Klumme

Er venstrefløjen gået død i ’markedsnødvendighed’?

... spørger nu også Martin Krasnik i ’Deadline’ og Pil Christensen på Modkraft.dk
25. februar 2014

Opgøret om nødvendighedens politik – som omtalt her i bladet den 15. februar med nu ikke mindre end 241 webkommentarer – efterlystes også i fredags i Martin Krasniks Deadline på P1 i DR. Der var målløs over det akutte fravær af systemkritisk tænkning på venstrefløjen. Er der slet ingen modstykker til »markedsøkonomiens, den globale kapitalismes og den frie konkurrences lyksaligheder?« spurgte Krasnik. Når selv chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, nu advarer mod »klimaforandringernes nådesløse fremmarch« som et resultat af »menneskehedens hybris« og klodens stigende uligheds-økonomi, »hvor de 85 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget som den nederste halvdel af verdens befolkning«. Hvorfor glimrer så netop nu venstrefløjs-alternativerne til disse påståede nødvendigheder med sit fravær?

Blev bl.a. sociolog Pil Christensen spurgt. Præsenteret i udsendelsen som socialist, venstreorienteret, blogger og debattør på Modkraft.dk. Der for tiden under overskriften »Vejen til socialisme« fører en »strategidebat med udgangspunkt i Enhedslistens diskussioner om nyt principprogram«. Her offentliggjorde Pil Christensen den 13. februar »Fem spørgsmål som bør besvares«. Og mon ikke debatindlæggets begyndelse er årsagen til, at Martin Krasnik førte netop hende som vidne i fredagens efterlysning af en venstrefløj? I hvert fald skrev Pil Christensen:

»Søndag den 5. januar sad jeg foran fjernsynet og så Deadline. For det meste ser jeg Deadline lidt tilfældigt, men den dag var det planlagt. Temaet var venstreorienteret vækst og vækstkritik – et af de spørgsmål, jeg mener venstrefløjen overordnet set bør udvise størst interesse for. I studiet var Frank Aaen (EL), Claus Jensen (Metal) og Ida Auken (på det tidspunkt SF). Det var sidstnævnte, der kom med det vigtigste udsagn, omend det også var temmelig nedslående. På studieværtens spørgsmål om, hvorvidt der ikke er noget rigtigt i de her tanker om, at vækstsamfundet er problematisk set fra et venstreorienteret synspunkt, svarede Auken noget i retning af: ’Jeg forstår godt kritikken, men der kommer heller ikke noget alternativ, der kan gøres til politisk virkelighed – det bliver meget sortseende det hele’. Det mest nedslående ved Aukens udsagn er, at det langt hen ad vejen er rigtigt.«

Nødvendighedens politik?

Når nu en anden formulerer ens egne synspunkter og måske endda bedre, end man selv kunne have gjort, må det vel være tilladt at vige pladsen? Og her, i dette tilfælde, overlade ordet til Pil Christensen? Der da også er så venlig et par gange at citere Information. Bl.a. for interviewet for nylig med »Grænser for vækst«-økonomen Dennis Meadows, der siger: »Alt det, der skabte krisen i 2008, er værre nu – bankerne er større, rigdommen er mere koncentreret, gælden er større etc. Vi har ikke fjernet en eneste af krisens grundlæggende årsager. De, der udløste krisen, har lobbyet og arbejdet for systemets beståen, og derfor bevæger vi os mod en ny krise.«

Hvilket altså er, hvad tidens toneangivende koryfæer simpelthen kalder nødvendighedens politik. Selv siger Pil Christensen:

»Over hele spektret – fra venstrefløjen i Socialdemokratiet til Enhedslisten – hersker en slående mangel på konkrete politiske visioner, der viser en anden vej ud af krisen end den nuværende kurs. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om vækst ... Som jeg ser det, mangler venstrefløjen primært et sammenhængende, troværdigt politisk projekt, der kan give folk en tro på, at der faktisk er andre mulige veje at gå.« Og som »ikke er så utopisk og langt væk, at ingen almindelige mennesker kan se sig selv og deres hverdag i det. SF’s totale nedsmeltning, Socialdemokraternes vigende opbakning i befolkningen og den neoliberale politiske kurs er symptomer på netop dette manglende politiske projekt.«

