International kommentar

Benægterne af klimaforandringerne har vundet

Forskere advarer til stadighed om global opvarmning, men de fleste af os har stærke interesser i ikke at tænke på det
27. marts 2014

Den amerikanske Association for the Advancement of Science var i sidste uge så nær, som en så ærværdig en institution kan komme, på at skrige en advarsel ud.

»Som forskere er det ikke vores opgave at fortælle folk, hvad de bør gøre,« sagde de i en af den slags sætninger, man ved følges af et ’men’.

»Men på grund af menneskeskabte påvirkninger, er klimaet i fare for at undergå øjeblikkelige, uforudsigelige og potentielt uigenkaldelige forandringer.«

Med andre ord, USA’s fornemste forskere forsøgte at ruske menneskeheden ud af dens selvtilfredse apati. Hvorfor skabte denne advarsel ikke overskrifter?

I en vis forstand var foreningens opråb ikke nyt. The Royal Society, the Royal Institution, NASA, US National Academy of Sciences, US Geological Survey, IPCC samt nationale forskningsenheder i flere end 30 lande har sagt, at menneskeskabte klimaforandringer er under vejs. 97 procent af alle forskere er enige om, at forandringerne er menneskeskabte. Når de kække taler om »den videnskabelige debat om global opvarmning«, er det enten fordi de ikke ved eller ikke vil acceptere, at der ikke er nogen videnskabelig debat.

Menneskeskabt global opvarmning og den menneskeskabte masseudryddelse af arter, som følger, er kodeordet for denne varme, blodige og – forhåbentlig – korte epoke af verdenshistorien.

Opvarmningsbenægtere

Global opvarmning er måske ikke nyt, men den er presserende: Et tema, der aldrig burde ligge os fjernt. Alligevel gik der ikke engang 24 timer mellem den amerikanske forenings advarsel og den britiske regerings udmelding om, at den ikke længere ville bekæmpe klimaforandringerne.

David Cameron, som en gang lovede, at hvis man stemte blåt, stemte man grønt, har nu udpeget Owen Paterson til miljøminister – en mand, som ikke alene er uvidende om miljøforskning, men også er stolt af sin uvidenhed. George Osborne, som engang lovede, at hans finansministerium ville »gå i front i den historiske kamp mod klimaforandringer,« indfører nu skattelettelser i milliardklassen til olie- og gasindustrien, skærer i tilskuddet til vindmøller på landjorden og fratager Den grønne investeringsbank sin mulighed for at låne og udlåne.

Det er alt i alt en omstændelig måde at vise, at opvarmningsbenægtere har vundet. Og må jeg venligst frabede mig mails fra sengevædende barnerøve, der siger, at jeg ikke må kalde dem ’global opvarmningsbenægtere’, fordi ’benægter’ får dem til at lyde som ’Holocaustbenægtere’, hvilket betyder, at jeg skulle sammenligne os med nazierne’.

Beviset for, at global opvarmning er menneskeskabt, er lige så endegyldigt som beviset for Auschwitz. Intet andet ord ville række.

Det er fristende, men for nemt at skyde skylden på feje politikere. For spørgsmålet er, hvad der har gjort dem feje. Højreorienterede milliardærer i USA og olieselskaberne har brugt formuer på at forhindre tiltag mod klimaforandringer.

En del af svaret kan dermed være, at konservative politikere i London, Washington og Canberra blot gør, hvad deres rigeste vælgere beder dem om. Bestikkelseshypotesen rummer en hvis sandhed.

I min egen lille journalistiske verden, har jeg været vidne til, hvordan højreorienterede typer, der, når de opdager det økonomiske potentiale i benægtelse, forvandler sig fra fornuftige mænd og kvinder til konspirationsteoretikere.

Håber på mirakler

Men højrefløjen forfølger også en populistisk ’ved ingenting’-strategi. Ligesom der findes venstresnoede grønne, som aldrig kommer til at acceptere, at GMO-fødevarer er sikre, findes der en stadigt voksende del af højrefløjen, som bliver mere og mere rabiate benægtere, jo mere temperaturen stiger.

Clive Hamilton, den australske forfatter til Requiem for a Species formulerede en afgørende pointe for et par år siden: klimaforandringsbenægtelse er ikke længere blot en virksomhedsdrevet lobbykampagne. Modstanderne af videnskaben ville sige præcis det samme, hvis de ikke blev bestukket. Bevægelsen var ramt af ’kognitiv dissonans’, en tilstand, som Leon Festinger og hans kolleger identificerede allerede i 1950’erne.

De studerede en kult, som havde samlet sig om en husmor i Chicago ved navn Dorothy Martin. Hun overbeviste sine tilhængere om at sige deres job op og sælge deres ejendele, fordi en kæmpe oversvømmelse ville skylle ind over Jorden den 21. december 1954.

De ville blive de eneste overlevende. Rumvæsner i en flyvende tallerken ville komme susende og redde de udvalgte få.

Da den 21. december kom og gik, og Jorden fortsatte sin bane, fortvivlede gruppen ikke. Martin bekendtgjorde, at rumvæsnerne havde sendt hende en besked om, at de i sidste øjeblik havde besluttet alligevel ikke at oversvømme planeten.

Hendes tilhængere troede hende. De havde opgivet så meget, at de ville hellere tro på hvad som helst end erkende, at deres ofre havde været meningsløse.

Klimaforandringsbenægterne er lige så faste i troen. Benægtelsen passer perfekt sammen med deres støtte til det frie marked og deres had til alle de quinoa-ædende liberale, som mener sig i stand til at fortælle andre, hvordan de bør leve deres liv.

Og politikerne ved meget vel, at bag alle virksomhederne og de kultiske fanatikere, står de store masser, dem hvis indflydelse tæller mest.

De accepterer i en eller anden forstand, at de menneskeskabte klimaforandringer foregår, men har ikke lyst til at tænke på det.

Jeg er ikke bedre selv. For at overbevise menneskeheden om at prioritere fremtiden over nutiden virker som en umulig opgave.

De færreste af os har ret til at rynke på næsen af Dorothy Martin og hendes kult. Vi vil ikke indrømme det, men vi venter på, at et mirakel redder os fra oversvømmelsen.

Nick Cohen er klummeskribent for the Observer.

© Observer og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Henrik Christensen
  • Rune Christensen
  • Kim Øverup
  • Benno Hansen
  • Peter Taitto
  • Jens Falkesgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Karsten Kølliker
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørn Vilvig
Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Rune Christensen, Kim Øverup, Benno Hansen, Peter Taitto, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Den benægtende eller ignorerende menneskeart

Jorden har løbende klimaforandringer. Det nye er at menneskearten er til stede og at den er i stand til at observere og opstille matematiske regnemodeller.

For første gang er der altså nogen på jorden, som har en viden om klimaets forandringer. Samtidig har menneskeheden opbygget et liv, der er baseret på afbrænding af fossiler. Størstedelen af menneskearten har endvidere slået sig ned i kystnære områder.

Menneskearten synes grundlæggende at være konservativ. Den har svært ved at erkende ændringer og måske især følgevirkninger og konsekvenser og herunder evt. nødvendige ændringer i levevis. Derfor er det svært at komme videre med menneskearten. Den vil være tvivlende over for matematiske modeller, som vi også kender fra økonomiske beregninger. Og måske med rette eller urette. Men menneskearten er grundlæggende skeptisk over for modeller, som kan bære præg af politiske holdninger. Samtidig hører menneskearten løbende om forbedringer og erkendelser om nye sammenhænge i klimasammenhænge. Senest har man erkendt at støv i luften har betydning.

Den konservative menneskeart har tilsyneladende ikke ønske om at ændre livsudfoldelsen her og nu eller i egen levetid på baggrund af matematiske modeller. Formentlig vil den afvente, at havvandet nærmer sig parcellen.

Ellers er det svært at forklare, at vi i stadig stigende grad bygger i de hensygnende havne.

Og forandringer på biotoper og dyreliv har ikke megen opmærksomhed hos menneskearten, som for lang tid siden har mistet fornemmelsen af , at den sidder i toppen af livets træ, hvor den er helt afhængig af de øvrige levende væsner og naturen som helhed.

Grundlæggende er eller har menneskearten udviklet sig til det ignorerende menneske, som overser, at hver eneste generation bør efterlade jorden, som den modtog den.

Niels-Simon Larsen

Hverken grækerne eller Shakespeare kunne skrive en tragedie, der er større end den, vi ser udfolde sig nu. Jeg ser kun tragedien, fordi jeg ikke kan undgå det.

søren ploug, Per Torbensen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

Klimaforandringsbenægtelsen er jo langt fra den eneste løgn, vores nuværende levemåder baserer sig på. Foruden denne løgn kunne man pege på løgnen om, at et samfund kan skabe rigdom ved bare at trykke nye penge i det uendelige. Eller løgnen om at menneskeheden kan fortsætte med at udtrække 40 pct. flere ressourcer end planeten kan regenerere. Eller løgnen om planetens grænseløse evne til at optage menneskehedens affald.

Problemet er jo, at tager vi endelig skridtet til at erkende disse løgne som sådanne, så ser vores liv og vores samfund i samme øjeblik meget anderledes ud. Vi taler om et omfattende økonomisk, ideologisk og eksistentielt sammenbrud. Men hey, det er jo for pokker stadig bare et sammenbrud af vores forestillinger. Er det ikke stadig så langt at foretrække fremfor et sammenbrud af planetens biologiske bæreevne? Nu må simpelthen tage os sammen. Er vi voksne mennesker, eller hvad? Er vi ansvarlige forældre?

søren ploug, John Fredsted, Niels Duus Nielsen, Sascha Olinsson, Morten Balling, Carsten Svendsen, Dennis Berg, Niels-Simon Larsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Tak til Nick Cohen for den artikel.

Jeg må desværre tilstå, at jeg ikke længere tror på, at vores art vil være i stand til at forandre sig som situationen reelt fordrer det. Akkurat som et barn eller et ungt menneske ikke vil tage imod advarende råd fra ældre og mere erfarne, men kaster sig ud i ting, der netop vil give det de knubs, det bliver advaret om, så skal vores barnagtige og præpubertære civilisation, styret af følelser frem for fornuft, også slå sig, før den indser sandheden. Ulykkeligvis er knubsene i forbindelse med klimaforandringerne ikke af forbigående karakter. Der kommer ikke nogen periode af hvile bagefter, af lettelse over, at nu blev det overstået.

Jeg tror, et afgørende problem er, at alt for mange mennesker ikke forstår endegyldigheden af en naturlov. Omgivet af teknologiske innovationer til højre og venstre vifter man omkring sig med illusionen om, at der nok skal kunne findes en teknologisk løsning på vores forlegenhed, formodentligt i en form for vildfarelse om, at teknologi kan transcendere naturlovene; netop heraf udspringer og næres også tanken om 'grøn vækst'. Sandheden er, at det lige omvendt: Naturlovene sætter absolutte og ufravigelige grænser for teknologien. Man kan ikke forhandle med naturlovene: for eksempel kan en bjergbestiger, der falder ned fra et bjerg, ikke få tyngdekraften til at ophøre.

søren ploug, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Morten Balling, Bent Gregersen, Carsten Svendsen, Per Torbensen, Dennis Berg, Niels-Simon Larsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis medierne kan skabe hysteri i forhold til kamphunde, dræbersnegle, curlinglandshold, x-factor, rockerbegravelser, og andet af den slags skrammel, så må det da også være muligt at skabe en bred, offentlig opmærksomhed på, hvor alvorlige problemer den globale opvarmning ganske snart påfører os,mEd mindre der handles radikalt nu og her.

Men det gør medierne sjovt nok ikke. Man behøver kun at forestille sig at en asteroide havde kurs mod jorden, med en 80% risiko for en fuldtræffer, og forventet kollision om 10 år, for at indse hvor bemærkelsesværdig mediernes manglende interesse for konsekvenserne af den globale opvarmning vitterligt er.

Den manglende interesse er så enorm, at den forekommer intentionel.

Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Hvem er fornægterne ? Det kan kun være dem der vèd - ellers kan de ikke fornægte. Den brede befolkning vèd ikke, og kan derfor ikke fornægte. Lederne vèd, men tøver. De skal jo vælges af dem der ikke vèd eller .......ikke vil vide. Vi har jo demokrati.
Hvad så med mediernes holdning ? Jah... de skal sælge billetter og overlader til Anders Lund Madsen om de dårlige nyheder.

Lidt grotesk at Cohen vælger at holde GMO som gidsel i sin argumentation.
GMO har det problem, at der ikke forskes i det, da forskere ved, at deres karriere vil være lukket i det private erhvervsliv hvis de kommer med negative resultater, samt at data fra virksomhederne holdes skjult.

De få uafhængige forskningsresultater der er kommet ud, tegner ikke et kønt billede.

Bent Gregersen

Dengang religion og magt var siamesiske tvillinger med et overskueligt intellektuelt møblement og nul indsigt i virkeligheden, brændte de bare dem der viste naturvidenskabelige sammenhænge. I dag er dette makkerpar erstattet af nyliberalismen og en flok nægtere som forekommer at have succes med planetens undergang. Nægteriet er en behagelighed som at pisse i bukserne. Omend en kende uhumsk.

Der er en historisk sammenhæng mellem den rationelle udnyttelse af energi der indtil nu var baseret på afbrænding af opgravet fossilt materiale (oksidering med varmeudvikling og dermed bevægelsesenergi og elektricitet) og den nuværende civilitation og befolkningstilvæksten

Al fremtidig udvikling er kritisk afhængig af energi. Energi er nu synonym med vedvarende energi. Dermed er den politiske og den økonomiske succes også kritisk afhængig af understøttetse og folkelig initiativ med henblik på dækning af egetforbruget, og det i en fart, af VE.

Nægteriet er en taberposition.

Dem der ikke får ti-øren til at falde, får samme skæbne som de virksomheder der ikke annammede it-revolutionen. Er der nogen der kender disse tabere nu? Nej vel. De er væk i enhver forstand.

Men, VE er den form der har den langst største fremgang. I Spanien dækkes energiforbruget nu knapt halvdenen af VE. Tyskland og Danmark er godt med sammen med en masse andre nationer.

Så, nægterne udrydder sig selv. Men man kan da altid skuppe lidt på.

Det vil blive Tyskland som viser vejen, ikke Danmark.

Forresten, når der lyder optimistiske meldinger om, hvor meget der dækkes med vedvarende i et land, så er det som regel el-forbruget der menes. Dette er kun et udsnit af vores forbrug, da brændstoffer til vognparken, fly, industriel transport (tog, skibe m.m.) og landbrug ikke er medregnet her.
Blev disse medregnet, ville man få nogle noget mere nedslående procenttal, og det viser også bare hvor svært det vil være at flytte hele bilsektoren over på el-biler: Vi ville ikke have nok vedvarende til at drive den, for det første, og for det andet vil det være en massiv konvertering. Vil man foretage en sådan konvertering af bilparken i hele den industrialiserede verden samtidig, så vil der komme et stort pres på råstoffet lithium, som er et ret sjældent et af slagsen. Læg dertil, at et lithium-batteri kun holder ca. 7 år UANSET om du bruger det eller ej! Dvs. den enorme udskiftning, som vil lægge pres på en begrænset ressource, vil skulle gentages på samme skala om og om igen.
Det bliver en meget svær omstilling, og uden en opskalering af elektronisk togdrift og en begrænsning af biltrafik, tror jeg ikke på det kan lade sig gøre.

Bent Gregersen skrev i sin kommentar: "Men, VE er den form der har den langst største fremgang. I Spanien dækkes energiforbruget nu knapt halvdenen af VE. Tyskland og Danmark er godt med sammen med en masse andre nationer."

Det er en helt forkert antagelse, og er endnu et af mange beviser for, at mange af os er blevet forført af "dygtige" vindfolk til at tro, at møller skulle blive vores redning!

Vedr. Spanien er der tale om, at det vindkraft dækker det halve af deres elforbrug, og slet ikke af det samlede energiforbrug, og dermed er vi nede på en dækningsprocent på under 10% ... desværre!

Herhjemme dækker vindkraft ikke engang 5% af vort samlede energiforbrug, for ud af vort samlede energiforbrug der årligt ligger en spids under 800 Petajoule, yder møllerne kun et tilskud på små 40 Petajoule.

Desuden ved vi jo, at vindkraft er ustabil og ustyrlig, så derfor eksporteres årligt omkring 30% af den vindkraftproducerede elektricitet, nemlig når møllerne snurre på liv og løs, mens vi modsat må importere når vinden er doven.

Eksempelvis importerer vi i skrivende stund, her fredag aften kl. 19.25, 1275 MW el fra Norge og Sverige og det er faktisk mere end hvad samtlige møller pt. yder, nemlig 1111 MW, eller kun knapt 25% af vort samlede elforbrug pt.

Egentlig er det ærgerligt, at befolkningen får bildt den skrøne på ærmet at møller skulle blive vores redning, for dermed lulles de fleste desværre ind i en søvn om at vi trygt kan fortsætte vores energigrådige levevis.

Dennis Berg, Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Niels Duus Nielsen og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Der er noget ved hele klima-alarmismen, som gør mig skeptisk stemt. Sprogbrugen ('Der skal handles NU', etc) minder om folk, der sælger anparter i timeshare-lejligheder. Jeg føler jeg bliver prakket noget på.
Ydermere, så minder det hele mig lidt om en dommedagskult ('Vi har X år tl at frelse planeten). Aldrig et ord om at global opvarming også, visse steder, kunne være et plus.
Da jeg kiggede lidt nærmere på selve videnskaben bag, viste den sig at være alt andet end overbevisende; mest output fra computermodeller.

Esben Nielsen

Ole Reslow, jamen så er det vel godt, at det er jer, der har vundet. Og det må vi andre (yngre generationer), så leve med...

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror nu nok, Cohen overdriver. Benægterne af klimaforandringer har ikke vundet, ja de har end ikke vind i sejlene. Benægterne er en lille nørdet subkultur, der ikke tages alvorligt nogen steder. Men der er forskel på at være benægter, og så på ikke at tænke over det i det daglige, fortrænge det. Det er meget menneskeligt, da ingen almindelige mennesker kan gøre så meget ved det, andet end at skrue ned for varmen, sætte termostater på, isolere og købe nye energivinduer. Men det er da ikke rigtigt, at der ikke på makroniveau gøres noget og tænkes på det. Det bygge vindmølleparker som aldrig før, også i UK og USA og EU og så videre. Der investeres i energibesparelser, fjernvarme, genbrug af returvand, isolering, alle mulige ting. Og alle de seneste års vejrepisoder med vildt vejr i forskellige afskygninger sætter sig mentale spor. Også hos toplederne. Således præsidenterne Hollande og Obama, der mødtes i februar (før Ukrainekrisen løb med al opmærksomheden). I aviserne Washington Post og Le Monde opfordrede de to præsidenter i en fælles artikel til en "ambitiøs og omfattende global aftale", der skal reducere udledningen af drivhusgasser "gennem konkret handling".

@Michael Kongstad Nielsen:"Det bygge vindmølleparker som aldrig før, også i UK og USA og EU og så vider"
Ja, og de har en forventet levetid på 25 år (lidt mindre for havvindmøller).
Findes der en aftale om hvem, der skal fjerne dem til sin tid, eller skal de blive stående til evig tid som skamstøtter over en fejlslagen energipolitik?

Torsten Jacobsen

Ole Reslow:

Det undrer mig lidt at du finder det for påtrængende, når klimaforskere stadigt mere insisterende påpeger behovet for øjeblikkelig handling. Som du sikkert ved er der ikke sket en reduktion i udledningen af co2, selv om videnskaben har gjort opmærksom på at der er et problem i mere end 20 år. Samtidig er der i jordens klimasystem med stor sandsynlighed en række 'point-of-no-returns', eller 'tipping points', hvor positiv feedback i systemet begynder at forstærke opvarmningen, og drive den udenfor al menneskelig kontrol.

Hvis du ikke har set den, kan du stadig nå at se dokumentarserien på DR2, som beskriver nogle af disse tipping points. Perspektiverne er mildest talt skræmmende..

http://www.dr.dk/tv/se/vendepunkter-for-klimaet/vendepunkter-for-klimaet...

Sascha Olinsson

Det handler om ren instinktiv repression. Det er det "instinkt" der altid vil få os til at tro på at det måske rammer naboen men aldrig os selv. Foedi hvordan klarer man en hverdag med tæt biltraffik, neonlys og ufattelige mængder affald bare efter aftensmaden er blevet forberedt derhjemme. Hvis vi virkelig troede på at alt dette bare var endnu et led i at grave vores egen grav hvordan kunne vi så leve? For at gøre dilemmaet endnu vanskeligere er det ydermere et fremtids dilemma. Det er de næste generationer der kommer til at stå med regningen. Sådan som tingene ser ud for øjeblikket tror jeg nok at jeg burde holde mig fra at få børn...

John Fredsted skriver meget præcist og tankevækkende: Jeg må desværre tilstå, at jeg ikke længere tror på, at vores art vil være i stand til at forandre sig som situationen reelt fordrer det.

John, jeg går udfra, at du med 'reelt' mener tankens kraft og ikke naturens kraft. Naturens kraft, den skal nok ramme os, og ændre situationen, men da vi jo er et udtalt flokdyr, så reagere vi med en tro på at katastrofen rammer de svage i flokken.

Vi formåede aldrig i al vores magt, vælde, og intelligens, at forstå omfanget af det enkle budskab fra oraklet i Delfi: Kend dig selv.

Michael Kongsted Nielsen spørger: "Er det virkelig rigtigt, jeg troede de kunne holde i 100 år mindst".
Til det er der at svare, at vindmøller forventes at have en levetid på 20 år, men de kan for de flestes møllers vedkommende fungere i længere tid. I øvrigt, så holder havmøller lige så længe som landmøller, og de første der kom ud på havet, nemlig de 11 Vindeby-møller der blev opstillet på Smålandshavet nord for Lolland i 1992, de snurrer såmænd stadig nu på 22 år!

Men nogle landmøller pilles dog allerede ned efter 12-15 år, ikke fordi de er nedslidt, men fordi der er penge at tjene for vindmagerne ved at skrotte dem og få opstillet nogle nye. Lyder måske underligt, men sagen er den enkle, at nye møller oppebærer et tilskud pr. installeret MW på cirka 5 mio. kr., altså omkring halvdelen af hvad en ny mølle koster. Og de gamle møller der pilles ned? Jamen, de eksporteres så efterfølgende eksempelvis til Polen hvor de så opstilles igen!

Kort sagt: der bruges kostbar energi på at afmontere brugbare møller, sejle dem til Polen og derefter at opstille dem igen, noget som kun sker fordi vi har nogle uhensigtsmæssige tilskudsordninger. Udover at dette cirkus kræver energi, så betales det også af os alle, fordi vi er blevet syltet ind i smukke ord om grøn energi, klimaforandringer og meget mere, ord som udelukkende bruges af driftige forretningsfolk for at gafle penge ned i gene lomme. Eksemplerne desangående er ad legio.

Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Det glæder mig at kun sengevædende barnerøve forbydes at opponere - medens vi seniore - der på ingen måde holder igen når lagnerne skal plettes - uden videre kan lade mundlæderet løbe! Hvor er det en skam at Arthur Jensen ikke fik lov til at opleve dette skrift - han ville om nogen kunne have fremført det med den rette fnysende indignation - i mors ånd.

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til møllernes levetid må man forvente, at der foretages vedligeholdelse, udskiftning af defekte vinger, reparationer af generatorer og gearkasser mv., ligesom alle andre motorer og kraftværker kræver løbende vedligeholdelse . Man har ikke bare sat H. C. Ørstedsværket i gang og ladet det passe sig selv, så ville det heller ikke blive meget mere end 20 år.

Michael Kongstad Nielsen

Har ikke læst Ole Reslows link endnu - men jeg forestiller mig, at havvindmøllerne har en længere levetid end 20 år fordi fundamentet og den grundlæggende konstruktion af tårnet ikke slides, det står der bare som bropiller på Storebæltsbroen. Og sidstnævnte skulle gerne kunne holde i mere end 20 år. Så de bærende og konstruktive dele af møllerne må kunne holde i mange år. mens de kraftoverførende dele kræver vedligeholdelse og support gennem periodisk arbejdsindsats.

Vindmølletilhængere er også en slags benægtere - Vindmøllerne leverer i dag 4% af Danmarks samlede energi. På verdensplan skal vi nok ned i promillerne.

Så fik vi endnu en gang bekræftet, at klimatroen er en religiøs kult, der ikke har behov for at beskæftige sig med den virkelige verden.
Og som i enhver anden religiøs kult må de klimareligiøse have nogle djævle, de kan forsage.
Hr.Cohen må have hårdt brug for at tjene et par håndører, siden han er nødt til at smøre sådan et makværk sammen!

Torsten Jacobsen

@Bo Carlsen

Religion og videnskab er hinandens modsætninger. Når du taler om 'klimatro', 'klimareligiøse', og en 'religiøs kult' er det derfor din egen uvidenhed, og ikke Nick Cohen du udstiller.

Michael Kongstad Nielsen

Ole Reslows link fortæller, at møllerne er designet til at leve i 20 år, men kunne leve længere, og udviklingen forlænger levetiden i takt med større og større møller. De stationære dele af møllen kan leve meget længere, men de bevægelige dele slides. Der er altid tilknyttet et servicebehov, der sættes i system i parkerne. Hvis man lader de stationære dele blive stående, og kun udskifter generator, gearkasse og lignende, kan møllen leve videre for 15 % af prisen for en helt ny mølle. Så svaret på spørgsmålet om, hvem river de udtjente møller ned, er vel, at de skal ikke rives ned, men vedligeholdes og bevares, eller eventuelt erstattes at nye møller samme sted.

Fra linket:
"Turbine Reinvestment (Refurbishment, Major Overhauls)
Every machine has a set design lifetime based on how long the parts are expected to last. Some of the components within a wind turbine are subject to more wear and tear than others. Generally a moving part wears out faster than a static part and an exposed component faster than its shielded alternative. So the parts which wear out fastest are the rotor blades and gearboxes.

In many cases, when a wind turbine comes to end of its technical design life, it may be more cost effective to refit the existing turbine to increase its lifetime rather than replace it. A major overhaul would include a replacing some of the internal workings and the rotor blades. In many cases the tower itself would be in good condition and safe for a considerable while.

Although the typical price of replacement components (set of rotor blades, a gearbox and generator) is 15% - 20% of the price of a new turbine, a thorough check has to be made of the existing components to be sure that they are safe and suitable."

John Fredsted

@Bill Atkins: Med "reelt" mente jeg vel i første omgang, hvad klimavidenskaben fortæller os, er nødvendigt, og dette netop uden ansvarsforflygtigende handel med CO2-kvoter (herunder CDM), udskibning af produktion (og dermed af CO2) til andre lande, eller i det hele tager bare fantasterier.

Vedrørende sidstnævnte: København modtog i går en særlig anerkendelse i WWF's internationale klimakonkurrence for "... sin imponerende klimaplan, der blandt andet inddrager befolkningen i udpræget grad og har et ambitiøst mål om, at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025" [min kursivering]. Hvordan pokker forestiller man sig, at neutralitet i 2025 skulle være muligt, når end ikke en betalingsring kan indføres?, spørger jeg retorisk mig selv.

Jeg er helt på linje med dig, når du fremhæver sentensen fra Oraklet i Delfi: "Kend dig selv". For i mine øjne er en afværgelse af klimatruslen ikke hverken en politisk, økonomisk eller teknologisk øvelse; nej, det er grundlæggende en psykologisk/åndelig øvelse.

Og så har jeg naturligvis allerede sagt alt for meget, for kritisk selvindsigt går ikke godt i spænd med de to hovedtemaer, der i mine øjne er ansvarlige for destruktionen: de seksuelle kræfters (u)skønne evne til i hovedtræk at selektere netop de egenskaber, der opretholder aggressionen på planeten (noget vores art deler med alle andre arter på denne planet); forsøget på at uddrive psykisk ubehag (eksistentiel angst) gennem forbrug, akkumulation af rigdom, etc., i reglen på andres bekostning.

Nu handler artiklen kun om CO2, men det er faktisk den allermindste del af drivhusgasserne. Den største del er vandamp, hvorefter der kommer naturgasserne (Metan og Butan) der er kraftigere end CO2.
Dem der taler om "klimabenægtere", taler om de der benægter den direkte sammenhæng mellem CO2 og klimaet.
I det lys er jeg "klimabenægter", for hvis man ignorerer alle andre faktorer end CO2, får man et falsk billede af klimaet.
Klimaet har altid ændret sig, - i vikingetiden dyrkede man byg på Grønland, det kan man ikke idag på trods af "global opvarmning". det indikerer, at klimaet dengang var varmere end idag.
Ved en naturlig opvarmning vil der komme mere vanddamp i atmosfæren, samtidig med at tundraen tør, og der derved frigives mere metan i atmosfæren.
Hvad vandamp angår, vil øget vandamp skabe flere skyer, og dermed virke afkølende - det er en slags naturlig termostat, men den virkelige klimafaktor er solaktiviteten, og sålænge den ikke er indregnet i klimamodellerne, kan vi ligeså godt bruge lottotallene til forudsigelserne af klimaet.

Bent Gregersen

Jan Williams
Min bemærkning om at knap halvdelen af den spanske elforbrug var dækket af vindenergi havde jeg læst i en spansk publikation fo et pat måneder siden. Tallet var angivet med en decimals nøjagtighed.
Da du fremkom med din tvivl om dette tal har jeg søgt efter det igen, men ikke kunne finde det. Så, da jeg ikke vil påstå noget som (jeg) ikke kan henvise til en kilde, deler jeg dit synspunkt, men vil i stedet henvise til et pålideligt link:

http://www.aeeolica.org/en/new/spain-was-in-2013-the-first-country-where...

Her er tallet for 2013 20,9 %, en stigning på en procent fra 2012.

Din øvrige pessimisme om vinkraftens ubetydelighed deler jeg ikke. Enhver ny teknologi behøver en årrække op af erfaringsstigen.

Hvad forstiller du dig så på den lange bane, hvor vi nu befinder os, at den energi der skal til for at gøre den menneskelige tilværelse mere fri og tryk skal komme fra?
Al det opgravede materiale fra jordskorpen som har og fortsat bruges til energiomdannelsen fra en substans til kinetiske og elektrisk energi har og vil fortsat efterladt en miljø og omkostningstung byrde til vore efterkommere.

Hvis du i min optik vil være redelig forudsætter det at du forklarer hvordan vi så skal fremstille energi, nu når vi ved at det mageligt kan lade sig gøre ved at udnytte solindstrålingen direkte eller i en omdannet form.

Det forekommer mig at være det eneste bæredygtige princip, selvom jeg ikke er blind for de økonomiske og politiske barrierer der skal forceres.

Du har logikken mod dig: Jorden har en endelig vægt, hvorfor elle komponenterne også har en endelig vægt. Nar disse materialer i jordskorpen er opbrugt, hvad vil du så foreslå?

Boye - Jeg har opfattet benægtelsen og tvivlen omhandlende det menneskabte eller "naturlige" ?
Og som følge deraf, hvad kan og skal mennesker gøre.

Leo Nygaard

Mennesker skal forske med begge øjne, ikke som indtil nu med enøjet forskning.
Den nuværende forskning er politisk korrekt, da den er en gave til "grønne" politikere, da den åbner muligheder for en masse nye skatteobjekter.
Hvis nogen protesterer, bliver de svaret, at det er for vor egen og vore børns skyld, da man dermed imødegår "klimatruslen".
Derfor skal vi forske fordomsfrit, for hvis man ikke kan gøre noget, er det bedre at bruge kræfterne på at afbøde de værste virkninger af klimaændringerne istedet for at nedbringe CO2 udledningerne.
Der findes jo stadig den mulighed, at det er "skønne spildte kræfter".

Toke Andersen

Jeg er sikker på at man forklarede overgivelse uden modstand til Nazi-Tyskland tilbage i 40'erne, med nogenlunde samme logik.
Gud forbyde at vi betaler en pris for vores principper, hvis vi kan fortsætte illusionen om status quo lidt endnu med kun et lille tab af ære.

Jørn Boye 10:32: En sand litani af fortærskede klimamyter.

"Vanddamp er den største del af drivhusgasserne i atmosfæren." Det afgørende er ikke mængden af hver drivhusgas, men derimod hvilken effekt den har på klimaet. Når CO2 opvarmer atmosfæren, fordamper vand fra Jordens overflade, som så igen resulterer i yderligere opvarmning fordi vand, som du selv siger, er en drivhusgas. http://www.skepticalscience.com/Climate-change-Water-vapor-makes-for-a-w...

"Metan og butan er kraftigere end CO2." Det er underordnet om metan og butan er kraftigere drivhusgasser end CO2, når det er CO2 der har den største effekt på klimaet. https://www.skepticalscience.com/methane-and-global-warming.htm

"At Grønland var grøn i vikingetiden indikerer at klimaet dengang var varmere end idag." Global opvarmning drejer sig ikke specifikt om kysterne på Grønland, men om hele klodens klima (deraf "global"). Globalt var Jorden i vikingetiden koldere end den er i dag. http://www.skepticalscience.com/greenland-used-to-be-green.htm

"Øget vandamp vil skabe flere skyer, og dermed virke afkølende." Skyer er ikke entydigt afkølende. http://www.skepticalscience.com/clouds-negative-feedback-intermediate.htm

"Den virkelige klimafaktor er solaktiviteten." I de sidste 35 år har Solen udvist en svagt afkølende tendens, og kan derfor ikke forklare Jordens opvarmende tendens. http://www.skepticalscience.com/solar-activity-sunspots-global-warming.htm

De påstande du fremsætter om at forskningen er "enøjet", "politisk korrekt" og "fordomsfuld" er naturligvis det pureste vås. Industrinationer som USA, Kina og Rusland har kæmpe monetære interesser i opretholdelsen af den fossile brændstofsøkonomi, og har postet masser af penge i at forsøge at modvise den global opvarmning - men altså uden held. Kan du gøre det er jeg lutter øren.

Dennis Berg, Morten Balling og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Boye - Selvfølgelig skal man forske fordomsfrit. Forskning, der går efter et forudsat resultat, er jo uredelig forskning. Kan dette ikke undgås, må der forskes på samme enøjede måde i det modsatte.

Måske skulle der forskes i forskningsmetoderne og hvor pengene kommer fra.
At de to retninger slås mod hinanden, er spild af resurser, og man burde kunne samarbejde.
Ikke bare om det med CO2 og opvarmning, men hele klodens tilstand - resurseforbrug, omsætning og affald.

Anders Feder

Hvis du var klimaforsker, og ville have financieret din forskning, ville du være torskedum, hvis du gik mod den politisk korrekte mening.
Det betyder, at der ikke bevilges penge til alternativ forskning. De der har fået privat financiering, bliver latterliggjorte som Alfred Wegener, da han opkastede teorien om kontinentaldrift.
Iøvrigt er den globale temperatur ikke steget de sidste 15 år, så det er nok snarere de politisk korrekte forskere, der har et forklaringsproblem.
Det er ikke kun solaktiviteten der er afgørende, men også gennemskinneligheden af atmosfæren, så der er mange faktorer at tage i betragtning, bl.a. vore globale havstrømme, men det forskes der ikke i, man nøjes med at måle CO2 i atmosfæren.

Bent Gregersen
Jeg læste selv medio januar den presse meddelelse du henviser til, og som er udgivet af det der i Spanien svarer til vore hjemlige interesseorganisation Vindmølleindustrien.

Efterfølgende bragte Børsen et kort uddrag af denne pressemeddelelse og der havde de begået den fejltagelse, som bestemt ikke er ukendt i medierne herhjemme, at oversætte elektricitetsforbrug til energiforbrug! Dette gjorde jeg dem fluks opmærksom på, og fejlen blev også hurtigt rettet på deres netudgave af Børsen.

Nå, men det som vindindustrien i Spanien pointerer er, at vindkraft i 2013 overhalede atomkraft og dermed blev den største enkeltbidragsyder af elektricitet, nemlig med 20,9% mod A-kraft 20,8%.

Det skal vi ikke være kede af, slet ikke, tvætimod, men det jeg blot i al beskedenhed forsøger at gøre opmærksom på, det er, at uanset hvad, så er vindmøller en dværg og vil sikkert også blive ved med at være, som leverandør af energi.

For ser vi på de tal, altså at vindkraft i Spanien leverede 20,9% af det totale elforbrug i 2013 og at el-andelen af det samlede energiforbrug i Spanien nogenlunde svarer til vores elforbrug, jamen, så er energitilskuddet fra møllerne i Spanien på omkring 3-4% af det samlede energiforbrug! Herhjemme er vindmøllerne tilskud en spids højere, nemlig et tilskud af energi på knapt 40 Pj ud af et energiforbrug på knapt 800 Pj (2013), altså lige omkring 5% … og en dette energitilskud kommer som vinden blæser, hvilket vil sige, at det umuligt kan afstemmes efter det forbrugsmønster vi har.

Og så til din optik mht. om at du mener, at jeg for at skulle være redelig så skal kunne forklare hvorfra vi så skal skaffe energi. Hm, det kan jeg selvsagt ikke, for kunne jeg det, så var problemet nok løst for længst!

Men en ting er sikkert, at skal vi tackle udfordringen mht. energi, så skal energiforbruget nedsættes herhjemme rundt regnet til omkring det halve, altså til omkring 400 Pj årligt.

Det kan lade sig gøre, men vil vi det? Tja, om en årrække vil vi i hvert fald blive tvunget til at gøre det, så lad os da blot gå i gang med det samme! Det vil jeg (og sikkert mange andre) da meget gerne være med til … men hov, hvem snakker om nye motorveje, hvem snakker om vækst og hvem vil lige (eller tør) begrænse luftfarten?

I øvrigt blot for anskuelsens skyld, så skal der omkring 2000 vindmøller magen til dem der står på Middelgrunden bare for at holde trit med den CO2 udledning fra den flytrafik der benytter sig af Kastrup Lufthavn.

Kender du i øvrigt nedenstående hjemmeside?
http://www.flightradar24.com/

Zoom ud og vupti kan man se, at hele den vestlige verden er den store energisluger, mens der er noget tomt mht. fly over Afrika.

Til slut, jeg er fuldstændig på det rene med, at de fossile brændstoffer skal begrænses, og det er jeg som nævnt en stor tilhænger af, men jeg er pessimist mht. at det vil ske, for der er nemlig alt for mange særinteresser på spil der modarbejde dette … herunder vores egen, levevis!

Go' weekend herfra

Jørn Boye: "De der har fået privat financiering, bliver latterliggjorte" Kunne det skyldes at deres forskningsmæssige metoder er latterlige?

"Den globale temperatur er ikke steget de sidste 15 år." Forkert. Temperaturstigningerne er bare primært sket i havene. http://www.skepticalscience.com/no-warming-in-16-years.htm

"Det er ikke kun solaktiviteten der er afgørende, men også gennemskinneligheden af atmosfæren, så der er mange faktorer at tage i betragtning, bl.a. vore globale havstrømme, men det forskes der ikke i" Selvfølgelig gør der det.

Toke Andersen

Det er jo netop derfor at vi skal glemme omstillingen som det der redder klimaet - Det er ikke realistisk !

Den ABSOLUT ENESTE faktor vi selv kan påvirke som samtidig har en realistisk chance for at gøre en forskel er størrelsen på den menneskelige befolkning.
Vi skal indenfor ganske få generationer have begrænset det samlede antal levende mennesker til et niveau omkring 1.5 milliarder individer.
INTET andet vil have en positiv effekt indenfor tidsrammen... Det har man i øvrigt vidst siden 60'erne.
Men det er også en meget svær splint at fjerne. Den bedste(igen eneste realistiske) metode er at påvirke de individuelle incitamenter til forplantning.
Mit forslag(der i øvrigt samtidig instituerer en slags borgerløn) er at alle fra fødslen har retten til 0.75 barn pr person. Et par vil således have ret til fælles 1.5 barn.
En person kan vælge at afstå fra forplantning og derved have retten til 0.75 barn der kan sælges på en dertil indrettet børs.
Et par der vælger at få et barn vil derved have fælles ret til 0.5 barn der kan sælges. Alt kan retten til yderligere 0.5 barn erhverves og parrat har derved ret til et mere barn.
Omvendt kan familier fra områder hvor børn typisk har haft en arbejdsfunktion fx i familiens landbrug, sælger deres overskydende ret til 0.5 barn for derved at finansiere køb af maskiner til at kompensere tabet af hænder.

Vi må hellere se at komme i gang. Aldrig før har begrebet: "Det kan kun gå for langsomt" været så præcist og rammende.

Jens Thaarup Nyberg

@Jørn Boye
"Carbon in the earth's atmosphere exists in two main forms: carbon dioxide and methane. Both of these gases absorb and retain heat in the atmosphere and are partially responsible for the greenhouse effect. Methane produces a large greenhouse effect per volume as compared to carbon dioxide, but it exists in much lower concentrations and is more short-lived than carbon dioxide, making carbon dioxide the more important greenhouse gas of the two."
Mht. havene, så har de optaget henved 1/3 af den menneskeskabte co2; imidlertid er så pH´en faldende, og de kalkdannende organismer, der står for fjernelsen af co2 fra videre kredsløb, får det svært; dette, sammen med den stigende temperatur, som sænker opløseligheden af co2, i havet, antyder en progrssivt stigende koncentration af co2 i atmosfæren fremover.
Der er, sandt nok, skyer og vanddamp, men de er resultater af den primære agents virke.
:-)

Bent Gregersen

Jan Williams

Tak for dit svar, hvoraf jeg læser at du ønsker energibesparelser og at du anser vindmøller for dværge i forhold til energibehovet.

Jeg kan henvise til to publikationer fra DTU:
http://www.natlab.dtu.dk/Energipublikationer

Den ene behandler om energilagring og den anden om energieffektivitet og ikke direkte om energibesparelser, som defineres som rettet mod efterspørgslen.

Jeg så linket med de mange fly over USA og Europa inkl. Ruslands Europa-del. Et sindbillede på ulighed og magt. Selvom det ikke overraskede mig, så er det alligevel skræmmende.
Om nogle år er der fly overalt, måske, måske drevet af ve- produceret brint. De gamle sovjet-russere lavede en film om deres brintdrevne passagerfly.

Her er par ekstra link om emnet:
Måske kan man indrette en Fischer-Trops syntese med brint in status nascendi reagerer med CO2 og få designede kulbrinter til biler, skibe og fly.
http://en.wikipedia.org/wiki/Fischer%E2%80%93Tropsch_process

Danmarks energiforbrug og dækning af VE:
VE-andel af endeligt energiforbrug (EU-opgørelse): 25,8%
VE-andel af samlet elforsyning: 43,8%
Vindmøllernes andel af den samlede elkraftskapacitet: 29%
http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal

Global wind energy counsil: http://www.gwec.net/

Thisted kommune dækkes med 68% af el fra vindmøller
Ærø og Samsø over 100% el fra vindmøller

Jeg synes ikke rigtig at vindmøller ligner dværge.

Hilsen
BG

Allan Christensen

Bent Gregersen

Måske kan man indrette en Fischer-Trops syntese med brint in status nascendi reagerer med CO2 og få designede kulbrinter til biler, skibe og fly.

Bent, hvis vi havde ubegrænsede mængder af billig brint ville energiproblemet stort set være løst. Det har man været klar over i mere end 75 år. Det er også almindeligt kendt at man kan fremstille brint ud fra elektricitet som f.eks. kunne komme fra solceller, vindmøller eller atomkraft. Problemet er at afveje fordele og ulemper samt at kunne forudsige de udviklingsmæssige potentialer. Måske det største problem er, at det ikke er de bedst kvalificerede der træffer beslutningerne men folk med kun ringe forudsætning.

Sider