Klumme

Uddannelsesparat - eller hvad?

I ly af SF’s kaos erkendte beskæftigelsesministeren, at kontanthjælpsreformen har et alvorligt retssikkerhedsproblem og kan blive et meget stort socialpolitisk problem. Nu mangler hun bare at indrømme sin egen skyld i fadæsen
4. februar 2014

Kontanthjælpsreformen havde været i kraft i præcis 31 dage, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i lørdags indrømmede, at der er behov for at kigge den efter i sømmene. Det viser sig nemlig, at kommunerne vurderer unges parathed til at tage en uddannelse vidt forskelligt: I nogle kommuner er kun 14 procent af de unge gået fra kontanthjælp til den nye uddannelseshjælp, mens det i andre kommuner er hele 87 procent. Forskellen mellem ydelserne er mærkbar – 10.689 kroner henholdsvis 5.839 kroner om måneden.

Mette Frederiksen »er rystet over, at der er så store forskelle kommunerne imellem. Derfor er jeg nødt til at reagere allerede nu,« understregede hun over for Ritzau.

Jamen, hvad havde hun regnet med? Man skal være selektivt uopmærksom for at være uvidende om, at kommunernes opfattelse af borgernes pligter og rettigheder mildt sagt er stærkt varierende – både når det gælder antallet af ugentlige brusebade til de gamle og villigheden til at bevilge revalideringsydelse, kvaliteten af jobtilbud til arbejdsløse, uddannelsesvejledning osv. Det er kilden til den eviggrønne konflikt mellem kommunal selvbestemmelse versus krav om retsbestemte ydelser og ens standard over for alle landets borgere.

Ugen før DONG-sagens klimaks og SF’s opløsning bragte P1-magasinet Orienterings retspolitiske medarbejder, Jesper Tynell, to eksempler på, at unge, der slet ikke er i stand til tage en uddannelse, alligevel bliver frataget deres kontanthjælp.

Tynell var taget til Randers for at besøge Marie, Mehmet og deres to børn – den mindste kun et par måneder gammel. På sofabordet lå to breve, som Randers kommune sendte til Marie i slutningen af 2013. I det ene står, at hun har ret til barselsorlov til slutningen september 2014. I det andet skriver sagsbehandleren, at Marie vurderes som uddannelsesparat og derfor fra årsskiftet 2014 overgår til den lave uddannelseshjælp.

Ligesom Marie har Mehmet taget grundforløbet på social- og sundhedsskolen. Da han ikke kom ind på den pædagogiske assistentuddannelse, sendte kommunen ham i efteråret i virksomhedspraktik i en Fakta-butik. Her løftede han en palle forkert og fik et knæk i ryggen. Trods smerter fortsatte Mehmet med at gå på arbejde – for at undgå den ydmygende kontanthjælp, forklarede han – indtil han en måned senere blev sygemeldt med en alvorlig rygskade. Mehmet får stærkt smertestillende medicin og har et langvarigt genoptræningsforløb foran sig. Men også han fik i december 2013 brev om, at han er uddannelsesparat – og derfor overgår til uddannelseshjælp.

Maries og Mehmets situation er i selvlysende modsætning til det erklærede formål med at indføre uddannelseshjælp til unge under 30 år: »Dem, der kan tage en uddannelse, skal gøre det. Dem, der ikke kan endnu, skal have en bedre hjælp,« har Mette Frederiksen sagt utallige gange.

Som sædvanligt gemmer Djævlen sig i detaljen, i dette tilfælde bemærkningerne til lovforslaget. Her står, at »unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne uddannelse, vil blive visiteret som uddannelsesparate«. Denne definition giver kommunerne mulighed for at sætte kvinder under 30 år, der er på barsel, samt sygemeldte, der forventes at blive raske i løbet af et år, på uddannelseshjælp.

Jesper Tynell forsøgte at få en kommentar fra Mette Frederiksen, men forgæves. Til gengæld meldte Dansk Folkepartis arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Bent Bøgsted, sig som socialpolitisk vagthund. I orientering den 24. januar erklærede han for åben mikrofon, at lovbemærkningernes definition af uddannelsesparathed strider mod den aftale, han har været med til at indgå: »Når man er uddannelsesparat, er man uddannelsesparat – ikke et år før,« sagde han – som en selvfølge.

Denne opsigtsvækkende historie druknede i DONG og SF-cirkus. Og da kaos på Christiansborg i lørdags nåede sjældent sete højder, dukkede beskæftigelsesministeren op af sit flyverskjul og meddelte, at kommunernes vidt forskellige tolkning af loven er »et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem« og kan risikere »at blive et meget stort socialpolitisk problem«. Hun nedsætter nu en ministeriel taskforce, ændrer vejledningen til kommunerne, og kræver en forklaring på deres praksis.

Så nu mangler Mette Frederiksen bare at indse, at det er selve loven, den er helt galt med.

Pia Fris Laneth er forfatter og foredragsholder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Nic Pedersen
  • Nils Enrum
  • Helge Andersen
  • Jesper Wendt
  • Torben K L Jensen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Erik Jensen
  • Claus Jensen
  • Anders Kristensen
  • Henning Pedersen
  • Lars Hansen
  • Ivan Mortensen
  • Vivi Rindom
  • Bjarne Andersen
  • Erik Granberg
  • Dennis G. M. Jensen
  • Kalle Nielsen
  • Torben Nielsen
  • Vivi Hemmingsen
  • Henrik Klausen
  • Henrik Christensen
  • Karsten Aaen
  • Niels Mosbak
  • Mark Thalmay
  • randi christiansen
  • Estermarie Mandelquist
  • lars abildgaard
  • Ole Hansen
  • Peter Taitto
  • Carsten Søndergaard
  • Carsten Svendsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gry W. Nielsen
  • Toke Andersen
  • Torsten Jacobsen
  • Inger Sundsvald
  • Ellen Jeppesen
Jakob Silberbrandt, Nic Pedersen, Nils Enrum, Helge Andersen, Jesper Wendt, Torben K L Jensen, Christel Gruner-Olesen, Erik Jensen , Claus Jensen, Anders Kristensen, Henning Pedersen, Lars Hansen, Ivan Mortensen, Vivi Rindom, Bjarne Andersen, Erik Granberg, Dennis G. M. Jensen, Kalle Nielsen, Torben Nielsen, Vivi Hemmingsen, Henrik Klausen, Henrik Christensen, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Mark Thalmay, randi christiansen, Estermarie Mandelquist, lars abildgaard, Ole Hansen, Peter Taitto, Carsten Søndergaard, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Gry W. Nielsen, Toke Andersen, Torsten Jacobsen, Inger Sundsvald og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Som sædvanligt gemmer Djævlen sig i detaljen, i dette tilfælde bemærkningerne til lovforslaget. Her står, at »unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne uddannelse, vil blive visiteret som uddannelsesparate«. Denne definition giver kommunerne mulighed for at sætte kvinder under 30 år, der er på barsel, samt sygemeldte, der forventes at blive raske i løbet af et år, på uddannelseshjælp.

Det er jo mageløst. Kafkask er et andet ord, der melder sig. DJØF-logik et tredje.

Er der nogen der kan forklare mig rationalet i en sådan tolkning af loven? Anyone?

Michael Madsen, Martin Madsen, Torben K L Jensen, Else Damsgaard, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Erik Granberg, Charlotte Harder, Dennis G. M. Jensen, Torben Nielsen, Tue Romanow, Elisabeth Andersen, Henrik Christensen, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Kim Kristensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Nu er det ikke helt rimeligt at pege fingrer af DJØF bare fordi socialdemokraterne har mistet viljen og modet til føre socialdemokratisk politik.
Det er ikke DJØF's skyld at socialdemokrater m.fl. ikke længere har folk i deres rækker med intelligens til at gennemskue konsekvenserne af dette primitive menneske- og samfundssyn.

Mette Frederiksen er blevet advaret om alle disse problemer gentagne gange under forberedelse af loven. Væsentligt klogere, mere erfarne og langt bedre uddannet mennesker(her inkl en del DJØF'er) har forsøgt at advare om de åbenlyse og uundgåelige konsekvenser af denne politik - absolut uden effekt.

Glenn Lynge Andersen, Christel Gruner-Olesen, Colin Bradley, Kirsten Stausholm, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Brian Larsen, Torben Nielsen, Henrik Klausen, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Helge Andersen, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Fair nok, Toke. Jeg er ikke i tvivl om at der er rigtig mange anstændige 'DJØF'ere' derude. En skam de ikke er lykkedes med at redde politikerne fra lovsjusk af dette omfang.

Torben K L Jensen, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Dennis G. M. Jensen, Torben Nielsen, Majbritt Nielsen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Toke Andersen anbefalede denne kommentar

Det er sandt Torsten og svært sørgeligt, både for de stakler der nu skal igennem maskinen til ingen nytte, men også for samfundet og demokratiet der undergraves og udvandes med så useriøs og usaglig lovgivning.

Det er svært at finde mange gode ting at sige om Mette Frederiksens politiske virke. Men på det retoriske felt er hun en sværvægter.
Vi har endnu tilgode at se et eneste gyldigt argument for kontanthjælpsreformen. Det eneste hun skulle bruge var en veloplagt løgnehistorie om nogle stakler der blev parkeret på passiv forsørgelse - og den samlede danske journaliststand lagde sig villigt ned på ryggen og lod sig fodre.

Martin Madsen, Christel Gruner-Olesen, Henning Pedersen, Colin Bradley, Kirsten Stausholm, Else Damsgaard, Peter Hansen, Carsten Mortensen, Sabine Behrmann, Vivi Rindom, Erik Granberg, Erik Jensen , Dennis G. M. Jensen, Tue Romanow, Henrik Klausen, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Claus Jørgensen, lars abildgaard, Kim Kristensen, Helge Andersen, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Nedlæg kommunerne, når nu Folketinget alligevel griber ind, hvis kommunerne ikke træffer ensartede beslutninger.

Henrik Klausen, Claus Jørgensen og Kim Kristensen anbefalede denne kommentar

Mange unge borgere må væk fra den vildfarelse, det er,
at de først skal have op til flere børn, før de tager den uddannelse,
som de skal/bør forsørge familien med!

Forleden udtalte en kvinde - uden uddannelse - på 22 år, helt uforstående, mens hun var på barsels-orlov med sit 3. barn,
at børnene måtte sulte, da hun nu var sat ned i kontanthjælp!

Måske kan man lave et tillæg til lovgivningen om dette, det behøver vel kun at være 50-75 sider med ekstra lovgivning, så skulle den være hjemme :(

Kim Kristensen

Hvad skal de unge piger dog også gøre med hensyn til børn,hvis de får deres børn tidligt,så er det galt at de ikke tænker på at få sig en uddannelse først,får de sig en uddannelse,karriere og alt på plads med hus,bil og så videre,så begynder der at blive problemer med fertiliteten,det biologiske ur kører sit eget løb,var det ikke bedre at indrette systemet efter det,grunden til at der er så mange der har problemer med at få børn er jo at kvinderne bliver ældre og ældre før at det går op for dem at løbet er ved at være kørt.

Jesper Wendt, Colin Bradley, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Erik Jensen , Dennis G. M. Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Majbritt Nielsen, Dennis Hauge, Karsten Aaen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Der er netop blevet udsendt nye retningslinjer til kommunerne, som konkretiserer at borgere på barsel skal vurderes som aktivitetsparate, uden at de skal leve op til kravene som aktivitesparat. Eller på dansk, hvis du er på barsel bevarer du din kontanthjælp og kommunen kan ikke stille krav til dig.

http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Kort%20nyt/2014/Orienteringssk...

Men okay, hvis flere unge gennemfører uddannelser og dermed ender i gæld, og der ikke kommer flere arbejdspladser over de næste par år, så ender vi med en kæmpe gruppe meget fattige kontanthjælpsmodtagere. Problemet i dag er jo ikke at kontanthjælpen er lav, men at kontanthjælpsmodtagere med gæld bliver efterladt med et rådighedsbeløb, man ikke kan leve for. Jeg blev nød til at tage både studielån for at gennemføre min uddannelse. Efter uddannelsen har jeg været nød til at tage små banklån for at få det til at løbe rundt, og kunne betale de mest basale udgifter til f.eks mad og husleje. Nu er jeg på kontanthjælp, og har et rådighedsbeløb pr måned på ca 600 kr efter su-lån og banklån er betalt.

Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen, Erik Granberg, Berit Mogensen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helge Andersen

Toke Andersen og Torsten Jacobsen,
I har helt ret i, at det her er ikke DJØFernes skyld. De er højst sandsynligt ligeså befippede over denne begyndende katastrofe, som alle vi andre. Men Moster Mette som "retorisk sværvægter" er nu nok at strække fantasien. Jeg mener... en damptromle er da en trafikal sværvægter, men den transporterer dog stadig kun 1 person og udover det - ja, så tromler den altså. Alt!

Jeg tror, vi vil stå os ved at slå sømmet helt i bund omkring det her:

Det der sker nu, er præcis det, der var tanken med reformen. Der er ikke tale om hverken sjusk eller manglende indsigt: læg f.eks. mærke til at, det præciseres udtrykkeligt, at en evt børneopsparing skal "leves op" før der kan blive tale om understøttelse. Men ikke et ord om fælles børn. Dvs en samlever med egne børn kommer til at hoste op af deres opsparing til partnerens forsørgelse og det er ikke noget, man lige har overset i skyndingen. Det er meningen.

Læg dertil: Moster Mette er ikke "rystet" over et uheldigt aspekt ved hendes lovgivning , som de fleste nok opfatter det. Hun er "rystet" over, at kommunerne ikke har gjort som forventet. Altså trodset chefens udtrykkelige intentioner. I det offentlige adlyder man en ordre uden dikkedarer!
Dømmekraft og sund fornuft er forvist til privatlivet - og gerne lidt gedulgt.

På samme måde er en forvaltnings "vurdering" ikke det, vi andre forstår ved ordet: en reflektion over de parametre, der er relevante for problemstillingen og efterfølgende - måske tentative - konklusion.
"Vurdering" er et ord, som loven kræver indsat foran en afgørelse. Og hvordan den er tilvejebragt, interesserer dem ikke et klap. Det taler loven nemlig ikke om.

De ulykkelige historier, vi har hørt indtil nu, er blot en begyndelse. Det bliver meget værre og dermed sværere og sværere at fatte, at det faktisk er dagens vilkår i lille Danmark. Og så bliver vi efterhånden, ligeså stille, immune, ligeglade og til sidst resignerede.
Og så først klapper Moster Mette i sine små hænder: Der er ro - den er hjemme!

Med mindre vi allesammen får blik for den ene ting alle politikere og partibosser frygter mere end noget andet: et fravær af mandat!

Michael Madsen, Martin Madsen, Torben K L Jensen, Henning Pedersen, Kirsten Stausholm, Else Damsgaard, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Grethe Preisler, Vivi Rindom, Erik Granberg, Erik Jensen , Dennis G. M. Jensen, Rasmus Kongshøj, Henrik Klausen, Jens Thaarup Nyberg, Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Henrik Christensen, Torsten Jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Claus Jørgensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

" ... unge, der vurderes .... "

Vurderes af hvem ? Og efter hvilke kriterier ? Dette må være kriminelt ansvarspådragende og fyringsgrund.

Og hvorfor har ingen af folkestyrets vanlige 'vagthunde' > Enhedslisten, socialt ansvarlige mediemennesker og andre med et minimum af social bevidsthed, intelligens og ansvarlighed påpeget denne monstrøse fadæse begået af afviklingsminister mette frederiksen ? Hun bør i kraft af folkelig mobilisering og modstand mod årtiers ulidelige makværksvandalisering af danskernes hverdag - sammen med resten af denne uduelige regering og det øvrige hold i en ditto uduelig højrefløj - være færdig
i dansk politik.

Men det forudsætter naturligvis, at folket vågner op til dåd - mon ikke vi er ved at være der? Ellers er det farvel til en suveræn og fremtidssikret nationalstat - og goddag til skruppelløse finansgangstere som kontrollerer opportunistiske partihoppere uden ideologisk substans og kompas.

Jakob Silberbrandt, Henning Pedersen, Kirsten Stausholm, Hans Paulin, Torben Nielsen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@Helge,
Lad os ikke kløve det ord yderligere ;) retorisk sværvægter, lol. Jeg kan godt se det lyder mærkeligt.
Pointen var bare at jeg på en gang var dybt imponeret og skræmt i min grundvold over fruens måde at håndtere debat og spørgsmål om den, på det tidspunkt, forstående reform.

Uden at fremsætte et eneste reelt argument der kunne afprøves og danne grundlag for debat, lagde Mette Frederiksen enhver optakt til diskussion stendød med et enkelt og ufatteligt effektivt retorisk greb.
Jeg kan ikke huske at have oplevet noget lignende i nyere dansk politik. Fogh er vist den eneste med lignende demagogiske evner.

Kirsten Stausholm, Helge Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ikke at der er noget galt i at animere mennesker i et samfund til at uddanne sig!
At den nye sociallovgivning kommer under en Socialdemokratisk ledet regering,er schokkerende,og fuldstendig, uden Socialdemoktariske mærkesager, at de vedgård gæld,og arv?

De ligner med tiden mere,og mere DF s nedladende menneskesyn, og så er det usocial politik, at fratage borgene deres økonomiske grundlag,for at kunne eksistere?

Med rette og med god samvittighed,kunne man anmelde det for menneskerettigheds domstolen!

Den generatio som nedladende kommer med de asociale love,og som selv fik det meste,så de med fred i sjælen kunne uddanne sig !!!( puha de må være blevet dumme) ! kan man bygge en fremtid ved at fattiggøre,en minriOtet,som i forvejen har aller mest brug for samfundets hjælp??

Siden nedlæggelsen af Amterne,som havde virkelige potentialer,med fremtidsversioner,og løste deres opgaver, var der samfund som kunne,og ville noget !
siden storkommunerne,har set dagens Lys!FORMØRKELSEN BREDER SIG !
kommunerne undlader,at løses deres opgaver ?

At man i et påstået Demokrati,kan disponere så fejlagtigt trodser enhver respekt for borgernes ret,burde få almene Borge til at rase for at få denne nye sociallov skrottet !

Ser man som borger på de seneste årtiers politik.bør alle Danske borgere spørge sig selv,er vi den sidste generation,hvor vi forholder os til SAMFUNDS NORMER FÆLLESSKAB,!
I et Internationaliseret samfund,med de normer,da er vi alle en truet nation,selv de rige burde føle sig truede,da det med sikkerhev vil gøre dem selv fattige !!