»Hvordan kunne en egentlig ligevægtsøkonomi, der ikke er afhængig af eksponentiel vækst se ud? Hvordan går vi fra kvantitativ til kvalitativ vækst?«

»Grundlæggende handler en sådan økonomi om en balance mellem forbrug og så de (begrænsede, el) naturlige og menneskelige ressourcer. Hvordan kunne et nyt pengesystem se ud? Hvordan sørger vi for en lige og fair fordeling af arbejdet? Hvordan får vi nedsat arbejdstiden og samtidig mindsket ledigheden? Det handler ikke om et totalt opgør med privat forbrug, men om at udvikle nye måder at forbruge på. Og hertil nye måder at drive forretninger på.«

»At besvare disse spørgsmål er ikke alene Enhedslistens ansvar. Vi andre skal også bidrage. Det er heller ikke et spørgsmål om alt eller intet – det er derimod ganske fornuftigt at have en strategi for det hverdagspolitiske, hvor meget mindre skridt kan være store sejre.«

Begyndelsen på et svar

Hvornår får Ida Auken med flere, med mange flere, med mange, mange flere – foruroligede som Martin Krasnik af brølende finanskrise (arbejdsløshed, stigende uligheder) og truende klimakrise (stadig flere og mere ødelæggende ekstreme natur- og klimaforhold) – dog bare begyndelsen på et svar?

Der ikke som den nuværende nødvendighedens politik forudsætter stadig øget økonomisk vækst i forbrug og opbrug af naturens begrænsede materielle goder og menneskenes psykiske formåen ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Scheel Andersen
  • Martin Nygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
Flemming Scheel Andersen, Martin Nygaard, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Tak til Ejvind for denne dybe opsamling.

Nå, så den lyse Ida synes, det hele bliver meget sortseende. Synd for hende. Så må hun hellere 'tage sig et stykke med steg, gris på gaflen, det skal lukke kæften på dig', som de sang i revyen, Gris på gaflen engang.
Corydon har lige gået sig en tur i Bilka - og nydt det. Iben Tranlampe har lige oplyst os om Putins fortræffeligheder her i bladet.
Hvor dybt kan vi falde? Fascismen vender tilbage, bliver jeg mere og mere overbevist om, men så må vi jo på den igen.
Den arbejdspladspropaganda, der køres i øjeblikket fra regeringstoppen, stopper enhver udvikling i alle andre retninger end den materialistiske, men det er måske også det, der er meningen.

Til EU-afstemningen om patenter er jeg bange for at jeg stemmer imod udelukkende for at sige regeringen og Anne Knudsen segmentet tak for sidst mht. GS. Er det for plat? Hvordan skal de ellers lære det?

Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen:
Der er endog rigtigt mange gode og saglige grunde til at sige nej til EU's patentdomstol ved den kommende afstemning; for et første fordi patenter er reaktionære i deres natur ... og for det andet fordi domstolen medfører tab af demokrati samt risiko for patent-amokløb og øget forekomst af patenttrolde. Men selvfølgelig har det relevans at stemme nej, alene fordi man ikke ønsker EU's volumen øget.

Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

"You have to understand, most of these people are not ready to be unplugged. And many of them are so inert, so hopelessly dependent on the system that they will fight to protect it."
Morpheus til Neo i 'The Matrix'.

Det citat kan med rette, vil jeg mene, bruges om flertallet af moderne mennesker/forbrugere. Og så længe det er tilfældet, så vil systemet bestå til trods for dets stadig mere voldsomme krampetrækninger og destruktivitet.

PS: Jeg stemmer selvsagt nej til EU's patentdomstol, hvis det altså overhovedet kommer til afstemning, alene for at begrænse EU's magt (i tråd med det, Peter Jensen skriver).

Venstrefløjen! Er det den forsamling af akademiske 'jeg ved bedst'-humanister, der ikke kan komme hurtigt nok videre med deres eget personlige projekt?

Ganske almindelige mennesker drømmer om et lokalt autarki (selvforsyningssamfund) der understøttet af en central instans, er sikret en prioriteret allokering af livsnødvendigheder fra andre autarki'er, der har overskud. Men den slags tanker om planøkonomi er blevet nedkæmpet og latterliggjort fra dag ét de opstod. Og indrømmet, det er svært at finde ærlig ledelse til den centrale instans. Det er muligvis det vi skal holde op med at søge efter. Måske ligefrem vise foragt for magt.

