Kronik

Økonomisk rationalitet og fornuftig modstand

Modstanderne af DONG-salget beskyldes for at være drevet af sentimentale mavefornemmelser. Men vil vi et mere fornuftigt samfund, må vurderingen af økonomiske argumenter netop inddrage sociale og etiske aspekter
Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 29. januar mod salget af DONG-aktier til Goldman Sachs fik Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen, til at skrive en leder, der satte spørgsmålstegn ved substansen af folkets modstand

Demonstrationen på Christiansborg Slotsplads den 29. januar mod salget af DONG-aktier til Goldman Sachs fik Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen, til at skrive en leder, der satte spørgsmålstegn ved substansen af folkets modstand

Jeppe Bjørn Vejlø

Debat
5. februar 2014

Et dominerende perspektiv på DONG-salget går på, at modstanden er irrationel. Holger K. Nielsen (SF) udtaler således, at han undervurderede de »følelser«, der var på spil i sagen. Finanskommentatorer taler om, at en rationel investeringskalkyle blev afvist af modstanderne til fordel for nationalpopulisme.

Chefredaktør for Weekendavisen Anne Knudsen: »Det er fuldkommen uopklaret, om de overhovedet vidste andet om salget, end at der var mange folk, der var imod det. På samme måde, som man er for regnskoven, isbjørnen, Obama og vindmøller og imod storkapitalen, USA, krig og klimaforandringer. Med maven. Maven er en fortræffelig ting, men som investeringspolitisk rettesnor skal den nok forbindes en anelse med hovedet, før den er rigtig pålidelig«. Modstanden er ifølge Knudsen simpelthen »pøbelvælde«.

Der er modsat en tendens til, at modstanderne, idet de accepterer regeringens, finansfolkene og de borgerlige chefredaktørers præmis, kalder beslutningen udemokratisk og problematisk, alene fordi et stort flertal på tværs af rød og blå blok er imod. Men hvis man tror, at det er kriteriet, så har man virkelig misforstået demokrati som masse- eller pøbelvælde. Et overvældende flertal mod salget er ikke i sig selv en begrundelse for ikke at sælge.

Tværtimod, hvis der ikke er yderligere begrundelse, end at mange følte, at det var forkert, så er det faktisk en grund til at beundre Corydon og Co. for ikke at være i lommen på meningsmålinger og folkestemninger, men at have modet til at handle på trods af, at de ville blive upopulære. Hvis man kun kan henvise til antallet af modstandere og deres følelser, så har modstanden intet reelt fundament.

Men hvis man kan pege på en tvingende grund til ikke at sælge, er det forkert at afskrive modstanden som irrationel. Så er Cory-dons position måske ikke modig og rationel, men tværtimod dumstædig og irrationel. Demokratisk debat handler om at lytte efter, om modstanderen har en pointe, fordi man ikke kan være sikker på, at man selv har ret.

Modstanden mod at sælge til Goldman Sachs (GS) burde derfor have givet anledning til overvejelse, fordi en masse mennesker, som man ikke uden at blive antidemokratisk på forhånd kan afskrive som ’pøbel’ eller ’masse’, har betænkeligheder, som man er forpligtet på at overveje for at finde ud af, om der ligger et argument bag. Der er en række gode indvendinger af økonomisk art, men der er også det principielle aspekt, at GS ikke betaler skat. Uanset om alle andre indvendinger mod selskabet var ubegrundede fordomme, bør dette argument være tilstrækkeligt til at stoppe salget.

Skatteargumentet

Argumentet har et umiddelbart og et symbolsk aspekt. Det er umiddelbart ganske simpelt uacceptabelt, at en virksomhed tjener penge på at producere noget, alle borgere i Danmark skal bruge, uden at betale skat til fællesskabet af deres fortjeneste. Det danske velfærdssamfund bygger i særlig grad på, at vi har tillid til, at det giver mening at betale en høj andel af vores indkomst til fællesskabet.

