Kommentar

Fri os fra drengerøvsromantikken

Nutidens mandeforkæmpere hylder mandens ret til at være selvrealiserende og uden tyngende ansvar. Men den drengerøvsfantasi ligger milevidt fra fortidens patriarkalske forsørgere, som forkæmperne ellers foregiver at hylde
Debat
10. marts 2014

Kvinderne har taget magten’ og ’ligestillingen er gået for langt’. Det samme omkvæd går igen år efter år, når vi nærmer os Kvindernes Internationale Kampdag. Det selvbestaltede kor af mandeforkæmpere glemmer imidlertid, at den såkaldte kønskamp ikke er et nulsumspil, hvor øget frihed til kvinderne betyder tab af muligheder for mænd. Faktisk har kvindekampen også givet mulighed for langt flere måder at være mand på end den snævre manderolle, traditionalisterne ønsker at binde mænd med. De identitetsproblemer, nogle mænd kæmper med i dag, skyldes snarere tabet job, end at de er blevet berøvet deres manderolle. Løsningen er at tage kønskampen endnu videre – til et sted, hvor den ikke er en kamp mellem mænd og kvinder.

Fortidens patriarkalske manderolle, som nogle mænd begræder tabet af, har i virkeligheden været stærkt begrænsende og undertrykkende. Den mandlige eneforsørger har været underlagt en stor byrde, som han nu er blevet frigjort fra. Videre kan man betvivle, om den autoritative magt, fortidens mænd har haft over kvinder, har gjort dem mere frie og lykkelige. Der er umiddelbart meget lidt frihed i at »sætte kvinden på plads«, som Mads Christensen og hans kumpaner i det populære radioprogram Mads og Monopolet ofte anbefaler.

Det er imidlertid denne ret til egenrådighed, nutidens mandeforkæmpere særligt synes at klynge sig til i deres fantasier om den ’rigtige’ mand. Fortolkningen af, hvad det vil sige, ligger dog ofte milevidt fra fortidens patriarkalske forsørgere, som ellers hyldes.

Selvcentreret ansvarsløshed

I dag forbindes selvbestemmelse med retten til at være selvcentreret, selvrealiserende og uden tyngende ansvar. Inden for den fremherskende drengerøvsmentalitet, som populærkulturen flittigt citerer, fungerer selvironien altid som en undskyldning for ikke at hanke op i sig selv og ikke tage ansvar: Så længe man kan grine af sig selv, er det tilsyneladende o.k. at opføre sig som en afstumpet idiot. F.eks. når man i filmen Klassefesten hører udsagnet »den får vi da ikke meget fisse på« om hovedpersonens Citröen Berlingo. Pga. Berlingoens praktiske fordele – og æstetiske udfordringer – gør drengerøvsforkæmperne den til selve symbolet på den kastrerede mand, der underlægger sin ’naturlige’ lyst til at dominere gennem statusforbrug det ’hæmmende’ og ’kvindagtige’ hensyn til at komme nemmest fra A til B.

Det er selvfølgelig et reelt problem, at mange mænd føler sig overrumplede og afmægtige. De er vrede og føler, at noget, de var blevet lovet (i kraft af deres køn), er taget fra dem. Og her er det jo nærliggende at skyde skylden på kvinder, som jo tilsyneladende får det hele nu om dage. Mandens såkaldte krise tilskrives ofte både en feminisering af samfundet og det faktum, at kvinders generelle situation er blevet løftet. Den efterfølgende snak om tabermænd- og drenge, vender problemstillingen på hovedet: Kvindernes forbedrede vilkår bliver årsagen til mænds problemer.

Testosteron

Problemerne bunder imidlertid ofte i et forandret arbejdsmarked og fremvæksten af et videnssamfund, hvor man ikke kommer langt alene med traditionel maskulin råstyrke. Og lige for tiden er den moderne kapitalisme særlig hård ved de job, der traditionelt bestrides af (ufaglærte) mænd.

En stor gruppe mænd har set deres levebrød, og dermed deres mulige position som forsørgere, forsvinde. Det er ikke kvindernes skyld. Disse mænd er ikke blevet taberne i en kønskamp, men ofre for en omfattende økonomisk krise. En krise, som endda ifølge de seneste tal har ramt kvinder lige så hårdt. En dyrkelse af en traditionel macho-kultur virker derfor umiddelbart som et dårligt svar på denne udvikling.

Hvis uddannelse er nøglen til fremtidens arbejdsmarked, er der behov for et opgør med drengerøvskulturen, som placerer drenge og mænd uden for pædagogisk rækkevidde. Hvis vi lader det mandlige køn være en undskyldning for en antiskole- og læringskultur, gavner vi ikke de såkaldte tabermænd. Hvis vi undskylder drengenes påståede problemer i den moderne skole med deres testosteronniveau – som man i 1800-tallet forklarede pigers mangel på skoleegnethed med deres livmor – stjæler vi deres muligheder for at bryde med offerrollen og arbejde sig fri af testosteronets omnipotente kontrol.

Mangfoldigt mandeliv

I anledningen af 8. marts er det på sin plads at huske, at mandens liv i dag kan være mere mangfoldigt end nogensinde før. Det har han blandt andet kvinde- og queerbevægelsen at takke for. Mænd kan indtage langt mere multifacetterede roller end tidligere. De kan have tætte relationer til deres børn og tage del i pasning og pleje, uden at der bliver set skævt til det. Heteroseksuelle mænd kan også takke kvindekampen for, at deres kvinder ikke længere er økonomisk stavnsbundne serviceorganer, men ligeværdige partnere.

Men kampen bør ikke stoppe her. Der er i Danmark i dag stadig undertrykkelse grundet køn, og den må vi gøre op med. Mænd skal ikke sidde med svære følelser i ensomhed, fordi mænds selvbillede i al for høj grad er knyttet til succes på et stadig mere uforudsigeligt arbejdsmarked; kravet om den perfekte krop skal ikke drive kvinder og mænd i tusindvis ud i spiseforstyrrelser; oldnordiske statusforskelle mellem mande- og kvindejob skal ikke skabe et løngab på næsten 20 procent mellem mænd og kvinder. Denne kamp er alt for stor og vigtig til kun at blive kæmpet af det ene køn.

Christoph Ellersgaard og Anna Sofie Bach er begge Ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. De er medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Der mangler sådan set kun at få de omtalte mænd til at indse at de ikke kan blive ved med at give kvinden skylden.

Søren Bro, Marianne Mandoe, June Beltoft, Heidi Pedersen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Nikolai Hansen

Rigtig god artikel, omend jeg synes de misforstår årsagen til, at de mandlige "testosteron job" er forsvundet. Krisen er måske medvirkende, men de job har været på vej ud siden industrialiseringen - og globaliseringen - startede. Det er derfor forfejlet, at påstå kvinder er ligeså hårdt ramt her. Jeg siger ikke det er kvindens skyld, men jeg påpeger blot, at de mænd er kørt ud på et sidespor.

Med hensyn til drengerøvsromantikken, så tror jeg personligt, at nogle føler der bliver skabt en positiv forskelsbehandling af kvinder. Eksemplet med bestyrelser er meget godt: "Mindst 40% skal bestå af kvinder". Men hov, hvorfor er der ikke en regel om, at mindst 40% skal bestå af mænd? Jeg er klar over, at det ikke er et problem de fleste (læs: næsten alle) steder, men i nogle brancher er der langt flere kvinder end mænd, så hvorfor skal det krav ikke også gælde den anden vej? Det er signalværdien i, at alle forslag stilles med positiv forskelsbehandling til én side. Det ville jo være langt mere korrekt, at stille forslaget som "der skal som minimum være en kønsfordeling på 40/60". Personligt mener jeg, at kvalifikationer bør gå forud for køn, seksualitet, hudfarve og religion. Der er vi desværre ikke endnu, men jeg tror ikke rigtig på, at eksempelvis 40% kvinder i bestyrelsen rykker herved.

Toke Andersen, Jørgen Malmgren, Simone Bærentzen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Skal vi så tvinge 40% mænd ind i alle typiske underbetalte kvindefag?

Frederikke Lindahl

@Inger Sundsvald: Muligvis? Det ville da være hyklerisk, hvis tvangen kun foregik i de højere, præstigefyldte luftlag på den anden side af det såkaldte glasloft.

@Nikolai Hansen: En givtig og saglig analyse. Tak for den :-)

Markus Hornum-Stenz

Gaab! Intet nyt under solen...
Det ville have været mere overbevisende med et debatindlæg om dette emne, som ikke så åbenlyst prædiker for de allerede overbeviste.
Indlægget kan koges ned til følgende pointe, som på ingen måde er ny:

Dem som ikke ubetinget bakker op om kvindernes ligestilling, er nogle forkælede og selvcentrede drengerøve.

Alt for unuanceret

Ligestillingsdebatten er blevet en stillingskrig og Del & Hersk-princippet viser igen sin styrke, for mens vi skændes om århundredegamle kønsspændinger, bliver de effektivt udnyttet markedsføringsmæssigt til at malke os, fordi vi køber os til trøst....vi går bare efter forskellige former for trøst...suk!

Grethe Preisler

@Inger Sundsvald og Frederikke Lindahl,

Før rødstrømperne gik amok i 1970erne og entrede barrikaderne under feltråbet SÆT GRYDEN I KOG OG BRÆND KARKLUDEN, var en "rigtig mand" en mand, som tjente nok til at forsørge en kernefamilie bestående af far, mor og børn. Uden at konen behøvede at bidrage til familiens underhold med andet end det "traditionelle" og ulønnede kvindearbejde som hjemmegående husmoder.

De tider er forbi. I takt med"industrisamfundets afvikling og "videnssamfundets" udvikling er kvinderne blevet karriereryttere på lige fod med deres mandlige rivaler til de bedst betalte og mest prestigebetonede job, og mange af de nu uddøde hjemmegående husmødres arbejdsopgaver er blevet udliciteret til "den offentlige sektor".

Nu skændes far og mor ikke så meget om husholdningspengene længere som om, hvis tur det er til at købe ind, lave mad, tage opvasken og/eller hente og bringe børnene. Som tilbringer de fleste af hverdagens vågne timer i dagpleje, vuggestuer, skoler og SFO, mens forældrene tjener pengene og plejer deres professionelle netværk og karrieredrømme andetsteds.

Så hvis man er tilhænger af kønskvotering i de højere, prestigefyldte luftlag på den anden side af det såkaldte glasloft, var det måske ikke nogen helt tosset tanke også at indføre kønskvotering i alle de typiske underbetalte "kvindefag", der er blevet udliciteret til den offentlige sektor siden 1970erne.

Så kan de lære det, kan de

Med søsterlig hilsen

Carsten Søndergaard, randi christiansen, Sascha Olinsson, Mogens Thagaard, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Simone Bærentzen, Inger Sundsvald, Niels Mosbak og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

En fransk feminist, hvis navn jeg har glemt, sagde engang, at ligestilling mellem kønnene først var en realitet, når der sad lige så mange ukvalificerede kvinder som mænd på samfundets højeste og bedst betalte poster.

Med den nuværende fordeling af folketingsmandater og ministerposter in mente ser det ud til, at denne betingelse for kønnenes ligestilling er ved at være nået i DK.

Carsten Søndergaard, Toke Andersen, randi christiansen, Sascha Olinsson, Jørgen Malmgren, John Hansen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Er der nogen, der har et bud på, hvad ækvivalensen er til udtrykket "drengerøvsromantikere"om voksne mænd, når det er kvinder, der hengiver sig til lignende - lidet alderssvarende - adfærdsmønstre?

ulrik mortensen

pigerøvsromantikere?

Hvad er endnu værre, årsagen bør vist ikke engang kaldes en Lkonomisk "krise", men en destruktion af de gamle nationale økonomier med fuldt overskæg

Noget kunne dog tyde på – at far og mor skændes som aldrig før – idet 42,7% af alle ægteskaber ender i skilsmisse iflg. DS fra 2013 – en kraftig stigning fra 2012 – flest blandt kjøvenhavnere og andre indfødte af alle køn på Djævleøen …

Som teoretisk tilhænger af ligestilling og kønskvotering må man bare håbe – at fænomenet rammer begge køn … :-)

Med broderlig hilsen

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/vielser-og-skilsmisser.aspx

For øvrigt - Grethe Preisler - har du prøvet at frekventere Gilles Deleuze? ...

Grethe Preisler

Når mobiliteten falder på arbejdsmarkedet, stiger den på ægteskabsmarkedet.

"Loven om forbundne kar - sådan er det jo" - ville økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager nok sige, hvis nogen skulle spørge hende, hvad meningen er med RV-regeringens økonomiske genopretningspolitik.

Grethe Preisler

Næ, Jan Weiss - det har jeg ikke (frekventeret Gilles Deleuze).

Er det en betingelse for at give sit besyv med om "kønsrolleproblematikken" og "italesætte" sine tanker om samme i nærværende dagblads æterbårne debatfora?''

Nej da, Grethe - heldigvis ikke - men det kunne være den frankofone du efterlyste længere oppe ...

Grethe Preisler

Nope, Jan - det var ikke Gilles Deleuze.

Det var en hunkønsfeminist - blot ikke Simone de Beauvoir, for så ville jeg have husket navnet. Om ikke for andet, så for hendes ubegribelige og livslange romance med 1970ernes usoignerede koryfæ på modefilosoffernes parnas Jean Paul-Sartre.

Morten Balling

Tjek den her, og få jeres horisonter udvidet:

http://www.youtube.com/watch?v=AZoRihmI1Ug

Morten Balling

Hun har fyldt meget i debatten: Den vrede, hvide taberkvinde, der presses af fremadstormende powermænd. Men taberkvinden er i virkeligheden en fornærmet middelklassekvinde, der skygger for den virkelig socialt udsatte kvinde, siger eksperter og debattører

Marianne Mandoe

Man får, som kvinde, som oftest stukket den her ud "Det er din egen skyld, du kan bare tage dig sammen." hvis man henleder opmærksomheden på: manglende ligeløn, seksuelt baseret uønsket "opmærksomhed", manflende muligheder for avancement grundet køn, osv osv osv...

Men jeg ville sikkert ikke blive særligt populær hvis jeg foreslog at de mænd der blev beskrevet i artiklen måske skulle klemme ballerne sammen, blive voksne og tage ansvar for eget liv... for det ER jo kvindernes skyld at de er kommet ind på et sidespor... Oder Wass???

Thomas Holm, Inger Sundsvald og John Hansen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg går måske imod tidens trend, og den ellers fornuftige kamp der foregår omkring ligestilling.

Men der er ting som man bør have med i sine betragtninger i denne kamp, og det er naturens hensigt med os, og den måde den har kodet vore gener rent praktisk. Vor adfærd er kodet ind i vore kroppes måde at fungere på. Og vi ved alle at kroppen er afgørende for hvad man føler. Det er kemi og funktion.

Det var rigtig smart af naturen at inddele dyreracer i to køn. I det øjeblik hvor der skulle produceres kopier var man jo sårbar. I dag ikke på samme måde. Men i den rå natur, hvor overlevelse var et spørgsmål om at kunne nå at se sit afkom blive levedygtigem, var der vel en vis logik i at at dele opgaverne ud på to køn?
Den ene sikrede mad på bordet, og holdt farer på afstand, imens den anden part var sårbar under sin graviditet. Deraf kom nogle praktiske adfærdsmønstre. Det var en anelse svært for jægeren, at komme hjem efter måske flere dage på jagt, og dernæst at skulle tage sig af børneopdragelsen, tilberede føden og gøre hjemmet beboeligt og trygt?
Ved at dele racen op i to sikrede man at opgaverne blev fordelt mest hensigtsmæssigt.

I dag er jægerens rolle mere eller mindre forsvundet. Det betyder at de gamle adfærdsmønstre ikke længere passer ind i måden vi lever på. Men instinkterne og kroppene har ikke forandret sig. Vores genetiske kodning er den samme. Derfor har mange mænd en følelse af ikke at være til nytte. De føler ikke at de lever. De føler sig utilpasse ved at gøre ting de ikke har et naturligt instinkt for. Mænd føler sig gennemgpående identitetsløse og rådvilde i så henseende.

En mand med en lav løn, der lever sammen med en kvinde med en høj løn, kan ikke affinde sig med at skulle være 'kvinden i huset'. Hans hjerne kan ganske simpelt ikke få det til at hænge sammen. Jo, i teorien og logisk set, men ikke følelesmæssigt. Han kan bruge sin energi på at gøre rent og ordne haven. Han kan 'spille båld' eller cykle etc. Men det tilfredstiller ikke hans lyst til at jage og være den stærke og dominerende. Jeg tror det er en af årsagerne til de mange skilsmisser vi har i dag. Basalt set.
Rollerne er opløst, og manden befinder sig i et tomrum. Han ved hans rolle er udfaset. Men han kan heller ikke omkode sine gener og sine instinkter. Kvinden har via økonomien magten på mange områder, hvilket ikke er foreneligt med mandens følelser og instinkter.

I de parforhold, hvor den højtlønnede kvinde ikke benytter sig af sin magt, vil det sikkert fungere udmærket. Men i de forhold hvor hun kræver lederskab, der vil forholdet givetvis opløses på et eller andet tidspunkt. Det kommer an på magtbalancen.

Vi kan ikke lave om på ti tusinder års evolution. Lige som vi heller ikke kan stoppe lysten til at spise fedtenergi, eller lade være med at spise kød.

Marianne Mandoe: Mænd og kvinder har heldigvis en type røv* de kan enes om at være læs

*læs brokrøve

Grethe Preisler

@Alan Strandbygaard,

"Det 'naturlige' er det, man er vant til."
(Elsa Gress i anledning af Desmond Morris' populærvidenskabelige debatbog "Den nøgne abe" fra 1968)

Den sprogbegavede Elsa fandt forresten også et meget rammende udtryk om Desmond Morris' med fleres drengerøvsromantiske kønsrollebetragninger anno 1968- nemlig ordet "Tarzanisme".

Hvornår var det nu lige, det var, at den hvide mand kravlede ned fra træerne, rejste sig op i sin fulde imponerende højde og startede sin af "naturen" fastlagte karriere som Den Store Jæger?

Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Niklas nivlaps@gmail.com

Hvis man lige kigger den her NRK udsendelse igennem, så må man - uanset om man er en god humanistisk skolet person (såsom undertegnede) - anerkende, at vi altså ikke er ens. Og dermed at resultatet af ligestilling ikke bliver ens(artet)hed, men måske faktisk en lidt "ubehagelig" (specielt hvis man har hængt sin hat på en klassisk feminisme-opfattelse) kønsopdelthed: http://www.youtube.com/watch?v=AZoRihmI1Ug

Det provokerer mig, at ovenstående artikel poserer som et indlæg for lægge kønsdebatten om til en debat om at ophæve kønsbaserede urimeligheder - og så ikke nævner f. eks. familieret (som er en af de tunge urimeligheder på m-siden) - men faktisk roder sig ind i emnet med den let patroniserende (haha) formulering "De kan have tætte relationer til deres børn og tage del i pasning og pleje, uden at der bliver set skævt til det." Tage del i. Men ikke ansvar for, vel?

Sidst, men bestemt ikke mindst: Hvis man ikke kan se (og dermed analysere ud fra), at Klassefesten er en ekstremt ynkelig satire (hvor alle jo rent faktisk sætter sig ind i den Berlingo), så må jeg altså bede om mine himmelblå. Det er vel efterhånden et tema som er behandlet og genbehandlet af mange kunstnere i mange, mange genrer og det kan dårligt bruges som belæg for at vi føler os åh-så-truede af Berlingoen. Mere at vi føler os lidt sårbare og rådvilde.

Der er vist lidt endnu førend vi bare "løser problemer" og ikke "kæmper kønskamp".

Jeg løb lidt træt i stereotyperne. Det er korrekt at forsørgelsen er vigtigere end at rende efter piger, det er vel lidt givet, eller?

Morten Balling

@Niklas

Jeg har lige været igennem en længere debat på Politiken om samme emne, og stødte der på udsendelsen. Den er fremragende. Harald Eia har iøvrigt lavet en hel serie Hjernevask for NRK, og flere af de andre udsendelser er ligeså interessante.

Det er grotesk at feministerne ikke vil forholde sig til videnskabelige fakta i udsendelsen. F.eks. at jo mere ligestilling der er i et land, jo flere kvinder vælger at blive sygeplejesker, og jo flere mænd bliver ingenører, samt at det skyldes biologi, mere end det skyldes at mænd er nogle dumme svin. I det hele taget er jeg ved at brække mig over, hvor urimeligt, nedladende og generaliserende feministerne efterhånden omtaler mænd.

Samtidig viser udsendelsen tydeligt, hvordan mange af de sociale videnskaber helt bevidst vender det døve øre til solide videnskabelige fakta. En ting er at videnskaben skal slås for at få lov til at undervise i evolution, men jeg havde ikke forventet ligeså FoxNews absurde argumenter fra feminister og sociologer.

Jeg er 100% enig i at mænd og kvinder skal lønnes lige. Problemet er bare at jeg (og de fleste andre mænd) ikke sidder i en position i samfundet, hvor jeg (vi) kan hæve lønnen i kvindefagene.

Jeg synes også det er fedt at vi efterhånden har en nogenlunde jævn kønsfordeling i folketinget, og en kvindelig statsmedister. Og selvfølgelig synes jeg det er forkert at kvinderne er underrepræsenterede i div. bestyrelser. Jeg ville aldrig drømme om at sige at det er deres egen skyld.

Samtidig skal jeg hele tiden finde mig i at få klasket artikler om vrede, hvide tabermænd i ansigtet.

For bare få år siden, var jeg helt på kvindernes side i deres kamp for ligestilling, men pga. den måde debatten kører på, er jeg snart ved at være helt ovre i den anden grøft, og skal holde tungen lige i munden for ikke at brage alt for mange Bill Maher citater af, eller komme med for mange skurvogns jokes om Berlingoer.

Torsten Jacobsen

@Niklas Iversen

Tak for et link til en fremragende dokumentar. Tænk hvis DR kunne lave populærvidenskabelig dokumentar af den kvalitet (suk).

Jeg tror at frygten er, at det øjeblik man kan sige at kønsforskelle til dels har en biologisk forklaring, så spiller man et meget stærkt argument i hænderne på mennesker med et meget gammeldags syn på, hvilke roller henholdsvis mænd og kvinder skal udfylde og spille i samfundet.

Det er naturligvis ikke en undskyldning for at lukke øjnene for de mere og mere klare beviser for en biologisk forankring af kønsidentiteten, men jeg tror det er en vigtig del af forklaringen.

Torsten Jacobsen

At kulturen også spiller en rolle kan der selvfølgelig heller ikke herske tvivl om. I den forbindelse kom jeg til at tænke på en særdeles fremragende bog, som handler om hvordan drenge på mange måder socialiseres ind i en manderolle, som ikke altid er lige hensigtsmæssig. Bogen er amerikansk, og eksemplerne kan virke fremmedartede og ekstreme efter dansk standard. Men pointerne er gode nok, og ekstremt betydningsfulde, hvis man ønsker at styrke fremtidige mænds evner til empati og til at indgå meningsfuldt i sociale sammenhænge.

http://www.amazon.com/Raising-Cain-Protecting-Emotional-Life/dp/0345434854

Har du et drengebarn, kan jeg ikke anbefale denne bog varmt nok.

Morten Balling

@Torsten

Måske kan kulturen forklares med naturen. Dualismen har i hvert fald trange kår nutildags ;)

Vi forstår intet hvis vi ikke medtaget begge side: natur og kultur.
Vi fødes jo ikke forudsætningsløse. Vi er præprogrammeret til at lære.
Så vi forstår ikke hvad læring er hvis vi ikke forstår grundlaget for indlæringen, de medfødte indlæringsmekanismer.
Simone de Beauvoir har jo sagt at vi ikke fødes som mænd eller kvinder. Det er noget vi lærer.
Drenge lærer at blive mænd piger lærer at blive kvinder.Korrekt!
Men hun har misset en pointe.
For det er ikke hvad vi lærer, men, hvordan vi lærer, der er medfødt og hvor der er forskelle mellem de to køn. De gør forskellige erfaringer selvom de påvirkes ens
Men pas på med at forveksle biologi og moral. Biologien kan ikke fortælle os hvad der er det moralsk rigtige. Hvis mænd er promiskuøse af natur er det ikke et argument for at det moralsk er i orden at de opfører sig promiskuøst. Det moralske valg er altid vores eget ansvar.

Vibeke Rasmussen

Grethe Preisler, måske ikke lige hende du havde i tankerne, men denne interessante amerikanske kvinde
http://www.lib.utexas.edu/taro/utcah/00291/cah-00291.html
har angiveligt sagt:

"I am working for the time when unqualified blacks, browns, and women join the unqualified men in running our government."

Med Obama må hun siges at have nået et delmål. ;-)

Grethe Preisler

Det er godt, at feminist ikke er en beskyttet titel, Vibeke Rasmussen. Sikke en masse sagsanlæg, de føderale domstole i EU og USA i så fald ellers ville få til behandling. ;-)

Sascha Olinsson

Allan Strandgaard: Den nyeste forskning har fundet at hulemalerier der skildrer jagtdyr samt selve jagten er malet af kvinder og har konkluderet at stenalder kvinden var ligeså meget en jager som manden. Det er et udtryk for vores meget begrænsede verdensbillede at vi overhovedet har opfundet denne begrænsede rolle for mænd og kvinder allerede fra stenalderen. Næ du... denne skarpe skelnen mellem mænds og kvinders rolle er opfundet meget senere...

Derudover er det jo også en historisk fakta at den periode i menneskeheden historie, samt det samfundslag der har haft råd til at have en forælderpart til at gå derhjemme og støvsuge på fuld tid, har været enormt begrænset. Det er ikke en klassisk norm som vi nu har vendt os bort fra men et meget begrænset segment i tid og samfundsklasse.

Torsten Jacobsen

@Sascha Olinsson:

Hvordan konkluderer man fra 'kvinder i stenalderen malede billeder af dyr' til 'kvinder gik lige så meget på jagt som mænd."?

Jeg afviser bestemt ikke at det kan have været tilfældet. Jeg undrer mig bare over hvordan man når frem til det resultat?

Det kommer da meget an på hvor det var henne og hvilken stamme der var.
Samme mønster ses stadigt i dag. Der er en vild variation af kønsfordelinger i de forskellige tilbageblevende jæger/samler-samfund, fra ren mandlige jægere til en lige fordeling.
Det afhænger meget af geografi og lokale naturbetingelser.

Morten Balling

Fra artiklen om de kvindelige hulemalere:

"Women made most of the oldest-known cave art paintings, suggests a new analysis of ancient handprints. "

"In most hunter-gatherer societies, it's men that do the killing. But it's often the women who haul the meat back to camp, and women are as concerned with the productivity of the hunt as the men are,"

"Some experts are skeptical. Several years ago, evolutionary biologist R. Dale Guthrie performed a similar analysis of Paleolithic handprints. His work—based mostly on differences in the width of the palm and the thumb—found that the vast majority of handprints came from adolescent boys."

http://news.nationalgeographic.com/news/2013/10/131008-women-handprints-...

Henrik Danstrup

Fri os fra halvstuderede røvere fra sociologisk Institut med en bedaget kønspolitisk dagsorden !