International kommentar

Opgør med Israels nukleare hykleri

Den tidligere formand for det israelske parlament, Avraham Burg, siger nu åbent, hvad verden har vidst, siden whistle­bloweren Mordechai Vanunu sladrede i 1986: Israel råder over et kernevåbenarsenal med global rækkevidde
19. februar 2014

Da Mordechai Vanunu, en beskeden israelsk tekniker, som i årevis arbejdede på Israels hemmelige nukleare facilitet i Dimona, sladrede om Israels atomvåben i 1986, blev han snart udsat for kontante og skånselsløse repressalier. En hemmelig kvindelig israelsk agent lokkede ham væk fra sit sikre tilflugtssted i England til et ferieparadis i Italien, hvor han blev bedøvet og bortført af ​​andre israelske agenter. Han røg i fængsel i 18 år – 11 af dem i isolation.

Da Avraham Burg, den tidligere formand for det israelske parlament, i sidste måned stod frem og sagde, at Israel da rigtignok råder over både nukleare og kemiske våben – ligesom de atomvåben, Iran ikke må anskaffe, og de kemiske våben, som Syrien skal opgive – kom der ingen reaktioner af denne art. Burg er nemlig beskyttet af den uskrevne ’lov om vigtige personer’, der beskytter de stærke og velforbundne i alle lande.

Det faldt ingen ind at gå i rette med Burg, da han sagde, at Israels mangeårige politik om hverken at bekræfte eller benægte, at landet har atomvåben var »forældet og barnlig«. Men selv 10 år efter, at Vanunu blev færdig med at afsone sin lange fængselsdom, har han stadig ikke lov til at forlade Israel. Han må end ikke nærme sig nogen udenlandsk ambassade, en lufthavn eller grænseovergang eller tale med nogen journalist eller udlænding.

Vanunu trodser dog de israelske myndigheder og taler med hvem han vil. Ud af landet kan han dog ikke komme, selv om han desperat ønsker at forlade Israel, og hans beslutning om at leve, som om han var en fri mand, giver jævnligt hans overvågere påskud for at stramme kæden og arrestere ham, når de lyster.

Den israelske regerings undskyldning for denne fremfærd lyder, at han jo stadig kan kende til hemmeligheder, som han kunne afsløre. Det er naturligvis det rene vrøvl. Vanunu har ikke talt med nogen i den israelske atomvåbenbranche i 30 år. Det er ren og skær hævngerrighed, der driver hans plageånder, og han må formentlig regne med, at straffene for hans trodsighed vil fortsætte til hans dødsdag – hvorimod Avraham Burg kan leve sit liv uforstyrret og lejlighedsvis delagtiggøre offentligheden i sin visdom.  

200 kernevåben

Her er så de ’hemmeligheder’, som Vanunu og Burg har røbet. Dog i mere detaljeret version, end Burg valgte at give, og mere opdateret end Vanunus:

Israel skønnes at have mindst 80 og maksimalt 400 kerne-våben – en vurdering, der bygger på beregninger af de mængder fissilt materiale, landet kan have beriget til våbenbrug. Det mest realistiske gæt er, at det samlede tal er 200 sprænghoveder, hvoraf de fleste er såkaldte termonukleare totrins-enheder, dvs. brintbomber.

Mindst nogle snese af disse våben er ’taktiske’, dvs. konstrueret til at blive affyret fra 175 mm og 203 mm kanoner over intervaller af 40-70 km. Resten er beregnet til at blive fremført med missiler og fly, og Israel råder over den fulde ’triade’ af fremførings-midler: Missiler i siloer på land, missiler på flådefartøjer og missiler på fly.

Missilerne er for det meste ballistiske Jericho II-mellemdistance-raketter, som kan nå mål i hele Europa og det meste af det vestlige Asien. Siden 2008 har interkontinentale ballistiske missiler (ICBM) af typen Jericho III også været operationsklare, hvilket gør det muligt for Israel at ramme alle beboede steder på planeten med en mulig undtagelse af nogle øer i Stillehavet. Begge typer missiler kan medføre et 1-megaton-sprænghoved.

Hvorfor en så bemærkelsesværdigt stor operations-radius – Israels erklærede fjender befinder sig jo stort set alle i det umiddelbare nabolag? En spekulation går på, at hensigten er at mane til forsigtighed i andre nukleare stater – Pakistan, Nordkorea – der i fremtiden måske kunne blive fristet til at levere atomvåbenteknologi til Israels regionale fjender.

Den maritime del af treenigheden udgøres af de meget præcise krydsermissiler, der kan affyres fra havets dyb fra Israels tyskbyggede Dolphin-klasse ubåde. Disse missiler udgør Israels ’sikre andengangsslag’-kapacitet, da det er uhyre usandsynligt, at selv det mest succesrige fjendtlige overraskelsesangreb vil kunne finde og ødelægge Israels ubåde. Og endelig findes de amerikanskfremstillede F-15 og F-16 kampfly, der også kan fremføre atombomber.

Amerikansk tavshed

Israel testede sandsynligvis en bombe i det sydlige Indiske Ocean i 1979 i samarbejde med Sydafrikas apartheidstyre, som dengang også var ved at udvikle atomvåben – Pretoria har siden skrinlagt projektet. Testen blev udført under dække af en storm for at undslippe satellitovervågning, men på grund af enkelte huller i skydækket blev det karakteristiske dobbeltglimt fra en atomeksplosion alligevel registreret af den amerikanske satellit Vela 6911.

Dette var en overtrædelse Limited Test Ban-konventionen fra 1963, der forbyder udendørs atomprøvesprængninger, men USA valgte ikke forfølge sagen – velsagtens for ikke at genere Israel. Det var ikke USA, men Frankrig, som i første omgang hjalp Israel til at udvikle atomvåben, og selv i dag ser Washington med nogen skepsis på det israelske atomarsenal, men tolererer det af hensyn til den nære alliance.

Men hvad er grunden til, at Israel i så mange år har undgået officielt at indrømme, at det er atomvåbenmagt. Det eneste plausible svar er: For at undgå at sætte USA i et pinligt lys på måder, der kunne få det til at begrænse sin eksport af våben til Israel. Den bekymring må forekomme grundløs? Den amerikanske kongres vil sikre, at Israel får alle de penge og våben, det ønsker, uanset hvad det siger om sine atomvåben. Avraham Burg har ret: Det er på høje tid at afslutte denne latterlige dans omkring sandheden.

© Gwynne Dyer og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aase Bak-Nielsen
  • Viggo Helth
  • Ivan Gullev
  • Steen Sohn
  • Erik Jensen
Aase Bak-Nielsen, Viggo Helth, Ivan Gullev, Steen Sohn og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu