Kronik

I ser social tvang – jeg ser nødvendig kulturel navigation

Når indvandrerpiger siger nej til alkohol og kæresteri, råber hele Danmark ’social tvang’. Det synes ikke at falde nogen ind, at vi indvandrerpiger måske selv har valgt at leve vores liv sådan
Indvandrerpiger er nødt til selv at skabe deres rammer, mener Reem Al-Alami. For forældrene har ikke en god forståelse af dansk kultur, og samfundet kan ikke vise kvinderne en vej, der passer til deres forståelse af forældrenes kultur.

Tor Birk Trads

6. februar 2014

Der sad jeg så blandt alle mine halvfulde klassekammerater en fredag eftermiddag til fredagscafé – et af de mange sociale arrangementer på skolen. Jeg var den eneste uden en dåseøl eller Somersby apple cider i hånden. Alle omkring mig så ud til at hygge sig. Selv følte jeg mig en smule malplaceret. Mine ihærdige forsøg på at begynde anstændige samtaler med de andre var nytteløse. Det var, som om jeg virkede for kedelig at snakke med, så jeg pakkede mine ting sammen og lagde an til at tage hjem.

»Hvorfor går du dog så tidligt?« spurgte en af mine klassekammerater.

»Jeg keder mig for meget til at gide at blive hængende,« svarede jeg.

»Jamen, det er jo, fordi du ikke drikker,« lød hendes skarpe analyse.

Og hun har sikkert ret. Jeg drikker ikke alkohol, og min deltagelse i sociale arrangementer, hvor alkohol står øverst på dagsordenen, er meget begrænset. Alligevel overskrider jeg til tider mine personlige grænser og deltager i den slags arrangementer. Jeg vil jo nødig fremstå som asocial. Frygten for at virke kedelig gnaver især, hvis jeg er i selskab med nye bekendtskaber – med folk, der ikke kender mig og ved, hvad jeg står for.

Min klassekammerats svar kom umiddelbart ikke meget bag på mig. Selv om hun har ret, får jeg alligevel en ambivalent følelse i kroppen, når det bliver sagt højt. Jeg ved jo godt, at alkohol spiller en stor rolle i den danske ungdomskultur, men det ærgrer mig, at jeg ikke formår at blive en del af det sociale fællesskab, fordi jeg ikke drikker.

Jeg overskrider mine personlige grænser alene ved at dukke op til drukgilderne, men så længe jeg ikke også hælder øllen indenbords, er det ikke nok til at blive lukket ind.

Ingen tvang

Helt galt går det, når man oven i købet skal høre omverdenen spekulere i, at social kontrol fra forstokkede indvandrerforældre skulle være den primære årsag til, at piger fra indvandrermiljøet ikke deltager til arrangementer, hvor alkoholen flyder. Den forklaring holder simpelthen ikke. Den antyder oven i købet, at jeg ikke blot er kedelig, men også helt uden egen fri vilje og evne til at bestemme over mit eget liv. Det er krænkende – også selv om beskyldningerne pakkes ind i noget, der skal ligne omsorg og misforstået medynk.

Det, som det danske samfund ville kalde for social kontrol, vil jeg i stedet betegne som social afgrænsning. Dermed kommer vi af med den negative klang, som antyder, at forældrene kontrollerer, for reelt tager de bare vare på deres barn.

Den sociale afgrænsning, mange unge indvandrere udsættes for, betyder, at man som barn ikke træffer valg, der er i modstrid med den kultur, man lever i og er en del af.

Navigation i en mikskultur

Kultur i indvandrermiljøer er imidlertid blevet et meget abstrakt fænomen.

Den kan ikke sammenlignes med kulturen i hjemlandet. Den kan heller ikke sammenlignes med dansk kultur, men ender med at blive en blanding af opfattelser fra både hjemlandet og fra Danmark. Der er tale om et miks, som endda er forskelligt fra familie til familie. Omfanget af den sociale afgrænsning er derfor meget afhængigt af, hvilken opfattelse såvel pigerne som deres forældre har af den kultur, de lever i.

Jeg er et klassisk eksempel på en pige med et ben i to forskellige kulturer. Jeg er født og opvokset i Danmark, men jeg kommer fra en arabisk-muslimsk familie. Mine forældre har fra jeg var helt lille guidet mig til at forstå, hvad der er rigtigt og forkert ud fra de normer, som mikskulturen bygger på. Et eksempel er mit forhold til drengevenner. Mine forældre har altid gjort det klart for mig, at drengevenner er i orden, så længe der ikke er fysisk kontakt mellem dem og mig.

Et andet eksempel er alkohol. Da islam fraråder al indtagelse af alkohol på grund af dets farlige virkning på menneskekroppen, er det ikke velset, at muslimer drikker. Forbud mod druk er altså en af de afgrænsninger, mine forældre har sat for mig.

Men jo ældre jeg bliver, desto mindre har mine forældre at skulle have sagt i forhold til mine personlige valg. Ligesom danske unge kan vælge at bryde med de regler, der var gældende i deres barndom, kan jeg vælge at bryde med de begrænsninger, mine forældre satte for mig. Det er en del af det at blive voksen. Jeg kunne vælge at sige ja til alkohol, men det har jeg ikke lyst til. Det er mit valg.

Forældre kan ikke guide

Når indvandrerpigers selvstændighed tager til i teenageårene, skyldes det ikke alene, at pigerne er ved at blive voksne. Årsagen er også, at de fleste indvandrerforældre kom til Danmark i en sen alder, derfor er deres kendskab til dansk ungdomskultur forholdsvis begrænset. Det giver plads til, at indvandrerpiger selv kan tolke og udvikle et forhold til ungdomskulturen ud fra deres egne oplevelser. Måske er kravet til nydanske pigers selvstændighed ligefrem større end det, der stilles til etnisk danske piger, for sidstnævnte gruppe kan trods alt trække på forældre, der selv har været en del af ungdomskulturen i Danmark.

Jeg oplever ofte, at vi nydanske piger selv kommer til at udvikle en form for social afgrænsning, som er formet af vores tilhørs- forhold til dansk kultur og egen kultur. Vi hjælper hinanden med at navigere i ungdomskulturen. Det betyder dog ikke, at veninder bestemmer over hinanden, kun at vi hjælper hinanden med at skabe en sfære, som giver mening og tryghed i vores tilværelse.

Et eksempel på det er mit forhold til fester. Jeg har adskillige gange gået på kompromis med mine personlige grænser og deltaget i sociale arrangementer, der gang på gang har vist sig ikke at være noget for mig. Jeg står i dag ved, at mine interesser ligger et andet sted. Det er ikke noget, jeg diskuterer med mine forældre, men jeg diskuterer det med mine veninder, som kender til problemstillingen. På denne måde formår vi ubevidst at skabe en social afgrænsning, som vi føler os trygge ved. Det er nødvendigt for os at stå sammen om den opgave, fordi vores forældre sjældent har den nødvendige viden om dansk kultur til at kunne hjælpe os med at skabe grænserne.

Strøget af gæstelisten

Men den sociale afgrænsning har en række mindre heldige sociale følger. Når vi ikke deltager i de sociale sammenkomster, bliver vi med tiden overset. Invitationerne bliver færre, og det ender med, at vi slet ikke bliver inviteret, fordi værten automatisk stryger os af gæstelisten.

Konsekvensen er, at vi begynder at leve et parallelt liv. Et liv, der ikke har mange berørings- flader med den danske ungdom. Det kan meget vel være en af grundene til, at mange ind- vandrerpiger lever et såkaldt stilfærdigt liv sammenlignet med indvandrerdrenge.

Selv om afgrænsningen har store sociale konsekvenser, er den vigtig for os, fordi den hjælper os til at vinde fodfæste i tilværelsen. Og her er vi fremme ved den helt centrale pointe: Vores forældre dikterer ikke vores måde at leve på. Det, I oplever som social tvang, er ikke tvang; det er vores egen måde at finde mening i tilværelsen på. Det er altafgørende for os, fordi vi lever i en verden, hvor vores forældre ikke kan udstikke en retning, som passer ind i vores forståelse af dansk kultur, og hvor samfundet ikke kan vise os en vej, som passer ind i vores forståelse af den kultur, vores familiers rødder er plantet i. Vi er nødt til at skabe rammerne selv.

Reem Al-Alami er studerende på Copenhagen Business Academy

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens H. C. Andersen
  • Fouad Fartous
  • Lars Hansen
  • Chris Green
  • Leo Nygaard
  • Niels Møller Jensen
  • Shaiq Ghorwal
  • Mads Flensburg
  • Hanne Koplev
  • Bob Jensen
  • Lars-Bo Abdullah Jensen
  • Torben Nielsen
  • Henrik Darlie
  • Hjalte Jensen
  • Lone Christensen
  • Julius Gotthardt Møller
  • June Beltoft
  • Viggo Okholm
  • Kalle Nielsen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Claus Piculell
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Jensen
  • Viggo Helth
Jens H. C. Andersen, Fouad Fartous, Lars Hansen, Chris Green, Leo Nygaard, Niels Møller Jensen, Shaiq Ghorwal, Mads Flensburg, Hanne Koplev, Bob Jensen, Lars-Bo Abdullah Jensen, Torben Nielsen, Henrik Darlie, Hjalte Jensen, Lone Christensen, Julius Gotthardt Møller, June Beltoft, Viggo Okholm, Kalle Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Claus Piculell, Niels Duus Nielsen, Erik Jensen og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror såmænd ikke, at oplevelserne er særligt kultturelt betinget, selvom det kan føles sådan.

Disse oplevelser, hvor man tydeligt mærker, at man ikke passer ind i en skabelon, har vi alle i os, uanset ens baggrund og oprindelse, særligt når man er ung og søgende og hvor fællesskabet umiddelbart betyder alt for dannelse af ens identitet

Jeg kom naturligvis straks til at tænke på den meget smukke og tankevækkende fabel om havmågen Jonathan, der trodser sin flok i jagten på det frie og uafhængige liv.

http://en.wikipedia.org/wiki/Jonathan_Livingston_Seagull#Popular_culture

Jonathan Livingston Seagull er skrevet af Richard Back i 1970 og blev filmatiseret i 1973 med eventyrlig filmmusik skrevet af Neil Diamond. Den enestående kortfilm er forviget til eftertiden takket være Google YouTube (link herunder) men som altid er den skrevne novelle betydeligt mere indlevende, så filmen kan ikke stå alene (og omvendt)

PC visning
http://www.youtube.com/watch?v=8COt1n3jDqA&app=desktop

Mobilvisning
http://m.youtube.com/watch?v=BUieKL-FhGA

Det er fortællingen om en havmåge, der afviger fra sin flok. Jonathan kan ikke indordne sig flokkens normer og lade sig nøje med at søge efter føde, spise og ellers følge flokkens døgnrytme.
 
Han elsker at flyve og bruger al sin tid på dette, og for hver dag der går, bliver han hurtigere og dygtigere til at flyve og manøvrere rundt i luften. For sagen er den, at når Jonathan flyver, glemmer han alt om tid og sted, han lever i nuet, og han er uafhængig og fri.
 
Jonathan bliver udvist fra flokken og dømt til at leve resten af sit liv alene. Dette bekymrer ham dog ikke, for i stedet for at være en del af frygten, kedsomheden og vreden, der prægede mågeflokkens liv, kan han i stedet flyve og dygtiggøre sig hver eneste dag.
 
Så en dag møder Jonathan to andre måger, strålende og smukke, milde og venlige, samt ikke mindst meget, meget dygtige til at flyve. De siger, de er kommet for at tage ham hjem, og Jonathan tror straks, at han nu er på vej i himlen.
 
Det varer lidt før det går op for havmågen at han IKKE er i himlen. Derimod tager de to havmåger Jonathan med til en anden flok, hvor alle har det til fælles, at de som Jonathan elsker at flyve og stræber efter at blive helt frie.

Med andre ord; du er ikke alene :-)
 

randi christiansen, Karin Krause, Ervin Lazar, Jeppe Petersen, Henrik L Nielsen, Tilde Klindt, Poul Eriksen, Karsten Aaen, Dennis Laursen, Lone Christensen, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Viggo Helth anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Sikke noget sludder. Vi har da alle, piger som drenge, altid nøje overvejet om vi skulle more os og have det sjovt som unge, selv om vi godt vidste, at gud ikke brød sig så meget om det.

Thomas Krogh, Henrik L Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Glenn Lynge Andersen

Ret paradoksalt, at danskere vælger netop alkoholen som symbol på, at indvandrere er underlagt social kontrol, da der næppe er noget sted vi er underlagt så stort socialt pres i dansk kultur som netop hvad angår indtagelse af alkohol.
Alkoholkultur er område hvor vi kunne og burde lære noget af indvandrernes kultur. Forestillingen om at vi er "frie" fordi vi jævnligt drikker os i hegnet er et selvbedrag.
Den tvangsmæssige indlemmelse i drukkulturen som er antydet i indlægget, er et af de største kulturelle problemer i Danmark, fordi den betyder at nogle bliver udelukket fra fællesskabet hvis de nægter at følge en sundhedsskadelig norm, som i værste fald (d.v.s. for de svageste) kan føre til misbrug, social deroute, sygdom og død.

Blandt voksne er der stort set kun fire socialt acceptable grunde til at sige nej når man bliver budt på alkohol:
1) Jeg er gravid eller ammer.
2) Jeg skal køre bil.
3) Jeg er tørlagt alkoholiker.
4) Jeg er på antibiotika (eller antabus).

Hvorfor skal det være "dansk kultur" ?

Rikke Nielsen, Jens H. C. Andersen, Jens Hougaard, Erik Karlsen, Mads Flensburg, Hanne Koplev, Tino Rozzo, Henrik L Nielsen, Bob Jensen, Tilde Klindt, Poul Eriksen, Mads Jensen, Karsten Aaen, Dennis Iversen, Hjalte Jensen, Erik Jensen , Jeppe Poulsen, Dennis Laursen, Lars Dahl, Lone Christensen, June Beltoft, John Liebach, Viggo Okholm, Martin Svendsen, Morten Pedersen, Dana Hansen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Thomas Holm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg ville gerne diskutere prægning fra forældre, ellers har jeg ikke de store indvendinger, og ønsker kvinden al mulig held og lykke, det kræver mod at stå frem med det budskab.

Shaiq Ghorwal, Filo Butcher, Bob Jensen, Karsten Aaen, Dennis Iversen, Lars Dahl og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det synes ikke at falde nogen ind, at vi indvandrerpiger måske selv har valgt at leve vores liv sådan

Jo, det er faldet nogen ind.
Men de færdes ikke i de samme kredse, som du og dine veninder, og derfor ved du det ikke.

Dennis G. M. Jensen, Majbritt Nielsen, Michael Reves, randi christiansen, Filo Butcher, Henrik L Nielsen, Anders Kristensen, Tilde Klindt, ellen nielsen, Karsten Aaen, Carsten Nørgaard, Inger Sundsvald, Erik Jensen , Lars Dahl, Anders B og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jesper,

vi bliver alle præget af vores forældre, positiv eller negativ, i større eller mindre grad. Det kan ikke undgås.

Hedonisme = gruppepres.
Puritanisme = egne valg.

I det hele taget ubegribeligt hvordan de drukvorne danskere, har fået tid til at stable et 700 milliarder kroners velfærdssamfund på benene, med al den ungdommelige festivitas.

Michael Reves, randi christiansen, olivier goulin, Søren List, Karsten Aaen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Når vi ikke deltager i de sociale sammenkomster, bliver vi med tiden overset. Invitationerne bliver færre, og det ender med, at vi slet ikke bliver inviteret, fordi værten automatisk stryger os af gæstelisten.
Det er da vist helt naturligt.
I øvrigt kender jeg masser af danskere der IKKE drikker eller kun gør det når det passer DEM.
Man kan ikke forventet at blive inviteret når man gang på gang siger nej.
Og jo jeg forstår godt at det må være røvkedeligt at være sammen med stangberusede skvadderhoveder. Hvad med at invitere på en kop te eller kaffe. Jeg tror såmænd nok der ville komme nogle.

Majbritt Nielsen, randi christiansen, Hanne Koplev, Carsten Mortensen, Jeppe Petersen, ellen nielsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, John Liebach og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

Kan godt nikke genkendende til Reem Al-Alamis erfaring. Jeg eksperimenterede selv en gang med et års selv pålagt afholdenhed. Det var meget påfaldende hvor svært det var for mange i min omgangskreds at acceptere det, og det blev faktisk ret svært at holde ved det. Det er et eksperiment jeg ville råde alle til at prøve en gang i deres liv. I bliver chokeret ville jeg garanti for.

Jens H. C. Andersen, Henrik L Nielsen, Karsten Aaen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Tja hvis din omgangskreds IKKe kan acceptere at man ikke drikker, så skulle man måske bytte den ud.

Majbritt Nielsen, Jens H. C. Andersen, Erik Jensen , olivier goulin, ellen nielsen, Karsten Aaen, Carsten Nørgaard og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Tatevik Revazian

Tusind tak for dit bidrag til denne debat. Jeg kunne følge dig i alt, hvad du skrev. Jeg kom selv til Danmark som 5-årig, er dog ikke muslim og har derfor ikke haft et direkte forbud mod alkohol, men er blevet opdraget til, det ikke er ok "at drikke sig i hegnet". Jeg husker tydeligt, at jeg havde det svært, da jeg startede i gymnasiet, da jeg fx skulle hjem kl. 00:00, når alle andre først begyndte at feste dér. Det overbeviste jeg også mine forældre om at det ikke holder og fik senere "lov" til at være ude længere tid. Men når det så er sagt, har mine forældre ikke gjort det for at presse mig, men derimod af kærlighed og bekymring. Det var også nyt for dem at have en teenagedatter i et fremmed land. Dog er jeg så taknemmelig for nogle af de begrænsninger der var dengang, da jeg ved, jeg kunne have taget beslutninger dengang, jeg ville have fortrudt så inderligt i dag. I stedet kan jeg stolt sige, at jeg har valgt mine kampe med mine forældre, men også accepteret dele hvor jeg selv synes, det var ok og jeg godt kunne se hvilken morale mine forældre forsøgte at lære mig. Og det lykkedes dem! Og på mange område kan danske familie også lære noget af, hvordan udenlandske forældre opdrager deres børn og hvor stor en involvering de har. Jeg kan da også se hvordan det har påvirket mange af mine danske veninde, at deres forældre har været lidt "ligeglade" og tænkt - "jamen vores børn er selvstændige, de skal ikke forvente noget af mig og jeg forventer ikke noget af dem". Det splitte familien ad og bryde potentielle tætte familiebånd og fører til ensomhed. Det er heller ikke super optimalt!

Majbritt Nielsen, Lisbeth Clausen, Henrik L Nielsen, Viggo Okholm, Mads Jensen, Karsten Aaen og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Man sikkert lære meget af hinanden. Hvad med fx at holde 8-9 årige børn inde om aftenen. I DK giver man los med alderen. Andre steder er det tilsyneladende omvendt.

Dennis Laursen

Etnisk danske unges forhold til alkohol er i mine øjne lige så meget social tvang, som det piger af dogmatiske indvandrerfamilier oplever.
Men det må man ikke sige i den danske offentlighed - ve den som konfronterer flertallet med deres rabiate tilbøjeligheder.

Dana Hansen, Majbritt Nielsen, Erik Karlsen, Erik Jensen , Mads Flensburg, Carsten Mortensen, Lisbeth Clausen, olivier goulin, Henrik L Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Nørgaard, Dennis Iversen og Glenn Lynge Andersen anbefalede denne kommentar

Det med for meget druk blandt unge er er kulturelt problem i Danmark, blandt danskere - og der er ingen grund til at forherlige druk, endsige tale problematikken ned.
Peter Olesen udstiller sit selvforherligende snæversyn i helt utrolig grad: "I det hele taget ubegribeligt hvordan de drukvorne danskere, har fået tid til at stable et 700 milliarder kroners velfærdssamfund på benene, med al den ungdommelige festivitas."
Se her:
"Hvert år dør mindst 3.000 danskere som følge af stort alkoholforbrug, hvilket betyder 70.000 tabte leveår pga. for tidlig død og tab af raske leveår."
" Der er fundet årlige kommunale meromkostninger svarende til samlet 3,6 mia. kr. blandt borgere med et overforbrug af alkohol. Dertil kommer betydelige regionale undhedsomkostninger samt kommunale omkostninger, som ikke har kunnet medregnes..."
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/02feb/KommunaleOmkostnAlkoholn...
Faktisk anslår man på side 8, at de 140.000 alkoholafhængige i Danmark koster 9 mia. kr.
Var det penge, som du, Peter Olesen, synes vi kunna anvende til mere velfærd - eller skal de sendes som tilskud til fredagsbarer osv.?

randi christiansen, olivier goulin, Glenn Lynge Andersen, Poul Eriksen, Jørn Vilvig, Karsten Aaen, Dennis Iversen, Lise Lotte Rahbek, Erik Jensen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

@Peter Olesen
"Hedonisme = gruppepres.
Puritanisme = egne valg.

I det hele taget ubegribeligt hvordan de drukvorne danskere, har fået tid til at stable et 700 milliarder kroners velfærdssamfund på benene, med al den ungdommelige festivitas."

Tjaa, det er i hvert fald overraskende at se, hvordan det står værre og værre til, desto mere danskerne begynder at drikke. Jeg "glæder" mig personligt til at se, hvordan det står til om 20 år, når nutidens unge for alvor får etableret sig på arbejdsmarkedet (altså bortset fra dem der får leversygdomsrelateret førtidspension), og om tingene overhovedet hænger sammen. Man snakker om "ydere og nydere" - måske politikerne skulle kigge lidt mere på karaktertrækkene hos "nyderne"; druk vil sikkert skille sig markant ud, negativt. Så med mindre nutidens ungdom tager sig sammen, følger lidt mere med i timen i folkeskolen og gymnasiet, møder til tiden på elevpladsen, så ser Danmark anno 2034 virkelig skidt ud. Så kan det godt være, at os "skaffedyr", der er på arbejdsmarkedet, skal op på 45-50 timer, for at kompensere for "nyderne".
Der blev drukket før - men aldrig så rabiat som i dag. Og det var, "sjovt nok", da afholdsforeningen var på sig højeste, at det gik bedst i Danmark.

Det er for let, og for kulturelt fattigt, når man tænker: fremmed+anden religion+nej til druk = muslimsk dogmatisme.
Alle grunde til at takke nej til alkohol er GODE - uanset deres baggrund.

Dana Hansen, Majbritt Nielsen, olivier goulin, Tilde Klindt, Karsten Aaen, Carsten Nørgaard, Christel Gruner-Olesen, Dennis Iversen, Erik Jensen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Det tankevækkende er, at det ikke er de "svageste" der drikker mest, men op langs de dyre adresser ud til vandet.
De funktionelle alkoholikeres Barolo-misbrug, og retfærdigørelsen af dette, er en smule komisk. Specielt når de fnyser af andre former for kemisk morskab.
Men lidt alkohol er jo sundt for kredsløbet - meget muligt, men der er også carcinogent i alle doser.

Har man fx. set breaking bad tv-serien, vil man sikker kunne huske at methkogerens svoger var narko-betjent - med et hjemmebryggeri i garagen....

At misbrug er tegn på "en svag karakter", passer heller ikke, der er mange omstændighed man ikke selv er herre over.
- Socialt (fx hvor/af hvem man er født).
- Arv, det er videnskabligt bevist at misbrug er genetisk betinget!

Hmm--

Hun havde nok ikke kunnet bruge den undskyldning med alkohol - altså for ikke at komme til esterne hvis hun var landet i det kristne Sverige eller i det lidt mere kristne Norge, vel? Eller hendes forældre var landet i Tyskland....

Også jeg er opdraget til ikke at drikke mig i hegnet eller plakatfuld som det hedder på dansk. Og der var altså ikke nogen der sagde noget hvis jeg hellere ville have en sodavand end en øl....dengang jeg gik i gymnasiet i 1980erne...

Carsten Nørgaard

Her skal efterkommere af indvandrere vide, at de ikke er ene om at sige skråt op til denne dogmatiske variant af "skik følge eller land fly", det kraftige lejlighedsdrikkeri. De står ganske vist i en unik situation, fordi presset på at være på en bestemt måde både findes i hjemmet og ude i samfundet – ofte som modstridende kontraster – men jeg kender også selv det sociale pres fra alkoholkulturen. Har aldrig selv smagt en alkoholisk drik. Denne del af kulturen er blevet et dogme, som skal bekæmpes. Det kan ikke være rigtigt, at der skal sættes lighedstegn mellem at være "god nok" og den tankeløse indtagelse af gift for "morskabens" skyld, der præger nutidens Danmark.

Lige på det her punkt må vi indrømme, at kulturen til tider kan være middelalderagtig.

Dana Hansen, Karsten Aaen, Shaiq Ghorwal, olivier goulin, Tilde Klindt, Lars Dahl og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar

Èn klassekammerat siger.....
Jeg tror simpelthen ikke på, at der ikke var en eneste klassekammerat,
som Reem Al-Alami kunne snakke og/eller hygge sig med på fredagscafé'en
på Copenhagen Business Academy, hvis hun ville!
Hvis jeg nu "fjerner" ca. halvdelen... hvad så med alle de øvrige????

Dennis Laursen

@Ulf Hansen:
Det var sgu da noget forbandet, deterministisk sludder! Det er ikke ens gener der bestemmer, om man siger ja eller nej til øl. Det er ens egen, frie vilje.
Gener kan bestemme hvordan kroppen reagerer på alkohol - nogle kan tåle flere genstande end andre. Men som sagt ikke ens relation til alkohol.

Men jeg giver dig ret i det andet - medierne er larmende tavse om overklassens alkohol(mis)brug, og dertil hørende social svigt af børnene. Et svigt, der kompenseres med dyre kostskoleophold i Schweiz, store biler og ny iPad hver 3. måned.

Reem Al-Alami skrev: "I ser social tvang – jeg ser nødvendig kulturel navigation"
Hvad gør vi? VI GÅR TIL MODANGREB. Fra Ellen Nielsen, der antyder at Al-Alami overdriver, over Karsten Aaen, der er nødt til at skrive kristne to gange, over Dennis Baggers Laursen, der skriver om dogmatiske invandrerfamilier, over Peter Olesen, der er fornærmet til Niels P Sønderskov, der mener, det hele er noget sludder.
Al-Alami har jo ret. Da man i røgfyldte Danmark var ikke-ryger, måtte man navigere efter det. Og nu i alkoholoversvømmede ungdoms-Danmark må man navigere efter det. Det er en kulturel nødvendighed. Husk på vores latterlige Margrethe Vestager, der ville højne kulturen omkring håndværkeruddannelserne ved at indføre FREDAGSBAR.
Al-Alami er jo ikke ude med at en bestemt anden religion er bedre, en bestemt anden samfundsform er bedre eller noget der ligner. Hun angriber overhovedet ikke. Hun forklarer, at den nødvendige kulturelle navigation, har nogen konsekvenser, og dem er hun lidt ked af, og vil i grunden blot gøre opmærksom derpå.

Dana Hansen, Erik Jensen , Filo Butcher, Jens Thaarup Nyberg, Bob Jensen, Niels Duus Nielsen og Tilde Klindt anbefalede denne kommentar

Lars Dahl:

Nu troede jeg, at cost-benefit analyser på sociale omkostninger var rendyrket neo-liberal ondskab, men åbenbart ikke når de kan bruges til at slå danskerne oveni hovedet med. Men fair nok, jeg spiller med.

Hedonisterne koster altså 9 mia. årligt, mens puritanisterne koster 16,6 mia. om året:

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/01/30/0130234645.htm

Altså næsten det dobbelte, for personer der ikke rører alkohol. Det er sgu´ da tankevækkende.

I et land de er nærmest verdensførende i ungdomsdruk er det måske liga hvad der skal lyttes til...

Tusinde TAK til dig Reem Al-Alami og dine venner :)

Dana Hansen, Thomas Krogh, Per Torbensen, Erik Jensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Nu ligger det jo også sådan at for en del muslimer er det ikke socialt og trosmæssigt godt at ses sammen med øldrikkende eller alkoholdrikkende, derfor holder en del sig væk.
Vi kunne godt trænge til at lære at drikke med måde og for at nyde og ikke drikke os i hegnet.
Men at undlade nydelsen af alkohol fordi det ikke er velset blandt muslimer, mener jeg så ikke kan være rigtigt, ligesom det ikke kan være rigtigt at ikke alkoholdrikkende føler sig holdt udenfor .
Derfor er denne artikel vigtig og er delt til andre platforme, bl.a. " debatten om samfund og tro" hvor en stor gruppe på face book diskuterer mange problematikker og her er muslimer rigtigt med, dejligt!

Jeg mødte en 19-årig fyr med muslimsk baggrund, hvis klasselærer havde opfordret ham til at drikke for at 'falde ind'...
Kulturel navigation er en lang og kringlet rejse - du er tydeligvis godt på vej, Reem! Tak for dit rejsebrev.

jens peter hansen

Altså helt ærlig. Hvis man kommer fra en kultur hvor man ikke drikker alkohol, så må det da være ret nemt at sige nej. Det er da langt sværere at sige nej, hvis man kommer fra en kultur hvor alkohol næsten er et must. Der må være mange med muslimsk baggrund på CBS, så det skulle vel ikke være så vanskeligt at finde en referencegruppe. I gamle dage drak håndværkere masser af bajere på arbejdet. I dag er det de fleste steder helt yt. Ved festlige lejligheder er der masser af mennesker der ikke drikker alkohol. Hvis man ikke kommer når man bliver inviteret, så er det da ikke mærkeligt at man så ikke bliver geninviteret. Hvad med selv at invitere ?

Glenn Lynge Andersson
Ret paradoksalt, at danskere vælger netop alkoholen som symbol på, at indvandrere er underlagt social kontrol

Er det? Måske vælger danskerne alkoholen som symbol fordi de selv bruger alkoholen til at frigøre sig fra deres sociale kontrol?
Og så konkluderer man derfra at folk der ikke bryder sig om alkohol heller ikke har et ønske om at frigøre sig.

Henrik Brøndum

Naar du kan skrive som du goer - braender der et staerkt lys paa din oeverste etage. Brug det til at laere noget fornuftigt - saa kommer alle mulige sociale relationer gratis.

I oevrigt interessant for mig at laese at alkoholrestriktionen i Islam foerst og frememst er taenkt som sundhedsforebyggelse. Det ville vaere interessant at vide om Islam accepterer den aktuelle forskning der siger at 1-2 glas vin om dagen er godt for helbreddet. Eller maaske er tankegangen at kun nogle faa er i stand til at holde sig til disse 1-2 glas naar der foerst er aabnet op - og derfor er totalforbuddet den eneste vej frem?

@Dennis Baggers Laursen
Det er ganske veldokumenteret videnskabligt, at nogle folk genetisk, har højere sandsynlighed for et misbrug. bla. ved at de oplever højre eufori eller mangler en stop knap, eller har psykiske tendenser henimod depression og angst (selvmedicinering).
Derfor er det fattigt, at sige de har en "svag karakter", når der er faktorer de ikke selv er herre over.
http://www.webmd.com/mental-health/news/20040526/researchers-identify-al...

Den puritanistiske nivellering af social kontrol og tvang i tilflytter-familier, med alkohol-kulturen hos den oprindelige danske befolkning, er tydeligvis en af flere skanser i en tiltagende desperat relativisme.

En anden skanse er fx. den fladpandede påstand om at religiøst dikteret hovedbeklædning blot er et kontekstløst stykke stof, og at danske kvinder er mindst lige så undertrykte af deres korte kjoler og høje hæle.

Skal man anføre noget om den danske alkohol-kultur, så rider den jo tydeligvis på ryggen af relativismens vanartede fætter, dekonstruktionen (af nogle kaldet "modernismen"), og dennes forfejlede laissez-faire pædagogik, hvorunder det mindste tilløb til disciplinering af de små uangribelige unikummer, mødes af de obligatoriske rædselsscenarier omkring den nært forestående genindførelse af "den sorte skole" og revselsesretten.

Forældrene er reduceret til iPhone-finansierende lommepenge-automater, lærerne til selvrealiserings-værktøjer og samfundet til et frådende, narcissistisk hav af tilsyneladende uendelige muligheder. For poderne er jo alle sammen lige dygtige, lige fantastiske og de 4-åriges deforme keramik-askebægre er alle lige smukke. Og selvfølgelig skal Far og Mor ikke blande sig når 13-årige Oliver (det hedder de alle sammen!), får lyst til at eksperimentere med guldbajere.

Der fik de syndige, postkoloniale rygstykker lige én med pileriset. Lækkert!

Men at dansk alkohol-kultur skal retfærdiggøre, udligne og frede social tvang og kontrol i tilflytter-familier, kan jeg altså stadig ikke få øje på.

Til alle i puritanere

Hvis man skal skrive om dansk kultur, kommer man ikke uden om alkoholkulturen.
Det at drikke sig i "hegnet", har været en del af dansk kultur i over 1000 år.
Det samfund som vi har opbygget, har vi ikke bygget på trods af alkoholen, men på grund af alkoholen.
Se på de muslimske lande, hvor mange nobelpriser er der gået til de muslimske (tørlagte) lande, og hvor mange er der gået til de "fordrukne" lande ?
Nu er det blevet så moderne at forsage tobak, druk og usunde fødevarer, - de mest ekstreme er de politisk "røde", og muslimerne. Mon det ikke kan give stof til eftertanke, når man tænker på, at Hitler ikke røg eller drak og var vegetar.
For mig er puritanismen det første symptom på begyndende totalitarisme, når andre, gennem propaganda og lovgivning, vil bestemme deres medborgeres levevis med sundhed som undskyldning.
Senere vil man også bestemme andres tankegang (en sund sjæl i et sundt legeme), men det er ikke borgeren, der skal bestemme hvad der er sundt, det skal andre nok klare via inddoktrinering af børn i vore skoler og læreanstalter.
Af ovennævnte grunde mener jeg, at vor alkoholkultur er et sundhedstegn.

Glenn Lynge Andersen

@ Filo Butcher

Det paradoksale består i, at vores forhold til alkohol netop er underlagt en social norm, som "man" skal passe ind i for at blive en del af kulturen. At alkohol kan have positive sociale effekter i moderate mængder er velkendt, men jeg har meget vanskeligt ved at se det "frigørende" ved at drikke så meget, at man helt eller delvist mister herredømmet over sig selv, og for nogles vedkommende dagen efter har glemt, hvad man har foretaget sig.

@Peter Olesen

Når jeg sammenstiller social kontrol blandt indvandrere med dansk alkoholkultur er det ikke for at sammenligne dem direkte, men for at problematisere den udbredte forestilling om, at ukontrolleret alkoholindtagelse i Danmark i alle tilfælde er et udtryk for "frihed", snarere end underkastelse under en social norm, eller "social tvang" som Reem Al-Alami vælger at kalde det.

Det har ikke noget med "relativisme" at gøre, da mit ærinde ikke er at diskutere indvandrerkultur. Jeg mener, at det mest interessante ved artiklen er den potentielle indsigt som indvandrerens "blik" på den danske alkoholkultur og Reem Al-Alamis selvvalgte distance til den tilbyder os alle.

Vi har gennem tusinder år opbygget en kultur af at ligge og kneppe til højre og venstre. Så ligner det altså ikke noget at der kommer flere og flere små indvandrertøser som vi ikke må pille ved.

Glenn Lynge Andersen:

"..ukontrolleret alkoholindtagelse i Danmark i alle tilfælde er et udtryk for "frihed".."

Hvem siger det? Jeg gør i hvert fald ikke. Tværtimod.

Alkohol-argumentet bliver jo typisk spillet på banen af puritanister, religiøse , relativister, barejere eller alkoholikere. så må de jo stå på mål for dets validitet som friheds-indikator og graden af tvang indtagelsen medfører. Ikke mig.

Og selvfølgelig er der en arketypisk, relativistisk kontinuitet i ikke at kunne modtage kritik, bortforklare kritikken og aflede den uønskede opmærksomhed, med at finde noget hos andre man mener er lige så slemt, eller værre.

Glenn Lynge Andersen

@ Peter Olesen

Jeg tror, at vi kan konkludere, at du og jeg er enige om, at forestillingen om, at ukontrolleret alkoholindtagelse i alle tilfælde er udtryk for "frihed" er udbredt men fejlagtig.

Jeg mener, at "vi-vil-have-vores-bajere-i-fred-og-det-er-der-i-hvert-fald-ikke-nogen-der-skal-blande-sig-i"-segmentet tager fejl, når de tror, at de er "frie" og "frisindede" i modsætning til os der tillader sig at kritisere den herskende alkoholkultur.

jens peter hansen

Jo det har såmænd, ganske vist for nogle år siden i perioden fra 1967 til 1973. Og der blev drukket bajere og mange steder blev der også dengang ikke drukket bajere. Da jeg for nogle år siden fik pudset vores hus op var der ikke én der drag bajere. Når bliktuden er på besøg drikker han heller ikke og sådan er der så meget.
At Lars Dahl drikker tror jeg gerne, men derfra og til at alle andre gør det er der jo temmelig langt.

Dennis Laursen

@Peter Olesen:
"En anden skanse er fx. den fladpandede påstand om at religiøst dikteret hovedbeklædning blot er et kontekstløst stykke stof, og at danske kvinder er mindst lige så undertrykte af deres korte kjoler og høje hæle. "

Øhh, ja... Højhælede sko er ikke anderledes end korsettet. Men fordi vi lever i et sexfikseret samfund, udnytter kvinder den seksuelle kapital de har i forhold til mænd, og iklæder sig disse fysiologisk skadelige beklædningsgenstande (samt make-up, nedringet tøj m.m.), for at opnå deres mål (ikke med pli og dygtighed, men ved at give en guffer). Denne form for de-facto prostitution ser vi helt ned i 6-7 klasse (hvis ikke ligefrem endnu tidligere), hvor kvinder iklæder sig "slutty" beklædningsgenstande, giver drenge seksuelle ydelser til gengæld for tjenester og/eller materielle gaver. Og det er ikke fordi jeg er mandschauvinist - jeg ser lige så meget ned på de mænd og drenge, der deltager i denne anakronistiske "tjenesteudveksling", som på de selvundertrykkende kvinder.
Men, det må man heller ikke sige i de politisk korrekte, kulturradikale kapitalistmedier. Og ve den der konfronterer flertallet med dens rabiate tilbøjeligheder...

Dennis Laursen

@Jørn Boye og andre kulturpuritanere:
Degenereringen af det muslimske samfund skyldes andre faktorer, primært en stigende dogmatisk tilgang til religion (som har mange af de samme, negative effekter på hjernens kognitive funktioner som alkohol), og har ikke noget med alkohol at høre. Før dogmatiseringen, var den islamiske verden langt forud i forhold til vesten på alle områder, fra kultur og viden til militær og statsførelse.

Den danske alkoholkultur er prima bevis for den herskende kulturpuritanisme, der eksisterer i vores samfund, hvor reglerne for kultur ageren hos i særdeleshed ungdomskredse er enorm streng, og den mindste afvigelse fra sanseløs druk, hor, Facebook og popmusik afstraffes med enorme, sociale sanktioner.

Jeg har set ædru alkoholikere, der har moret sig glimrende til fester, hvor andre mennesker drikker og jeg har set mennesker, der har fravalgt kærester, fordi de behøvede tid til at modnes, så verden er ikke perfekt er jeg bange for..

Bravo Reem - De selvoptagede, medløbende, idoldyrkende, moppende, intrigerende modeduller trænger èn på den selvkritiske øjenåbner.

Tak Reem... af hjertet tak... Du er et fremragende eksempel på positiv indflydelse på dansk kultur. Du har min dybeste respekt.

Torben Knudsen

Vores accept af en anden livsform, må være forbundet med deres accept af vores livsform.
Jeg synes det er flot med fravælgelse af alkohol, der er så, så meget andet, jeg også synes de skulle have valgt fra og som jeg forstår ikke engang er forskrevet i koranen. Nå dem om det.
Skulle man gøre sig nogle tanker helt uproffesionelt om danskernes drikkevaner, så er de jo historisk ældgamle. Jeppe drak ,for han havde det ad helvede til. Mange drak hele eller den halve løn op i mange år, til stor fattigdom. Livet var stadig ad helvede til.
Så kom TV og lønningerne steg lidt og Public Service eller Public Silence, som det skjult hedder, tog overhånd og drikkeriet som følge af at livet var ad helvede til, faldt, medens hyggedrikkeriet steg med den stigende velstand og de unge var med og øgede fredags,lørdags drikkeriet umådeligt.
Som rygning, der dræber, gør alkohol og hvorfor vi skal drikke os ud af balance for at få oplevelser, er et af de mange gode spørgsmål, som den enkelte må tage stilling til .
At begrænse rygning, eller stoppe, at begrænse eller stoppe druk, at begrænse TV og andet tidsspilde, gives der vel ikke anden forklaring på end degeneration af de aber, vi var engang. De drikker ikke, ryger ikke, ser ikke TV, bruger ikke computer, Iphone, Ipad og ser ud til at have et rimeligt familieliv, man må misunde dem.

Når indvandrerpiger siger nej til alkohol og kæresteri, råber HELE DANMARK ’social tvang’
Når unge piger (danskere eller indvandrere) er og gebærder sig ligestillet med unge mænd i DK med eller uden sharia-tørklæde,
råber hele det muslimske samfund i DK 'ludere' eller lignende skældsord.......

Hvorfor er det nu lige, at det kun et nogle grupper, som ikke må generalisere,
mens nogle af dem (eksemplet her), som protester højst og længst mod generaliseringer, selv gerne må og ikke holder sig tilbage?

Jeg undres og Jeg spør' bare!

Nicolai Niemeyer

Typisk dansk arrogance at tro, at hvis man ikke vil være ligesom os, så må der være noget i vejen.

"Kulturel diversitet" er efterhånden blevet negativt ladet ord, der i større grad bruges som bevis på undertryggelse frem for forståelse og accept.

Sider