Læserbrev

Bistanden flyder trods krænkelser

25. marts 2014

Da Ugandas præsident, Yoweri Museveni, i februar underskrev en lov, der forbyder homoseksualitet, kalkulerede han helt bevidst med, at de mange bistandsmidler fra vestlige lande fortsat ville flyde. Han fik ret.

Aktuelt er der i Irak et lovforslag under forberedelse, der tillader skilsmisse for piger, der er fyldt ni år. En omvendt måde at tillade børneægteskaber på. Samtidig indskrænkes kvinders rettigheder i forbindelse med både forældremyndighed, arv og skilsmisse. Som regibemærkning skal det nævnes, at Danmark sidste år gav 75 millioner kroner i bistand til Irak med henblik på at fremme kvinders og børns rettigheder. Jeg kunne sådan set fortsætte listen over uhyrlige love, der fremsættes og vedtages af regeringer, der modtager massiv udviklingsbistand fra bl.a. Danmark. Hvor går grænsen for, hvad vi skal acceptere?

Vi har med bred opbakning fra alle Folketingets partier vedtaget en rettighedsbaseret udviklingsstrategi, hvor alle de fine ord fra skåltalerne gentages i det uendelige. Men når det kommer til virkelighedens verden og overgreb begået af regeringer, er vi tøvende og eftergivende i et omfang, der kan give mig søvnløse nætter.

Drop støtte til banditregeringer

Skiftende udviklingsministre siger, at det vil være værre, hvis vi bare lukker for støtten. Det samme svar får man, når man spørger ngo’er, der er aktive i de pågældende lande.

For mig at se er der en helt afgørende og overset forskel på staters økonomiske støtte og ngo’ers aktiviteter i de pågældende landes civilsamfund. Stod det til mig, lukkede den danske stat fuldstændig for økonomisk støtte til de banditregeringer, der kynisk gennemfører lovgivning, der groft krænker fundamentale menneskerettigheder. Og for støtte til ngo-projekter i de pågældende lande.

Til gengæld vil jeg med stor sympati se på de ngo’er, der for egne midler støtter de undertrykte og deres organisationer. Forskellen kan synes principiel. Men den er helt afgørende. De aktuelle sager viser med al ønskelig tydelighed, hvorfor der skal være armslængdeprincip mellem regeringer og ngo’ers økonomi og virke. Med den aktuelle tøven og nølen er det alt, alt for let at krænke fundamentale menneskerettigheder, mens den økonomiske bistand fortsat flyder.

Mette Bock, Liberal Alliance

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Forbyd andre lande og andre skikke.
Det må være det nemmeste.
Et af LA's meget fremtrædende medlemmer har i lang tid forsøgt at afskaffe arbejdsløshed ved at hævde, at man kan afskaffe de arbejdsløse, ved blot at holde op med at give dem penge og fodre på dem.
Jeg opfatter det debatindlægget fra Mette Bock således, at hvis Danmark holder op med at sende penge til udlandet og fodre på dem, så skal de nok makke ret.

Det er hyggeligt, at de nemme løsninger stadig findes i dansk politik.

Lars Christoffersen

Mette Bock har helt ret. Læs "Dead Aid" af Dambisa Moyo og forstå hvordan udviklingsbistand er med til at holde despoter og undertrykkere ved magten. Skrot det i morgen og brug pengene til noget nytttigt.
Lise Lotte Rahbeck har aldrig deltaget i et ulandprojekt, så ville hun vide hvor håbløse de er.