Kronik

Venstrefløjen mangler visioner – især de små

Måske er det rigtigt, at partierne til venstre for midten mangler store visioner, men deres problem lige nu er, at de mangler de små – f.eks. en trygheds- og velfærdsvision, der ikke blot er lige så økonomisk holdbar som tidligere, men måske endda mere økonomisk påkrævet end tidligere
Skal man forstå vælgerudviklingen, er den gængse opdeling i rød og blå blok vildledende. I stedet burde man hæfte sig ved, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti tilsammen tegner sig for over 30 procent af vælgerne, og at mange S-SF-vælgere ikke ved, hvad de vil stemme på – hvis de overhovedet vil stemme. Det mener dagens kronikør.

Susanne Mertz

1. marts 2014

Venstresiden af dansk politik – de partier, man engang kaldte arbejderpartier – har det ikke godt. Ganske vist har Enhedslisten en tilslutning, ingen havde drømt om, men til gengæld oplever S og SF et vælgermæssigt mareridt.

For nøjagtig tre år siden – i februar 2011 – toppede S og SF i meningsmålingerne med sammenlagt 45,5 procent, ifølge Søren Risbjerg Thomsens beregninger i Altinget. I dag er tilslutningen halveret. Efter DONG-sagen har de to partier ligget til sammenlagt 22-24 procent.

Det er en ringe trøst, at det kortvarigt var endnu værre, da sagen om de udfaldstruede dagpengemodtagere eksploderede for knap et år siden. I april 2013 nåede S og SF tilsammen ned på 20 procent. Men måned efter måned siden valget i 2011 har meningsmålingerne vist blåt flertal.

Hvis nogle havde ventet, at krisen skulle få os til at indse den rå og uregulerede kapitalismes forbandelser og sociale uretfærdighed, er de blevet skuffede. Snarere kunne det se ud til, at krisen har gjort vælgerne mere blå.

Det er paradoksalt, at en stærk økonomi som den danske først skulle køres i hegnet af en selvskabt bolig- og kreditboble for dernæst at hænge fast i en af de længste kriser i den vestlige verden efter 1945. Danmark hører til den internationale elite på økonomiske nøgleparametre som offentlige finanser, betalingsbalance, osv. Stik modsat Sydeuropa, og stik modsat den danske krise i 1980’erne.

Det burde næsten ikke være muligt at ende i krisens blindgyde, men der har manglet en kriseforståelse og krisestrategi, der kunne præcisere problemet og anvise alternative veje. Der er dårligt nok ført krisepolitik.

I stedet har man gennemført de langsigtede planer, der blev udviklet før krisen, men lagt i skuffen pga. politisk modstand. I den udstrækning, der er ført krisepolitik, er det blevet en kopi af den europæiske med hårdhændet reform- og sparepolitik og øget ulighed til følge. Det har sendt Danmarks BNP 10 pct. bagud i forhold til Sveriges. Eksporten er gået lige så godt som i Sverige, men i Danmark er den indenlandske økonomi gået i stå.

Hvad har det så med vælgerudviklingen at gøre? Umiddelbart ikke så meget. Det er mere jordnære faktorer, der er afgørende. Repræsenterer partierne vælgernes holdninger? Kan politikerne løse de problemer, der trænger sig på? Men manglen på krisestrategi og vælgervandringerne hænger måske alligevel sammen.

Dumper gang på gang

Skal man forstå vælgerudviklingen, er den gængse opdeling i rød og blå blok vildledende. I stedet burde man hæfte sig ved, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti tilsammen tegner sig for over 30 procent af vælgerne, og at mange S-SF-vælgere ikke ved, hvad de vil stemme på – hvis de overhovedet vil stemme. Det sidste tyder på, at S og SF har et vist mobiliseringspotentiale. Men nok så meget tyder det på utilfredshed og skuffelse.

Vælgerne er ikke drevet højreover af krisen. De er blevet mindre grønne – og indvandrerpolitikken har tabt interesse – men de er ikke blevet mindre lyserøde. Som nævnt stod S og SF til 45,5 procent i meningsmålingerne i februar 2011. Med 3,5 procent til Enhedslisten var det tæt på rødt flertal.

Men S og SF dumpede. Faktisk i to omgange. Først formåede de ikke at forsvare deres økonomiske politik. Valgkampen blev en kold afvaskning, og S+SF blev sendt ned til 34 procent. Dernæst droppede de denne politik – og røg ned på 20-25 procent. De skuffede vælgere udgør tre nogenlunde lige store klumper – de er gået til Enhedslisten, Dansk Folkeparti og ved ikke/vil ikke stemme.

SF kan næsten ikke undgå at blive styrket lidt af, at partiet er ude af regeringen – selv om partiets exit var maksimalt uelegant. SF burde kunne opfange nogle af de hjemløse vælgere, der flyder rundt på den store åbne plads i det politiske landskab, hvor S og SF befandt sig tidligere.

Det forudsætter dog, at partiet kan frigøre sig fra Christiansborg og forholde sig mere til vælgerlandskabet end til det politiske landskab på Christiansborg – eller vælgerlandskabet set fra Christiansborg. For disse landskaber har bevæget sig faretruende langt væk fra hinanden, og det har sammen med krisen bidraget til voksende politisk mistillid.

Frustrationer fortsætter

Selv om det skulle lykkes SF at finde tilbage til vælgerne, bringer det ikke landet nærmere en ny krisestrategi, og det fjerner næppe vælgernes frustrationer over manglende løsninger på krisen. Til gengæld kan det afhjælpe vælgernes følelse af ikke at være repræsenteret – og måske også hjælpe Socialdemokraterne til at genfinde sin identitet. Venstresiden mangler stadig en fortælling om krisen og en tilhørende økonomisk strategi. I Danmark gælder det dog begge fløje. Både blå og rød blok troede nemlig, konkurrenceevnen var hovedproblemet – selv om eksporten er den eneste del af økonomien, der har klaret sig, og selv om overskuddet på betalingsbalancen i 2013 nåede over syv pct. af BNP. Forvirring og identitetsproblemer er dog mest udtalt på venstresiden, og det rækker ud over krisediagnoser. Identitetsproblemer og vælgersvigt genfindes hos socialdemokratierne i flere lande. Det kunne være nærliggende at se det som udslag af bredere samfundsændringer: Socialstrukturelle ændringer med færre arbejdere, eller globaliseringens udfordringer. Sådanne analyser har floreret i socialdemokratiske kredse i Europa. Socialdemokratierne er gået på jagt efter middelklassevælgere (i Danmark efter ’blå Bjarne’) – men med ringe succes. I stedet har man skuffet traditionelle vælgergrupper, der ofte har følt sig bedre repræsenteret af partier a la Dansk Folkeparti.

Flere partier har også flirtet med nyliberale økonomiske og socialpolitiske strategier. Typisk uden vælgermæssig eller økonomisk gevinst. Måske skyldes det en intellektuel arv fra Tony Blair. Men Blair var et svar på de helt særlige problemer, Labour-partiet var gerådet ud i. Blair var ikke langtidsholdbar i Storbritannien og kunne ikke overføres til andre europæiske lande.

S-’classic’ efterspørges

Man kan undre sig over forvirringen. Intet tyder på, at socialdemokrati ’classic’ er mindre efterspurgt end tidligere – det lever Dansk Folkeparti højt på. At kombinere klassisk socialdemokratisme med en ansvarlig økonomisk politik fandt man i Danmark ud af i 1990’erne. Man formåede endda at overbevise vælgerne om det.

Her kom indvandrerpolitikken så på tværs. Men i dag er det emne trængt i baggrunden. Der er dog en fællesnævner for økonomisk politik, indvandrerpolitik, og i øvrigt også kriminalitet. Fællesnævneren er tryghed. Ikke kun den enkeltes tryghed, men også ønsket om et trygt samfund. Det var f.eks. derfor, bekymringen for de udfaldstruede dagpengemodtagere havde uventet stor appel langt ind i de borgerlige vælgeres rækker.

Det er trygheden, Socialdemokraterne har svigtet. Det har skadet partiet politisk. Og det har nok også skadet landet økonomisk her og nu. Danmarks økonomiske problem, sammenlignet med Sverige, er svigtende forbrug og boliginvesteringer, ikke svigtende eksport.

Man kan godt diskutere, om partierne til venstre for midten mangler de store visioner. Men deres problem lige nu er, at de mangler de små. Især en trygheds- og velfærdsvision, som i dag også synes økonomisk påkrævet, hvis man skal fjerne bremseklodserne på dansk økonomi.

Jørgen Goul Andersen er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Venstrefløjen mangler visioner..."

Endnu en af snesevis af artikler der påstår, at et eller andet er galt på venstrefløjen og nu ønsker en eller anden at give venstrefløjen gode råd.

Men indledningen i ovenstående artikel:

Ganske vist har Enhedslisten en tilslutning, ingen havde drømt om ...

...peger på, at kritikken skyldes at mange af de ivrige artikelforfattere, ser på det politiske landskab, som om Jorden for dem stadig skulle være flad som en pandekage.

Der er ingen fløje i det moderne pluralistiske politiske billede. Der er socialisme versus liberalisme. Det er den ene ideologi - humanistiske anskuelse - mod den anden.

...og Enhedslisten har som det eneste parti i det danske politiske landskab forstået ikke (næsten ikke), at lade sig inficere af liberalismen, og det er der mange der vælger at belønne. Det er der mange farisæere, intellektuelle, der begræder: Bare alle dog ville lade sig rive med af 'nødvendighedens politik', konkurrencestaten og privatiseringsbølgen, så slap de intellektuelle for at have dårlig samvittighed - for de ved jo inderst inde godt at jorden er rund.

Carsten Søndergaard, Jens Thaarup Nyberg, Thomas Christensen, Lars Højsted Nielsen, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , lars abildgaard, peter tind sørensen, Per Torbensen, Martin Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

(f.eks. en trygheds- og velfærdsvision,)
Kunne det tænkes at disse krampagtige begreber er ved at gå af mode i takt med øget uddannelsesniveau etc., vil selv, kan selv etc.
Velfærd for den enkelte kunne meget vel være forbundet med et selvskabt livsvelfærd.

Mine bremseklodser på min økonomi er forbundet til det faktum, at jeg skal til at afdrage på de såkaldte afdragsfrie lån, så da jeg har to dåseåbnere, to fjernsyn, to telefoner og to par bukser er jeg stoppet lidt op, så Nykredit kan få sine penge. Og jeg er vist ikke alene i situationen.
Dansk Økonomi- så højtideligt-eksporter, eksporter, der er masser af muligheder til dem, der stadig kun har een dåseåbner og eet par bukser.

Martin Sørensen

jeg har et par spørgsmål som jeg mener at venstre fløjen manger et svar på.

ET:
Vi mangler en debat om hvorfor det er ok at bankerne laver vores penge. om vi på venstre fløjen virkeligt mener at det er en privat opgave at lave de elektroniske penge som bankerne laver. hvergang de tegner et lån. vi har BLINDT købt højrefløjens økonomiske tanke sæt. uden at udfordre den og med rette stille spørgsmåls tegn ved den måde som vi inde i kernen har indrettet vores samfund. finanskrisen beviste at dette spørgsmål er et relevant spørgsmål og hvorfor skal værdien i at skabe de penge som samfundet behøver gå i private bankers lommer nu hvor velfærdstaten virkeligt behøver de penge. vi giver faktisk bankerne op til 40 millarder kr om året i den model vi har valgt de penge som bankerne skaber tynger vores land med gæld. Danskerne er verdens mest forgældede folk. og hverken bank pakke et til mange besvare dette relevante spørgsmål. http://piopio.dk/det-mest-forgaeldede-folk-i-verden/ faktisk så er det faktum at vi er verdens mest forgællede folk et emne der er helt frablevet i debatten mens det skullle være det enme der lå øvrst på vores debat lige nu for vi KOMMMER aldrig ud af krisen hvis vi ikke forholder os til dette problem proaktivt.

Jeg mener at sociologen og filosoffen Ole Bjerg stiler et relevant spørgsmål i sin bog Gode Penge – Et kontant svar på gældskrisen” (2013).
http://www.djoefbladet.dk/blad/2013/15/staten-skal-tage-pengemagten-tilb...

TO:

vi har med kontrol og administration gået så langt som vi kan gå i spørgsmålet om velfærdsstaten. ja med gensigforsørger pligt så lykkeds det os at få Karl Marx helt ind i soveværelset. Ja jeg mener at venstre fløjen skal tage et endeligt opgør med Maxismens dogmer om at yde efter evne og nyde efter behov. da den velfærds model ALTID ener i et tungt system med meget administration. der efterhånden æder råderummet til at yde reel faktuel velfærd. vi er nu nået et punkt hvor arbedsløsheds problemet idag handler mest om administration og kontrol mere end det handler faktisk om at hjælpe folk der er uden arbejde eller i en social situation de ikke selv kan løfte sig ud af. jeg mener venstrefløjen skal være humanistisk end maxistisk. og rette fokus på problemet som der er at skabe lighed i samfundet mere en spørgsmålet om at fordele efter vudering vores velfærds model er ganske enkelt kørt i grøften. vi bruger idag lidt over en krone på administration og kontol for hver krone vi udbetaler i dagpenge og kontanthjælp.

Her giver den ubetinget basis indkomst et direkte svar. vi skære ind til benet af problemet og forfordelerr frem for at vudere behovet. vi stoler på at man godt selv kan administere sin egen frihed. og bruger rene markeds mekanismer til at motivere til at arbejde frem for at som med det nuværende system med pisk og kontrol tvinge folk i arbejde der. vi skære dybt væk i administrations og kontrol systemet og her må venstre fjøjen helt enkelt vudere er vi som partier sat i verden for at være administratorene og kontrolantenes folkeparti eller er venstre fløjen de svages medborgeres folkepartier ???? som systemet er nu så er venstre fløjen kontrol danmarks folkeparter. JA med højrefløjens krav om gensidig forsørgelse, så fik vi Karl marx helt ind i soveværelset et sted jeg ikke mener han høre hjemme, vi overhøre alle eksperter, der alle siger ja fremtiden der vil færre folk som det har foregået siden 1970 lave det arbejde som de mange nu laver, vi har siden 1970 udstødt eller ikke givet plads til 15000 af vores medborgere der idag enten er på kontant hjælp eller førtids pention. mens vi som samfund producere ca 8 gange så mange værdier, hele tanken om at der er jobs nok til os alle. hvis vi bare pisker de arbedsløse nok er en borgerlig ilusion. et utopia der som højre fløjens tanke om at privatisere måden vi laver vores penge på er umulig.
https://www.youtube.com/watch?v=lqXXO0GGNRI

Ubetinget basis indkomst. er løsningen frem for kontrol og administration og sammen med gode gælds frie penge, så løfter vi os ud af vores krise og sikre fremtiden fra at vi kommer i samme krise igen, det er højrefløjen der mener at bobler løser allle problemer kan vi bare puste en ny bobbel op så er alle problemer løst i den ny liberale verden nej bobler brister altid og bankerne ender altid med at stå med hatten i hånden så vi igen skal hjælpe uansvarlige milionære med at løse det problem de har skabt mens vi samfudnes bund og de svage betaler regningen,

jeg KAN ikke være medlem af SF som jeg var før da SF ikke vil lytte til den debat jeg KAN ikke se hvordan man kan være en seriøs venstrefløj uden at tage problemet med automatisering alvorligt uden at tage det faktum at danskerne er verdens mest forgællede folk alvorligt uden at forundres over behovet for så meget kontrol og administration, og tænke der må være andre løsninger uden behov for så meget kontrol og administration det liberale parti i canada der er et regerings bærnde parti har spurgt sig selv de spørgsmål og har nu taget precist de to spørgsmål ind i deres arbedsprogram vi får ALDRIG de folk der er gået til DF og venstre over til os før vi begynder at være det vi er nemlig bunden af danmarks partier med svar på bundens problemer. og ikke administratorenes og kontrolanterns patier. lyt for helvede der ude og se hvad problemet det er...... for satan :-(