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Toke Andersen, Claus Jørgensen, Helge Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

ellen nielsen
"...Forleden udtalte en kvinde - uden uddannelse - på 22 år, helt uforstående, mens hun var på barsels-orlov med sit 3. barn,
at børnene måtte sulte, da hun nu var sat ned i kontanthjælp!"

Ja men, så lad dem sulte til hun har fået noget uddannelse .

Jakob Silberbrandt, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Helge Andersen

@Toke Andersen,

Tak for din respons vedr. medisterens "talegaver"!

Jeg er glad for at høre, at du også er pikeret over hendes sære talent i den henseende. Hun minder mig i den grad om en krydsning mellem en kædesav og min morfar!

Jeg er ikke ude efter hårkløveri, men du bragte faktisk - i mine øjne - det egentlige problem helt ind på livet. Og endda kortere end jeg selv har formået!

Nemlig: at hun - og hendes - agerer ud fra eet værdisæt (Læs: De 10 Bud), mens vi andre hører og kommenterer på det, ud fra den virkelige verden.
M.a.o. vi leder efter et rationale, som ikke er der. Og det rager i mellemtiden hende en høstblomst!
Hun/de er på banen for at gøre Hans gerning, så vi - de vildledte - kan begynde at leve "sundt og naturligt" -ved at søge forsørgelse hos familie, venner, bekendte og naboer når vi bliver arbejdsløse. Uagtet at det offentlige også har plukket dem til skindet. De Frelste har en egen evne til at forbigå ubekvemme facts.

Summa summarum: Vi kommer ikke ud af flækken ved blot at give luft for vores indignation -
og jo, den er svær at sluge - også for mig.

Men vi kan gøre en forskel ved at gennemskue dem -
og så nægte dem adgang til vores banehalvdel!

Kirsten Stausholm, Toke Andersen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Vivi Hemmingsen

Drop enhver form for gensidig forsørgelse mellem myndige personer.
Og ang. rækkefølgen mht uddannelse, børn, kærester, giftermål: der er ikke i dagens Danmark noget der forhindrer nogen i at tage en uddannelse, efter de har fået børn, blot skal man leve lidt mere spartansk og får ikke så meget tid til fredagsbar og cafe-besøg, men så kan aftenerne bruges på studier.(har prøvet det selv)
Mht at blive "vurderet" som uddannelsesparat kan jeg berette om et sandt mirakel: lige efter nytår modtog min datter på 27 et brev, hvori hun vurderedes til at ret til den høje kontanthjælp pga sin langvarige kroniske sygdom(været syg i 9 år). Hun er nu, 3 uger senere, blevet "vurderet" som uddannelsesparat, altså rask!
Men alt dette er jo helt ligemeget, når hun bor sammen med sin kæreste......

Kirsten Stausholm, Flemming Scheel Andersen, Lykke Johansen, Erik Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

"Unge, der vurderes til at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år osv" i bemærkninger til lovforslag. Ministeren må da have læst bemærkningerne og studset - eller hun læser måske kun det embedsmændene har "understreget", men så må der da have været mindst to udvalgsbehandlinger af lovforslaget. 1 mellem første og anden behandling og 1 mellem 2. og 3. behandling, hvor folketingsmedlemmer, der sidder i udvalget, har kunnet læse bemærkningerne.
Er der nogen, der har læst denne tekst og gjort opmærksom på den for bagefter at blive fejet af vejen af deres respektive partier? Er der nogen, der har prøvet at få fat i pressen, som ikke har villet beskæftige sig med noget omkring en sætning i nogle bemærkninger til en lov?

Erik Jensen , Kirsten Stausholm og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Odense Kommune tilstår helt uden skam (og konsekvenser!) at de som den naturligste ting har flyttet unge meget svage kontanthjælpsmodtagere over i matchgruppe 1, der kun har arbejdsløshed som deres problem og som derfor pr. definition er klar til en uddannelse ( uddannelsesparate uden sociale problemer, og kun arbejdsløs) uagtet at de reelt stadig tilhører helt andre langt svagere grupper, og hvor man ikke bare kan fjerne deres livsnødvendige kontanthjælp og så tro at deres fysiske, psysiske og sociale problemer gåt væk af sig selv - snarere tværtimod når den fulde kontanthjælp er et fastsat eksistensminimum for at kunne leve her i landet

JyllandsPosten;
I Odense, med 69 pct. uddannelsesparate, siger arbejdsmarkedschef Søren Heide Pedersen:
»Mange af dem, vi omplacerede, er ikke umiddelbart uddannelsesparate, men vi sætter ind med fuld kraft, så de bliver klar til en uddannelse inden for et år. Det er det, der skal til for at skabe en varig forandring, hvor de har mindre risiko for at falde tilbage i kontanthjælpen,« siger han.

Læs artiklen i Information d. 2 jan. "Kommuner vurderer kontanthjælps-unge vidt forskelligt"
http://www.information.dk/telegram/484440

Tue Romanow, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Nu er aftalen jo indgået med selveste fandens repræsentant i Danmark, så selvfølgelig er den rådden.

Men uvidenhed undtager ikke nogen for ansvar. Ministeren kan vel læse. Om hun kan tænke selv, er straks mere tvivlsomt.

I hvert fald bør kontanthjælpsområdet ikke høre hjemme i beskæftigelsesministerens resort og socialforvaltningerne hører hjemme i regionerne sammen med sygehuse og sundhed.

Klaus Hjorts spøgelse huserer stadig og djævleuddrivelse er påkrævet!

Henning Pedersen, Kirsten Stausholm, Flemming Scheel Andersen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

@Måske Laneth skulle overveje at fokusere lidt på den kommunale misforvaltning, hvor der foregår så mange uhyrligheder, i stedet for at skyde på lovgivningen - det er ligesom for nemt og ufarligt. Et opgør mod dårig forvaltningspraksis og inkompetente sagsbehandlere er langt mere risikofyldt, men det kan ikke udelukkes, at det kan have effekt på kundetilstrømningen hos foredragsholder, ordstyrere og andre private interessenter med kommuner i kundekredsen.

Flemming Scheel Andersen

Denne lovgivning er rivende forkert ikke bare af een eller to grunde med af mange.

For det første laver den skel i befolkningen imellem forskellige aldersgrupper, hvilket diskriminerer alene p.g.a en persons alder.
Denne handling er forbudt i andre sammenhænge, med god grund.
For ikke alene skader det den enkelte uden en individuel bedømmelse , men det skade så sandelig også solidariteten i og dermed hele samfundet og dets grundlag fremover.