Mon vi får århundredets varmeste februardag i dag. Hvis ikke, så bliver det nok i morgen. God dag.

Flemming Scheel Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Mit forhold til venstrefløjen, som jeg selv regner mig som en del af, er kort og godt, at den er slidt ned og holdt op med en pistol for brystet: Skaf arbejdspladser eller skrid! Så er det, at jeg tænker, om man ikke bare skal skride og begynde et nyt sted. Finde et nyt grundlag og skabe et nyt parti?

'Ikke så utopisk og så langt væk'. Fan'me jo. Ingen tør efterhånden stå fast på de få meninger om godt og ondt, de endnu har tilbage. Alt skal rettes ind efter, hvad der har en chance for at blive valgt næste gang. Moral/etik, skønne drømme om noget bedre og mere retfærdigt er dødsdømt på forhånd. Hvem har noget i godteposen, der er værd at dykke ned efter? Ingen! Og så er det, at man rækker ud efter brækposen, og derefter utoperer sig - alene for at holde liv i sig selv og selvfølgelig for at give det usandsynlige en chance. Man må udsætte sig selv for had, hån spot og latterliggørelse, men som belønning også få troens rare klenodie i tilgift. Det er ikke så ringe endda.

Hvad hedder barnet så? Alternativet. Ikke et parti endnu, mest en række møder i den sædvanlige vildrede om, hvordan man opfinder den dybe tallerken, når man nu ikke bryder sig om at spise af de resterende og skårede. Og hvor skal man begynde, og hvor skal man ende i jagten på det nye samfund? Og burde man ikke være for gammel til det osv.?
Om ikke nu, hvornår så? Mister man håbet om noget bedre, mister man alt, plejer man at sige. Jeg undrer mig til stadighed over al den tilfredshed med de store og grove ting, og den udbredte irritation over de små ting, man hører om hver dag. Intet land har bedre muligheder end vi, og intet land er mere indifferent over for andres lidelser. Det er her, der først burde ske noget.

John Fredsted og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Bill: Autarki. Javel så. Måtte lige slå det op - gr.autarkeia nøjsomhed, evne til selvforsyning.
Fint, det er lige mig.

Martin Nygaard

Vi spadsere fra den ene krise ind i den næste. Drevet som kvæg i en flok med en hukommelse som klovnefisken Nemo. Politikerne er ikke i stand til at hjælpe os, de er selv et produkt.

Her synes grænsen for menneskets intelligens at række. Vi er blot reaktionære. Det skal gøre rigtig ondt, mere end finanskrisen 08, før vi lære af det og ændre handling. Hitting rock bottom.

Som Joni Michell var inde på i 70erne

http://m.youtube.com/watch?v=wKRThOEPl7Y

Niels-Simon Larsen

@John: Så afhængige af deres lænker, at de vil slås for at bevare dem.
Det er nok der, vi er. Den fordummende religion er et godt eksempel. Iben Thranholm har lige givet en opvisning i manegen.
Det er strenge tider.

Flemming Scheel Andersen

Vi har tingsliggjort alting ved at gøre det op i penge.

Kan det nu betale sig, er det første og vigtigste spørgsmål??

Det kan ikke lade sig gøre at skabe et meningsfyldt samfund på baggrund af det spørgsmål, uanset ens politiske ståsted.
Hvis ikke vi evner at få genindsat moral og etik som de vigtigste spørgsmål, så vil et benægtende svar på det nu altomsiggribende "Kan det nu betale sig??" altid indtræffe.

Kan det betale sig at have en ordentlig skole for alle?? .....næ ikke udfra kun et økonomisk vué.
Kan et offentligt tilgængeligt sundhedsvæsen??.........næ
Kan biblioteker??
Fortsæt selv rækken.

Hvis vi, når vi skal beslutte os omkring et eller andet, og som første kriterium har: "Har vi nu råd til det??"

Så kender vi svaret på forhånd: "NEJ"

Vi evner ganske simpelt ikke at træffe rigtige og attraktive beslutninger på den facon, hverken privat eller som samfund.

Det gør vi ved at sætte os de mål vi ønsker , og derefter indrette økonomien så den for mulighed for at, som et værktøj, at opfylde mest muligt af de mål vi nu har sat, enkeltvis og samlet.

