Kronik

Etik pr. autopilot

Det Etiske Råd fremstiller ofte assisteret reproduktion som etisk betændt, og adoption som det altruistiske alternativ. Det er på tide at gentænke præmisserne for den etiske debat
Hvorfor er assisteret reproduktion etisk betændt?

Hvorfor er assisteret reproduktion etisk betændt?

Christian Darkin

26. marts 2014

I disse år fylder debatter om assisteret reproduktion og transnational adoption en del i de danske medier. For det meste forløber de adskilt, men sommetider vikler de sig sammen, som i sidste uge hvor Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd, i Kristeligt Dagblad blev citeret for budskabet om det uetiske ved, at den danske stat yder mere økonomisk støtte til assisteret reproduktion end til transnational adoption:

»Det er en problematisk forskelsbehandling. Jeg har svært ved at se, at der skulle være gode etiske grunde til, at staten forskelsbehandler på denne måde. Tværtimod er der gode grunde til, at staten skulle støtte adoption økonomisk. For her har vi at gøre med et barn, der er født, og hvis liv kan blive bedre af at komme til Danmark. Her hjælper vi ikke kun forældrene, men også barnet. Derfor er der også gode grunde til, at man faktisk skulle favorisere adoptivbørn,« (den 20. marts).

Plougs udmelding er klar og kontant og gøder med sin utvetydige opdeling af etisk og uetisk jorden for hurtige politiske beslutninger.

Udtalelsen er sigende for, hvordan Det Etiske Råds medlemmer ofte har fremhævet adoption som den gode altruistiske løsning, der i højere grad bør støttes fremfor at hjælpe ufrivilligt barnløse via assisteret reproduktion.

Men hvilke logikker og forståelser af henholdsvis adoption og assisteret reproduktion former en sådan opdeling? Og hvilke konsekvenser får det, når vi rammesætter adoption som en altid allerede hensigtsmæssig intervention, mens assisteret reproduktion bliver forstået som en langt mere besværlig og etisk udfordrende problemstilling? Allervigtigst for os er dog spørgsmålet, om Det Etiske Råds medlemmer, hvis udtalelser tillægges stor vægt og betydning, er villige til at gå i dialog om det?

30 års hed debat

Selv om det er 30 år siden, at det første barn blev født i Danmark ved hjælp af IVF, skaber assisteret reproduktion stadig debat, og Det Etiske Råds medlemmer udtaler sig løbende. Det transnationale adoptionssystem er af endnu ældre dato. I 1965 fik det nuværende DanAdopt som den første organisation i Danmark statslig licens til at formidle udenlandsk-fødte børn til adoption.

Adoption har dog aldrig påkaldt sig den samme grad af opmærksomhed fra Det Etiske Råds side som assisteret reproduktion. Dette skyldes i nogen grad, at da rådet blev etableret i 1987, var det med henblik på at bistå politikerne med at finde hoved og hale i de nye former for reproduktive teknologier, som gav håb til mange ufrivilligt barnløse.

Teknologierne rejste spørgsmål, der blev opfattet som så anderledes og særlige, at de blev benævnt ’etiske’, hvilket har skabt mulighed for overraskende partipolitiske alliancer såvel som fejder, når der er blevet stemt om lovgivningen på området. Til sammenligning har transnational adoption nydt bred politisk opbakning siden sin begyndelse.

Den etiske adoption

Selv om Det Etiske Råd primært orienterer sig mod de reproduktive teknologier, optræder transnational adoption alligevel i rådets arbejde. I et høringssvar fra 2012, der omhandlede loven om kunstig befrugtning, anbefalede hele 12 af rådets 17 medlemmer af rådet, herunder Ploug, at adoption burde gøres til »et mere attraktivt alternativt tilbud til æg- og sæddonation.«

Medlemmerne foreslog derfor en udligning af udgifterne til assisteret reproduktion og adoption, fordi »der i verden findes et stort overskud af uønskede/forældreløse eller nødstedte børn, der kunne sikres en god opvækst her i landet.«

Det Etiske Råds håndtering af adoption er på mange måder problematisk, idet argumentationen taler ind i en forkert præmis om, at ufrivilligt barnløse enten vælger adoption eller fertilitetsbehandling. Mange vælger begge dele, og i den forstand kan man diskutere, om det overhovedet giver mening at hævde, at adoptanter forfordeles. Men mere alvorligt er det, at rådet bliver ved med at fremsætte common sense-forståelser af adoption, som løsning på meget komplekse problemstillinger – uden at begrunde eller reflektere nærmere over det.

Den uetiske teknologi

Omvendt forholder det sig med assisteret reproduktion, som ofte kobles sammen med et behov for etisk refleksion. Måske fordi reproduktionsteknologier tit forstås som en farlig glidebane hen mod noget uetisk, som f.eks. da formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, talte imod brugen af udvidede profiler ved sæddonation: »De kommende forældre designer dermed deres barn. De udvidede profiler illustrerer en forfejlet holdning til det at få et barn, og det lægger et urimeligt pres på barnet om at blive noget bestemt. Det er uacceptabelt.« (Jyllands-Posten, 5. juni 2012).

Med begrebet om børn, som bliver designet, bliver reproduktive teknologier skrevet ind i en dystopisk science fiction-fortælling. Der findes dog ikke nogen undersøgelser, der kan underbygge Birklers antagelser om, at mennesker, der selv vælger donor, anvender teknologien med et mål om at få perfekte børn. Derimod har både forældre og voksne, der er født ved hjælp af donor, ytret sig kritisk i forhold til at blive omtalt som ’designerbørn’, en betegnelse, der dårligt kan opfattes som andet end stigmatiserende.

Der er med andre ord en stor portion skepsis til stede, når Det Etiske Råd forholder sig til assisteret reproduktion, der i øvrigt består af forskellige teknologier heriblandt hormonbehandlinger, IVF, insemination, æg- og sæddonation og surrogati. Transnational adoption får her en funktion som det etiske alternativ, der hele tiden kan hives frem til at sige noget om, hvad det danske samfund hellere burde satse på frem for de ’farlige’ teknologier. Denne logik understøttes til dels af antagelsen om, at reproduktive teknologier handler om at skabe et barn, mens adoption anses for at handle om »et barn, der er født,« som Ploug formulerer det. Men hvorfor påkalder den fysiske ’skabelse’ af et barn sig pr. definition flere og sværere etiske overvejelser, end hvad man gør med barnet efter det er født?

Ny etik efterlyses

Det Etiske Råd har i dag eksisteret i mere end et kvart århundrede, men præmissen for rådets arbejde er uændret. Udgangspunktet er, at teknologi er særlig etisk betændt sammenlignet med andre samfundsforhold. Denne præmis får betydning for, hvordan debatter om reproduktive teknologier versus transnational adoption folder sig ud. Mens teknologierne omgæres med skepsis og forstørret angst for, at samfundet udvikler sig i uetisk retning, indskrives transnational adoption vedvarende i altruistiske og humanitære logikker. Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er de rette præmisser at diskutere transnational adoption og assisteret reproduktion ud fra i dag. For måske kunne de etiske diskussioner også tage et andet afsæt?

En mulighed kunne være at gå til teknologi, liv og interventioner med et blik, der ikke tager for givet, at f.eks. adoption pr. definition udgør en etisk handling, men som mere åbent undersøger de dilemmaer, de involverede parter oplever. Det indebærer at gå i dialog med adopterede, med mennesker, der mister deres børn til adoption, med børn og voksne skabt via teknologi, de (u)frivilligt barnløse, donorer, surrogatmødre og praktikere.

Ét er sikkert: Der findes store uenigheder. Men det er i de involveredes oplevelser og forskellige perspektiver, at etiske dilemmaer i praksis kommer til udtryk. Erfaringer og oplevelser, der på afgørende vis kunne nuancere de oplæg og udtalelser, Det Etiske Råd jævnligt producerer.

Lene Myong er adjunkt ved Aarhus Universitet og medlem af Tænketanken Adoption

Stine Willum Adrian er adjunkt i teknoantropologi ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Kroll
  • Aniella Bonnichsen
Robert Kroll og Aniella Bonnichsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Strøm

Etisk Råd er Danmarks præstestyre in spe. De er totalt ude af trit med virkeligheden og det moderne samfund, så det er vel hvad man kunne forvente.

'assisteret reproduktion' - alene ordet er jo perverst .
DERFOR er det uetisk, fordi det er perverst i ordets egentlige betydning .
Man er heller ikke 'ufrivilligt barnløs' hvis man valgte at prioritere uddannelse og karriere-ræs
højere i ungdommen end 'reproduktion', så ligger man som man her redt .

Helge Rasmussen

Verden er overbefolket og tilvæksten er enorm.
Forceret reproduktion er direkte medvirkende til menneskeartens udslettelse.

Helge Rasmussen, det er jo ikke vores del af Verden der er 'overbefolket', vel ?
Vi kan ikke engang holde befolknings-tallet, uanset hvor mange 'assisterede reproduktive trillinger' vi propper op i 40-årige kvinder ..
I øvrigt abonnerer jeg ikke på den der med at 'Verden er overbefolket' der er stadig rigeligt til os alle
hvis vi tog os sammen og satte grænser for de grådige - Hvor mange milliarder dollars behøver man at rage til sig ?

Jo Lars Olsen, vores del af verden er overbefolket i forhold til sin kapacitet lige så vel som så mange andre dele af verden. Men da puklen opbyggedes havde man USA at læsse af på. Lykkeligvis tillagde man sig ikke lokalnomadiske levemåder, så det kunne opsuge en hel del. Det arabiske og nprdafrikanske områdes tilstand derimod, efter årtusinders overbefolkning og nomadisk levevis, kan ses som et gråt udslæt på globussen den dag i dag. Der findes ingen grænse for hvornår noget er overbefolket i øvrigt, på grund af menneskets - og livets _ tilpasningskraft. Hvis nu vi alle sidder helt stille med vores proteinsugerør i munden og spiller vores pc-spil uden at komme med kommunikations-og-aktions-opfordrende ytringer (kan evt. gøres strafbare hvis socialt pres ikke er nok) - , så kan der stables mange individder.

Beklager, men jeg accepterer ikke den misogynistiske ideologi .
Men jeg går da ind for Frihed, så hvis nogen synes der er for mange mennesker står det dem frit for at købe et par meter reb, binde det om halsen og blive en del af den endelige løsning på det menneskelige problem .

haha ja, Lars Olsen, men man kan også leve uden ligefrem hverken at deltage, bakke op eller demonstrere for en menneske-forståelse, som udelukkende drejer sig om kvantiteten af reklamepåvirkelige forbrugere.
Kapital, erhverv, investorer et al har stor interesse i stadig større mængder af forbrugere. Det er helt uafhængigt af klodekapacitet etc. men det er menneskets drømme og håb om virkeligheder ikke. Frihed er i meget høj grad de faktisk levendes konkrete fysiske plads til vingesus og spontanitet i tanke og handling. Med ret til at belemre verden med det afkom der passer én, og med - men helst egentlig uden - de partnere der passer én, har det vel ikke så meget at skaffe ?

Først komme de teknisk, videnskabelige muligheder. Så kommer de etiske overvejelser. Så komme der lovgivning. Så viser ulemperne sig. Så lapper man og snakker videre. Men ingen overvejer at stoppe den gale videnskabsmand.
Kun i science-fiktionsverdenen beskrives, hvor vi bevæger os hen.