For det andet kræver lovgivningen at den enkelte bliver frataget sin egen suveræne ret til at træffe afgørelsen omkring uddannelsesniveau for at kunne opretholde, det samfundet selv betragter som laveste levevilkår, nemlig kontanthjælp.
Hvilket vil sige at samfundet forsøger at tilpasse mennesker til de krav og ønsker samfundet måtte have, med staf og tvang.
I stedet burde samfundet gøres så rummeligt at pladsen til alle var til stede uanset evner, motivation og muligheder.
At tvinge mennesker til at påtage sig bestemte typer arbejde/uddannelse vækker minde til de værste regimer vi har set, og at man ikke istedet har valgt at belønne og bedre muligheder for at opnå sine ønske er for mig helt uforståeligt og uacceptabelt.

Jeg har tidligere forsøgt at hjælpe faguddannede kolleger, som havde umådeligt vanskeligt med bogligt stof, hvor både jeg og andre måtte erkende at de simpelt hen ikke magtede opgaven uanset.
Derfor kunne de udmærket bestride deres faglige arbejde og jeg er fuld af beundring for at det lykkedes for dem at nå så langt, hvad mange ikke magter.
Hvad har man tænkt sig denne gruppe af mennesker skal stille op, når de rubriceres til opgaver de ikke magter for at samfundet vil stille en ydelse til rådighed for dem de kan leve af??

Hele menneskesynet for denne lovgivnig er i den grad forkvaklet og fordrejet at man må skamme sig over at deltage i et samfund , der er sunket så dybt

Martin Madsen, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Nic Pedersen, randi christiansen, Tilde Klindt, Anders Kristensen, Helge Andersen, Lise Lotte Rahbek og Kirsten Stausholm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg tror gerne at lovgivningen er urimelig og administreres forkert, men hvad jeg imidlertid ikke helt har styr på er hvor mange det er det drejer sig om. Er det 5000 eller 50.000 eller hvad ? Min tømrer kan ikke stave til IB og læser som en brækket arm. Han er en fantastisk tømrer og fik sin svendeprøve læst op, der for 35 år siden. Mine to kolleger, der begge er polieramte og i dag er meget svækkede, arbejdede på fuld tid i mere end 30 år som lærere. Med kørestol og krykker. I Føtex hvor jeg købte en billig smartphone var den første jeg talte med en psykisk handikappet ung smilende mand. Når jeg kommer op fra det kommunale fitnesscenter bliver jeg i cafeen betjent af psykisk handikappede osv osv.

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

I stedet for al dette evige brok kunne man jo også vælge at glæde sig over, at Mette Frederiksen har taget aktion med det samme, det har vist sig, at loven administreres anderledes end forligspartierne havde forestillet sig.

Om dette på forhånd burde have været "indlysende" for Mette Frederiksen, eller for den sags skyld for Dansk Folkeparti, som også stemte for loven og som også har haft adgang til at læse bemærkningerne til loven, før de trykkede på "ja" knapperne, synes jeg i grunden er ret uinteressant. Det vigtige må være, at der er politisk vilje til at sikre en rimelig administration fremadrettet.

Og må jeg så ikke minde om, hvad baggrunden for kontanthjælpsreformen er? I lovbemærkningerne står der også følgende:

.....................................................................................

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152173

Mere end 50.000 af kontanthjælpsmodtagerne er unge under 30 år. Over 90 procent har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. 75 procent har højst gennemført folkeskolen. De mange unge på kontanthjælp er en kæmpe udfordring. For unge skal ikke være på kontanthjælp – de skal mødes med en tro på, at de har potentiale til at få en uddannelse, som kan give dem fodfæste på arbejdsmarkedet, og en indsats, der understøtter målet om uddannelse.

Knap hver femte på kontanthjælp er enlig forsørger, typisk unge med et lavt uddannelsesniveau. Det har ikke kun betydning for den enkelte, men også for deres børn, hvis kontanthjælpen mere eller mindre bliver et livsvilkår.

.............................................................................................

Er der helt seriøst nogen her, der IKKE synes, det er et stort samfundsproblem, at circa 50.000 ud af 135.000 kontanthjælpsmodtagere er unge under 30 år, og at 90% af disse mangler en kompetencegivende uddannelse?

Er det noget, vi bare alle sammen skal læne os tilbage og acceptere som et uundgåeligt vilkår? Eller måske ligefrem noget positivt? Og hvis ”nej” hvad er så Enhedslistens forslag til at få gjort noget ved problemet, når indsatsen åbenbart ikke må ske ved at ændre på de unges økonomiske incitamenter?

Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Stråmænd er og bliver sølle undskyldninger for at man er tilhænger af at tvinge andre mennesker til at leve og opføre sig, som man selv synes at "de bør", for at undgå at acceptere den ubehagelige kendsgerning at vi nu engang er forskellige og samfundet SKAL rumme alle.

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Lars
Jeg er helt enig, det er et kæmpe problem. Det er derfor vi er mange der er ret rystede.....Hvorfor dog gennemføre en reform som alle med indsigt i området ved, med sikkerhed, vil gøre problemet større, mere smertefuldt og yderligere stigmatiserende for disse unge arbejdsløse uuddannede mennesker ?

Som nævnt tidligere i tråden har vi endnu tilgode at høre bare et eneste sagligt argument for denne løsning.
I alle andre sammenhænge, bortset fra kriminalitet mv, benytter vi positive incitamenter til at påvirke borgernes adfærd.
Vi har for længst fastslået dette som den absolut mest effektive metode. Men lige præcis arbejdsløse reagerer desværre ikke på positive incitamenter, så de må behandles som andre kriminelle og mærke pisken.

Det burde være klart for enhver(med en hjerne) at denne tanke udgør et sygt menneskesyn.

randi christiansen, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, David Adam, Colin Bradley, Henning Pedersen, Helge Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Flemming

Ja samfundet skal rumme alle, det er vi helt enige i. Men det betyder da ikke, at det skal være en fuldt anerkendt alternativ ”karrierevej” at gå efter at have kontanthjælp som sit primære forsørgelsesgrundlag frem til pensionen. Det er bestemt ikke urimeligt at sige, at det frie valg mht., hvordan man lever sit liv, omfatter et grundkrav om, at man efter evne og mulighed skal bidrage til sin egen forsørgelse.