Når GS tjener mange penge på DONG uden at betale skat, undergraver det dermed fundamentet for velfærdsstaten. Det holder ikke at svare, at regeringen forsøger at få dømt selskabets skatteunddragende selskabskonstruktion som ulovlig i en parallel proces. For modstanderne har det drejet sig om at få lov at holde en tænkepause. Den kunne man have brugt til at sikre, at GS ikke kunne bringe pengene i skattely – netop fordi et muligt skattely i sig selv ville være grund nok til at lade være med at sælge til GS.

Men det er dermed ikke GS i sig selv, der i sidste ende er problemet, eftersom en fremtidig børsintroduktion af DONG under alle omstændigheder åbner selskabet for investeringskapital fra selskaber, der systematisk forsøger at unddrage sig skattebetaling.

Det egentlige problem er, at regeringen ikke har gjort op med ideen om at privatisere afgørende dele af vores fælles infrastruktur ud fra princippet om, at vi ikke skal tillade systematisk skatteunddragelse, hverken direkte eller indirekte. DF, Enhedslisten og et nyt SF bør kæmpe for at overbevise vælgerne og tilhængerpartierne om, at dette princip er for velfærdsstaten, hvad ytringsfriheden er for retsstaten.

Finansministeren burde have blik for denne argumentation. Hvis vi skal tage ham på ordet, er han overbevist om, at den konkurrencestat, hvis logik han brugt sin regeringstid på at accelerere, er en nødvendig videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Men det kræver, at man fastholder de grundlæggende principper for velfærdsstaten i konkurrencestaten. Og her er princippet om ikke at tillade skatteunddragelse fundamentalt.

Corydon har forsøgt at anføre ikkeøkonomiske argumenter for regeringens beslutning, navnlig at det kunne medvirke til at skabe mere grøn energi. Men dette ville kunne opnås uden at sælge til GS – man kunne have fundet andre eller selv have påtaget sig risikoen.

Den overordnede tendens i forsvaret for beslutningen er dog endnu værre. Den blev skåret ud i pap af Holger K. Nielsen og bøjet i neon af Anne Knudsen ud fra den antagelse, at det er noget rod overhovedet at inddrage ikke-økonomiske overvejelser i en ren investeringspolitisk beslutning. Dermed påtvinger man debatten det falske alternativ mellem økonomisk rationalitet og sentimentale mavefornemmelser.

Modsætningen er falsk, fordi den økonomiske rationalitet selvfølgelig ikke har patent på fornuft, sådan som Knudsen forudsætter, og som også politikere på højre og venstre i stigende grad foregiver.

Den økonomiske rationalitet abstraherer metodisk fra en lang række fundamentale aspekter ved virkeligheden.

Økonomien må ikke stå alane

Det er der ikke i sig selv noget galt i – det er tværtimod forudsætningen for dens beskrivende kraft. Men det betyder, at økonomien og dens modeller og beregninger aldrig må stå alene som beslutningsgrundlag, men tværtimod selv må underkastes en fornuftig vurdering, der inddrager f.eks. sociale eller etiske hensyn.

Den bedste måde at følge modstanden mod salget op på er derfor at afvise de stadige forsøg på at gøre økonomien til den overordnede målestok for den demokratiske debat. Den er kun et middel til at realisere et bedre samfund. Det er muligt at føre en rationel samtale, som ikke kan reduceres til økonomiske scenarier, om, hvad der karakteriserer et sådant samfund.

Det er ikke irrationelt, men helt igennem fornuftigt at appellere til vores fælles forestillinger om, hvad et godt samfund er, når man skal afklare, hvilke politiske beslutninger man skal tage på grundlag af økonomiens scenarier. Det er faktisk forudsætningen for, at økonomiens rationalitet ikke slår om i en irrationel foragt for alle andre hensyn end økonomiske.

Morten Sørensen Thaning er lektor i filosofi ved CBS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Så er det sagt!

Tak til Morten Sørensen Thaning (lektor i filosofi ved CBS) for at sætte Nyhedsdronnigen på plads!

Hvad er økonomisk rationale, i en tid hvor kompasset har mindst 180 grader´s misvisning.

John Christensen

180 graders misvisning?

Vi er gået sammen med Syd, men burde være gået sammen med Nord.

Vi handler med vest, men burde handle mere mod øst.

