghske idealer er spor mere tæt på menneskets oprindelige natur, faktisk er det kun en lille flig af mennesket, de har fat i. Men en flig, det giver en øjeblikkelig tilfredsstillelse, men efterfulgt af uro og klamme fornemmelse, samt - klimaforandringer. Med ødelæggende monster-vejr.

Omvendt vil kulturen også ret hurtigt kunne vendes igen, når klimaforandringernes brod for alvor sætter ind, da man vil indse, at man igen må finde sammen i et eller andet omfang, og stoppe det voldsomme pres på kloden.

@Kongstad: "Omvendt vil kulturen også ret hurtigt kunne vendes igen, når klimaforandringernes brod for alvor sætter ind, da man vil indse, at man igen må finde sammen i et eller andet omfang, og stoppe det voldsomme pres på kloden."

Ja, man kan da håbe. Når man ser tilbage på det seneste års mange ekstreme og anderledes vejrfænomener kloden over - ekstrem tørke i Australien; først ekstrem tørke i USA, nu ekstrem kulde og sne; ekstreme mængder vand i Storbritannien nu, etc. - så skulle man jo mene, at der allerede nu var god grund til at begynde med det. Det synes dog ikke at være tilfældet, aldeles ikke: Med få undtagelser - så som Obama og Hollande, der udsender en fælles appel - så synes der ikke at ske meget på det (top)politiske plan. Og på det borgernære plan og i massemedierne ej heller.

Vedrørende sidstnævnte: Såvidt jeg erindrer, så blev Jesper Theilgaard i forgårs på DR2 spurgt om årsagen til det ekstreme vejr i USA og i Storbritannien. Han forklarede, at det hang sammen med ændrede jetstrømme i atmosfæren som følge af et varmt Stillehav. Jeg hørte ikke ordet 'klimaforandring' overhovedet i den sammenhæng. Men mon ikke Theilgaard af DR's ledelse er blevet pålagt ikke at skræmme nogen seere væk med det ord? For utænkeligt er det naturligvis, at Theilgaard ikke kender disse (højst sandsynlige) sammenhænge.

Niels-Simon Larsen

Nej, Theilgaard er god nok, men medierne beskytter os mod virkeligheden, den vi slet ikke kan holde ud at høre om. Jeg har tit skrevet til både DR og TV2, og de takker venligt. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre for at åbne disse medier for virkeligheden. Der er selvfølgelig for mange klimanødder og erhvervsinteresser, der øver indflydelse af skjulte kanaler. Bare sådan en detalje som at Fritz Shur spiller bridge med Prins Henrik, giver et vink, og hvad er der ikke af den slags. Loger en masse. Her på Blegdamsvej, hvor jeg bor, ligger Frimurerlogen. Et stort skrummel garanteret uden en eneste tilhænger af den menneskeskabte temperaturstigning. Jeg betragter dem som en slags femtekolonne.

randi christiansen

Supermarkedernes grønt og frugthylder bugner med udenlandske varer - æbler, pærer og alt andet, som ellers også produceres her i landet. Dumt. Det sundeste på alle parametre - fra personlig sundhed til samfundsøkonomisk ditto - må være at spise, hvad der gror omkring dig > det harmonerer umiddelbart med fysikken, og transportsvineriet undgås. Så køb dansk og økologisk - og dyrk selv.