@Toke

Jeg tvivler meget på, at ”alle med indsigt i området” mener, at en lavere kontanthjælpssats til unge ikke vil medføre, at der sigt bliver færre unge, der modtager kontanthjælp og flere, der enten uddanner sig eller arbejder. Men lad os da evaluere reformen om 3-5 år og se, hvordan det er gået.

@ Lars Hansen - Det er et kæmpe samfundsproblem at 135.000 er på kontanthjælp, det er mindre interessant at 50.000 af dem er under 30 år. Alle der kunne og ville - under eller over 30 år - lave et bidrag til samfundet fortjener hjælp til at realisere disse ønsker. Spørgsmålet er 1) om denne lov overhovedet vil kunne afhjælpe et problem som - for ikke at glemme det - langtfra er skabt af disse kontanthjælpsmodtagere selv, og 2.) om den egentlige hensigt med loven i virkeligheden havde været den der blev trompeteret - dvs. at hjælpe disse mennesker - eller det var mere et billigt besparelseskneb. Hvad enten der har været en ærlig hensigt med den eller ej, så lugter dens ånd alligevel af en overordnet vilje til at fralægge forskellige regeringer og den fortrukne samfundsøkonomiske model så meget af ansvaret som muligt for fadæsen, og lægge det i stedet for over på selve ofrene og samfundets svageste. Et historisk meget velkendt træk som Social Demokratiet ellers historisk set har stået i spidsen for at bekæmpe. At det nu er dem der benytter sig af disse under bæltesteds tricks er bare under al kritik. Jeg tror ikke en døjt på deres "politisk vilje til at sikre en rimelig administration fremadrettet." og mener de fortjener ikke andet end at blive vist porten, velvidende at der ikke gemmer bedre politiske hensigter blandt alternativet, men den kan næsten ikke blive værre efterhånden. Mikael Laudrup er lige blevet fyret for en langt mindre fiasko end dem denne regering producerer på stribe, og hans kompetence må alligevel vurderes at være regeringens overlegen til det tredobbelt.

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Steffen Gliese, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

PS. Reformen kunne også meget vel føre til, at flere unge melder sig ind i en A-kasse. Er der nogen her, der synes, det vil være et dårligt resultat?

@Colin Bradley

Jeg er ikke enig i, at det er ligegyldigt, om unge uden erhvervsuddannelse er voldsomt overrepræsenterede i kontanthjælpssystemet. Årsagen er, at unge har hovedparten af deres erhvervsaktive år FORAN sig. Og derfor er det særligt vigtigt for både samfundsøkonomien og de unges egen livskvalitet, at netop unge bliver skubbet i retning mod uddannelse og job og ikke mod en tilværelse på bænken, der alt for ofte ender med alkohol- eller stofmisbrug og førtidspension.

Det er alt andet lige et mindre problem for både samfundsøkonomi og livskvalitet, hvis f.eks. en 55-årig førtidspensioneres efter 37 hårde år på arbejdsmarkedet, end hvis det drejer sig om en 26-årig, der aldrig nåede at have mere end nogle få måneders beskæftigelse.

Desuden må jeg også sige at jo, problemet ER delvist skabt af den enkelte kontanthjælpsmodtager selv, når vi taler om dem, der ikke har andre problemer end arbejdsløshed. Når unge uden erhvervsuddannelse er så voldsomt overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagere, så er det jo fordi, der ikke er særlig meget efterspørgsel efter deres arbejdskraft.

Og den enkelte unge har da selv truffet et aktivt valg om IKKE at uddanne sig. Det er da ikke ”samfundets skyld”, at man trods tilbud om både gratis uddannelse og en meget høj uddannelsesstøtte vælger IKKE at tage en uddannelse. Det er et valg, man SELV har truffet. Og hele formålet med reformen er netop at få de unge til fremover at vælge anderledes ved at gøre det mere ”surt” at være kontanthjælpsmodtager.

Hvis regeringen bliver ”vist porten”, fordi den har været ”uduelig”, bliver Lars Løkke statsminister igen. Det vil stensikkert ikke medføre tilbagerulning af kontanthjælpsreformen. Tværtimod har Venstre allerede sagt, at der efter deres mening også er brug for at se på de økonomiske incitamenter for dem over 30 år f.eks. i form af et nyt kontanthjælpsloft.

Desuden behøver man heller ikke ligefrem være et politisk geni for at forudse, at Dansk Folkeparti givetvis vil stille krav om genindførelse af starthjælpen og 450 timers reglen, og at de øvrige ”blå” partier med glæde vil lægge stemmer til det.

Uanset om man kan lide det eller ej, så står valget om senest 1½ år mellem på den ene side Helle Thorning og Margrethe Vestager og på den anden side Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl. Og jo mere man fra Enhedslistens side kører med på højrefløjens kampagne om, at Helle og Margrethe står i spidsen for en ”uduelig” regering, der ikke har stået for andet end ”løftebrud”, jo mere er man med til at sikre, at Lars Løkke kan sætte sig mageligt til rette i statsministerstolen igen.

Helge Andersen

Lars Hansen,

Jeg har svært ved at se, hvad forskel det skulle gøre, om folk er i A-kasse eller på kontanthjælp.
Det ændrer da ikke en pind ved det underliggende problem: at økonomien kører på lavblus og folk dermed er arbejdsløse.

Men du mener måske, at de skulle blive " pænere" mennesker af det?
"bedre" sig i samfundets øjne, så at sige?

Jeg håber det ikke, for såer myterne da gået hen og blevet grundlov!

Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helge Andersen

Lars Hansen,

Jeg har svært ved at se, hvad forskel det skulle gøre, om folk er i A-kasse eller på kontanthjælp.
Det ændrer da ikke en pind ved det underliggende problem: at økonomien kører på lavblus og folk dermed er arbejdsløse.

Men du mener måske, at de skulle blive " pænere" mennesker af det?
"bedre" sig i samfundets øjne, så at sige?

Jeg håber det ikke, for såer myterne da gået hen og blevet grundlov!

Torsten Jacobsen

@Lars Hansen

Jeg tor det er værd at skelne mellem unge under 30, der er 'uddannelsesparate', og unge under 30 der er 'motiveret for at uddanne sig.'.