Tak for denne kronik. Det burde være selvindlysende, men for magtens klakører er det åbenbart ikke tilfældet. De udviser en hovski-snovski arrogance på linie med "de kan jo bare spise kager". Det er jo underligt, at de som fortalere for ytringsfriheden deltager i den slags snigløb mod retten til at have en anden velbegrundet mening end den herskende ortodoksi.

Janus Agerbo, Eva Bertram, Britta Hansen, Thorbjørn Thiesen, Filo Butcher, Niels Mosbak, Lene Christensen, Poul Eriksen, Jan Pedersen, Stig Henriksen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Når magten afviser befolkningens argumenter og indsigelser mod den førte politik med,
at de er dumme, følelsesstyrede og irrationelle,
så er magten ikke længere placeret i et folkestyre,
men har sat sig selv over og udenfor befolkningens indflydelse.

Torben Kjeldsen, Rune Lund, Janus Agerbo, June Beltoft, Marianne Nielsen, Eva Bertram, peter tind sørensen, Thorbjørn Thiesen, Filo Butcher, Lene Christensen, Toke Andersen, Dennis G. M. Jensen, Tue Romanow, Uffe Illum, Sven Elming og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Morten Sørensen Thaning

Du bør checke med din kollega fra CBS, der var i presselogen 2.2.2014.

Ifølge denne investeringsekspert er det visse pensionskasser, som Goldman Sachs er "assets managers" for, som i sidste ende modtager udbyttet og betaler udbytteskat i f. ex. Californien for de lokale lærernes vedkommende. Konstruktionen med Luxembourg, Cayman Island osv er nødvendig for at undgå dobbeltbeskatning.

Under alle omstændigheder er det ikke GS selv, der investerer. GS investerer på vegne af pensionskasser mv, herunder Lærernes Pensionskasse i Danmark.

Den vinkel kommer slet ikke frem i dit indlæg.

Børge Rahbech Jensen

Modstanden var meget følelsesladet. Et er, hvad befolkningen vidste om salget af Dong-aktier. Noget andet er, hvad befolkningen vidste - og ved - om Dongs aktiviteter. I dagens artikler om Dongs regnskab nævnes hverken Dongs udenlandske aktiviteter eller hvor selskabet konkret ønsker vækst. Det kan ellers godt undre, Dong kan have store underskud trods gode, faste indtægter fra danske forbrugere.

Derudover var modstanden præget af hidtidlige fortællinger om finanskrisen, som ikke fortalte om den økonomiske vækst i årene 1998 - 2008. Fortællinger om finanskrisen fortalte kun om tab af penge og jobs men intet om, hvordan de store formuer og mange arbejdspladser opstod.

Endelig er politiske konflikter mere spændende end rationelle forklaringer om selskabers forhold, hvilket nok bidrog til pressens prioritering, hvor den politiske dækning fyldte langt mere end den erhvervsredaktionelle dækning.

Bent Gregersen

Det er fuldkommen uopklaret, om de overhovedet vidste andet om salget, end at der var mange folk, der var imod det. På samme måde, som man er for regnskoven, isbjørnen, Obama og vindmøller og imod storkapitalen, USA, krig og klimaforandringer. Med maven.

Det er fuldkommen uopklaret, om - fruen fra Weekendavisen- overhovedet vidste andet om salget end det hun er manipuleret til. Som alle de politisk/økonomiske uddannede folk, på hvis uddannelse vi har kostet en del så de kan fatte hvad deres uddannelse har til formål: Ikke skuffe og gøre magten bedrøvet således at de som artige børn på harmonisk vis kan stabiliserer deres egne privilegier. Så de kan sidde musestille, spare på kalorierne og tænke. Mave-tænke.
Tak til fruen for endnu en indsigt.

Niels Duus Nielsen, Mona Jensen, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Uffe Illum og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Bent Gregersen

Som igennem årene lejlighedsvis abonnent på Weekendavisen kan jeg oplyse at Anne Knudsen ved mere om alting end alle andre (hun er jo uddannet i mennesket - antropolog;-), og derfor selv skriver 90% af lederne i avisen. Hun er perfekt til at nedgøre andres holdninger uden brug af noget som helst andet end ærkeborgerlige automatreaktioner. Hum er nok den væsentligste årsag til, at jeg aldrig igen lader mig friste af avisens billige introduktionstilbud.

Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Morten Pedersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Mange af de underskrivende har sikkert været imod salg til Goldman Sachs, men rigtig mange har sikkert lige som mig været principielle modstandere af salg overhovedet. Sådanne principielle overvejelser kan udmærket bygge på grundige studier og være særdeles velunderbyggede uden at man behøver at vide en skid om GS er den konkrete aftale, for den sags skyld.

Tilde Klindt, Rune Lund, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mona Jensen, Eva Bertram, Lene Christensen, uffe hellum, Poul Eriksen, Rene Bolvig, Anders Reinholdt, Jan Pedersen, Bill Atkins, Uffe Illum, Erik Nissen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

... eller den konkrete

Det interessante er vel egentligt, at man i DONG salget ikke kun har med økonomiske beslutninger at gøre, men det i høj grad også er en politisk beslutning i forhold til fremtidig indflydelse på energistruktur og ditto prissætning i DK. Derfor er det ikke kun økonomiske argumenter, som bør have fortrinsret - men netop værdier og fremtidig politik.

Vi så hvordan TDC salget i 90'erne desværre udelukkede at Danmark ellers ville have kunnet bredbåndslægge hele landet som en fremtidig investering.

Med salget af store danske infrastrukturvirksomheder, så er det ikke kun økonomi, der bør diskuteres. Fremtidige beslutningsmuligheder bliver væsentligt reduceret, når staten ikke længere politisk kan investere i nye løsninger og dermed fremtidssikre samfundet.

Men de igangværende overvejelser og forhandlinger i forhold til NETS salg, så kan man kun frygte at Dankortet fremover bliver en meget dyr løsning for forbrugerne i DK.

Janus Agerbo, Steffen Gliese, Mona Jensen, Eva Bertram, Britta Hansen, Lene Christensen, John Christensen, uffe hellum, Anders Reinholdt, Bill Atkins, Niels-Holger Nielsen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar

På trods af at DONG-sagen i talrige meningsmålinger igen og igen slog fast at et overvældende flertal af danskere var imod salget, så er der kun 2 partier i Folketinget EL og DF som principielt er imod. Jeg synes denne tendens med at befolkningen overvældende har været imod beslutninger som har haft flertal i Folketinget har været stigende de sidste år (offentlighedsloven f.eks.).

Jeg synes især det er lidt mærkeligt fordi tilsvarende meningsmålinger mht hvilke partier folk ville stemme på ikke viser nogen jordskredsflugt væk fra midterpartierne som har været ophavsmændene bag disse upopulære belsutninger. Det virker som om at en stor del af danskerne åbenbart ikke ser nogen sammenhæng mellem hvem de stemmer på og de valgte politikeres handlinger.

Niels Duus Nielsen, Mona Jensen, Eva Bertram, John Christensen, uffe hellum, Anders Reinholdt, Bill Atkins, Niels-Holger Nielsen, Dennis G. M. Jensen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Dorthe Møller

Tak for en rigtig fin kronik.

@Torben Lindegaard

Det er helt rigtigt som du påstår! Så det er stadig muligt for Dennis at deltage..
Danske Bank som var statens loyale og kompetente forhandler, har jo også forlængst givet tilsagn om 400 mill af GS-puljen gennem Danica.
Jo - det er ganske tydeligt hvorfor visse spillere havde endog meget travlt med at lukke handlen!

Theis Petersen

Rigtig god artikel. Jeg er specielt enig i holdningen til, at der netop skal medtages de såkaldte 'mavefølelser' når det handler om investeringer af en sådan størrelsesorden. Det er, efter min mening, enormt vigtigt at have moral, etik, mavefølelser eller hvad man nu vil kalde det, begynder at spille en større rolle hvad enten man er privatperson, stat eller energiselskab. Det er en af de eneste måder, som jeg ser det, vi kan vende den her skude der kaldes samfundet, mod en fremtid vi gerne vil gå i møde. Udbud og efterspørgsel, kunden har altid ret eller forbrugeren sætter standarten. Hvis 'nogen' havde sagt til GS i den her sag, vi dropper sgu jeres tilbud, da vi kan se vores befolkning ikke kan lide jer, var der nok ikke sket særligt meget med GS, men det er et standpunkt at tage, at man ikke gider finde sig i alt hvad store rige firmaer foretager sig.