Toke Andersen, Jørgen Malmgren, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Venstefløjens visioner er meget enkle:

1) Alle har ret til et godt og velbetalt arbejde - undtagen hvis de er syge
2) Alle har ret til et godt hjem
3) Er man for syg til at arbejde har man ret til en førtidspension
4) Alle har ret til at gå gratis i skole, på gymnasiet mv. og på universitet
5) Alle har ret til gratis lægehjælp

Dette burde være venstrefløjens visioner - bare til en start...

Tino Rozzo, Jørgen Malmgren, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Afgjort enig karsten Aaen men fremtiden er ikke altid som man ønsker den skal være. nogen gange der er man nødtil at indrette sig efter den realitet som der ligger.

Automatisering er den virklighed som meget få på både højrefløjen og venstre fløjen mangler at indse. gælds realiteten er en anden virklighed som man ikke tager alvorlig. vores husholdninger skylder i gennemsnit 263% af den gennemsnitlige husstands indkomst det gør danskerne til verdens mest forgælede folk. suverent.

DER ER IKKE JOBS NOK til alle i fremtiden, det er bare et faktum som vi ikke kan løbe fra
Citat fra den nobel prisvinende Amerikanske økonom Wassily Leontief fra hans bog fra 2004

"Almost paradis,

Adam and Eve enjoyed, before they were expelled from Paradise, a high standard of living without working. After their expulsion they and their successors were condemned to eke out a miserable existence working from dawn to dusk. The history of technological progress over the past 200 years is essentially the story of the human species working its way slowly and steadily back into Paradise. What would happen, however, if we suddenly found ourselves in it? With all goods and services provided without work, no one would be gainfully employed. Being unemployed means, receiving no wages. As a result until appropriate new income policies were formulated to fit the changed technological conditions everyone would starve in Paradise. "

Virligheden er ret enkel mellem 40-55% af alle jobs VIL forsvinde og det er nok enda en positiv vudering. http://www.kraka.org/artikler/computere_og_udskiftning_af_jobfunktioner

og skal vi virkeligt sulte i paredis bare fordi at vi nægter at annerkede at industri alderen er DØD DØD DØD og ATTER DØD !!!!.

hele vores velfærds system er indrettet efter industi samfundet og de problemer som det samfund hade og det samfunds opgaver sådan er tiden ikke længere derfor skal vi ha en grundlæggede reform af vores samfund. det hjælper ikke med små reformer. fremtidens job marked er fundementalt anderledes end det vi har idag. derfor skal vi ændre os med den udvikling og ikke forsøge at lave en verden der ikke er og der aldrig kan fungere. i den realitet som maskinerne og computerene giver os.

se denne her lille vidio den siger det ret godt. nej vi behøver ikke at sulte i paradis det er ganske enkelt vores måde at se verden der er forkert og den kan rettes.

http://www.youtube.com/watch?v=cXQrbxD9_Ng

Carsten Søndergaard, Toke Andersen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Martin Sørensen, jeg er sådan set enig.

Og jeg kan faktisk godt huske hvad jeg skrev om til studentereksamen for 30 år siden til sommer!
Nemlig at vi nu havde og har en chance for at frisætte os for arbejdets snærende bånd og præcis som i det gamle Athens demokrati overlade det til maskiner at udføre det hårdeste arbejde for os. Vor tid kunne gå med det vi gerne ville lære, vi kunne gå til foredrag om morgenen, fiske om eftermiddagen og danse om natten!

Er også enig i at fremtiden i hvert fald her i vesten - og måske især i Danmark! - er der ikke lønarbejde nok til alle; netop derfor mener jeg at centrum-venstre kan finde mange gode tanker i denne her bog http://da.wikipedia.org/wiki/Opr%C3%B8r_fra_midten - især ideen om basisindkomst er værd at kigge nærmere på.

En anden ting jeg altid nævner her i de her diskussioner/debatter er dette:
Igennem 1980erne hvor unge mennesker stadig kunne få kontanthjælp uden måske at blive jagtet på den her måde som vi gør i dag, ja der skete der altså en masse fremskridt indenfor kunst og kultur, iæsr måske på det musiske område. Unge mennesker dannede bands og øvede og øvede og øvede...og unge mennesker skrev og skrev og malede og malede mv. Kreativiteten og innovationen blomstrede....

Med basisindkomst kan den komme til det igen...

Carsten Søndergaard, Martin Sørensen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg synes nu ikke, at JGA bidrager med nytænkning. Tryghed er en gammel traver omend dårlig vedligeholdt. Der skal nysyn til på en række områder så som arbejde og løn, definitionen af en nyttig samfundsborger, promovering af bofællesskaber og fælles produktion, indretning af skole og uddannelse efter det nye samfund bare for at nævne nogle enkelte områder.

Niels-Simon Larsen - er sådan set meget enig med dig. Men så nytter det altså ikke, at Corydon, Vestager Løkke, og selv DF og til tider også Enhedslisten, går ind for det som forkortes DØV= den økonomiske vækst.

Set i et historisk perspektiv må man også først have basal tryghed før man kan give sig i kast med at udøve f.eks. kunstnerisk aktivitet. USA's 2. præsident, John Adams, har nok sagt dette bedst. I filmserien om ham, siger han til de franske værter (da han bliver sendt til Paris), at først når hans land er bygget af hænder som har dyrket jorden og af mennesker som har handlet med konkrete produkter, ja først der kan han - og USA tillade sig - at interessere sig for kunst. (en parafrase over hvad John Adams siger er dette).

Og når man har opnået alt dette kan man begynde at interessere sig for kunst og kultur mm. Og jeg er sikker på at vi, i hvert fald i den vestlige verden, og måske især i DK er der p.t. Og at fremtiden og vore børnebørn vil dømme os hårdt, såfremt vi ikke - ti tide - begynder at få visioner om et andet samfund, hvor f.eks. den økonomiske vækst - og dens krav om stadig konkurrence- er afløst af en ganske anden form for medmenneskelig interageren os mennesker imellem.

Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Steffen Jørgensen, af dem, der havde mistet gudernes gunst i en sådan grad, at de havde lidt nederlag i krig og var blevet taget til fange.

Steffen Gliese

Utroligt, Karsten Aaen, måske er vi 64'ere ligefrem en årgang med dette samme samfundssyn?! Giv magten til os! Vi vil nemlig ikke have den, men sørge for at dele den ud til hver enkelt.

Steffen Jørgensen

Karsten Aaen m.fl.

Bob Dylan grundlagde sin karriere ved at spille rundt omkring på kaffebarer og små musiksteder. Han tjente sine egne penge.

Niels-Simon Larsen

Enig med dig Karsten Aaen, men vi kender det fra os selv - vi skal lige først... Engang imellem stopper vi og samler op, men på det politiske plan kører det videre med os, indtil vi ligger i grøften. Som jeg ser det, pibler fascismen frem her og der, mens vi ligger og sover, og jeg er bange for, at vi skal på den igen.
Socialdemokratiet er et udmærket eksempel på - vi skal lige først... Nu skal man lige først have nyt badeværelse og derefter nyt køkken og så nye bryster eller have sin penis forlænget. At tage den åndelige/kulturelle udvikling med fra begyndelsen og satse på, at borgerne finder en mening med livet (også samfundslivet), har vi ikke forstået endnu. Nogle vil sige, at der er godt gang i kulturlivet med ny opera, skuespilhus m.m., men på den anden side tordner medierne frem med noget helt andet. Jeg mærker en sitrende fornemmelse af usikkerhed, som om det hele lige pludselig kan skride sammen. Tager man klimatruslen med, er jeg i oprør.

Dylan begyndte på gaden og de små steder. Sugarman (jvf. filmen) gjorde det samme, men han er tilbage igen. "Ak søge de udmyge steder", som det hedder salmen. Nå, det er nu ikke, fordi det hele skal være jordstrygende, men vi har nærmere mistet jordforbindelsen og må finde den igen.

Niels-Simon Larsen

Enig med dig Karsten Aaen, men vi kender det fra os selv - vi skal lige først... Engang imellem stopper vi og samler op, men på det politiske plan kører det videre med os, indtil vi ligger i grøften. Som jeg ser det, pibler fascismen frem her og der, mens vi ligger og sover, og jeg er bange for, at vi skal på den igen.
Socialdemokratiet er et udmærket eksempel på - vi skal lige først... Nu skal man lige først have nyt badeværelse og derefter nyt køkken og så nye bryster eller have sin penis forlænget. At tage den åndelige/kulturelle udvikling med fra begyndelsen og satse på, at borgerne finder en mening med livet (også samfundslivet), har vi ikke forstået endnu. Nogle vil sige, at der er godt gang i kulturlivet med ny opera, skuespilhus m.m., men på den anden side tordner medierne frem med noget helt andet. Jeg mærker en sitrende fornemmelse af usikkerhed, som om det hele lige pludselig kan skride sammen. Tager man klimatruslen med, er jeg i oprør.

Dylan begyndte på gaden og de små steder. Sugarman (jvf. filmen) gjorde det samme, men han er tilbage igen. "Ak søge de udmyge steder", som det hedder salmen. Nå, det er nu ikke, fordi det hele skal være jordstrygende, men vi har nærmere mistet jordforbindelsen og må finde den igen.

Henrik Danstrup

@Bill
Er venstrefløjen for store til at modtage gode råd ? Man er simpelthen internt på venstrefløjen så afklaret med alt, at velmenende råd blot skaber stør - vi ved jo alt !
Lugter her lidt af storhedsvanvid af Putinske dimensioner !?

Henrik Danstrup

@Hansen
Jeg må sikkert til din gru nævne, at jeg også er årgang 64, men jeg er nok bare undtagelsen, der bekræfter din regel :o)

Og ja, det er jo det er hele min pointe......arbejdet i det gamle Athen blev udført af slaver. Men i dag her i 2014 og flere år frem har vi muligheden for at sætte maskinerne til dety hårdeste arbejde. Men ingen politikere tør i dag tænke de her visionære tanker. Men gamle Helveg turde, (altså K.Helveg Petersen) helt tilbage i 1979...

Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Danstrup, jeg kan berolige dig med, at du på ingen måde er nær så ekstremistisk som nogle af dem, jeg gik i gymnasiet med. :-)

Helle Walther

Der er to partier i folketinget som er til at holde ud, det er S og R, de har taget ansvaret på sig, de arbejder for at få styr på tingene efter nullerne. Og bedøm dem på resultaterne og ikke på spin og splid fra både højre og venstrefløjens råben. Venstre vender 180 gr hver gang Løkke er ved at komme i klemme, så sender han Hjort til at forklare sine ord, hvad er det dog for noget, senest i et famøse brev, hvor han ændre holdning, om børnechecken, men hvis ikke han får sin vilje, så stemmer han for K ulovlige forslag,.... sikke en børnehave.... fordi han er bange for Ø skal få indflydelse.

Steffen Gliese

Helle Walther, nu må du altså holde op! Folk bedømmer dem nøjagtig på resultaterne, som er uspiselige i en dansk kontekst. Der arbejdes i en retning, som vi i rigtig mange år har ønsket at fjerne os fra for at opnå frihed og lighed i stedet for overvældende velstand.

Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En velstand, der iøvrigt kun efterspørges af et mindretal, for hvis levestandards opretholdelse alle andre knokler.

@Peter Hansen

Jeg ville ønske du havde ret men min erfaring er at spørger man anonymt så vil rigtigt mange vælge mere i lønposen.