Logikken i reformen tilsiger, at vi gennem økonomiske incitamenter kan motivere unge til at tage en uddannelse. Det er muligvis rigtigt. Spørgsmålet er dog, om en sådan instrumentel motivation fører til et godt uddannelsesforløb for den enkelte? Og dermed for samfundet, som jo afholder udgifterne.

Jeg tvivler ikke på, at den her reform vil gavne nogle mennesker, som populært sagt blot trænger til et kærligt spark i røven. Men hvor mange af de 45.000 drejer det sig reelt om? Og hvad sker der med resten? De som af forskellige årsager ikke er reelt uddannelsesparate, f.eks. fordi de ikke har den psykologiske konstitution som der kræves? Er der ikke en reel mulighed for, at disse mennesker marginaliseres yderligere? Forestillingen om at man ved at stresse mennesker økonomisk blot rækker dem en hjælpende hånd, er meget reduktionistisk.

Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

- Lars

Ungdomsledigheden er tredoblet siden 2008. Det tyder vel lidt på at langt de fleste unge gerne vil arbejde, når der er arbejdspladser at få. De mangler jo ikke arbejde fordi at de ikke gider uddanne sig. De mangler arbejde fordi at Danmark mangler arbejdspladser. Som du selv påpeger, så er formålet med kontanthjælpsreformen at gøre livet så surt for unge ledige, at de vælger at uddanne sig. Problemet er at reformen rammer unge med psykiske, sociale eller helbredsmæssige problemer. De får det ikke bedre at at blive fattige, stressede og ensomme. De får ikke lyst deres problemer af at tage en uddannelse. Det er det, som eksperterne har advaret imod siden reformen blev fremlagt. Og det er pinligt at beskæftigelsesministeren har så lidt indblik i virkeligheden, at hun ikke tager eksperternes advarsler seriøst. Nu har hun lavet nye retningslinjer for hvordan kommunerne skal visiterer unge. Det vil givetvis hjælpe. men hvis man har kendskab til hvordan kommunerne behandler deres syge, udsatte og ældre borgere, så er det svært at forestille sig at reformen ikke stadigvæk vil ødelægge en stor gruppe danskeres liv, forværre deres situation, tvinge dem ud i hjemløshed, forværre deres sygdomme og lidelser, og i den sidste ende gøre det sværere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet. Så ja, jeg er enig i at flere unge skal tage en uddannelse, men som de fleste modstandere af reformen, er jeg imod at man tramper på dem der ligger ned.

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Flemming Scheel Andersen, randi christiansen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar

@Helge Andersen

Jeg mener faktisk, det gør en forskel. Ved at melde sig ind i en A-kasse tager man selv ansvar for sin situation, og man bidrager også til fællesskabet ved kontingentbetaling. Så ja det vil jeg gerne ”opdrage” folk til at gøre ved at gøre det mindre attraktivt at være kontanthjælpsmodtager end at være ledig på dagpenge.

@David Adam

Ja der mangler arbejdspladser i Danmark pga. krisen. Men der er ikke udsigt til, at der igen vil opstå et stort antal arbejdspladser til ufaglærte. I hvert fald ikke med mindre vi er villige til at acceptere langt større lønspredning end i dag, så der kan opstå en masse ”skodjobs” til f.eks. 50-80 kr/timen, hvor middelklassen kan betale sig fra alle de ”sure” pligter, de ikke selv gider udføre.

Og derfor er det så afgørende vigtigt at få de unge til at tage en uddannelse. Ellers kan vi risikere, at vi meget snart kommer til at stå i en situation, hvor vi har 100.000 arbejdsløse ufaglærte danskere, samtidig med at vi må importere arbejdskraft fra udlandet på en lang række fagområder, for at virksomhederne kan få dækket deres behov.

@Torsten Jacobsen

Fuldstændig enig. ”Prisen” for en reform som denne vil være lavere levestandard og dermed risiko for yderligere marginalisering blandt dem, som reformen IKKE får til at ændre adfærd, og som derfor havner på den lavere ydelse i en længere periode.

Det er for så vidt fuldstændig samme problemstilling som starthjælpen, der på den ene side fik flere i arbejde, men på den anden side medførte fattigdom og dermed risiko for marginalisering blandt dem, der IKKE kom i arbejde og måtte (over)leve af den i en længere periode.

Derfor mener jeg også kun, at reformen kan betegnes som en succes, hvis det viser sig, at kun relativt få personer havner på den lave ydelse i en længere periode, og at reformen omvendt har fremkaldt store adfærdsændringer. Så jeg mener det helt alvorligt med, at man bør evaluere den efter 3-5 år.

I princippet er jeg ikke særlig glad for aldersbestemte ydelser. Men hvis alternativet havde været lavere kontanthjælpssatser for ALLE, kan man vel argumentere for, at denne reform er en mere målrettet og dermed også skånsom måde at forsøge at fremkalde de ønskede adfærdsændringer blandt unge.

Og al fordelingspolitik er og bliver et spørgsmål om, at man gerne vil opnå noget. Fordelingspolitik er aldrig et udtryk for en højere guddommelig retfærdighed.

Torsten Jacobsen

@Lars Hansen

Marginalisering er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Marginalisering handler i højere grad om, hvilken værdi individet tilskriver sig selv, og hvilke muligheder for at forbedre sin tilværelse individet kan få øje på. Det er et psykologisk spørgsmål, snarere end et økonomisk. Derfor er en reform som denne reduktionistisk i sit udgangspunkt (og i sit menneskesyn), og alle gode intentioner til trods, vil den, med mindre den ledsages af andre tiltag, ikke lykkes med meget andet end at skubbe i forvejen pressede mennesker rundt mellem forskellige administrativt definerede kasser.
Det forekommer mig at du forudsætter, at mennesker altid agerer rationelt, og dermed at mennesker der ikke lader deres adfærd rette på en for samfundet tilfredsstillende måde, selv er ude om den hårde medfart de får. Det er en grundlæggende forkert forudsætning.

Nogle mennesker kan ikke bare tage sig sammen. De har brug for massiv hjælp, ikke for sultekost eller offentlig ydmygelse. Lukker man øjnene for det, eller accepterer man det med et skuldertræk og en henvisning til verdens generelle uretfærdighed, er man hverken socialist eller humanist. Så er man derimod borgerlig, og det er derfor at vreden fra venstrefløjen mod en socialdemokratisk ledet regering, der stiller sig i spidsen for sådanne reformer, har vokset sig så stor som den har.