Vibeke Rasmussen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Der er stadig ikke megen tankevirksomhed her. Lad os tage stakkels Theis som eksemple og lege, at han står med 8 mia. kr., som han godt kunne tænke sig at investere. Han ser sig omkring på markedet og finder som en del andre 'store rige firmaer' Niels, som sjovt nok lige står og mangler 8 mia. kr. Niels har sat nogle fornuftige betingelser op for investeringen og finder efter grundige undersøgelser ud af, at Theis' penge alt i alt er de bedste. Handelen lukkes og de nødvendige dokumenter udarbejdes. Det har hele tiden været klart, at Niels selvfølgelig skal have konen med på idéen, og hun bliver selvfølgelig orienteret med det samme. Der er lige et par spørgsmål, men hun er ellers med på aftalen. Den nærmeste familie mødes og beslutter at indgå aftalen med Theis.

I mellemtiden har en del fætre og kusiner hørt, at Theis er et skrækkeligt menneske, der står bag de mest afskyelige handlinger, og de foranstalter straks en underskriftindsamling imod Theis. De kender godt nok intet til manden eller de nærmere betingelser i aftalen, men de kræver nu at deres rige onkel, som godt nok er blevet spurgt før kommer i betragtning i stedet for Theis. Der var 'nok ikke sket særlig meget med' ham, hvis man lige smed aftalen på møddingen og startede forfra med onkel Åge. Det var der nok, og Niels ville få ret svært ved at indgå nogen aftaler i fremtiden.

@Niels P Sønderskov

Der er stadig ikke megen tankevirksomhed her....

Hmmm... Og dit indlaeg skulle saa raade bod paa den manglende tankevirksomhed? :-/

Fed historie. Men du glemte f.eks. lige at naevne at det firma som Theis oensker at investere i overhovedet ikke tilhoerer Niels og konen, men faktisk i lige saa hoej grad faetrene og kusinerne. Derfor burde der overhovedet ikke vaere noget at tale om da de er i flertal og bare kan sige "NEJ", hvorefter handlen er doed.

Du glemte ogsaa lige at naevne at faetrene og kusinerne havde hoert at Theis er et skraekkeligt menneske fordi det faktisk forholder sig saadan at ..well.. Theis i virkeligheden er et skraekkeligt menneske.

Men jeg kan da godt se at det oedelaegger historien lidt :D

Tilde Klindt, Vibeke Rasmussen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Eva Bertram og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Den økonomiske rationalitet abstraherer metodisk fra en lang række fundamentale aspekter ved virkeligheden."
Så er økonomien systematisk irrationel, og det økonomiske grundlag usikkert.

Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er også en grundlæggende rationel OG fornuftig metode til analyse: Hvis afsenderen viser tegn på at dække over sandheden, eller bliver fanget i at lyve direkte, eller opfordrer til en "hurtig beslutning", ja, så behøver man ikke nogen mellemregninger for at vide, at han betragter sig selv som en modstander af dit rationelle valg.

Der kan være så mange grunde til at ville forhindre en rationel analyse. Måske tror han, du er for dum, til at vælge dit eget bedste.

Men det er langt, langt mere sandsynligt, at afsenderen tror, beslutningen er i modstrid med dine interesser.

Det er ikke mavefornemmelse eller irrationelt eller pøbelvælde at gøre modstand imod en beslutning, når budbringeren åbenlyst lyver, forhaler svar, snakker udenom, og forlanger hurtig accept. Det er almindelig intelligent analyse af interessenterne i en sag.

Vibeke Rasmussen, Janus Agerbo, Mona Jensen, Steffen Gliese, Eva Bertram, Niels Mosbak og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Hvis man skal godtage præmissen om maveforenemmelser og pøbelvælde, så antager man at den danske befolkning ingen indsigt har i sagen. Eller at den indsigt befolkningen har er irrelevant, eller direkte misinformeret.

