Kronik

Adoption er alt for pænt et ord – prøv med børnehandel

Skandalerne vælter ud af adoptionssystemet. Rod i økonomien, børnehandel og ulykkelige børn og biologiske forældre, der er blevet frarøvet muligheden for at blive sammen. Alligevel lader politikerne vanviddet fortsætte
Skandalerne vælter ud af adoptionssystemet. Rod i økonomien, børnehandel og ulykkelige børn og biologiske forældre, der er blevet frarøvet muligheden for at blive sammen. Alligevel lader politikerne vanviddet fortsætte

iBureauet/Mia Mottelson

7. marts 2014

I fredags kunne socialminister Manu Sareen (R) fortælle, at man på tværs af politiske partier havde udarbejdet en nødplan for adoptionsbureauet AC Børnehjælp, der tidligere på året fik frataget retten til at formidle adoptioner efter rod i regnskaberne. Nu kan organisationen genoptage sit arbejde. »Det her handler først og fremmest om at sikre, at de mange familier på venteliste ikke kommer i klemme,« sagde ministeren. Ministeren erklærede, at han var »glad« for aftalen.

Spørgsmålet er, hvor længe glæden varede. Mit bud er weekenden over. For allerede mandag ramte en ny adoptionsskandale avisernes forsider.

Et indisk børnehjem, der har leveret flere hundrede børn til danske adoptanter gennem AC Børnehjælp, er anklaget for børnehandel.

Intet tyder på, at AC Børnehjælp lever op til sit navn. For det er næppe en hjælp for børn at blive skilt fra deres familie, land og kultur for at tilfredsstille barnløses behov. Som det fremgår af socialministerens udtalelse, tyder alt da også på, at det især er adoptanterne, der har været i politikernes tanker, da bureauet fik lov at forsætte sit arbejde.

Skandale på skandale

Spørgsmålet er, om det danske adoptionssystem overhovedet står til at redde. Der er rod i økonomien, stjålne børn, fejl i samtlige stikprøver af sagsbehandlingen – flere hundrede adoptanter har stået på venteliste uden at vide, om de var købt eller solgt. De har måttet betale store ekstragebyrer – uden sikkerhed for, om pengene var tabt. Politikerne bør spørge sig selv, hvorfor det er blevet så dyrt at adoptere, og hvem der har glæde af dette system.

Adoption er ofte blevet betegnet som en ’win win’-situation. Men der er meget, som tyder på, at der er tale om en ’lose lose lose’-situation – de biologiske forældre, børnene og adoptanterne er alle tabere. Adoption kan være en smuk ting, hvis det handler om reelt forældreløse børn – men det gør det vist sjældent.

Skandalen i Indien er langt fra enestående. For knap et år siden blev det andet store adoptionsformidlingsbureau, DanAdopt, lukket for adoptioner fra Etiopien. Igen var der historier om børnehøstere og forældre, der var blevet overtalt til at bortadoptere deres børn. Efter kort tid fik DanAdopt lov til at fortsætte under skærpet tilsyn. Skandalerne viser, at der sker alt for mange fejl i adoptionssystemet til stor skade for de forældre og børn, som uretmæssigt bliver skilt fra hinanden. Fejlene opstår, fordi systemet nærer blind tillid til afgiverlandene. Det er at fralægge sig ethvert ansvar og se igennem fingre med de ulovligheder, der foregår. Adoptionsindustrien udnytter syge, svage og fattige mennesker til at franarre dem deres børn på falske præmisser, og den udnytter desperate barnløse til at tjene en masse penge. Adoption burde slet ikke handle om penge, men desværre er der en global industri, som tjener kassen på at handle med børn, og bare dækker det ind under, at det er til barnets bedste.

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at adoptere børn fra Etiopien til Danmark, når de to landes adoptionslovgivning ikke stemmer overens. Ifølge etiopisk lovgivning må børn ikke skilles fra deres oprindelige familie. I Etiopien betyder adoption, at man bliver en del af hinandens familier, og at man hjælper hinanden.

Børnehandel

Det er uforståeligt, at adoption ikke kaldes handel med børn, når der rent faktisk er meget store summer involveret. Pengene går til formidlingen, men hvad er de reelle udgifter? Det ville jeg gerne have afdækket.

I de tilfælde, hvor adoption bliver gennemført til barnets bedste, skulle pengene gå til den familie, som har mistet deres børn, frem for til adoptionsindustrien. Man burde bruge pengene til at hjælpe familien over tabet, stille den bedre økonomisk og til at bevare forbindelsen mellem børn og forældre ved såkaldt åben adoption. Det ville være en reel hjælp. Men forældre, der bortadopterer, får ikke en krone for det umenneskeligt store tab. De lider ved at miste deres børn, og de formidlende organisationer bruger heller ingen ressourcer på at hjælpe adopterede og forældre til at finde sammen igen. Mange adopterede og deres biologiske forældre lever i konstant stress på grund af uvidenhed om hinandens skæbne. Jeg ved det, for jeg har gennem mit arbejde som psykoterapeut talt med rigtig mange gennem årene. Desuden taler jeg af egen erfaring.

Jeg var 15 år, da jeg fødte mit første barn. Han blev også taget fra mig med lovning på, at jeg dermed gav ham et bedre liv. Der blev ikke talt om de store menneskelige omkostninger, det ville få for såvel min søns som mit eget fremtidige liv at blive skilt fra hinanden. Jeg blev ikke fuldt informeret. Jeg har hørt fra mange andre, som heller ikke er blevet informeret og vejledt, men snarere vildledt og franarret deres børn. Det var i 1970, jeg mistede mit barn til adoption, der er kommet små forbedringer siden, men tilstandene er slet ikke i orden – heller ikke her i lille Danmark.

Jeg måtte bruge mange, mange år på at blive menneske igen, og mange, mange år på at lede efter min søn. Jeg fik ingen hjælp og havde ingen rettigheder. Men det lykkedes, jeg er i dag lykkeligt genforenet med mit første barn.

Som en lille krølle på historien kan jeg fortælle, at jeg aldrig har fået nogen kompensation for det store tab, jeg har lidt. Jeg fik 108 kroner i mælkepenge, som det hed. For at være ærlig, ville ingen penge i verden kunne erstatte det store tab, min søn og jeg har lidt ved alle de mistede år.

For adoptanternes skyld

Man kan undre sig over, at det stort set altid er adoptanter, der definerer, hvad adoption handler om. Jeg forstår godt barnløses behov for at få børn og blive en rigtig familie, men adoption handler altså ikke om at finde børn til barnløse, men at finde forældre til forældreløse. Det er børnenes behov, det handler om. Vi skulle hellere kigge på grundene til, at så mange har svært ved at få børn, frem for bare at skaffe børn på alle mulige mærkelige og uetiske måde. Det er ikke er i orden, at den enes lykke bliver den andens ulykke.

Der bliver bevilliget mange millioner til at hjælpe adoptivfamilierne. Det er også helt nødvendigt. Men ville det ikke være bedre at lave systemet om, så vi undgik de uetiske adoptioner. Og skulle vi ikke også bruge ressourcer på de mennesker, som lider under systemet og har betalt adoptionens umenneskeligt høje pris?

Socialministeriet har iværksat en helhedsanalyse af adoptionsområdet, men den er vel ikke meget værd, når der kun analyseres på adoptanternes måde at anskue området på?

Hvornår stopper dette vanvid? Hvor mange beviser skal der til, før vi får et system, der ikke bare varetager adoptanternes behov. Burde en socialminister ikke netop tage vare på de svage og udsatte – på børn og forældre, som har mistet eller er i fare for at miste forbindelsen med hinanden?

Adoptionsformidlerne har gang på gang fået påtaler og er blevet underlagt skærpet tilsyn. Der er blevet krattet en smule i overfladen, men det betændte sår er blevet pakket pænt ind igen, og de har fået lov at fortsætte.

Vi var mange, der havde håbet på, at Manu Sareen ville tænke lige så utraditionelt som socialminister, som han gjorde som kirkeminister. Vi er blevet skuffede.

Aniella Bonnichsen er psykoterapeut og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Dorte Sørensen
  • Torben Nielsen
  • Henrik Darlie
  • David Zennaro
  • Hanne Koplev
  • Thorsten Lind
  • Maiken Thomsen
  • Erik Jensen
Pia Qu, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Henrik Darlie, David Zennaro, Hanne Koplev, Thorsten Lind, Maiken Thomsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maiken Thomsen

Jeg er helt enig i at det alt for længe har drejet sig om adoptanters ønsker og krav, og at ingen rigtigt har varetaget de adopteredes og de biologiske familiers rettigheder. Der er jo heller ikke så mange stemmer i at lytte til de adopterede og desperate mennesker i fjerne land... Utroligt at adoptionsindustrien får lov at fortsætte. ..!

Aniella Bonnichsen, Lars Ebeling, Torben Nielsen og Tove Lodal anbefalede denne kommentar
Marianne Kesselhahn

Du skriver:
Adoption kan være en smuk ting, hvis det handler om reelt forældreløse børn – men det gør det vist sjældent.
Er det noget du kan dokumentere? Hvis ikke - så lad være med at skrive det.

Maiken Thomsen

Jeg har efterhånden været i kontakt med mange adopterede, også en del der på papiret er opgivet som hittebørn. Stort set alle de der har forsøgt at finde deres biologiske forældre alligevel er lykkedes med det.

Ellers er der næsten altid en moster, tante eller bedsteforældre der kan og vil tage sig af børnene. Desværre bliver børnene jo ofte franarrede deres biologiske forældre/familie, så de ikke kan nå at reagere førend børnene er blevet bortadopteret. ..

David Jakobsen

Jeg synes, det er et rigtig interessant emne og nogle gode pointer du har! Selvfølgelig skal adoption kun finde sted når det er for alles bedste! Dog må jeg sige, at jeg er dybt uenig i to af dine pointer!

Jeg forstår ideen om en kompensation til de biologiske forældre, men vil det ikke føre i endnu højere grad gøre børn til en handelsvare, hvis forældrene ligefrem kan tjene penge på at få et barn og give det væk.. Kunne det endda tænkes at de aller fattigste ville få børn for at sælge. Og forestil jer et pres der vil blive lagt på unge piger der bliver gravide, det er slemt nok at de skal argumenterer for det hvis de vil beholde det, nu vil de også blive mødt af modargumentet: "tænk på at du kan sikre dig selv økonomisk hvis du bortadopterer det"

En anden ting er at du argumenterer for at hjælpe dem der ikke kan få børn i stedet for adoption. Jorden er i forvejen overbefolket og selvom der også er børn der har det godt hvor de er, så er der altså også rigtig mange der kunne få det langt bedre ved at blive bortadopterede!

Herdis Weins, Signe Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Dagbladet Politiken får ofte skyld for, at de altidkan finde nogen "det er synd for". Information er i den grad ved at gøre sig til talerør for, at man altid kan finde en offerrolle. I den her uge har det f.eks været synd for forældrene, at de voksne børn flytter hjemmefra, at sygeplejesker kan blive udsat for at skulle udføre lavpraktiske opgaver - og nu er det så også et problem, at børn, der er uønskede af deres biologiske forældre eller hvis biologiske forældre ikke har de økonomiske midler til at give dem gode opvækst muligheder finder forældre, der kan.
Ja - der står altid en ny offerrolle parat. Og som offer er man så dejligt fri for at skulle tage ansvar for sit eget liv.

Majbritt Nielsen

David Jakobsen
07. marts, 2014 - 16:50
"Og forestil jer et pres der vil blive lagt på unge piger der bliver gravide, det er slemt nok at de skal argumenterer for det hvis de vil beholde det, nu vil de også blive mødt af modargumentet: "tænk på at du kan sikre dig selv økonomisk hvis du bortadopterer det""

Desværre er der en industri hvor børn fratages deres forældre. Enten ved tvang eller ved at barnet sælges af forældrene(frivilligt eller ej).

Aniella Bonnichsen

Mange tak for jeres interesse og for jeres kommentarer. Marianne Kesselhalm det er almindelig kendt at blandt de børn som får betegnelsen forældreløse er der 90 - 95 % af børnene som har levende forældre. Da børnehjemmet i Etiopien Enat Alem blev lukket på grund af brugen af børnehøstere viste det sig at stort set samtlige børn havde levende forældre som godt kunne tage sig af dem. Børnehjemmet var simpelthen oprettet med henblik på adoption. Herdis Weins det er en stor misforståelse og en forenkling af sagen at tro at børn bliver bortadopterede fordi de er uønskede, det er langt mere kompliceret. Udsatte familier burde have hjælp til at beholde deres egne børn, frem for "hjælp" til at bortadoptere dem - det er ingen hjælp tværtimod er det til stor skade. Mange børn bliver bortadopteret mod deres forældres vilje eller uden at forældrene er fuldt informeret om, hvad adoptionen indebærer. Forældre bliver presset, manipuleret til at bortadoptere - det sker mange steder i verden og her i Danmark er forholdene bestemt heller ikke i orden.

Marianne Kesselhahn

Kære Amiella
Jeg var ikke ude på at diskutere dit synspunkt. Jeg bad bare om dokumentation for påstanden om at adoption sjældent handlede om forældreløse børn. Og at du siger at det er almindelig kendt kan næppe siges at være dokumentation. Er der forskel på donorlandene og på de perioder hvor børnene blev bortadopteret? For mange af os adoptivforældre og vores adoptivbørn er det vigtigt at vide hvad du mener at du har dokumentation for. Det betyder faktisk noget for os i denne debat.