Økonomi ER ikke et validt mål.
Økonomi som mål, vidste man faktisk for flere tusind år siden var skadeligt og man kaldte det derfor "Dansen om Guldkalven".

Grundlaget for en stærk venstrefløj var en social indignation fra bedrestillede, som havde moral og etik til at ønske et bedre liv for andre end sig selv også, fordi de ikke havde råd til andet.
Venstrefløjen bygger på en stærkere moral/etik, som man har ladet gennemhulle at økonomisk tænkning. Før denne fejltagelse genoprettes kan venstre fløjen ikke genvinde styrken.

Claus Jensen, Eva eldrup, John Fredsted og Martin Nygaard anbefalede denne kommentar
Martin Nygaard

Flemming, godt sagt.

Vi er i denne tid så reduceret som mennesker, at vi kun spørger:

Kan det nu betale sig?

Tæt forfulgt af den amerikanske:

What's in it for me?

Det er sgu for dumt

Flemming Scheel Andersen

Martin Nygaard

Nemlig Martin.
Det råstof der burde have den højeste værdi overhovedet, nemlig mennesker, er reduceret til om det har en nytteværdi for økonomien.
Enhver kan sige sig selv at et samfund ikke kan bygge på kun økonomiske relationer imellem mennesker.

En ikke uvæsentlig forhindring på den eventuelle (for bliver det mon?) vej mod et andet/bedre samfund er i mine øjne tilstedeværelsen af ikke-selvkonsistente værdigrundlag hos det enkelte menneske, enten fordi man ikke evner, magter eller gider tænke tingene igennem, eller fordi man bare er ligeglad.

Som et illustrativt eksempel på det kan tages DONG/GS-sagen: Her var der udbredt utilfredshed selv blandt borgerlige vælgere. Hvorfor dog det?, spørger jeg mig selv, når nu mange af disse mennesker, formoder jeg, pusler med aktieporteføljer og deslige, og herved grundlæggende bekender sig til netop de markedsmekanismer, hvorunder salget af DONG til GS må anses for værende både rimeligt og fornuftigt.

Jeg ville have respekt for utilfredsheden blandt borgerlige vælgere, hvis de havde benyttet lejligheden til at gennemtænke, hvorledes de selv med deres valg bidrager til miseren, og dernæst valgte at drage nogle personlige konsekvenser af det. Men, nej, det synes ikke at være tilfældet.

Martin Nygaard

Flemming

Ja vi skal have fat i den menneskelige kapital igen. Jeg har brug for dig og du har brug for mig, for sammen står vi stærkere -mentalitet. Jeg interesserer mig for dig og du interesserer dig for mig. Jeg deler med dig og du deler med mig. Jeg hilser på dig og du hilser på mig. Osv osv osv. Den måde at se hinanden på behøver ikke hedde hverken kommunisme eller socialisme, da det egentlig bare er medmenneskelighed.

Desværre er medmenneskelighed blevet trumfet af Hobbes' teorier om frygt, ære og konkurrence, som er ødelæggende for fællesskab og sammenhold.

Martin Nygaard

John

Kan man forestille sig at samfundet er designet således folk ikke har tid til at tænke over forhold som styre deres liv? Faktorer som uddannelse, job, kultur, relationer, trends, mode, forbrug, underholdningsindustri, medier, sundhed, krav og forpligtigelser af forskellig art...?

Ikke at vi skal undvære alle disse livsforhold, men blot at vi skal huske at fokusere på andet end ting som ligger lige for. Mon ikke de fleste politikere ville være tilfredse hvis vi sad og så en fodboldkamp på tv nu istedet for at diskutere politiske emner på information?

Hvilken betydning har det for borgernes uvidenhed?

Flemming Scheel Andersen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

@Martin: Jeg tror ikke, at jeg ligefrem ville sige, at samfundet er designet således, for det kommer let til at lyde sådan lidt konspiratorisk, og noget sådant vil i mine øjne ikke udgøre en fyldestgørende forklaring. Sådan lidt løst sagt, så tror jeg det går begge veje: Mennesker skaber kulturen, og kulturen former mennesker.

I går aftes zappede jeg kortvarigt forbi 'Kender du typen?' på DR1. Her stod to mennesker i primetime og snakkede om en eller anden persons shampoo og balsam, og hvad dette mon sagde om denne person.

I lyset af, at fjernsynsseere har andre kanaler at vælge imellem, må man gå ud fra, at denne programtype er noget mange seere vil se, for ellers ville DR vel ikke sende dem. Altså er det ikke noget, der som sådan bliver trukket ned over hovedet på disse seere. Det er noget, de selv i stor udstrækning vælger.

Er disse seere så udmattede efter en arbejdsdag, at de ikke orker andet end sådanne letfordøjelig ligegyldigheder, eller bliver de rent faktisk underholdt, ja, måske ligefrem (åndeligt) tanket op af det?, spørger jeg mig selv. Eller er sådanne udsendelser simpelthen rare at se for disse seere, fordi de så netop ikke behøver tænke for dybt over noget som helst - herunder for eksempel deres værdigrundlag?

Michael Kongstad Nielsen

Det positive ved denne uges Ejvind Larsen-artikel er, at der stilles en hel masse rigtige spørgsmål, - svarene må vi have til gode lidt endnu.

Resterne af egentlige venstrefløj, dvs. EL og de tilbageblevne SF-ere, må hurtigst muligt formulere nogle svar. Jeg regne også Alternativet med til den gruppe. Og så må de (EL og SF) finde en sag, f. eks. et salg af Nets eller større privatiseringer, hvorpå de kan trække mistillidskortet og vælte regeringen. Og så er vejen åben for en periode med V + villige, mens venstrefløjen konsoliderer sig og får svarene på plads. Måske kan dele af venstrefløjen i S indgå, når S får sundet sig ovenpå nedturen.

Niels-Simon Larsen

Læste lige Ejvinds artikel en gang til. Ingen andre end Ejvind sætter tingene i perspektiv, så det er til at skrive videre på.
Hvis der er noget, der er karakteristisk for mange politikere, er det deres åndsforladthed. De er så tanketomme med alt andet end det, der drejer sig om dagen og vejen. Jeg ser det moderne idealmenneske som en Corydon gående tankeløs rundt i et storcenter og pille ved varerne – og føle sig tilfredsstillet. Ren mainstream. Der er ikke mere for den type.

Det nødvendige. Nødvendigt for hvem? Hvad er nødvendigt? Flere af politikerne er medlem af en kirke, hvor mesteren engang udtalte: ”Ét er nødigt”! Men det vil de nok også bare gøre til en slags mainstream-noget uden kanter, noget simpel egoistisk ragen til sig af tilbudsvarer. De burde sige det, som det er: ”Vi har ikke flere illusioner tilbage, men da vi gerne vil have fin og dyr mad og vin på bordet, er vi tvunget til at stikke løgne ud”.

Systemkritik er da vigtig, men bedre er nye tanker. Pil Christensen kommer for let om ved det. Hun burde selv have kommet med noget, i stedet for at stå og græde op ad muren. Hun spørger efter noget nyt, men hvem spørger hun egentlig? Hun skal sgu da ikke spørge, men hamre næven i bordet og pege på det, og det, og det - !

Økosamfund, bofællesskaber og Alternativet er en nye fortællinger, så længere er det nye altså heller ikke væk. Vi kan begynde her.

Niels-Simon Larsen

Havde en mærkelig oplevelse sidste sommer. En dag hvor jeg tog i lågen ind til den smukke Landbohøjskolens have, sagde jeg til mig selv: ”Luk mig i haven ind”. Der er en pragtfuld rosenhave derinde. Jeg spekulerede over, hvor verslinjen kom fra og fik den med tiden sat ind i sin rette sammenhæng. Det var en sang fra min barndom, og her kommer den:
Jeg ved en dejlig have,
hvor roser står i flor.
Den skabte Gud til gave
for alle børn på jord.

Nu lukker jeg mit øje
og putter ned min kind.
Gud Fader i det høje,
luk mig i haven ind.

Sentimental osv., men det var selve roen og rytmen i den, der havde fat i mig, og som jeg måtte have haft brug for på det tidspunkt. Det har ført mig vidt omkring i tankerne. Hvor finder man ro og rytme henne i den voksne, moderne tilværelse?
Jeg prøvede at gøre den ateistisk:
Jeg ved en dejlig have,
hvor roser står i flor.
Den skabte vi til gave
for alle børn på jord.