Det er ikke bare en ekstremt arrogant holdning at propagere som avisskribent, det er også selvgendrivende, i den forstand at pressens opgave er at informere folket, i det omfang politikerne ikke formår (eller vil) det.

Og det er helt fint at kronikøren udleder skattely-problematikken som relevant, men det er jo kun toppen af et isbjerg der sagtens kan redegøres for uden at forfalde til (uha) etik og moral.

Hvad med demokratisk kontrol over fælles ressourcer? Er det et spørgsmål om moral?

Hvad med den markedsøkomiske model? Er den god for andre end dem der tjener penge på handelen? Udfra rent markedsøkonomiske termer forstås... Tjener det danske folk nogen penge på det her? Der er ikke tale om mavefornemmelser når eksempel på eksempel trækkes frem hvor samme konsotium har udsuget deres 'handelspartnere' for kapital i profitmaksimeringens navn. Det er empiri.

Jeg skal love for at nysproget kværner derudaf... Hatten af for kronikørens forsøg, men spagfærdigt er det fineste ord jeg kan komme på.

Og så mener jeg iøvrigt at det er ekstremt farligt at forklejne moral og etik i politikkens, for ikke at sige økonomiens navn. Politik er ikke handel. Selvom man gør sit bedste for at overbevise populationen. Hvis det forholdte sig således, havde vi ikke brug for politkkere.

uffe hellum, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Mona Jensen, Steffen Gliese, Eva Bertram og John Christensen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Anne Knudsen er en manisk meningsmaskine med utrolig arrogance overfor opponenter. Hun mener stadig vi gjorde en meningsfuld indsats i Irak ud fra 2 argumenter:
- Ønsker vi Saddam Hussein tilbage?
- Alle modstandere mod krigen er dummernikker, der elsker at hade Bush. 100.000 civile døde i en luftkrig vi støttede, et land i kaos, ….. alt ender i de 2 argumenter.
Så at Anne Knudsen håner modstandere af salg til etisk anløbne Goldman Sachs skal ikke ses som en stopklods for fortsat kritik af handlen, tværtimod.

Liselotte R,
...så er magten ikke længere placeret i et folkestyre,
men har sat sig selv over og udenfor befolkningens indflydelse.

Må jeg tilføje:

- og respekt.

Steffen Gliese

I et samfund med en uhørt højt uddannet befolkning kan man næppe tale om pøbelvælde. Den såkaldte økonomiske rationalitet er ret overvurderet, da den 1) ikke er økonomisk, 2) ikke er rationel.

Niels Duus Nielsen, Ture Nilsson og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg kunne godt tænke mig hvordan de mennesker der ingen problemer har med at betegne os andre som "følelsesladt," mening: for dum til at kunne forstå de bagvedliggende fakta og sammenhæng for DONG handlen og derfor handler efter mavefornemmelsen fordi vi mangler intelligensen til at kunne træffe en rationel beslutning - hvordan ser disse mennesker egentligt sig selv og deres placering i samfundet?

Mit gæt er, de regner sig selv med til "eliten", hvordan vil de ellers stikke ud af "pøblen"?
Når der nu i DONG sagen det har været pøblen der har ageret moralsk, hvordan har "eliten" så ageret?
Det kan jo ikke være andet end amoralsk, fordi en modsætning må der jo være, som forholdene er blevet stillet op mod hinanden.

Pøblen kan således identificeres som alle dem der har en højere moral end "eliten" hvilket er sjovt, fordi i fortiden har det mest været "eliten" der gjorde krav på moralen.

I vores samfund er det næppe "pøbelvældet" der er et problem, snarere "elitevældet"

Mona Jensen, Steffen Gliese, Eva Bertram, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ikke afkoble rationaliteten fra følelserne, der findes ingen rationalitet uden en følelsesmæssig forankring. Enhver test af sanserne afslører også, hvordan følelser og fornemmelser påvirker perceptionen.

I gamle dage sagde vi altid (saa vi jeg husker baade plebs og fine folk): Man koeber aktier hvis man vil spise godt og man koeber obligationer hvis man vil sove godt.

Niels P Sønderskov

Nu er det heldigvis sådan, at vi ikke har noget pøbelvælde. Finansministerens indstilling er vedtaget med et komfortabelt flertal imod nogle få, der stadig efter mere end hundrede spørgsmål var uvidende og andre, der af princip spiller uvidende for at lade som om de er på pøblens side. Det er muligt der ligger en eller anden form for højere moral bag de dumme og uvidendes ageren og som Peter Hansen siger, skal man bestemt ikke foragte følelserne, men en kombination, hvor viden og omtanke har overvægt, er nu at foretrække. Det er netop sådan et styre vi har.

Thomas forstår ikke sådan et styre, hvor den udvidede familie på demokratisk vis har valgt Niels, der er den klogeste og mest indsigtsfulde, til at håndtere transaktioner som denne med Theis, som i sagens natur nødvendigvis må ske i fortrolighed. Hverken Theis eller nogen andre, der lige står med 8 mia. kr. brændende i lommen, ville drømme om at røre ved sagen uden denne fortrolighed. Fætrene og kusinerne har jo også travlt med de små brug langt ude på landet og har ikke de nødvendige forudsætninger eller tiden for at sætte sig ind i den slags. Bortset fra de aller dummeste, som sidder på møddignen og driver den af. I moderne tid med adgang til Facebook og information.dk.

Kristoffer Larsen

Det er umiddelbart ganske simpelt uacceptabelt, at en virksomhed tjener penge på at producere noget, alle borgere i Danmark skal bruge, uden at betale skat til fællesskabet af deres fortjeneste

DONG skal sørme fremover fortsat betale selskabsskat. Utroligt ringe niveau og understreget blot, at modstanden netop er følelsesmæssig.

Niels Duus Nielsen

Nede i bunden af enhver argumentation ligger der en eller flere præmisser. Disse præmisser kan være konklusioner udledt fra andre argumenter. Men også disse argumenter bunder i sidste instans på en eller flere præmisser. Når (hvis) vi arbejder os hele vejen ned gennem de mange instrumentelle argumentationslag finder vi de fundamentale præmisser, som der ikke længere kan argumenteres for, men som baserer sig på værdirationalitet. Også kaldet "mavefornemmelser" af folk, som ikke har forstand på logik.

Samtlige de argumenter jeg har set for salget var udtryk for en instrumentel rationalitet, ie. målet helliger midlet. De bedste af argumenterne imod salget forsøgte at tilføre diskussionen lidt værdirationalitet. Også kaldet moral/etik.

Nu står vi endnu en gang overfor et gentagen falsum. Kære Morten S Thaning, du gentager den usandhed at der ikke betale skat af det overskud der skabes i Dong som sendes til Goldman Sachs. Det bliver ikke mere rigtigt ved at blive gentaget. Kan være du er lektor i filosofi men du er i hvert fald ikke lektor i skatteret. Når du ufortrødent bringer oplysninger om Goldamn Sachs manglende skattebetaling til torvs skylder du at forklare hvordan det er at de ikke betaler skat i DK. Det er både dårlig moral og etik når man bruger løgn til forførelse i debatten. Uanset hvordan man ønsker samfundet indrettet politisk er det usympatisk når argumenterne baseres på løgn.

Ivan Breinholt Leth

"Økonomisk rationalitet?" Var det økonomisk rationalitet, som de praktiserede i Walll Street, da de gav CDOs AAA rating, selvom de vidste, at de var fyldt med giftige subprime lån? Var det økonomisk rationalitet, da Goldman Sachs hjalp den græske stat med at fifle med regnskaberne, samtidig med at GS spekulerede mod den græske stat? Ligesom GS spekulerede mod sine egne kunder. Er den evindelige messen om at øge arbejdsudbuddet i en krisetid økonomisk rationalitet, når enhver kan konstatere, at den eneste sikre effekt det har, er at arbejdsløsheden stiger? Pøbelvælde - Lisbeth Knudsen? Pøblen sidder i regeringskontorerne og messer sine voodoo-økonomiske pseudo-teorier, og i bankdirektionerne hvor de spekulerer i, hvordan de kan tjene penge på at tvinge folk fra hus og hjem og ud i arbejdsløshed. Fri mig fra jeres økonomiske rationalitet!

Theis Petersen

@ Niels Sønderskov og hvem der ellers skrev om mig.

Sjovt at være blevet så populær, rig og skrækkelig på under en dag. Med det sjove til side, syntes jeg at dine italesættelser af fætre og kusiner, eller modstanderne som jeg går ud fra du mener, "intet ved om manden (GS)", "er dumme og uvidende" og "de aller dummeste der driver den af på møddingen", er foruroligende, mildest talt. Jeg ved ikke om det var din hensigt, men det kan læses som, at du lige har kaldt næsten 200.000 underskrivere for dumme og uvidende. Lidt den problematik der bliver fokuseret på af Morten Sørensen.

Hvis vi nu kigger tilbage på første del af mit tidligere debatindlæg, hvor der efterlyses en etik omkring investeringer, indkøb osv ud fra mantraet om at, forbrugeren er med til at påvirke sælgeren, mener du så at vi skal investere kynisk og udelukkende med profit for øje? Være ligeglade med rygter, spekulationer, fakta og virkelighed bare pengene er gode? Kong Corydon har talt og det er åbenbart der debatten stopper ifølge dig?

Jeg mener stadig der er behov for at tænke globalt og handle lokalt i stedet for at handle globalt og tænke kortsigtet. Men jeg er vel også dum og uvidende.

Og for the record så har jeg ikke en facebook-profil, så må nøjes med information.dk på møddingen.

Thomas Aniss, Niels Duus Nielsen, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når nogen ikke vil som politikerne, så bliver de udstillet som halvfulde landsbytosser fordi så behøver man ikke tage diskussionen alvorligt, og samtidig fravælger mange selv at tænke over det fornuftige ved sagen og tage stilling, for de vil jo ikke slås i hartkorn med landsbytosserne.

- Det viser blot hvorledes politikerne tænker og handler, med det falder helt tilbage på dem selv, at de ikke vil diskutere emnet reelt.

Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Som Bjarne Corydon udtrykte det i samrådet for en uge siden, idet han bl.a. brugte udtrykket "i hele deres virke" som stråmand, da det jo ikke er dét, der diskuteres i forbindelse med Goldman Sachs, blot de seneste års virke, som er åbenbar for enhver, der følger bare minimalt med. Hvilket vil sige nok hovedparten af de 200.000 underskrivende! Naturligvis huskede han også lige at inddrage – som 'medskyldige' eller som alibi? – pensionskasserne:

"Jeg synes, at det må være sådan, at når man laver forretning, også på vegne af et samfund, så tager man ikke det fulde ansvar for alle de handlinger, de partnere, man laver forretninger med, har foretaget sig i hele deres virke. Det ville være en uoverskuelig konsekvens at drage af de mange forretninger, vi som samfund laver. Der er heller ikke rigtig særlig mange andre aktører, der kan overskue den konsekvens deres handlinger – herunder de pensionskasser, vi allesammen har vores pensionopsparede midler stående i. Og dét vi jo i hvert fald allesammen véd, ikke mindst efter samrådet i dag, håber jeg, det er, at når man børsnoterer et selskab, så skal man være villig til at leve med risikoen for, at enhver tænkelig partner, kan købe aktier og dermed blive medejer af det selskab, man børsnoterer, det er den ene ting vi skal vide. Den anden ting vi skal vide er selvfølgelig, at når vi åbner for, at vi gerne vil tiltrække ekstern kapital, gerne vil have eksterne investorer, ja så er det selvfølgelig også spilleregler for, hvordan vi behandler dem, der kommer og byder sig til, og den spilleregel er såmænd ganske enkelt, at vi skal lade det økonomiske, være det, der vejer i forhold til, hvem vi laver forretninger med, når vi én gang har truffet beslutningen om, at sådan en proces vil vi godt ha'."

Etik og moral 'be damned'.

I øvrigt lod Bjarne Corydon forstå, at det da sådan set var i orden, at der var en debat. Hvor nådigt.