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Helge Andersen, David Adam og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

De, der bekender sig til en overbevisning om, at ved at fjerne menneskers eksistensgrundlag > med meget kort varsel at fjerne det økonomiske grundlag for deres tilværelse, og nærmest fra dag til dag gennemtvinge fx boligflytning - og at denne brutale ødelæggelse af et i forvejen skrøbeligt livsvilkår, vil motivere og kvalificere til uddannelse og/eller anden positiv livsforandrende praksis - er kort sagt indskrænkede, afstumpede, asociale ignoranter, som er fuldkommen inkompetente ifht at administerere fællesskabets ressourcer.

Hvad værre er, at der synes at være flertal for denne rådne ideologi - det må være fordi finansgangsterne, den 1%, er lykkedes med deres del og hersk strategi. Er lykkedes med at intimidere et flertal
så meget med frygt, at solidariteten forsvinder - nu også hos
socialdemokraterne. Således at ikke en gang de forstår, at motivation IKKE opnås med pisk men med gulerod - ikke ved at fjerne dele af et i forvejen minimalt eksistensgrundlag men ved at
belønne. Men det forsøger de jo at bilde os ind, at der ikke er råd til - alt imens der dog er råd til bankpakker, skattelettelser og fyrstelige løn-og bonusordninger til at bestikke de udvalgte få.

Folket, de 99%, må nu træde i karakter og rense ud i denne rådne og uduelige forvaltningspraksis. EL er et flot forbillede ifht aflønning. De kan godt nøjes med almindelig aflønning.

Jakob Silberbrandt, Niels Duus Nielsen, John Christensen, Colin Bradley, Flemming Scheel Andersen, Helge Andersen og David Adam anbefalede denne kommentar

@Ellen Nielsen.
Hvad vil du med den kommentar?

@Torben Nielsen
Dét, jeg skriver!
Gøre opmærksom på, at enhver uddannelse - længde og fag underordnet -
giver en større sikkerhed og mulighed for at unge kan forsørge sig selv og deres familie!
Og bedst 'sig selv' før en hel familie!

Selv, har du tilsyneladende ingen holdning, mening eller erfaring!

@Torsten Jacobsen

Når du selv nævner ordet socialisme, må jeg fastslå, at socialdemokrater aldrig har været socialister. Socialdemokratismen og socialismen er to forskellige ideologier, og det er derfor, at vi i Danmark i mange årtier har haft både et socialdemokratisk samt et eller flere socialistiske partier.

Og jeg kan altså ikke helt forstå, hvordan det kan vække så meget vrede, at en socialdemokratisk ledet regering ikke fører socialistisk politik? Det er der mig bekendt heller ikke nogen af de forrige socialdemokratisk ledede regeringer, der har gjort.

Hvis jeg skal prøve at se dette lidt ovenfra, så er forskellen på den tidligere VK-regering og den nuværende regering, at VK-regeringen havde et fremragende samarbejde med sit støtteparti Dansk Folkeparti.

Det kan man ikke just sige har været tilfældet med den nuværende regering. Den nuværende regering og Enhedslisten (samt store dele af SF´s bagland) har nærmere haft det som hund og kat det meste af tiden.

Måske skyldes noget af dette, at "Don Corydone" og andre af regeringens ministre er for arrogante og firkantede. Men det kunne også være, at en del af problemet er, at man på venstrefløjen har haft nogle ret urealistiske forventninger om, at der skulle føres socialistisk politik i et Folketing, hvor kun knap 15% af vælgerne har stemt på socialistiske partier.

Det kunne være, man måske på venstrefløjen skulle tage lidt ved lære af Dansk Folkeparti, som stillede sig tilfreds med at få gennemført nogle få klare mærkesager og ikke forventede at få lov at bestemme hele den overordnede økonomiske politik.

Flemming Scheel Andersen

Lars Hansen

Det ville helt bestemt fremme debatten, om du evnede eller gad at forholde dig til andres argumenter, istedet for at opsætte stråmænd i stimer.

det betyder da ikke, at det skal være en fuldt anerkendt alternativ ”karrierevej” at gå efter at have kontanthjælp som sit primære forsørgelsesgrundlag frem til pensionen

Hvor finder du at jeg argumenterer for det sludder der??

Det er bestemt ikke urimeligt at sige, at det frie valg mht., hvordan man lever sit liv, omfatter et grundkrav om, at man efter evne og mulighed skal bidrage til sin egen forsørgelse.

Nej ...Og??

Lise Lotte Rahbek

Flemming S.A

Tomgangsfølelsen slipper du kun af med ved at holde op med at svare diverse liberale gæstearbejdere. Det har intet formål andet end afsporing.
De har flere spørgsmål, som du kan bruge tid på at besvare,
end selv den klogeste person i hele verden ville kunne svare på i en livstid. :)

Niels Duus Nielsen, Tue Romanow og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Lars Hansen - hvis socialdemokrater er mere liberalborgerlige end socialister, så er det nok på tide, at de finder et andet navn - hvad med : KonkurrenceAkrobaterne ? Eller måske 'De Liberal Borgerlige' ...

John Christensen

Lad os lægge sag an imod staten for overtrædelse af Lov om forskelsbehandling på grund af alder.

Nåe...nej - den lov gælder jo KUN arbejdsmarkedet!

Problemet med DJØF er deres tætte nærmest loge-agtige samarbejde med eliten, økonomisk og politisk.

Jeg anerkender at DJØF er en ret stærk faglig organisation, men når det er sagt - så forbander jeg den stigende DJØF´isering af samfundet.
Men det er en "naturlig" udvikling når op imod 80.000 i DK er igang med en videregående uddannelse.
Hvad skal de dog finde på alle disse begavede mennesker, for ikke selv at havne i armod.

Krisen er veloverstået og der er lys forude - BULLSHIT

Det er krise til opstand!

Der er brug for en u-turn både økonomisk og politisk, vi finder os helt enkelt ikke længere i, at se på den eksponentielt stigende ulighed i Danmark.

Det er en global kamp, og vi skal holde fast i at kritisere de valgte som smadrer vores velfærdssamfund - uden at have fået et FOLKELIGT DEMOKRATISK mandat til det!

Sæt sabotage op imod deres (stats)terror.

Vær civil ulydig, og tag frem for alt ordet hvor du kan (mens du kan!).

Niels Duus Nielsen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider