International kommentar

Benægterne af klimaforandringerne har vundet

Forskere advarer til stadighed om global opvarmning, men de fleste af os har stærke interesser i ikke at tænke på det
27. marts 2014

Den amerikanske Association for the Advancement of Science var i sidste uge så nær, som en så ærværdig en institution kan komme, på at skrige en advarsel ud.

»Som forskere er det ikke vores opgave at fortælle folk, hvad de bør gøre,« sagde de i en af den slags sætninger, man ved følges af et ’men’.

»Men på grund af menneskeskabte påvirkninger, er klimaet i fare for at undergå øjeblikkelige, uforudsigelige og potentielt uigenkaldelige forandringer.«

Med andre ord, USA’s fornemste forskere forsøgte at ruske menneskeheden ud af dens selvtilfredse apati. Hvorfor skabte denne advarsel ikke overskrifter?

I en vis forstand var foreningens opråb ikke nyt. The Royal Society, the Royal Institution, NASA, US National Academy of Sciences, US Geological Survey, IPCC samt nationale forskningsenheder i flere end 30 lande har sagt, at menneskeskabte klimaforandringer er under vejs. 97 procent af alle forskere er enige om, at forandringerne er menneskeskabte. Når de kække taler om »den videnskabelige debat om global opvarmning«, er det enten fordi de ikke ved eller ikke vil acceptere, at der ikke er nogen videnskabelig debat.

Menneskeskabt global opvarmning og den menneskeskabte masseudryddelse af arter, som følger, er kodeordet for denne varme, blodige og – forhåbentlig – korte epoke af verdenshistorien.

Opvarmningsbenægtere

Global opvarmning er måske ikke nyt, men den er presserende: Et tema, der aldrig burde ligge os fjernt. Alligevel gik der ikke engang 24 timer mellem den amerikanske forenings advarsel og den britiske regerings udmelding om, at den ikke længere ville bekæmpe klimaforandringerne.

David Cameron, som en gang lovede, at hvis man stemte blåt, stemte man grønt, har nu udpeget Owen Paterson til miljøminister – en mand, som ikke alene er uvidende om miljøforskning, men også er stolt af sin uvidenhed. George Osborne, som engang lovede, at hans finansministerium ville »gå i front i den historiske kamp mod klimaforandringer,« indfører nu skattelettelser i milliardklassen til olie- og gasindustrien, skærer i tilskuddet til vindmøller på landjorden og fratager Den grønne investeringsbank sin mulighed for at låne og udlåne.

Det er alt i alt en omstændelig måde at vise, at opvarmningsbenægtere har vundet. Og må jeg venligst frabede mig mails fra sengevædende barnerøve, der siger, at jeg ikke må kalde dem ’global opvarmningsbenægtere’, fordi ’benægter’ får dem til at lyde som ’Holocaustbenægtere’, hvilket betyder, at jeg skulle sammenligne os med nazierne’.

Beviset for, at global opvarmning er menneskeskabt, er lige så endegyldigt som beviset for Auschwitz. Intet andet ord ville række.

Det er fristende, men for nemt at skyde skylden på feje politikere. For spørgsmålet er, hvad der har gjort dem feje. Højreorienterede milliardærer i USA og olieselskaberne har brugt formuer på at forhindre tiltag mod klimaforandringer.

En del af svaret kan dermed være, at konservative politikere i London, Washington og Canberra blot gør, hvad deres rigeste vælgere beder dem om. Bestikkelseshypotesen rummer en hvis sandhed.

I min egen lille journalistiske verden, har jeg været vidne til, hvordan højreorienterede typer, der, når de opdager det økonomiske potentiale i benægtelse, forvandler sig fra fornuftige mænd og kvinder til konspirationsteoretikere.

Håber på mirakler

Men højrefløjen forfølger også en populistisk ’ved ingenting’-strategi. Ligesom der findes venstresnoede grønne, som aldrig kommer til at acceptere, at GMO-fødevarer er sikre, findes der en stadigt voksende del af højrefløjen, som bliver mere og mere rabiate benægtere, jo mere temperaturen stiger.

Clive Hamilton, den australske forfatter til Requiem for a Species formulerede en afgørende pointe for et par år siden: klimaforandringsbenægtelse er ikke længere blot en virksomhedsdrevet lobbykampagne. Modstanderne af videnskaben ville sige præcis det samme, hvis de ikke blev bestukket. Bevægelsen var ramt af ’kognitiv dissonans’, en tilstand, som Leon Festinger og hans kolleger identificerede allerede i 1950’erne.

De studerede en kult, som havde samlet sig om en husmor i Chicago ved navn Dorothy Martin. Hun overbeviste sine tilhængere om at sige deres job op og sælge deres ejendele, fordi en kæmpe oversvømmelse ville skylle ind over Jorden den 21. december 1954.

De ville blive de eneste overlevende. Rumvæsner i en flyvende tallerken ville komme susende og redde de udvalgte få.

Da den 21. december kom og gik, og Jorden fortsatte sin bane, fortvivlede gruppen ikke. Martin bekendtgjorde, at rumvæsnerne havde sendt hende en besked om, at de i sidste øjeblik havde besluttet alligevel ikke at oversvømme planeten.

Hendes tilhængere troede hende. De havde opgivet så meget, at de ville hellere tro på hvad som helst end erkende, at deres ofre havde været meningsløse.

Klimaforandringsbenægterne er lige så faste i troen. Benægtelsen passer perfekt sammen med deres støtte til det frie marked og deres had til alle de quinoa-ædende liberale, som mener sig i stand til at fortælle andre, hvordan de bør leve deres liv.

Og politikerne ved meget vel, at bag alle virksomhederne og de kultiske fanatikere, står de store masser, dem hvis indflydelse tæller mest.

De accepterer i en eller anden forstand, at de menneskeskabte klimaforandringer foregår, men har ikke lyst til at tænke på det.

Jeg er ikke bedre selv. For at overbevise menneskeheden om at prioritere fremtiden over nutiden virker som en umulig opgave.

De færreste af os har ret til at rynke på næsen af Dorothy Martin og hendes kult. Vi vil ikke indrømme det, men vi venter på, at et mirakel redder os fra oversvømmelsen.

Nick Cohen er klummeskribent for the Observer.

© Observer og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Henrik Christensen
  • Rune Christensen
  • Kim Øverup
  • Benno Hansen
  • Peter Taitto
  • Jens Falkesgaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Karsten Kølliker
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
  • Jørn Vilvig
Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Rune Christensen, Kim Øverup, Benno Hansen, Peter Taitto, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Karsten Kølliker, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Kjeldsen

Bill Atkins
Andelen af vedvarende energi er noget større end 4%.
Vedvarende energis andel af brændselsforbruget er fortsat stigende. Andelen af vedvarende energi i det korrigerede bruttoenergiforbrug voksede fra 21,8 pct. i 2011 til 22,9 pct. i 2012. Det er primært øget anvendelse af biodiesel, træpiller og vindenergi, der bærer stigningen. Hertil kommer en markant stigning på omkring 450 pct. fra 2011 til 2012 i den samlede kapacitet af solceller.
Den totale produktion af el fra vedvarende energikilder var på 14.221 GWh i 2012 og udgjorde 49,2 % af den samlede elproduktion i Danmark. Elproduktionen fra vedvarende energikilder i Danmark er domineret af vindkraft, men omfatter også elproduktion fra vandkraft, solceller (større anlæg), biogas, biomasse (halm og træ) og fra den bionedbrydelige andel af affald.
Danmark er fortsat førende med omtrent 26 procent af det samlede elforbrug.
Danmark står overfor en kæmpe udfordring: En ambition om 36 procent af vores energi skal komme fra vedvarende energi i år 2020. Det betyder, at 36 procent af energiforbruget til el, varme og transport skal komme fra energikilder som vind, sol, termisk varme, vandkraft, bølgeenergi, biomasse, biodiesel, bioethanol og biogas. Ydermere er der som selvstændigt mål fastlagt en ambition om 50 % af elforbruget kommer fra vind.
Transportsektoren har sit eget mål på 10 procent vedvarende energi i år 2020. Integrationen skal her ske ved at bruge elbiler og ved at supplere benzin og diesel med biobrændstof.
Jeg deler ikke den negative tankegang som artiklen fremfører. Vi har masser af muligheder og vi skal nok nå at finde løsninger. Brug hellere energi på at finde på løsninger og bidrag selv med at bruge de muligheder der er nu.

@Torben Kjeldsen

Det samlede energiforbrug i Danamrk er 670 pj
Vindenergien tilspyer med 30 pj
ca 4%

Og så mener jeg ikke at biobrændsel - som udgør langt den største andel af vedvarende energi - hverken er CO2 neutral eller for den sags skyld vedvarende.

http://ing.dk/artikel/opraab-stop-nu-den-hovedloese-brug-af-biomasse-161910

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26117

Fremtiden ligger efter min mening i at kapitalismen kommer under kontrol , befolkningstilvæksten bremses og vores forbrug overgår til at blive styret politisk.

Kineserne og inderne må straks bringes til at indse at der medgår energi og proteiner svarende til 10 kg. ris for at producere 1 kg. kød. ..(lettere ironisk).

Torben Kjeldsen

Bill Atkins
Jeg ved ikke hvor du får dine tal fra, jeg har mine fra Energi styrelsen. Dine henvisninger giver ikke nogen tal Man kan diskutere anvendelse af biomasse, som fx halm, og om i hvilken omfang det reducerer Co2. Det er rigtigt at der ikke er så stort i plus i forhold til fx sol og vind energi, men der uden ideologisk regnemetode, en lille fordel ved at bruge biobrændsel. Det er klart, at på sigt kræver det også at der anvendes transport, fremstillingsteknologi, samt landbrugsmaskiner der bruger ' vedvarende energi, men det kommer.
Nøgletal - Danmark - 2012
Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug
Bruttoenergiforbrug 785 PJ
Endeligt energiforbrug 616 PJ
Endeligt energiforbrug pr. indbygger 110 GJ
Befolkningstal 5,58 mio.
BNP (2000-priser, kædede værdier) 1554 mia. kr
Selvforsyning og olieandel
Selvforsyningsgrad energi i alt 102 %
Selvforsyningsgrad olie 148 %
Olieandel af bruttoenergiforbrug 37 %
Vedvarende energi - andele
VE-andel af endeligt energiforbrug (EU-opgørelse) 25,8 %
VE-andel af samlet elforsyning 43,1 %
Elsystemet
Elkapacitet 14166 MW
Vindkraftkapacitet i pct. af samlet elkapacitet 29 %
Kraftvarmeandel, termisk elproduktion 75 %

Torben, dine 29% vindenergi er i forhold til elproduktionen. Mine 4% er vindenergi i forhold til det samlede energiforbrug ca. 670 pj. Men uden at kapitalismen kommer under politisk kontrol, ingen væsentlig forskydning fra den sorte energi til bæredygtig energi globalt.

Bill Atkins

Uden at "de gammelkommunistiske lande"s energifråds kommer under kontrol, kan vi i vesten ikke rigtigt gøre noget.
I Østtyskland, Polen, Rumænien og Rusland, kører de med utidsvarende kedler i deres kulkrafyværker, deres atomkraftværker er usikre, deres biler er uøkonomiske, de der skulle gå foran, har hele tiden været de største miljøsvin, så glem al din ideologiske snak om kapitalismen, for vi skal se på resultaterne, og her har kapitalismen et stort forspring.

Boye, hele verden er kapitalistisk ...og nedslidt... Og jeg er da fuldt ud opmærksom på at de tidligere østlande lider under, at de i 70 år var underlagt finansiel boycot fra Vestens privatkapitalistiske finansmafia. Men det betyder ikke at privatkapitalismen ikke skal reguleres hvis vi skal videre.

Det grønne kommer bare rolig venner. Det går måske i så stærkt, som vi kunne ønske.

Kig på Kina 16 GW vind alene sidste år. Kina er ved at gå til i lort og er tvunget til handling.

USA kan ride en periode på skiffergas, men efter sigende er bestemt ikke nogen guldgrube for investorer.

Brasillien investerer massivt i vind.

Husk nu på, at skibsfarten ikke medregnes i energiforbrug, og at forbruget er stort for DK (Mærsk).

Træpiller er desuden af tvivlsom effekt. Biodiesel er diskvalificeret hvis det er skabt af dyr skabt af fossile brændstoffer (dvs. dyr fra konventionelle brug, som er fodret med afgrøder skabt med kunstgødning og kunst-sprøjtemidler).

Dennis Berg

Skibsfarten bruger de mest økonomiske motorer ( 2 takt enkeltvirkende , dobbeltturboladede Stormotorer, med et lavt omdrejningstal, de er helt oppe på ca. 50 % i økonomisk virkningsgrad)
Man kan aldrig nå i nærheden af 100 %, men alle andre varmemaskiner ligger lavere end skibsdiesler.
Der er den fordel, at jo højere virkningsgrad, jo mindre sviner motorerne, og jo mere sparer skibsrederne, så det er altid i rederiernes interesse, at bruge højeffektive motorer og vedligeholde motorerne således at man ikke spilder de "dyre dråber".
Nej det der sviner er de store lastvogntog, de kommer kun til mekaniker, når de ikke kan køre, modsat skibsdieslerne der er overvåget 24 timer i døgnet, og hvor man griber ind med det samme i tilfælde af fejl.
Biodiesel bliver som regel lavet af rapsolie, og har ca. samme brændværdi som konventionel dieselolie.

Sider