Nu lukker jeg mit øje
og putter ned min kind,
ser bort fra dagens møje,
og går i haven ind.

Det fungerer, men ikke godt nok, og vi er ovre nu i vores diskussioner om værdien af religion. Jeg tror, at man må sige, at barnets verden og den voksnes er forskellig, og der sker ulykker, hvis man ikke er blevet voksen og har et skydevåben i hånden, kører bil eller går til stemmeurnen. Der er simpelthen ikke noget, der kan knalde drømmen om himlen sammen med Gud. Barnet falder i fredfyldt søvn oven på det. Jeg vil dog påstå, at fredfyldt nærvær er bedre end tomme ord alene. Problemet er, at mange voksne ikke bliver modne og stadig befinder sig i en barnlig drømmeverden.

Nå, hvorfor vil hverken ’økonomiske’ vismænd, Corydon’er, Sohn’er eller flertallet af borgerne tage klimatruslen alvorligt? Nej, de kan ikke. De har ikke et udviklet indvendigt apparat (parathed) til at gøre det. De er børn. Jeg ved godt, at det er strengt, hovent, nedladende m.m. af mig at sige dette, men jeg må gøre det, for jeg fatter ikke en stor del af mine medmennesker. Jeg fatter ikke den tilsidesættende holdning over for videnskaben, som advarer os gang på gang. Den siger fx: ”Nu er det sidste gang, vi siger det, kan I så …”. Men børnene er uefterrettelige og tror, at de kan gå rundt i rosenhaven og bagefter komme i himlen til Gud.
Vi kan ikke tvinge folk ud af deres barneverden og virkelighedsfornægtelse, og på bunden har jeg en tvivl om, at det kunne jo være mig, der er galt på den. Jeg tør dog ikke vente på svaret, så derfor aktiverer jeg mig på forskellig måde bl.a. her, men jeg må nok sige, at jeg i mange andre tråde bliver forbavset over indlæggene.

Som afsløret i én af udsendelserne 'Frank ser rødt' på DR2, og senere omtalt i Frie Ord, så opererer Bjarne Corydon med forestillingen om afkobling mellem økonomisk vækst og ressourceforbrug - en forestilling som udsendelsen kunne dokumentere ikke havde hold i virkeligheden, i hvert fald for Danmarks vedkommende. Det forekom mig ikke, at Corydon lod sig påvirke.

Corydon's adfærd her er ikke atypisk, slet ikke. Det moderne menneske, vidt og bredt, synes at operere med sådanne realitetsbenægtende forestillinger, også kaldet illusioner eller fantasier. Og dette ikke nødvendigvis på grund af ubegavethed eller direkte dumhed, selvom sådanne tilfælde naturligvis også findes, bevares, men måske snarere fordi det ikke er rart for noget menneske at have dårlig samvittighed eller vide om sig selv, at man er en hykler. Snarere end ondskab er det måske således manglende mod til reel selvindsigt, der driver os mod undergangen.

Hvad mon Sokrates ville mene om det? Fra Gyldendals Den Store Danske: "En berømt indskrift i Delfi, kend dig selv, kan opfattes som ledetråd for Sokrates' virke. Hans metode er tilsyneladende negativ og destruktiv. Samtalepartneren — ven eller fjende — bliver spurgt, hvordan han vil bestemme en given moralsk kvalitet eller dyd; han giver sit svar, hvorefter Sokrates ironisk og underfundigt påviser, at svaret har konsekvenser, som er inkonsistente, eller som strider mod samtalepartnerens øvrige standpunkter. En tilsyneladende viden er dermed afsløret som skinviden; samtalepartneren mangler selvforståelse, både intellektuelt og moralsk."

Michael Kongstad Nielsen

Hvor er ugens Ejvind blevet af?
Og lad mig lige benytte lejligheden til en kommentar til Fredsteds Sokrates-anekdote: Sokrates var ikke kendt for at drille, nedgøre eller være negativ. Han var - modsat retorikerne og sofisterne - optaget af at søge visdom, hvor Sofisterne var indehavere af visdom. Syntes de selv. Men Sokrates var mere beskeden, og havde altid lyst til at samtale med folk, uanset deres selvforståelse eller kendskab til sig selv, men med ambitionen om at hjælpe med af forøge dette kendskab.