Læserbrev

Høj løn giver ikke bedre forskning

Debat
4. marts 2014

I troen på, at en høj løn i sig selv garanterer kvalificerede ledere, har staten aftalt rundhåndede stigninger i lønnen for alle ledelsesniveauer på universiteterne. Intet taler indtil videre for, at lønstigninger som en del af universitetsreformen vil bidrage til opnåelse af de ambitiøse forsknings og undervisningsmål.

Martin Paldam, økonomiprofessor ved Århus Universitet, fortæller i Information den 22. februar, at de 60-70 højest lønnede ansatte ved universitetet ikke har nogen undervisnings- eller forskningsaktiviteter. Det er konsekvenserne af den førte universitetspolitik. Den besluttede ‘top down‘-styring af forskning og undervisning afspejler sig i lønpolitikken.

Martin Paldams oplysninger viser, at forsknings- og undervisningsaktiviteterne fastlægges af en stærkt opsvulmet lønhierarkiseret ledelse. En ledelse med uindskrænket magt og ansvar. Når det går godt, reklameres det som et resultat af ledelsens kyndige beslutninger og direktiver.

Når det går galt, viser ledelsens manglende evner og dømmekraft sig i beslutningernes konsekvenser. Virkeligheden er evidensen.

Intet selvkritisk universitet

Hvis virkelighedens kritik formuleres og udtrykkes offentligt af involverede forskere og undervisere, så betragtes de som illoyale af ledelsen. Den indbefatter rektor, direktør og bestyrelse. Ledelsen er arbejdsgiver, kritikerne dens ansatte. Illoyalitet belønnes ikke.

Hvis du vil beholde din løn, så skal du ikke undergrave min autoritet, mit omdømme og min ledelsesløn. Sådan er den faktiske autoritets- og incitamentsstruktur i universitetsreformen.

Der er for længst blevet rettet ind. Tilsigtet eller ej, så markerer det enden på det selvkritiske universitet med dets medarbejderdrevne videnskabelige forskning. Sat på spidsen markerer Milena Penkowas universitetskarriere den nye tid. Det er vigtigt at følge udviklingen efter universitetsreformen, som er endnu et eksempel på en fiks idé, der er ført ud i livet på trods af alle ædruelige indvendinger.

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Hold kæft bolcher!

Surt at det er kommet dertil, men "vi kan vel ikke stå tilbage for udviklingen i især USA og andre store"... spillere som vi ynder at se som vores forbilleder....hmmmmmm!!!

Det er krise til opstand!

Hvor skulle et oprør i Universitets verdenen komme fra - hvis ikke fra de studerende selv, og de er jo endnu ikke på lønningslisten.
Der er vel således håb endnu?

God dag der ude.

Steffen Gliese

Høj løn giver dårligere forskning. Gode forskere har slet ikke tid til at tænke på penge, dårlige forskere ser ikke deres arbejde som andet end adgang til nogle skejser.

Lise Lotte Rahbek

Det er en udvikling som også har udbredelse i andre dele af samfundet for tiden.

Der bliver holdt kæft på arbejdspladserne, for kritik kan føre til fyring og blacklistning.
Der bliver holdt kæft blandt mennesker på overførselsindkomster, for ellers bliver de skammet ud i pressen som dovne og slet ikke fattige (nok).
Gad vide hvor længe stillelegen skal fortsætte.

Jeg undrer mig over, at ledere antages ansporet af kontante belønninger, mens vi menige antages motiveret af kontante krav